Afholdelse af sommerferien er nu i gang. Og mange glæder sig såvel voksne som børn, men en hel familie med børn og børnebørn glæder sig ikke. Rædslerne fra meddelelsen om deres fars meningsløse ulykke, på Slagteriet Danish Crown i Sønderborg. Blans vil vare i mange år. 

Den er helt gal med Arbejdsmiljøet i Danmark, og ventetiden på at få erstatning.

Hvor dårligt det stå til med arbejdsmiljøet i kan i læse herunder.

Familiefar afgået ved døden efter frygtelig ulykke: Blev klemt fast i maskine på slagteri | jv.dk
Hans Eriks søn døde i meningsløs arbejdsulykke: Nu vil han have nogen stillet til ansvar | jv.dk
Familien bekræfter: Mand afgået ved døden efter ulykke på slagteri | BT Krimi - www.bt.dk

Det var vores søn der afgik ved døden efter ulykken. Den 13. juni 2023. på Slagteriet Danish Crown i Sønderborg. Blans. Af Arbejdstilsynets rapport fremgår. 

Der var ikke en hovedafbryder på betjeningspanelet. Kassevaskeren ikke var forsynet med den i brugsanvisning foreskrevne hovedafbryder, hvilket gjorde, at det ikke var muligt umiddelbart at gøre kassevaskeren spændingsfri

Maskinen stod med spænding på., var der risiko for at låget, fx pga. en elektrisk fejl eller utilsigtet igangsætning fra betjeningspanelet, kunne begynde at sænke Side 2/14 sig, hvilket kunne medføre klemningsfare, fx hvis en ansat stod lænet ind under låget ved rengøringsarbejde, vedligehold, service. M.v.

De 4 cylindre, Som havde et tryk på 800 kg. Som løftede og sænkede låget der vejede 425 kg., havde en fejl, så de ikke flyttede sig med samme hastighed, hvilket bevirkede, at låget blev trukket skævt og derfor stødte imod faste dele på maskinen, og ikke kunne lukke helt i. 

Dette betød, at ansatte blev nødt til at trække i låget eller lignende for at få låget til at sænke sig helt og derved opholdt sig i farlig nærhed at klemningssteder mellem låget og faste dele på kassevaskeren. Dertil kom flere fejl.

Lillebroderen var udsat for en arbejdsulykke på arbejdet Kolding der, måske kunne have kostet ham livet den.11. april 2022. Tænderne blev slået ud i overmunden. Underkæben revnede på tværs.

Nu må det stoppe med det rådne arbejdsmiljø.

I et orienterende brev fra Beskæftigelsesministeren til bestyrelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra Beskæftigelsesministeren fremgår følgende. BEU Alm. del - Bilag 192 Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling) 15.juni 2023.

Tak for tilsynsmaterialet og for jeres indsats i 2022. Som led i det lovfastsatte tilsyn med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) sender jeg hermed Beskæftigelsesministeriets tilsynsbrev vedrørende 2022.

Der blev i 2022 afsluttet det laveste antal sager siden oprettelsen af AES i 2016, og produktiviteten i hele 2022 har været på det laveste niveau siden 2018. Sagsporteføljen er steget markant med 16.900 sager til 56.800 sager ved udgangen af 2022. Jeg noterer mig, at de primære årsager til det høje antal verserende sager er en kombination af det lave antal afsluttede sager som følge af idriftsættelsen af ANS, og ekstraordinært mange anmeldte sager i 2022, herunder en del som følge af covid-19.

Alderen på de verserende nye sager er steget med 2,3 måneder i gennemsnit til 11,1 måneder ved udgangen af 2022. Samtidig er antallet af verserende sager over 2 år mere end fordoblet og var ved udgangen af 2022 på 5.500 sager.

Jeg noterer med bekymring, at sagsbehandlingstiden for private erstatningssager fortsat er høj, og for sager med erhvervsevnetab er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 31 måneder i 2022. 

Ligeledes kan jeg konstatere, at sagsbehandlingstiden er steget markant på alle områder, og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for nye sager i 2022 var på 10 måneder. 

