NYHEDSBREV.
Nyhedsbrev Maj 2010.

Sommertiden er startet og nogen af de mange ledige hænder på arbejdes markedet skulle være i gang igen, ikke mindst i byggeriet hvor foråret sætter gang i beskæftigelsen og ledige hænder fra andre områder har kunnet finde beskæftigelse der.

Foreningen Rejsearbejdere.dk afholdte deres årlige Repræsentantskabsmøde 26. marts 2010 ved Dansk Metal i Skanderborg.

Nogen af de spørgsmål der kom på tale /debat efter formandens beretning var problemer med. Underbetaling, mindsteløn, bødestørrelser, illegal arbejdskraft, tilskud til nedrivning i udkantskommuner, skiltning på byggepladser, varigheden af arbejdsledighedskurser, betaling af transport, kost og logi. m.m.

Genvalgt blev formand Hans Erik Meyer. Sekretær Thorkild Iversen. Nyvalgt som Bilagskontrollant blev Tom Kirkegaard Dansk Metal.

Hver femte arbejder i byggeriet er ledige og ledigheden er fordoblet siden 2010 ufatteligt at regeringen ikke er hurtigere ude med et lovforslag til energirenovering af bygninger. Det ville skabe arbejde i metalbranchen. Her går der også alt for mange ledige, i stedet bliver der brugt penge på ledighedsunderstøttelse og aktiveringer på den ene eller anden måde, som ikke giver beskæftigelse eller energibesparelser og arbejdspladser.

Foreningen Rejsearbejdere.dk rettede henvendelse og havde foretræde for Folketingets Boligudvalg den 26. januar 2010 repræsenteret ved foreningens formand og sekretær i forbindelse med L.78. Fremsat den 25. november 2009 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af byggeloven (Energikrav til bygningsdele, bygherreansvar m.v.)

Spørgsmål til ministerens svar til Rejsearbejde.dk Lovforslag. L. 78. bilag 12. Hvornår udmønter den dialog Klima og energiministeren har med den finansielle sektor, til et Lovforslag eller en aftale med sektoren,
( sendt for næsten 4. mdr. siden.).

Renoveringspuljen havde en god effekt, hvorfor så ikke fortsætte med nye langsigtede tiltag i det private byggeri.

Den kommunale anlægsinvestering på 20 mia. kr. vil ikke udmønte sig i arbejde til små firmaer. På grund af, at de har svært ved at låne kapital i banken til at give tilbud på sådanne store entrepriser og dem er der mange af i byggesektoren. 51.900 er ansat ved reparation og vedligeholdelse.
Der er 20,541 Selvstændige med sig selv ansat eller flere ansatte.
Heraf er der kun 2008. Byggeentreprenører og 467 Anlægsentreprenører.

Vi finder at de skærpede krav ved ombygning og udskiftning af bygningsdele og installationer ikke vil give reduktion af energiforbruget i bygninger, på grund af finansieringsmuligheder. Idet besparelserne på energien, ikke står mål med de forøgede udgifter, til afdrag på gælden ved optagelse af lån

Finansieringsforslag: 1.
På grund af de stramme lånemuligheder, og finanskrisen med stor arbejdsløshed i Bygge og anlægssektoren m.m. samt skærpet krav til lån.

Lån der kan forrentes med en lav renteprocent, og tilbagebetales med minimale afdrag over en 20-til 30 års periode.

Ligeledes kan de indfryses som pant i ejendommen eller indfries ved salg eller andre lånemuligheder. Således at de ikke belaster Statsfinanserne på sigt, eller bruges som midler til at fordreje ejendomsmarkedet.

En Energirådgiver skal gennemgå projektet inden tilsagn af lån, der så Tinglyses i Matriklen hvilke Energi klarificering, ejendommen nu har.

Lånet kan gives som et statslig 1-2 eller 3. Prioritets lån, som et driftstilskud i en 20 års perioder til ejendommens Terminsbetaling 2-4 gange årligt. Udbetalingen til lånet stopper så og rentetilskrivningen fortsætter ind til lånet indfries.

Ved indfrielse af lån salg/dødsfald. Udbetaling af Statslånet kan ske efter Kreditforenings lån og eventuel banklån med max 95 %. Af værdien projektet som, ved de tidligere statslånshuse og Landarbejderboliger.

