Medio April 2011.

Ledigheden var i februar 2011 på 163,000 personer eller 6. % af arbejdsstyrken og der var kun opslag på ledige job til ca.10 %. Af alle mulige varianter ca. 146 tusinde var der ingen beskæftigelse til og 38,000 mindre beskæftiget i Bygge og Anlægssektoren siden december 2007. Til trods for det er der intet udspil fra regeringen til at nedbringe arbejdsløsheden.

Der blev afholdt Ordinære Repræsentantskabsmøde i Foreningen Rejsearbejdere.dk, 25. marts 2011. i lokalet ved Dansk Metal Krøyer Kielbergsvej 32 8660 Skanderborg.

Der var genvalg af Næstformand, Kasser, Sekretær.

Rejsearbejdere.dk har flere gange gjort politikerne og regeringen opmærksom på, at der kan skabes mange arbejdspladser med energirenovering og beskæftigelse i den del der producerer komponenter til de forskellige grene af byggeriet, som grøn energi. Solcelleanlæg, Varmepumper, Biobrændsel.

Vi rettede derfor igen den 21. februar 2011 henvendelse til Økonomi og Erhvervsminister Brian Mikkelsen samt Folketingets Boligudvalg, med hensyn til den nedsatte arbejdsgruppes resultat, som var blevet nedsat den 11. februar 2010 af daværende klima og energiminister Connie Hedegaard. Der skulle se på, konkrete forslag til finansieringsmodeller.

Samtidig stillede vi spørgsmålet, hvornår kommer der forslag fra Økonomi og Erhvervsministeren og Klima og Energiminister Lykke Friis med et noget tilsvarende program, som man har vedtaget i Tyskland, for at skaffe flere grønne arbejdspladser og mindske CO2 udslippet, eller om ledigheden fortsætter med at stige og pengene i stedet for bruges til dagpenge.

Samtidig blev der gjort opmærksom på de manglende finansieringsmuligheder.

Den danske afregning på elektricitet produceret af solcelleanlæg giver mellem ca. 2 kr. pr. kWh 2010. ved privat anlæg op til 6. kWh. Anlæg til Virksomheder og anlæg over 6. kWh. pr 100m2. 60 øre per kWh de første 10 år 40 øre per kWh. Et Solcelleanlæg på 1. kWh. Kan give ca. mellem 700 og 1000 kWh årligt.

Afregningsprisen i Tyskland var henholdsvis den. 1.10.2010 ved anlæg 30. kWh 33,03 cent = 246 øre. Ved 100 -1000. kWh. 29,73 cent =221 øre pr kWh. Og satserne var endnu højere i 2009

Vi fik svar den 24. marts 2011. Boligudvalget Bilag BOU alm. del. 45 -101.
I forhold til finansieringsmodeller til energirenoveringer samt udbredelse af solcelleanlæg har jeg forelagt spørgsmålet for klima- og energiministeren, (Lykke Friis) der oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til.

Citat: På baggrund af løbende dialog mellem den daværende klima- og energiminister Connie Hedegaard og den finansielle sektor, blev der i februar 2010 nedsat en arbejdsgruppe med det formål at se på, hvordan de positive erfaringer med anvendelsen af ESCO - konceptet ved store bygninger kunne overføres til at fremme energibesparelser i små huse.

I arbejdsgruppen deltog blandt andet repræsentanter fra finanssektoren, industrien, energiselskaberne, håndværkere og installatører og rådgivere.
Arbejdsgruppen konkluderede, at rammerne for at gennemføre energirenoveringer i private boliger i det store og hele var, tilstede og tilstrækkelige, og der var derfor ikke behov for at ændre rammerne for finansieringen af besparelsestiltag, eller ydelse af tilskud eller anden form for støtte.

Arbejdsgruppen fremhævede, at den væsentligste barriere først og fremmest var boligejernes usikkerhed ved komplicerede ombygningsarbejder kombineret med tvivl om, hvor mange penge, der kan spares ved energirenoveringen.
Arbejdsgruppen pegede på, at disse barrierer kan overvindes ved at præsentere boligejeren for helhedsløsninger for energibesparelser, der skaber troværdighed om besparelsesprojektet og gør det nemt at give sig i kast med det.

Et svar hvor det hele flyder videre, uden et lov program eller henvisning til andre tiltag end forslag om besparelser, nedskæringer hævelse af Efterløn og Pensionsalderen samt afgifter på stribe fra Regeringen. Det kræver handling fra os.

Derfor bad vi om foretræde for Det Energipolitiske Udvalg i Folketinget og fik datoen den. 7. april 2011. I en ny henvendelse til Klima og Energiministeren EPU Bilag alm. Del. 218- 124. Fremkom vi med følgende spørgsmål og forklaring som vi præsenterede ved vores foretræde. Ministeren er nu blevet bedt om at kommentere materialet af Det Energipolitiske Udvalg.