Værst står det til for nye sager med erhvervsevnetab, hvor den gennemsnitlige Offentligt BEU Alm. del - Bilag 192 Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling) 2 sagsbehandlingstid er steget med 6 måneder til 32 måneder i 2022. Tilsvarende er graden af fristoverholdelse for de lovbestemte frister faldet for de fleste områder i 2022. 

Den negative udvikling i sagsbehandlingstid, fristoverholdelse og ophobning af en stor portefølje af sager giver anledning til væsentlig bekymring. Jeg noterer mig, at resultatet af udviklingen er, at AES i 2022 har tilkendt 1,3 mia. kr. mindre i erstatninger end i 2021, og at niveauet for udmåling af erstatninger er det laveste siden 2016.

Hvor dårligt det stå til kan i læse her

Beskæftigelsesministerens Orientering om ændring af Arbejdstilsynets bødebekendtgørelse. Indførelse af administrative bøder for manglende anmeldelse af asbestarbejde BEU-bilag 144 1.maj 2023.

Med den politiske aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping blev aftalepartierne enige om, at Arbejdstilsynet skal have adgang til at udstede administrative bøder for manglende anmeldelse af anmeldepligtigt asbestarbejde.

Det betyder, at Arbejdstilsynet skærper håndhævelsen af reglen om anmeldelse af asbestarbejde således at virksomheder, der ikke anmelder anmeldepligtigt asbestarbejde - ud over et påbud – kan få en bøde på 10.000 kr. allerede ved konstateringen af den manglende rettidige anmeldelse. 

Det vil ske uanset om virksomheden efterfølgende opfylder Arbejdstilsynet påbud om anmeldelse.

Initiativet gennemføres med en ændring af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1993 af 9. december 2020 om anvendelse af administrativt bødeforelæg ved overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, som også indeholder en mindre teknisk opdatering af betalings-ID for at sikre, at administrationen af bøder fremover kan ske mere effektivt. 

Den ændrede bekendtgørelse sendes i skriftlig høring hos Arbejdsmiljørådet (AMR) og i ekstern høring via høringsportalen med henblik på at kunne træde i kraft den 1. juli 2023.

Bekendtgørelse om anvendelse af administrativt bødeforelæg ved overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen I medfør af § 82 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, fastsættes efter bemyndigelse:

Ansattes og arbejdslederes overtrædelser § 5. Sager om ansattes og arbejdslederes grove og selvstændige overtrædelser af materielle regler kan afgøres ved administrativt bødeforelæg, når handlingen eller undladelsen, der udgør overtrædelsen, er foretaget af den pågældende på et eller flere af følgende områder:

    1) Undladelse af at anvende beskyttelsesudstyr eller andre beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. ved at det sættes ud af funktion, afmonteres eller på anden måde ikke anvendes, herunder sikkerhedsanordninger, der bliver afbrudt, ændret eller flyttet, eller ikke bliver sat på plads.  

    2) Undladelse af at bruge udsugningsforanstaltninger, herunder procesventilation (punktudsugning), eller hvis udsugningen sættes ud af funktion. 

    3) Manglende brug af nødvendige personlige værnemidler, f.eks. at den ansatte ikke anvender hjelm, sikkerhedssko, beskyttelsesbriller eller handsker m.v., hvor der er pligt hertil efter arbejdsmiljølovgivningen. Stk. 2. Bødeforelæg over for ansatte og arbejdsledere anvendes kun, når 1) virksomheden har givet instruktion om anvendelse af den pågældende foranstaltning og ført effektiv kontrol med, at ansatte og arbejdsledere har efterlevet foranstaltningerne, og 2) virksomheden har stillet det pågældende sikkerhedsudstyr eller egnede personlige værnemiddel til rådighed for ansatte og arbejdsledere i virksomheden. 

    4) Stk. 3. Bødeforelæg anvendes kun over for ansatte og arbejdsledere, når der samtidig sker strafforfølgning mod virksomheden (arbejdsgiveren) i anledning af samme overtrædelse. Stk. 4. Bødeforelæg anvendes ikke over for ansatte og arbejdsledere, der er kommet til skade som følge af overtrædelsen.