Finansieringsforslag: 2
Den tyske model.

Til nybyggeri af boliger gives der lån op til 30 % af byggerets omkostninger max 100,000 euro = 745.000 kr. rente 3,39 % fast i 15 år. Løbetid 30 år valgfri udsættelse af afdrag ikke rente,

Der gives lån til lav Energi huse og boliger på 50,000 euro = 372,500 kr. til en rentesats på 2,47 % pr år og med 10 års fast rentebinding og mulighed for kun at betale renter.

Huse og boliger der fremtidig, energiforbrug overholder 85 % af de lovmæssige krav til energiforbrug er renten 3,85 % effektiv rente

Til energisanering af huse og boliger der er fra før 1995 gives der tilskud på 15,000 euro 111,775 kr. Man får derfor ikke del i de billige lån.

Ved energisparende sanering af rummene gives der tilskud på 5 % - 7,5 % - 12,5 % - 15 % til afdrag af gælden ikke til renter, alt efter hvor meget besparelsen er på energiforbruget.

Yderligere gives der lån på 75,000 euro 558,750 kr. til energisanering eller køb af energisaneret bolig til en rente på 1,41 % pr år. over 30 års løbetid. Til boligejer, og lejer, og til køb af boligen.

Isolering, varmeanlæg, vinduesudskiftning m.m.
Til energirådgivning gives der et tilskud på op til 2,000 euro 14,900 kr.

Der var fra Spørgsmål Bjarne Laustsen (S)
Hvilke omkostninger og udgifter er der for staten ved forslag 1. i det fremlagte forslag.

Svar:
Der henvises til det fremlagte forslag 25. januar 2010 for Boligudvalget og bilag (Kendelse 26. april 2007) Krav om tilbagebetaling af Statslån af Landarbejderbolig. Udgifter for staten 0.kr.

Spørgsmål fra Anita Knakkergaard. (DF)
Hvor meget koster forslag 2. i det fremlagte forslag og hvor meget er besparelserne. Er der en udregning.

Svar:
Der henvises til L.78 bilag 5. Bilag 1.og 2. Energisanering virker på tre måder Sænker CO2 - Gør Husleje billigere for alle – For hver investering i bygningsbestanden på 1 milliard Euro 7,45 milliarder kr. sikrer eller skaffer 20- 25,000 arbejdspladser

Den tyske Regering har fra 2006 - 2009 til energispareanstrengelser brugt på Vækst, Beskæftigelse og Innovation 6,68 Milliarder Euro 49,760 milliarder kr. For 2010-11 yderligere 1,5 milliarder Euro 11,175 milliarder kr.

Med den energitekniske bygningssanering kan tyskerne spare 50 milliarder Euro 372,2 milliarder kr. til år 2020 i varmeomkostninger, Det svarer til 500 Euro svarende til pr husstand 3725 kr. årligt.

Så på den måde kommer også investerede midler i større omfattende opgaver som Varmeanlæg - Nye vinduer – Isolering hurtigt igen.

Der sendes derfor følgende udregning hvor meget omkostninger og besparelserne er:

Udgifter år 2006-2011-
Investeringer I Tyskland.
8,18 Milliarder Euro x 7,45 kr. =60,9 milliarder kr. indbygger i Tyskland 82 millioner = 742 kr.
742 kr. x5,5 Millioner indbygger i Danmark 4,1 Milliarder kr.

Besparelse på varmeomkostninger. 50 milliarder Euro minus investeret kapital på 8.18 milliarder Euro =
41,820 Euro = 311,5 Milliarder kr. 82,08 indbyggere i Tyskland 3795 kr. – 742 kr. = 3053 kr.
Besparelser pr år pr husstand 3,053 kr.

Antal Arbejdspladser efter den tyske beregning. 20-25,000 ansatte pr 1. milliarder Euro x 8,18 Milliarder Euro = ved 22,500 ansatte 184,000 arbejdspladser i Tyskland.

Hver indbygger i Danmark kan spare på udgifter til energi ind til år 2025 ved den model 3038 kr. pr år.

