29.juni 2018.

Mange, rejsemontør og arbejdstagere glæder sig til sommerferien. Det samme kan man ikke sige, om at der også er glæde hos dem, der er kommet til skade, på arbejdet eller er blevet offer for vold er ikke så glade.

Afsløringer af mange sager ved nye tilsynsmetode fra Arbejdstilsynet.
En ny skandale af format afsløres nu af Arbejdstilsynets tilsynsbesøg. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, er omsider bliver vågen. Foreningen Rejsearbejdere.dk har hele tiden hævdet, og bevist at det lov tiltag den tidligere beskæftigelsesminister Jørn Nedergaard Larsen indførte, med loven om” Risikobaseret tilpasset tilsyn”. Målrettet virksomheder hvor Arbejdstilsynet forventede, at der var størst problemer med arbejdsmiljøet var et stort flop. Beskrevet Nyhedsbrev dec.2018.

Her kunne arbejdsgiverne byde Arbejdstilsynet, velkommen på en forud fastlagt dato af firmaet, med rødt tæppe lagt ud og kaffebordet klar. Når så Arbejdstilsynet endelig kom ud på byggepladsen var det stort set intet at komme efter, og det kan have været medvirkende årsag til mange ulykker.

Resultatet af tilsynsbesøg: Efter den gamle tilsynsmetode var der kun 13. procent af, bygge og anlægsfirmaerne, der fik ordre om at ændre deres arbejdsforhold. Nu er det ud af 490 besøgte virksomheder i de sidste 2.mdr. af 2017. 45.1 procent, der har fået ordre om at ændre deres arbejdsforhold. Den nye tilsynsmetode er blevet forlænget til, ekspertudvalget senere hen på året 2018.kommer med deres anbefaling.

Vigtigt nyt til Arbejdstagere og Tillidsmænd.
Lovforslag L.181 Forslag til lov om ændringer af lov om arbejdsmiljø. Er vedtaget 15. maj 2018.
Resume. Loven betyder kort og godt at der fastsættes regler om arbejdstilsynets adgang at tale med ansatte, uden der er andre tilstede, herunder arbejdsgiver eller dennes repræsentant, ligesom der fastsættes regler om Arbejdstilsynets adgang til at gennem føre gruppesamtaler med ansatte.

Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsynets udøvelse gennemføregruppesamtaler med ansatte, når det er arbejdsmiljøfagligt begrundet. Under gruppesamtaler med ansatte har arbejdsgiveren, dennes repræsentant eller en person som arbejdsgiveren har udpeget hertil, ret til at være, tilstede medmindre Arbejdstilsynet medarbejder, vurderer. At der er risiko for, at formålet med gruppesamtalen forspildes.

Med den nye, myndighedsrapport juni 2018. om social dumping. Fremgår det at der er afsat 72. mio. i hver, af årene 2018-19 til at styrke fælles myndighedsindsatsen på området. I 2017 blev der reguleret for i Bygge og anlæg for 108 mio.kr. Med reguleringer i de andre områder total. 228 mio.kr. Som dog ikke er det Skattemæssige provenu. De første 3.mdr af 2018. Har givet 33. mio. inden for Bygge og anlæg, total 63 mio.

Pas på med at tage arbejde i udlandet for udenlandske arbejdsgivere. Opholdskravet bliver måske skærpet, for at få danske Dagpenge – Efterløn, efter arbejde i ikke EU - lande og ikke EØS – lande.

Med skatteaftalen mellem regering og DF den 6. februar 2018. indgik der forslaget, om det nye, opholdskrav skal et a-kasse medlem, have opholdt sig i riget eller i et EU/EØS-land i sammenlagt 7. år inden for de seneste 8 år for at få ret til dagpenge. Kravet ind fases gradvist og er på 5 år inden for 8 år i 2019, 6 år inden for 8 år i 2020 og fuldt ind fases i 2021.

Foreningen Rejsearbejdere.dk mener at, det kan ikke være meningen at regeringen og DF. Vil stille forhindringer i vejen, for de arbejdstagere, der vil til udlandet og få ny viden på arbejdsmarkedet. For senere at komme hjem til Danmark og bruge den nye viden på, arbejdsmarkedet her i landet. Skatteaftalen gælder ikke når arbejdstagere, bliver udstationeret af danske virksomheder eller danske myndigheder.

