Pressemeddelse 3. December 2010 Beskæftigelsesminister Inger Støjberg
Forslag til Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Forlængelse af revisionsfrist) § 1 I lov om udstationering af lønmodtagere, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 21. juli 2006, som ændret ved lov nr. 263 af 23. april 2008, lov nr. 1394 af 27. december 2008, og lov nr. 509 af 19. maj 2010 foretages følgende ændringer: 1. I § 11 ændres "2011" til: "2014". § 2 Loven træder i kraft den 1. marts 2011. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Baggrund og gældende ret I den gældende lov om udstationering af lønmodtagere (herefter udstationeringsloven) er indsat en revisionsbestemmelse i lovens § 11. Efter denne bestemmelse skal der senest den 1. januar 2011 fremsættes forslag til revision af loven.
Udstationeringsloven implementerer direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EF-Tidende 1997, L 18, s. 1). Direktivet har til formål at søge at forhindre såkaldt social dumping, hvor virksomheder der udfører tjenesteydelser i et andet land, medbringer sit eget personale, hvis løn- og ansættelsesvilkår er på et lavere niveau end i det land, hvor arbejdet midlertidigt udføres. Direktivet pålægger derfor medlemsstaterne at sikre, at udenlandske arbejdstagere arbejder under samme vilkår, som statens egne borgere har ifølge lov eller almengyldige kollektive aftaler indenfor områder som bl.a. arbejdsmiljø, ligebehandling, arbejdstid, ferie og mindsteløn. Direktivet giver mulighed for, at en medlemsstat under visse betingelser kan lade deres kollektive overenskomster gælde for udstationerede lønmodtagere. Udstationeringsloven indeholder derfor i §§ 5 og 6 henvisning til de love og lovregler, der indeholder rettigheder indenfor bl.a. arbejdsmiljø, ligebehandling, arbejdstid og ferie. Mindsteløn er ikke reguleret ved lov, men er reguleret ved kollektive overenskomster og individuelle aftaler, og i Danmark benyttes systemet med almengyldige kollektive aftaler ikke. Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 59 Offentligt 2 Forud for implementeringen af udstationeringsdirektivet i 1999 blev det drøftet med arbejdsmarkedets parter, om der ved lov skulle fastsættes en mindsteløn. Der var enighed om ikke at anvende muligheden for at fastsætte regler om mindsteløn ved lov på daværende tidspunkt. Til gengæld blev revisionsbestemmelsen i § 11 indsat, så man på baggrund af senere erfaringer kunne få lejlighed til at genoverveje muligheden. Revisionsbestemmelsen er blevet forlænget i henholdes 2002, 2005, 2008 og 2010 efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter. I 2002 og 2005 var parterne enige om, at det fortsat ikke var aktuelt at lovgive om mindsteløn. Men parterne gav samtidig udtryk for, at loven fortsat burde indeholde en revisionsbestemmelse. På baggrund af Laval-afgørelsen fra EF-Domstolen (sag nr. C-341/05 af 18. december 2007) blev udstationeringsloven i 2008 ændret, således at man i en ny bestemmelse, § 6 a, indførte et lovmæssigt grundlag for lønvilkår, som kan gøres gældende overfor udenlandske tjenesteydere ved anvendelse af kollektive kampskridt. Imidlertid fandt arbejdsmarkedets parter ikke, at revisionsbestemmelsen havde udtømt sit formål, hvorfor den blev forlænget til 1. januar 2011. 2. Lovforslagets indhold På baggrund af drøftelse med arbejdsmarkedets parter foreslås det, at forlænge revisionsbestemmelsen i § 11 til 1. januar 2014, idet regeringen ikke finder, at der er grundlag for at ændre udstationeringsloven med hensyn til mindsteløn. Arbejdsmarkedets parter har givet udtryk for, at loven fortsat bør indeholde en revisionsbestemmelse. På den baggrund foreslås det, at revisionsbestemmelsen forlænget til 1. januar 2014. 3. Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige Lovforslaget har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for det offentlige. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser. 8. Hørte myndigheder og organisationer Lovforslaget har været sendt til høring hos KL, Danske Regioner, Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, FTF, Akademikernes Centralorganisation, Kristelig Fagbevægelse, Ledernes Hovedorganisation, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Advokatrådet, Datatilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering). 9. Sammenfattende skema Positive Konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative Konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Økonomiske og konsekvenser Ingen Ingen 3 for stat, kommuner og amtskommuner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgene Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Det foreslås at opretholde en revisionsbestemmelse i udstationeringsloven således, at det senest den 1. januar 2014 skal genovervejes, om udstationeringsloven skal regulere mindsteløn yderligere (skal indeholde et krav om mindsteløn). Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger. Til § 2 Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. marts 2011. 4 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 11. Forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget senest den 1. januar 2011. § 1 I lov om udstationering af lønmodtagere, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 21. juli 2006, som ændret ved lov nr. 263 af 23. april 2008, lov nr. 1394 af 27. december 2008, og lov nr. 509 af 19. maj 2010 foretages følgende ændringer: 1. I § 11 ændres "2011" til: "2014
Opdateret d. 03 Dec 2010
|