Til orientering har Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet og Justitsministeriet opdateret afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked (indsatsen mod social dumping). 27. marts 2023. BEU. Bilag 106.

https://at.dk/om-os/faelles-myndighedsindsats-mod-social-dumping/
https://politi.dk/samarbejde/den-faelles-myndighedsindsats-mod-social-dumping
https://www.sktst.dk/skattestyrelsen-i-tal/skattekontrol/social-dumping

Ifølge N O T A T 24. marts 2023 Til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Beskæftigelsesudvalg - orientering om svar på Kommissionens begrundede udtalelse nr. 2021/2057 af 26. januar 2023 vedrørende håndhævelsesdirektivet 2014/67/EU af 15. maj 2014EU-Kommissionens begrundede udtalelse.

Ifølge den begrundede udtalelse finder Kommissionen fortsat, at visse af de danske nationale foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med håndhævelsesdirektivets artikel 9 og 12. Det bemærkes, at Kommissionen har sendt begrundede udtalelser til 17 medlemsstater. Artikel 9 Udenlandske tjenesteyderes kontaktperson i Danmark En udstationerende virksomhed skal oplyse en kontaktperson for virksomheden i forbindelse med anmeldelsen til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Kommissionen finder, at kravet om, at kontaktpersonen skal udpeges blandt én af de udstationerede arbejdstagere, er for restriktivt. Kravet om kontaktperson er indført på baggrund af myndighedernes erfaringer og deres behov for at komme i kontakt med den udenlandske tjenesteyder i Danmark.

Hvervgiverpligten indebærer, at modtagere af tjenesteydelser (hvervgivere) inden for visse risikobrancher skal underrette Arbejdstilsynet, hvis hvervgiveren ikke indenfor tre dage får dokumentation for, at der er foretaget tilstrækkelig anmeldelse i RUT. 

Kommissionen finder, at en sådan forpligtelse potentielt kan hindre leveringen af tjenesteydelsen, idet den kan udgøre et incitament til at undlade at indgå kontrakt med en tjenesteyder fra en anden medlemsstat.

Kommissionen kritiserer elementer i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), som er indført som et alternativ til håndhævelsesdirektivets artikel 12 om underkontrahentansvar (kædeansvar for løn)

Henvendelse til beskæftigelsesministeren 13. marts lovforslag L.31 svar 16. marts. 2023. Henvendelse vedrørende Lovforslag L 31 Fremsat 1. februar 2023. Forslag til lov om ændringer af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Især den sidste del i lovforslaget, kan skabe problemer, omkring en tværdig partsforklaring. Hvorledes kan en troværdig partsforklaring finde sted. Når to personer er på arbejde i samme rum eller lokaler på samme tid uden andre vidner er til stede. 

Samtidig skal der nævnes, at med lovforslaget vedtagelse vil der åbnes for et hav af mulige erstatningssager.

Dette vil så samtidig muliggøre, at arbejdstagere af det ene eller andet køn nægter at arbejde sammen på eller i samme lokaler. Således for at blive udsat for, og blive anklaget for krænkelsessag, med mulighed for at, blive dømt til at betale erstatning og eventuel en fængselsdom i retten.

Resumé: Af lovforslag L.31.

Regeringen ønsker med lovforslaget at indføre en række lovændringer for at styrke indsatsen mod seksuel chikane på arbejdspladser og udmønter initiativerne fra â€�Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladserâ€�, der blev indgået i marts 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og arbejdsmarkedets parter.

Der sker bl.a. en tydeliggørelse af arbejdsgiverens ansvar i sager om seksuel chikane samt en tydeliggørelse af, hvilke kriterier der bør tillægges vægt i skærpende retning ved udmåling af godtgørelse i sager om seksuel chikane. 

Desuden gives der mulighed for, at den krænkede kan søge godtgørelse af den medarbejder, der har udøvet krænkelsen, ligesom forslaget tydeliggør, at faktiske omstændigheder i sager om seksuel chikane kan påvises gennem en troværdig partsforklaring.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2023.

Beskæftigelsesministerens svar på henvendelsen 13. marts lovforslag L.31. 16. marts. 2023.

Der er dermed ikke tilsigtet nogen ændring af gældende ret, hvor partsforklaringer allerede i dag indgår i bevisførelsen og efter omstændighederne, kan være tilstrækkeligt til at skabe en formodning om forskelsbehandling, som det efterfølgende er op til modparten at afkræfte, Men lovforslaget vil tydeliggøre dette. 

Kommentar Rejsearbejdere.dk. 