Foreningen Rejsearbejdere.dk kan igen konstatere at, det står dårligt til med sikkerheden byggepladser, efter og at foreningen havde fået aktindsigt.

På 2. byggepladser i Haderslev blev der efter Arbejdstilsynets besøg givet påbud om at sikre arbejdstagerne mod nedstyrtning fra højden. På den ene byggeplads var der igangværende arbejde ved murkronen i 7,5 meters. højde, uden sikring mod nedstyrtning. Underlaget var glat på grund af is og sne. Medarbejderen færdes nærmere en 2. m. fra kanten. Var ved at svejse pap på murkronen.

I næste eksempel blev der arbejdet i 8. meters højde helt ude ved kanten i gavlen uden faldsikring.
De, to eksempler kunne have i værste fald ved nedstyrtning fra højden og ført til dødsfald.

Det er fuldkommen tåbeligt at arbejde under, sådanne forhold i stor højde og sætte liv og sundhed på spil. For ikke at kræve, at der opsættes faldsikring. Vi vil nævne det igen, og igen. Kræv faldsikring opsat af firmaet eller i selv udfører det.

Hvis firmaet ikke vil så ring til Arbejdstilsynet anonym på tlf. 70 12 12 88. Og taste 3.tal. Så bliver i omstillet direkte til en medarbejder hos Arbejdstilsynet.

Foreningen Rejsearbejdere.dk havde anmodet om foretræde for Folketingets Retsudvalg 3.maj 2018. Vedrørende Lovforslag L. 204. Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager. Fremsat 21.3.2018
Foreningen var repræsenteret af formand Hans Erik Meyer og kasserer Johan Classen.

I henvendelsen stillede vi en række forskellige spørgsmål og som Justitsminister Søren Pape Poulsen har givet svar på spørgsmålene efter Peter Kofod Poulsen (DF). Har bedt ministeren svare på spørgsmålene. Vi gengiver henvendelsen her og dele af Justitsministerens svar.

Foreningen Rejsearbejdere.dk finder ikke at Lovforslag L. 204. Løser problemet med nedbringelser af behandlingstiden i straffesager, for voldsramte. Problemet er de, lange behandlingstider i systemet af myndighederne. Ved anmeldelse af vold, trusler til politiet, skal der en anmeldelse med vidner til overfaldet. Ellers er det næsten umuligt, for politiet at sigte nogen som voldsmand, så en del borgere opgiver at anmelde voldsagen, fordi det ikke er muligt at finde voldsmanden eller nogen, der vil vidne.

Her er beviset på at en aktuel behandling, af en voldsag ved myndighederne, der kan overgå en Strindberg Tragedie i 3. akter. Anmeldelse om vold 11. november 2017. Politiet kommer og afhører voldsoffer hjemme på bopælen. Anmeldt pr. telefon. Søndag 12. november 2017. Sendt mail med anmeldelse kl. 10.20 og 13.24 til Syd og Sønderjyllands Politi. Aftaler tidspunkt om afhøring.

Til afhøring hos politiet mandag 13. november 2017. Samt lægeundersøgelse samme dag. Politiet optager rapport og meddeler om der ønskes en forsvarsadvokat, svaret er at det ønskes der. At der vil komme et opkald fra foreningen Hjælp Voldsofre.

Offer tager kontakt til Politibetjenten efter et stykke tid, for at spørge om, hvornår der kommer opkald fra foreningen Hjælp Voldsofre. Det kommer der så, uden at det er til nogen som helst form hjælp, ud over man kan kontakte Advokatvagten og stille spørgsmål der.

19. december 2017 Anklagemyndigheden afviser sagen med begrundelsen at. Den anmeldte person nægter at have tildelt voldsramte et slag. ( der var altså tale om 3. slag, ved sidste slag, miste voldsoffer bevist heden.) Klag over afgørelse til Syd og Sønderjyllands politi. 21. december 2017. Sendt mail kl. 6.19. og 6.35.

Anmodning om aktindsigt 22. december 2017. sendt mail kl.9.39 Udsat på grund, fristen på 7. dage ikke kan overholdes. 27. december. 2017. mail fra Syd og Sønderjyllands politi. Meddelelse 2. januar 2018. afvisning af anmodning, om aktindsigt. Begrundelse offer har klaget til Statsadvokaten over afgørelsen. 4. januar 2018. Sendt mail kl. kl.12.09.

