NYHEDSBREV.
Nyhedsbrev
juli 2021.
Det er en stor glædelig begivenhed for (S)
regeringen og befolkningen, at Coronavirussygdommen (COVID-19) er på
retur, vi kan igen rejse på ferie og arbejde i de lande som er
godkendt i henhold til Fase 4 (den 26. juni 2021) I fase 4 vil verden
som i fase 3 være opdelt i gul, orange og rød baseret på
incidensgrænsen på 50/60. De smitteforebyggende tiltag
(rejserestriktionerne) vil blive justeret, da der overgås til en
coronapas-baseret tilgang. Se mere på
https://um.dk/da/nyheder-fra-udenrigsministeriet/newsdisplaypage/?newsID=3DB61EF8-7E2B-414B-BB35-30F2DBA9C2D5
Eller
Kontakt bbb@um.dk
Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter +45 33 92 11 12.
Nyt
fra Folketinget der har vedtaget følgende love.
L
238 Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Særlig
løntilskudsordning for langtidsledige seniorer) Fremsat af
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard 11.juni 2021. Vedtaget 24
juni 2021.
Formålet
med aftalen er at hjælpe de grupper, som er i særlig risiko for
langtidsledighed, og hvor det kan være en udfordring at vende
tilbage til arbejdsmarkedet, selvom samfundet gradvist åbner op
efter coronakrisen. Det gælder eksempelvis seniorer og ufaglært.
På
baggrund af aftalen foreslås det, at der etableres en midlertidig
ordning i lov om en aktiv beskæftigelses -indsats, hvor
arbejdsgivere har ret til et højere tilskud, hvis de har aftalt en
løntilskudsansættelse med en langtidsledig, som har 12 måneders
ledighedsanciennitet, og som er fyldt 50 år.
Arbejdsgiveren
og den ledige aftaler selv varigheden af løntilskudsansættelsen,
der kan være op til 6 sammenhængende måneder. Den midlertidige
ordning skal gælde ansættelser med løntilskud, der påbegyndes og
bevilliges i perioden fra den 1. september 2021 til og med den 31.
december 2022.
Det
betyder, at jobcenteret ikke må vælge en virksomhed til den ledige
og aftale en løntilskudsansættelse. Det vil dog være en naturlig
del af jobcenterets vejledning, at de kan rådgive om muligheden for
selvfunden ansættelse med løn‐
tilskud, hvilke typer af arbejde den ledige vil have særlige
forudsætninger for at kunne udfylde, og hvilke arbejdsområder der
især giver mulighed for et ordinært job.
Det
foreslås, at ved ansættelse efter den særlige ordning udgør
løntilskuddet 102,90 kr. pr. time (2021-niveau) til private
arbejdsgivere og 140,40 kr. pr. time kr. (2021-niveau) til offentlige
arbejdsgivere. Der vil med hjemmel den gældende bemyndigelse i
lovens § 81, blive fastsat regler om, at løntilskuddet ikke må
overstige den bruttoløn, som den løntilskudsansatte får.
Endelig
foreslås det, at den årlige regulering af løntilskudssatserne
efter § 189 også skal gælde for løntilskudssatserne efter den
særlige løntilskudsordning for langtidsledige seniorer. Dermed vil
der ske en regulering af løntilskudssatsen pr. 1. januar 2022.
Lovforslag
L. 235 A-B til Lov om ændring af lov om arbejdsgiveres adgang til at
pålægge lønmodtagere test for covid-19 m.v., lov om forebyggelse
af smitte med covid-19, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed
for ansatte, lov om pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende
arbejdskraft efter indrejse i Danmark og lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. fremsat 25 maj 2021 af Beskæftigelsesminister
Peter Hummelgaard. Vedtaget 24. juni 2021.
Lov
om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive
testet for covid-19 m.v. – Lov om forebyggelse af smitte med
covid-19, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte.
– Lov om pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende
arbejdskraft efter indrejse i Danmark. Lov om arbejdsgiveres adgang
til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v.
trådte i kraft den 19. november 2020 og har virkning til og med den
30. juni 2021.
Loven
giver arbejdsgivere adgang til at kunne pålægge deres medarbejdere
at blive testet for covid-19 og få oplysning om resultatet af
testen. Med lovforslaget foreslås det, at gyldighedsperioden for de
tre love forlænges til den 1. november 2021, med det formål at
understøtte indsatsen for at begrænse såvel udbredelsen som
konsekvenserne af covid-19 i Danmark mest muligt
Med
lovforslaget vil Arbejdstilsynet og kommunerne fortsat føre tilsyn
med henholdsvis overholdelsen af kravet til arbejdsgivere om test af
indrejsende arbejdskraft og med de boliger, der stilles til rådighed
af arbejdsgiver, samt planen for smitteforebyggende tiltag. Det
foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021 og gælder i en
afgrænset periode frem til den 1. november 2021, hvor den automatisk
ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge
gyldighedsperioden igen.