Advarsel om at ikke arbejde, eller opholde sig to personer alene af forskelligt køn i samme rum, uden andre vidner. 

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrket international rekruttering) (Lovforslag nr. L 46) 9.2.2023.Lovforslaget indeholder forslag om en ny supplerende beløbsordning til håndtering af manglen på arbejdskraft. 

Skal være permanent. udvidelse af fast track-ordningen, således, at kravet til antallet af fuldtidsansatte, som en virksomhed skal have ansat for at kunne. blive certificeret til at benytte fast track-ordningen, skal nedsættes fra mindst 20 til mindst 10 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark. fagligt afgrænsede a-kasser skal have mulighed for at indføre supplerende stillingsbetegnelser til positivlisten. Med, videregående uddannelse. 

Det bemærkes, at der i 2021 ud af 4.121 afgørelser om opholds- og arbejdstilladelse efter fast track-ordningen blev meddelt 4.100 tilladelser og 21 afslag. 

I 2022 er tallene henholdsvis 7.989 tilladelser og 155 afslag. Kontrol af opholdstilladelser efter fast track-ordningen indgår.

Indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. stk. 32, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum 2 uger. Overenskomst 25.pr time 189.kr. pr. dag.

I opgørelsen af lønnen kan således ikke medregnes værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, internet, naturalier, abonnementer eller andre ydelser, som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren. 

En arbejdsgiver vil dog kunne give personalegoder i form, af f.eks., kost og logi som et tillæg til lønnen, ligesom arbejdsgiveren vil kunne udbetale f.eks. merarbejde og bonus i et andet land.

Kommentar Rejsearbejdere.dk 

Skattestyrelsens indsats mod social dumping førte i 2022 til skatteopkrævninger for mere end 300 mio. kr. Siden 2015 har indsatsen resulteret i opkrævninger for knap 1,9 mia. kr.

Henvendelse til Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og Folketingets Beskæftigelsesudvalg. BEU. Bilag 7 1-2-2023 Vedrørende forslag til Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag. L.13. Fremsat 23.januar 2023. Der fremgår af lovforslaget. Beskæftigelsesministerens overvejelser stk.2.1.2.1. 

At Store bededag bliver en almindelig arbejdsdag. At de kollektive overenskomster om særlige tillæg og kompensering m.v. for at arbejde på Store bededag afskaffes. Dette er et helt uhørt angreb på den fri aftaleret og de kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet af regeringen.

Samtidig med dette regeringsindgreb henvender den sig med et annullationssøgsmål ved EU-Domstolen om EU’s mindstelønsdirektiv. Den. 16.januar 2023.

Dette er dobbeltmoral af værste skuffe. På den ene side forsvarer man de frivillige kollektive overenskomster, men på den anden side ophæver man deres indgåelse med et pennestrøg ved at alle tillæg ved at arbejde på en afskaffede Store bededag bortfalder. 

Det fremgår at. Forslaget om neutralisering af reguleringen af indkomstoverførslerne er ikke omfattet af nærværende lovforslag. Regeringen vil drøfte ændringen med relevante forligskredse og på den baggrund fremsætte lovforslag, der udmønter neutraliseringen.

Der foretages et étårigt procentmæssigt fradrag i den årlige regulering af indkomstoverførslerne svarende til lønstigningen for de beskæftigede på 0,45 pct. Beløbsgrænserne i skattesystemet – herunder personfradrag og topskattegrænsen reguleres efter samme opgørelsesprincipper som overførselsindkomsterne (§ 20-regulering). 

Det er forudsat, at virkningen fra højere årsløn slår igennem på reguleringen af beløbsgrænserne i skattesystemet, så de bliver lidt højere ved afskaffelse af store bededag 

Ved neutralisering af virkningen på reguleringen af overførselsindkomsterne vil provenuet på 3,2 mia. kr. kunne fastholdes i årene efter 2026. Vi kan tilslutte os høringssvar fra Danske A-kasser og ældresagen om overførselsindkomsterne. Bemærkninger. Med den kæmpe hyperinflation der er på udgifter til fødevarer, opvarmning. M.v. i Danmark er der ingen grund til at, neutralisere overførselsindkomsterne med 0,7 mia. i 2026.