Afvisning af klagesagen fra Stadsadvokaten 2. februar 2018. med begrundelsen at der bliver, ingen straffesag mod.(offer,?.) Sendt mail til Statsadvokaten om et telefonopkald. 5. 2. 2018. Sendt mail kl. 12.55 med anmodning om aktindsigt 5.februar 2018.

Sendt mail 5.2 2018 kl. 15.07. og kl.15. 13. med begrundelsen for Klagen over afgørelsen til Statsadvokaten. Henvendelse til Statsadvokaten 6. februar. Sendt mail kl. 8.11. Med uddybende bemærkninger til sagen. Afvisning af anmodning af aktindsigt med begrundelse at Statsadvokaten, har omgjort afgørelsen så der bliver rejst sag mod sigtede 6. februar 2018. modtaget 12. februar 2018. 22. marts 2018.

Meddelelse at der er rejst Straffesag som er sendt til Retten i Sønderborg. For at sagen kan blive afgjort.
Voldsoffer vil blive indkaldt som vidne under sagen, der senere vil få besked om tid og sted for retsmødet. Bistandsadvokaten kan vejlede dem.
Flere opringning til Retten i Sønderborg, hvem der er bistandsadvokat, der er en frist på 37. dage oplyser retten i Sønderborg. Igen en enorm barriere for en hurtig afgørelse.

Foreningen Rejsearbejdere.dk, kom med et forslag om, at der nedsættes et hurtigt arbejdende udvalg under Justitsministeriets ressort således, at der tages hånd om de alt for lange behandlingstider, og den manglende ret til aktindsigt hos myndighederne. Og at der stilles en advokat til rådighed, med det samme når der oprettes en voldsag hos politiet.

Samt en ordentlig hjælp til at informerer ramte voldsofre. Ikke alle borgere samt ældre og ordblinde kan, finde rede i Politiets Hjemmesider med oplysningerne. Eller har en advokat stående på Stand Bay, og klar til at informere og tage sig af voldsager.

Justitsminister Søren Pape Poulsen svarer.
1) Der spørges, om justitsministeren har planer om at effektuere beskæftigelsesministerens svar af 5. december 2017 til Beskæftigelsesudvalget med en ændring af retsplejeloven.

Der henvises til, at beskæftigelsesministeren i svaret bl.a. anfører, at hvis en person, der har klaget til Arbejdstilsynet, bliver udsat for vold og/eller trusler som følge af klagen, bør vedkommende henvende sig til politiet. Justitsministeriet kan oplyse, at det fremgår af retsplejelovens § 742, stk. 1, at anmeldelser om strafbare forhold indgives til politiet.

2) Der henvises til en konkret straffesag om vold, og der spørges, om det er rimeligt, at et voldsoffer som indkaldt vidne selv skal ringe til retten for at få oplyst, at sagen er udsat til en anden dato, fordi sigtedes forsvarer ikke kunne møde. Det oplyses, at offeret ringede til retten, fordi sagen ikke fremgik af retslisten for den pågældende uge.

I øvrigt bemærkes, at det er et af formålene med lovforslaget, at hensynet til sagsbehandlingstiden skal tillægges større vægt i forhold til sigtedes valg af forsvarer. Med lovforslaget vil der således blive større mulighed for at afvise sigtedes valg af forsvarer, hvis det fører til en væsentlig forsinkelse af sagen.

Sagen endte om overfaldet på Buschaufføren i Vejle. Sigtede blev frifundet ved Retten i Sønderborg.

Vigtige oplysninger når, du bliver du udsat for vold eller trusler.
Hvad, du kan gøre som håndværker eller borger når du bliver overfaldet af en vred arbejdsgiver eller kollega, når du tager foto af et ulovligt stillads eller af andre problemer på en arbejdsplads.

Ring til 112. og bliv kørt på skadestuen eller bliv kørt dertil, med det samme efter overfaldet, ellers kan det give problemer med at søge erstatning og få sigtede dømt. Forlang og blive undersøgt af læge. Få foretaget en scanning, røntgenbilleder. m.v. og foto, af skaderne. Kan senere være et uhyre vigtigt bevis i sagen.