Tidligere Økonomi og Erhvervsminister Lene Espersen svarede den 12. februar. 2010
At også tidligere klima og energiminister Connie Hedegaard afholdt den 5. november 2009 en rundbordssamtale med den finansielle sektor om finansiering af energibesparelser i boliger.

Denne samtale bliver nu fulgt op af en arbejdsgruppe, der skal se på konkrete forslag til finansieringsmodeller. Der afholdes første møde i arbejdsgruppen den 11. februar 2010 i
Energistyrelsen, hvor arbejdsgruppen vil konstituere sig og sætte rammen for arbejdet.”

Foreningen Rejsearbejdere.dk har i 2003. før og efter optagelse af de nye østlande i EU med mange henvendelser og advarsler til Beskæftigelsesministeren og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg med forslag om registrering og lov mod social løn dumping og skiltning, også for at udstationerede arbejdstagere ikke skulle have ringere ansættelse og arbejdsvilkår en Danmarks egne borgere.

Forligspartierne bag Øst aftalen er nu blevet klar over, at vores mange henvendelser kom til at holde.
Beskæftigelsesminister Inge Støjberg har nu fremsat et Lovforslag om ændringer af udstationeringsloven
Der er så sendt en kommentar til L 157 Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere. Fremsat den 17. marts 2010. af Beskæftigelsesminister Inge Støjberg.

§ 7 a.
2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen Stk. 2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen
§ 7 b. En virksomhed skal ikke foretage anmeldelse efter § 7 a, hvis
1) levering af tjenesteydelsen ikke varer over 8 dage,

Hvorfor kan der ikke gives oplysninger til offentligheden på datoen for, påbegyndelse og afslutningen af tjenesteydelsen som fremgår af § 7 c. Dette vil medføre at arbejdstilsynet, myndigheder og fagforeninger ikke får oplysninger på grund af offentligheden, ikke kan informere dem som der ellers lægges op til i lovforslaget.
§ 7 b. En virksomhed skal ikke foretage anmeldelse efter § 7 a, hvis
2) levering af tjenesteydelsen ikke varer over 8 dage,

Denne frist på 8.dage anmeldelse før der skal ske anmeldelse vil kunne udnyttes opmuring af en skalmur på et parcelhus eller badeværelser eller reparation varer ofte kun nogle få dage. Fældning af juletræer, pyntegrønt. m.m.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for oplysninger, der videregives efter stk. 1. I det omfang oplysningerne stammer fra CVR - registeret, skal betaling for oplysningerne og videregivelse heraf ske i overensstemmelse med reglerne i lov om Det Centrale.

Vi mener ikke medlemmer af fagforeninger, organisationer, offentligheden skal betale for oplysningerne.

Det må være i staten Danmarks interesse at borgerne, og andre organisationer, ikke har
omkostninger, ved at søge oplysningerne selv, og ikke belaste diverse myndigheder med unødvendige henvendelser.

§ 7 d. Tjenesteyderen har pligt til senest samtidig med levering af tjenesteydelsen påbegyndes at give dokumentation til hvervgiver for, at anmeldelse er foretaget, jf. § 7 a stk. 1 og 2, hvis tjenesteydelsen angår bygge- og anlægsvirksomhed eller landbrug, skovbrug og gartneri

Stk. 2. En hvervgiver, der modtager en tjenesteydelse fra en anmeldelsespligtig virksomhed indenfor de i stk. 1 nævnte brancher, skal senest 3 dage efter, at levering af tjenesteydelsen er påbegyndt, rette henvendelse til Arbejdstilsynet, såfremt hvervgiver ikke har modtaget dokumentation for, at virksomheden har foretaget anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller hvis oplysninger om sted for levering af tjenesteydelsen eller dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen er mangelfulde eller forkerte.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at pligten for tjenesteydere og hvervgivere, jf. stk. 1 og 2 udvides til at omfatte andre brancher end de i stk. 1 nævnte.

Pligten til at tjenesteyderen samtidig med levering af tjenesteydelsen påbegyndes at give dokumentation til hvervgiveren for at anmeldelsen er foretaget skal ikke kun omfatte bygge- og anlægsvirksomhed eller landbrug, skovbrug og gartneri, men også inden for andre industrigrupper og (skibsværft).