Der var spørgsmål om finansiering. Vi henviste til Bankpakken der var stillet til rådighed som lån til Banksektoren. En lignende form kunne også gives til dem som garantistillelse for lån til energi -renovering. Senere havde vi en snak med Bjarne Laustsen (S) der var forhindret i at møde op i Folketingets Boligudvalg.

Foreningen Rejsearbejdere.dk finder det yderst mærkværdig, at der henvises til Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger fra april 2009. Her fremgår at under 1 % af bygningsmassen udskiftes om året.

Hvis energiforbruget skal reduceres væsentlig skal det ske i forhold til eksisterende bygninger.
Regeringen fremlagde i februar 2011 Energistrategi 2050, hvor reduktion af energiforbruget i eksisterende bygninger og reduktion af CO2-udledningen er centrale indsatsområder.

Såfremt arbejdsgruppens konklusioner var rigtige med hensyn til, at rammerne for at gennemføre energirenoveringer i private boliger i det store og hele var tilstede og tilstrækkelige, og der er ikke behov for at ændre rammerne for finansieringen af besparelsestiltag, eller ydelse af tilskud eller anden form for støtte.

Det harmonerer ikke med, at der en nedgang på 38,000 beskæftigede personer fra 4. kvartal 2007 til 4. kvartal 2010 ved Bygge og anlægsområdet.

Uanset om man bruger anvendelsen af ESCO - konceptet ved store bygninger som kunne over - føres til at fremme energibesparelser i små huse. Hjælper det ikke på den manglende finansiering. Rådgivning gør det ikke alene. Samtidig udviser nedenstående beregning, at der ikke er økonomi i renovering af bygninger.

Vi har gennemgået 2. energirenoverings projekter fra 2009 -10. ud af 4. og, indsat udgifter til finansiering, som Bolius Boligejernes Videncenter har Publiceret projekter med energirenovering af boliger i Tilst ved Århus.
Husene er de typiske huse fra 1960 -70 som der står næsten en halv million af. Udgifterne til energirenoveringen var på 400.000 tusinde kr.

De udviser at økonomien kun hænger sammen i en meget tynd tråd med F1-lån. Stiger renten, når lånet skal refinansieres eller er udgifterne højere undermineres bygherrens økonomi. Det samme problem kommer når der skal betales afdrag på lånet.

Dertil kommer at Kreditforeningen kun må yde 80 % belåning. Rest banklån på 15 % egne midler 5 %.. De indsatte beregninger beviser helt klart at den af arbejdsgruppens resultat er et fejlskøn, og der er behov for at ændre, finansieringen, tilskud til afdrag eller et statsligt støtteprogram til banker og kreditforeninger der yder lån..

Farøvænget 4. havde en årlig besparelse på 5700 kr. i energibehov. Finansieres de 400.000 kr. med et afdragsfrit F1-lån, 2010 er den årlige renteudgift på lånet efter skat på ca. 5.600 kr. Overskud 100.kr 2010. ( Her var opsat et, lille solcelleanlæg)

Langøvej 1.har også brugt 400,000 kr. og her er forskernes foreløbige bud på besparelserne er 2.600 kroner. Ved den samme belåning er der et underskud på -3.000 kr. 2010.

Samme beregning. 5. april. 2011. med et afdragsfrit F1-lån.

Farøvænget 4. 7.140 kr. underskud 1.440 kr. med afdrag 17.772 kr. underskud 12.072 kr. samme med 5 % Obligationslån uden afdrag 16.236 underskud 10.536. med afdrag 22.416 kr. underskud
16.716 kr.

Langøvej 1. 7.140 kr. underskud 4.540. med afdrag 17.772 kr. underskud 15.172 kr. samme med
5 % Obligationslån uden afdrag. 16.236 kr. underskud 14.116 kr. med afdrag 22.416 kr. underskud 19.816 kr.

(ca. tal. Indsat.)
(Efter Real Dania Byg er besparelserne. Farøvænget 4. 10.337 kr. renteudgifter med et afdragsfrit F1-lån 6.850 kr. + 3.487 kr. Besparelserne Langøvej 1. 8.039 kr. renteudgifter med et afdragsfrit F1-lån 6.850 kr. +1.189 kr.)

Yderligere barrierer er at Ejendomsværdiskat stiger med forøgelse af udvendig areal og renoveringen.
For Erhvervsbygninger er belåningsgrænsen 60 % Resten skal finansieres gennem banklån eller finansieringsselskaber.

Hvor mange flere vil der komme i beskæftigelse i årene 2011-20 med de fremlagte 2. planer. Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger fra april 2009. Energistrategi 2050.?.

I hvilket årstal er endeligt vedtaget, som der stilles krav om installationer af Solcelleanlæg på bygninger med stort varmtvandsforbrug i forbindelse med tag renovering. Hvorfor skal der ikke, stilles krav til industri og varmeværker og ved, nybyggeri og renovering, om Hybride Solcelleanlæg.