Gem beklædningsgenstande til undersøgelse for DNA. Og fingeraftryk i en papirsæk, vask ikke beklædningsgenstande. Tag eventuelt foto af overfaldsstedet og dig selv. Meld sagen til politiet på 114.
Med det samme.
Nægt, ikke at udtale jer til politiet, men gør det helst ikke, før du har en advokat tilstede ved afhøringen hos politiet, en bisidder som er med og kan bekræfte, og bevidne anmeldelsen. Underskriv ikke før, i har læst og er helt klar over hvad der står i Politirapporten, som i underskriver. Eller forlang at få mangler tilføjet med det samme.

Til orientering der blev anmeldt 8277. Simple voldsager i året 2014. I året 2016 -10.278 I året 2017 var det tal eksploderet til 10.937. En stigning på 2660 anmeldelser. Personer der blev fundet skyldige året 2014. antal. 2714. I året 2016- 2631. Altså et fald på 83. Personer der blev fundet skyldig. Selv om der var sket en stigning på 2001. anmeldelser af simpel vold i perioden. Tal Danmarks Statistik.

Vi rettede en henvendelse til Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Vedrørende Lovforslag L.194. Fremsat 21 marts 2018. (Forslag til lov om ændringer af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.)

Foreningen Rejsearbejdere.dk finder ikke at ændringer i lovforslaget, løser problemet for fagforeningerne, med at finde de udenlandske firmaer, der udstationerer ansatte eller enkeltmandsfirmaerne.

Som det fremgår af lovforslaget forventes det at Arbejdstilsynet kun kan give, arbejdsmarkedets parter oplysninger om på hvilken adresse Arbejdstilsynet har antruffet virksomheden. Der ikke har overholdt anmeldelsespligten til RUT, samt tidspunktet hvornår tilsynet er foregået.
Yderligere oplysninger om virksomhedens navn, og ansatte, samt enkeltmandsvirksomheder uden ansatte,
vil ikke blive oplyst til, arbejdsmarkedets parter.

Det er en umulig opgave for fagforeningerne på en stor byggeplads/arbejdsplads at finde virksomhederne, og enkeltmandsfirmaer og ansatte, når de ikke kan få oplyst virksomhedens navn og, adresse hvortil de kan sende et krav om en overenskomst eller komme i dialog om at tiltræde den.

Derfor burde der i lovforslaget indgå, at Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at, bekendtgørelsen skal indeholde at Arbejdstilsynet, må viderebringe virksomhedens navn og adresse samt CVR nr. til arbejds-
markedets, parter. Og ikke som det fremgik af lovforslaget at det forventes at Arbejdstilsynet vil kunne videregive oplysninger, om arbejdsstedet til arbejdsmarkedets parter.

Samtidig vil vi også nævne, at bekendtgørelsen burde indeholde, at der gives et strakspåbud fra Arbejds-
tilsynet, om at firmaet ikke må arbejde videre på arbejdsstedet, når virksomheden, ikke er registreret i RUT Registeret, ind til dette har fundet sted.

Et andet stort problem, er også at en del virksomheder opretter en filial i Danmark eller lader sig register sig som et dansk firma, og så skal de kun tilmeldes i CVR. Registeret. Her er fagforeningerne magtesløse fordi de, kan ikke se, hvor i Danmark udenlandske/danske virksomheder udfører deres arbejde. Hvordan har Beskæftigelsesministeren tænkt sig at løse dette enorme store problem.

Beskæftigelsesministeren svar 7. maj 2018 på Lovforslag. L 194.
Indledningsvis skal jeg bemærke, at lovforslag nr. L 194 udmønter en del af finanslovsaftalen for 2018, og lovforslaget har alene til formål at ændre udstationeringsloven for så vidt angår muligheden for Arbejdstilsynet til at udstede administrative tvangsbøder under nærmere omstændigheder.

For så vidt angår spørgsmålet om videregivelse af oplysninger er det Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at Arbejdstilsynets muligheder for at stille oplysninger til rådighed til brug for andre myndigheders og arbejdsmarkedets parters håndhævelse af danske regler er tilstrækkelig til at understøtte netop dette formål.

Hvad angår anmeldelsespligten til RUT, bemærkes det, at den gælder for udenlandske virksomheder, der midlertidigt arbejder i Danmark. Er der derimod tale om lønmodtagere, der ansættes direkte i en dansk registreret filial af en udenlandsk etableret virksomhed, skal disse ikke anmeldes til RUT.