Ifølge Stk. 3 gives der Beskæftigelsesministeren bemyndigelse til også at omfatte andre brancher, Derfor er det helt på sin plads at vedtage andre områder i § 7 d. samme lovforslag.

I bemærkninger til lovforslaget fremgår:
For så vidt angår bødeniveauet er det i den politiske aftale af 3. december 2009 klart tilkendegivet, at partierne bag aftalen ønsker en fordobling af det nuværende bødeniveau for overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT, således at bødeniveauet i normaltilfælde bør være 10.000 kr. i modsætning til det nugældende niveau på 5.000 kr.

Bødeniveauet på 10.000 kr. er langt under målet for den økonomiske gevinst ved at overtræde loven, der tænkes her på bevist overtrædelse af loven.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Skærpelsen af anmeldelsespligten og tilsynet med anmeldelsespligten til RUT vil nødvendiggøre visse tekniske justeringer i det allerede etablerede register samt tilførsel af flere ressourcer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Udgifterne vurderes samlet at koste staten 3 mio. kr. om året, hvoraf Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil have udgifter for 1,8 mio. kr., herunder 1,3 mio. kr. til løn, og Arbejdstilsynet udgifter på 1,2 mio. kr. I 2010 vil udgifterne for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Udgifterne på 1,2 mio. kr. til arbejdstilsynet er alt for lidt, det rækker kun til ca. 3. ansatte, skal kontrollen være effektiv, må der ansættes flere og så gerne skulle være selvfinansieret i form af bødeforlæg og skatte og moms indtægter.
.
Vi stiller samtidig spørgsmålet om hvornår Notatet til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens
Supplerende, åbningsskrivelse nr. 2006/2470 af 1. december 2008 om gennemførelsen af Rådets
direktiv 92/57/E0F af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige
eller mobile byggepladser (ottende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/E0F). bliver opfyldt med de manglende, punkter.

Beskæftigelsesministerens svar 20. februar 2009. og svar J.nr.2 090 014 143 og svar 24 marts 2009 j.nr. L nr. 20 090 023 576/ 2009-0004016.

• Punkt 18.1 vedrørende skiltning på byggepladsen ved indgangen.

Beskæftigelsesministerens svar er i et tre siders brev følgende.
Hverken regering eller arbejdsmarkedets parter ønsker almengørelse af overenskomster, idet man finder, at det nuværende overenskomstsystem er tilstrækkeligt effektivt til at håndtere problemer med social dumping.

For så vidt angår forslaget om skiltning, vil et sådant krav påføre både danske og udenlandske virksomheder en administrativ og økonomisk byrde, idet danske virksomheder også ville skulle pålægges et tilsvarende krav, idet et sådant krav ellers ville være i strid med EU-retten.

Hvis parterne også skulle have adgang til datoen for påbegyndelsen og afslutningen på en tjenesteydelse, som foreslået af Rejsearbejdere.dk ville parterne få adgang til flere oplysninger om udenlandske virksomheder end de har vedrørende danske virksomheder. Dette ville kunne være forskelsbehandling af udenlandske og danske tjenesteydere og dermed i strid med EU-retten.

Undtagelsen finder ikke anvendelse indenfor almindeligt bygge-, anlægs- og håndværksarbejde, så de eksempler Rejsearbejdere.dk kommer med, er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen. Det betyder, at der skal ske anmeldelse til RUT i de situationer, selvom der er tale om udstationeringer under 8 dage.

Rejsearbejdere.dk ønsker hvervgiverpligten udvidet til også at omfatte andre industrigrupper og skibsværft. Hertil bemærkes, at bemyndigelsesbestemmelsen til at lade andre brancher være omfattet af hvervgiverpligten vil blive udmøntet i samråd med arbejdsmarkedets parter.

For så vidt angår Rejsearbejdere.dk’s bemærkning om Kommissionens supplerende åbningsskrivelse vedrørende implementeringen af byggepladsdirektivet, kan det oplyses, at der er igangsat et arbejde med at ændre reglerne, så Kommissionens bemærkninger kan imødekommes.

Bemærk med hensyn til skiltning modsiger beskæftigelsesministeren sig selv.

Med venlig hilsen
P. b. v.
Hans Erik Meyer.