Transportminister
Benny Engelbrecht har udsendt udkast til lovforslag ekstern høring
25 juni 2021. udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om
godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere
m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren
(ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn-
og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i
vej-transporten m.v.). Høringsfristen udløber onsdag den 18. august
2021.
Lovforslaget
indebærer, at dele af EU’s Vejpakke implementeres. I
godskørselsloven og buskørselsloven foreslås ændringer og
præciseringer, som er nødvendige som følge af Vejpakkens ændringer
i kravene til virksomheders udøvelse af vejtransporterhvervet.
Som
følge af Vejpakken foreslås godskørselslovens anvendelsesområde
udvidet til også at omfatte international godskørsel varebiler, der
vejer mere end 2.500 kg og højst 3.500 kg. Dette vil indebære, at
der fra den 21. maj 2022 tilsvarende vil gælde et krav om tilladelse
til international godskørsel i varebiler.
Reglerne
om udstationering af førere i vejtransportsektoren, som er vedtaget
ved Vejpakken, indsættes i godskørselsloven og buskørselsloven, og
reglerne herom i udstationeringsloven ophæves. Reglerne i
udstationeringsloven vil i videst muligt omfang blive videreført og
ændres således kun til at være i overensstemmelse med direktivet,
som er vedtaget ved Vejpakken.
Der
foreslås en række mindre justeringer og præciseringer af
godskørselslovens tilladelsesordning for national godskørsel for
fremmed regning i motorkøretøjer, der vejer mere end 2.000 kg og
højst 3.500 kg (varebiler). Der skal som følge af Vejpakken
foretages ændringer af lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere
inden for vejtransportsektoren, da der skal indføres kontrol med
reglerne om arbejdstid.
ændringerne
er under udarbejdelse, og der vil blive foretaget en supplerede
høring af det samlede lovforslag, inklusive ændringerne af lov om
arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportssektoren
ultimo august.
Beskæftigelsesminister
Peter Hummelgaard har den 31. maj 2021. sendt en
orienteringsskrivelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg om 2.
sager vedrørende anmeldelsespligten til RUT-registeret.
Højesteret
konkluderede, at både selve anmeldelsespligten til RUT samt
myndighedernes og arbejdsmarkedets parters adgang til oplysningerne i
registret sagligt kan begrundes. Højesteret mente også, at den
offentlige adgang til en række oplysninger i RUT er i
overensstemmelse med EU-retten, men fandt samtidig, at en generel
adgang for offentligheden til oplysningen om virksomhedens
arbejdssted er for vidtgående henset til den konkurrencemæssige
ulempe for virksomheden ved, at netop denne oplysning offentliggøres.
Det
er Rigsadvokatens konklusion, at alle straffesager om overtrædelser
af anmeldelsespligten til RUT, der er begået i perioden fra den 1.
januar 2011 og til og med den 24. juni 2019, skal genoptages.
Arbejdstilsynet
skal genoptage de sager, som vedrører manglende anmeldelse til RUT,
og hvor sagen er afgjort med et administrativt bødeforelæg uden, at
sagen er sendt til politiet. Arbejdstilsynet fik først hjemmel til
at udstede administrative bødeforelæg fra den 1. juli 2013, og det
er således først pr. denne dato, at Arbejdstilsynet skal genoptage
sine sager. Sager før denne dato blev indstillet til Politiet.
”Som
følge af Højesterets dom af 30. november 2020 om anmeldelsespligten
til RUT-registret anmodede Rigsadvokaten ved brev af 21. december
2021 alle landets politikredse, samt de regionale statsadvokater, om
at genoptage alle afgjorte straffesager angående overtrædelse af
udstationeringslovens § 10 a, stk. 1, jf. § 7 a og § 7 d, der er
begået i perioden fra den 1. januar 2011 til og med den 24. juni
2019.
Rigsadvokaten
har anmodet politikredsene om at underrette de regionale
statsadvokater om status på gennemgang af sagerne, herunder
oplysning om hvordan sagen oprindelig er afgjort, samt oplysning om
hvorledes sagen nu er afgjort eller påtænkes afgjort efter
genoptagelsen af sagsbehandlingen.
Rigsadvokaten
kan på den baggrund oplyse, at landets politikredse tilsammen har
identificeret 1556 sager, der skal genoptages, som følge af
Højesterets dom af 30. november 2020.”
En
anden sag, orienteres om status for, er den håndtering af RUT
straffesager vedrørende selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte,
som EU-Kommissionens åbningsskrivelse af 9. november 2018 har givet
anledning til.
åbningsskrivelsen
var begrundet i, at de danske regler om en generel anmeldelsespligt
til RUT-registret for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte
udgjorde en ulovlig restriktion af den fri bevægelighed for
tjenesteydelser efter EUF-Traktatens artikel 56 og artikel 16 og 19 i
servicedirektivet (direktiv 2006/113).