I øvrigt vil afskaffelse af store bededag og tillæg, kun være gældende for arbejdstagere der arbejder i Danmark for et dansk firma, men ikke når der arbejdes i udlandet. 

Der kan den danske regering, ikke lovgive om at arbejde på helligdage og arbejdstider. M.v. Hvilken indflydelse har det på beregningerne på øget arbejdsudbud, fra såvel for danske og udenlandske firmaer i Danmark.?. 

Bilag. Notat om annullationssøgsmål ved EU-Domstolen-Notat annullationssøgsmål ved EU-Domstolen.

Svar fra Beskæftigelsesministeren. Afskaffelses af store bededag. Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag (Lovforslag nr. L 13) Henvendelse 1.feb.2023 bilag 7.

Til henvendelsens første del, mener jeg ikke, at man kan sammenligne annullationssøgsmålet, og regeringens forslag på beskæftigelsesområdet. Det skyldes, at den modstand, som regeringen har mod EU’s mindstelønsdirektiv, og som gør, at regeringen tager sagen til EU-Domstolen, handler om, at regulering af rammerne for løndannelsen skal ske i medlemslandene – og ikke i EU. 

Til henvendelsens andel del, vil jeg fremhæve, at regeringen netop har indgået en bred aftale om inflationshjælp til nogle af dem, som er hårdt ramt af de høje priser. Samtidig er det vigtigt at adskille lovforslaget og inflationen, fordi inflationen ikke forventes at være varig, hvorimod regeringen foreslår, at afskaffelsen af store bededag skal være permanent. 

Det bemærkes, at de, der er i arbejde, isoleret set med dette lovforslag kun oplever en lønstigning som følge af afskaffelsen af store bededag, fordi de arbejder mere. Det er ikke hensigtsmæssigt, at ydelsesmodtagere, som ikke er i arbejde, skal modtage en højere ydelse. Regeringen vil gerne holde fast i, at ydelserne skal stige i henhold til den almindelige lønstigning – men ikke den del, der skyldes afskaffelsen af en helligdag. Regeringen ønsker derfor at neutralisere den virkning på reguleringen af indkomstoverførslerne, der følger af de beskæftigedes stigende arbejdstid. 

I et brev 31. januar 2023 Fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen til medlemmer af Folketingets Beskæftigelsesudvalget orienteres i hermed om Arbejdstilsynets opgørelse over antallet af dødsfald i 2022 som følge af arbejdsulykker (herefter betegnet dødsulykker). 

På den helt lange bane går det heldigvis fremad. Antallet af personer, der omkommer på arbejdet, har haft en klart faldende tendens over de seneste 40 år. Det er takket været en vedvarende indsats fra både virksomheder, arbejdsmarkedets parter, brancheorganisationer og myndigheder.

Arbejdstilsynet forventer, at antallet af dødsulykker i 2022 ender på mellem 41 og 43. Der er lige nu fastslået 41 dødsulykker, som er anmeldepligtige i henhold til arbejdsmiljøloven. Derudover er der to dødsulykker, som fortsat er under vurdering.

Da der erfaringsmæssigt kan gå op til nogle måneder, før de nødvendige oplysninger til brug for vurderingen foreligger, orienteres I om antallet med dette forbehold. Antallet skal ses i sammenhæng med, at der i gennemsnit i perioden 2016 til 2021 skete årligt 33. dødsulykker. 

Både i 2022 og i den foregående periode var antallet af dødsulykker højest inden for bygge- og anlægsbrancherne, transport af gods, og landbrug, skovbrug og fiskeri. Jeg henviser i øvrigt til vedlagte analyse om arbejdsrelaterede dødsulykker i 2022, der er en opdatering af en tilsvarende analyse som min forgænger sendte til BEU i august 2022. 

Det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde i Danmark, og enhver ulykke – specielt dødsulykker – er én for meget. Derfor er jeg også bekymret over, at antallet af dødsulykker i 2022 er det højeste siden 2008.

Kun store ord og fed bragesnak fra Beskæftigelsesminister Ane Halsboe- Jørgensen, er intet bevendt, som ringe trøst, til familierne der har mistet et familiemedlem, ved en, dødsulykker eller arbejdsskade.

I ønskes en god sommerferie.

P.B.V 

Hans Erik Meyer.