Det fremgår af Beskæftigelsesministerens svar at arbejdsmarkedets parter har nemt ved at få oplysninger om fra Arbejdstilsynet. Ud fra lovforslaget må de kun oplyse adressen hvor Arbejdstilsynet har mødt virksomheden. Ikke firmaadresse eller navn så man kan sende et krav om en overenskomst.

Kommentar fra Foreningen Rejsearbejdere.dk. Mener ministeren virkelig at fagforeningerne, skal styrte rundt på de forskellig, etager af et stort byggeri og spørge om hvilke et firma der er fra udlandet, og hvem der arbejder på arbejdspladsen. Samt om Firmanavn og ansattes navn. Og om det er et arm og ben firma. Problemet er også med de udenlandske firmaer der registrer sig som dansk

Der blev indkaldt til Ordinært Bestyrelses og Ordinær Repræsentantskabsmøde 16. marts 2018. Som blev afholdt i Lokalet Den Gamle Grænsekro Koldingvej. 51. 6070 Christiansfeld.
Nyvalgt til Bestyrelsen blev Bjarne Winther.

Vi rettede også henvendelse til Transport-, bygnings, og, boligminister Ole Birk Olesen - Folketingets Transport, bygnings, boligudvalg. 8.februar 2018.

På baggrund af en artikel i Jyske Vestkysten 8. februar 2018 om at personbil blev ramt af en istap fra en vejbro på Vestkystvej, at der på Broen E 45 ved Vejle, 3. februar 2018. Der også er konstrueret efter samme princip, med nedløbs rør hvor der kan forekomme, store istapper, som er til fare for trafikanter.

Det kan ikke passe at lastbilchauffører, samt andre trafikanter skal udsættes for livsfare i trafikken, på grund af nedfaldende istapper.

Til, orientering kan det føre til flere ulykker, når de store lastbiler køre forbi, eller over broen og istapperne
løsner, sig. Hvorfor er der ikke indbygget El varme tråde, i rørene, med en føler, samt monteret afløbsslanger der leder vandet ud og ned til siderne under broerne.

Hvor mange broer er konstrueret efter denne livsfarlige konstruktion i Danmark. Vil transportministeren
drage omsorg for at der bliver gjort noget ved problemet, så dette problem ikke opstår i fremtiden.
Bilag link til artiklerne. https://www.jv.dk/esbjerg/Kaempe-istap-skyld-i-uheld-paa-Vestkystvej/artikel/2584008
http://www.112alarm.dk/istapper-bro-motorvejen-e45-ved-vejle/

2. marts 2018 kom der svar fra Transport-, bygnings, og, boligminister Ole Birk Olesen. Kopi af svar.

Tak for din henvendelse af 8. februar 2018 vedrørende faren ved istapper fra vejbroer, som kan ramme trafikanter. Jeg har forelagt problemet for Vejdirektoratet, som har ansvaret for statens veje.

Vejdirektoratet oplyser, at nedløbsrør (dryprør) på broer normalt er placeret uden for køre- og færdselsarealer, hvor eventuelt nedfaldende is ikke kan ramme trafikanterne. Der kan dog forekomme undtagelser, for eksempel i forbindelse med, at en eksisterende vej udvides med flere spor eller, hvis der etableres en ny til - eller frakørsel ved en bro.

Vejdirektoratet anerkender - blandt andet på baggrund af den hændelse du henviser til på motorvejen ved Vejle - at der er et problem med konstruktionen af nedløbsrør (dryprør) på enkelte af de broer,

Vejdirektoratet har ansvaret for. Vejdirektoratet vil nu søge at afhjælpe dette, så situationer som dem du henviser til, kan undgås fremover. Vejdirektoratet vil således snarest undersøge problemets omfang og iværksætte de nødvendige løsninger.

For så vidt angår de broer, hvor kommunerne har ansvaret, vil Vejdirektoratet gøre de kommunale, vejbestyrelser opmærksom på problemstillingen og opfordre vejbestyrelserne til at afhjælpe disse, de steder, hvor der er problemer.

I ønskes alle en rigtig god sommerferie.
P.B.V. Hans Erik Meyer.