Efter
ikrafttrædelsen af de nye regler har Rigsadvokaten den 2. februar
2021 besluttet, at sager om selvstændigt erhvervsdrivende uden
ansattes overtrædelser af anmeldelsespligten til RUT med et
gerningstidspunkt fra den 25. juni 2019 eller senere genoptages,
henlægges eller påtaleopgives, alt efter hvilken branche der er
tale om.
Sager
i branchen ”bygge- og anlæg” skal fortsætte som hidtil, da
disse sager ikke har været bero stillet. Sager i øvrige brancher
skal henlægges eller påtaleopgives.
Kommentar
fra Rejsearbejdere.dk
Det
er helt en i hegnet at bøderne skal tilbagebetales når udenlandsk
arbejdskraft overtræder dansk lovgivning om anmeldelsespligten og
arbejdspladsen bliver offentliggjort.
ændringer
Link til Myndighedsindsats om socialdumping fremgår af AT -Politi -
Skat hjemmeside - Genoptagelse af 1556 sager. Tilbagebetaling af
bøder. EU-retten og Social dumping i en nøddeskal.
Ifølge
Arbejdstilsynets Rapport 4. maj 2021 fremgår at i år 2020 Om
dødsulykker oplyses det, at:
I
alt 9 dødsulykker kan henføres til arbejde inden for landbrug og
skovbrug. Ud over de 8 dødsulykker, der er registreret i
branchegruppen landbrug, skovbrug og fiskeri, er der anmeldt en
dødsulykke inden for branchegruppen kontor, som er sket ved arbejde
i landbruget. I 5 af tilfældene er afdøde blevet klemt af/i
maskiner eller anlæg.
I
alt 9 dødsulykker kan henføres til arbejde i byggeriet. Der er
registreret 6 dødsulykker i branchegruppen opførelse og nedrivning
af byggeri og 2 i branchegruppen anlægsarbejde. Hertil kommer én
dødsulykke, hvor ulykkesstedet er angivet som byggeplads, men hvor
branchen er uoplyst. 4 af dødsulykkerne er sket ved fald fra højden
(lift, stillads, tag), 3 er sket ved, at afdøde er blevet klemt
eller ramt af maskiner eller køretøjer.
Af de 4 registrerede dødsulykker inden
for branchegruppen transportmidler er 3 sket inden for
autoreparations- og dækservice mv.
I
branchegruppen transport af gods er der registreret 3 dødsulykker,
heraf én ved et færdselsuheld, én ved træfældning og én ved
reparation af en lastbil.
Der
er registreret 2 dødsulykker i branchegruppen rengøring. De indgår
i øvrige branchegrupper i tabel 1.
I 2020 er branchegrupperne metal og maskiner, nærings- og
nydelsesmidler, kultur og sport, plast, glas og beton samt hospitaler
hver registreret med én dødsulykke. I sidstnævnte tilfælde er der
tale om et dødsfald som følge af COVID-19, som er anerkendt af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som arbejdsulykke.
5
dødsulykker er registreret uden oplysning om branchegruppe. I 4 af
tilfældene er der tale om privatpersoner, som er døde i forbindelse
med brug af tekniske hjælpemidler. Den sidste af de 5 er en
udenlandsk medarbejder ansat i en udenlandsk virksomhed, hvor
branchen ikke kendes. Denne ulykke er omtalt ovenfor under
dødsulykkerne i byggeriet, da den er sket på en byggeplads.
5
dødsulykker i 2020 er færdselsulykker.
Bemærkning
Rejsearbejdere.dk
Arbejdet
må og skal kunne udføres i et tempo således, at de mange
arbejdsulykker ikke finder sted.
Den
28. april havde Bjarne Laustsen (S) 25. års jubilæum i Folketinget.
Så der ønskes ham tillykke med sit jubilæum og alt godt i
fremover.
Ifølge
en del af en henvendelse fra Beskæftigelsesminister Peter
Hummelgaard til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 6.april 2021
fremgår det
Indledningsvis
vil jeg bemærke, at ret til dagpenge ifølge danske regler bl.a.
forudsætter medlemskab af en a-kasse i mindst ét år samt
opfyldelse af det danske indkomstkrav. En EU/EøS-borger kan medregne
forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra andre EU/EøS-lande til
opfyldelse af de danske krav.
For
at kunne medregne perioder skal pågældende have haft mindst 296
løntimer i Danmark. Ifølge de danske regler kan EU/EøS-borgere
fritages fra 296-timers kravet, hvis de har været medlem af en dansk
a-kasse inden for de sidste 5 år. Denne bestemmelse bygger på
Nordisk Konvention om social sikring af 12. juni 2012 og nationale
regler.
Link
til oplæg fra møde 1.marts 2021 om Social dumping og
myndighedsindsatsen med Beskæftigelsesministeren-
Skatteministeren-Arbejdstilsynet-Skattestyrelsen og Rigspolitiet.
På
grund af COVID-19) vaccinering vil Repræsentantskabsmødet i
foreningen Rejsearbejdere blive afholdt i efteråret.
I
ønskes en god rigtig
god
sommerferie.
PBV. Hans Erik Meyer