Der mangler ministerens svar på forskellen af afregningspriserne henholdsvis Danmark og Tyskland på 60 øre per kWh de første 10 år 40 øre per kWh de efterfølgende 10 år ved produktion. på større anlæg i Tyskland afregnes der ved 30. kWh 33,03 cent = 246 øre. Ved 100 -1000. kWh. 29,73 cent =221 øre pr kWh. Og satserne var endnu højere i 2009.

Den mindre afregning og finansiering i Danmark er uden tvivl medvirkende til erhvervsmæssig udnyttelse af Solcelleanlæg fortsat vil blive på et minimum. Til orientering ligger Danmark på en 17. Plads af EU-landene Bulgarien er nr. 16 med solcelleanlæg.

Da Klima og Energiministeren ikke svarer på vores spørgsmål har, vi selv undersøgt, hvad resultatet er for beskæftigelsen er med Tysklands Vedvarende Energi Lov.

Vedvarende Energi antal beskæftigede ca. 350 tusinde

Beskæftigede ved Installering og udnyttelse af
Elektricitet 260. tusinde
.
Beskæftigelsesandel Solcelleanlæg 2010 Over 100 tusinde

I 2010 var der ved solcelleenergi en forøgelse der nærmede sig ca. 90 %

Den 19. januar. 2011. kom der svar fra EU- koordinator i Folketinget at.
Klagen til EU-kommissionen den. 7. februar 2007 om manglende Sikkerhed og Sundhed på byggepladser er nu gennemført i dansk lov.

"Den supplerende åbningsskrivelse om gennemførelsen af byggepladsdirektivet (direktiv 92/57/EØF) – overtrædelse 2006/2470 – er blevet gennemført ved bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- anlægsarbejde. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 31. december 2010.

Link til bekendtgørelsen på www.lovtidende.dk: https://www.lovtidende.dk/Forms/L0710.aspx?sid=2282&bid=5aef0eff-635d-4031-aec4-46a08c3eb257&s33=12%2f20%2f2010+00%3a14%3a35&s34=12%2f21%2f2010+00%3a16%3a58 De nye regler er notificeret for EU - Kommissionen

12. januar. 2010.
Henvendte vi os til Beskæftigelsesminister Inger Støjberg og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. L. 98 Bilag 2. 2010-11 Vedrørende Forslag til ændringer af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. Fremsat 15. december. 2010. (Forlængelse af Revisionsfristen)

Foreningen Rejsearbejdere.dk mener at en udsættelse af en ny revisionsbestemmelse i §.11. til 2014. Ingen kan på forkant se hvordan situationen vil være på arbejdsmarkedet om 3. år med udenlandsk arbejdskraft.. Vi forslår derfor en 1-årig periode.

Vi har noteret os at Beskæftigelsesministeren vil overveje at evaluere de nye regler i RUT - Registeret med Arbejdstilsynet, dette medfører jo ikke en ændring af Revisionsbestemmelsens § 11.

Det giver ingen garanti af nogen som helst art, vedrørende en forbedret kontrol.
Vi mente også at rengøring, herunder vinduespudsning samt hotel- og restauration skulle være omfattet

Beskæftigelsesministerens svar 26. januar 2011 var. I første omgang havde Beskæftigelsesministeriet lagt op til, at undtagelsen i relation til udstationering ikke gjaldt for bygge- og anlægsvirksomhed eller landbrug, skovbrug og gartneri, men på baggrund af LO’s bemærkninger besluttede jeg, at rengøring, herunder vinduespudsning samt hotel- og restauration heller ikke skulle være omfattet af undtagelsen.

Hvis det viser sig, at der sker misbrug af reglen på andre områder, vil jeg overveje at ændre reglerne.

Den 16. januar. 2011 Klager vi til:
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER OVER MANGLENDE OVERHOLDELSE AF FÆLLESSKABSRETTEN.

Da vi ikke mener der er den nødvendige kontrol med udstationerede og deres firmaer om de overholder EU- Udstationeringsdirektivet.

Foreningen Rejsearbejdere.dk klager derfor over Danmarks manglende kontrol, med udstationerede arbejdstagere, og udsættelse af revisionsfristen i Udstationeringsloven med Lovforslag L 98 Fremsat. 15.december 2010. til 2014.

(Udvidelse af anmeldelsespligten for udenlandske tjenesteydere samt pligt for hvervgiver til at medvirke til at sikre, at der sker anmeldelse til RUT)

Vi finder at der er, ingen kontrol i Danmark om at udenlandske arbejdstagere får deres Løn, Feriepenge, afholdelse af ferie. m.m.

Beskæftigelsesministerens svar os den 23-12-2010 efter vores Foretræde og henvendelse 9. november 2010.

At beskæftigelsesministeren ikke vil ændre ved en over 100-årig tradition, hvor arbejdsmarkedets parter tager ansvar for reguleringen af lønvilkår i Danmark.

Derimod vil ministeren gerne inden for det muliges rammer – og her tænker jeg særligt på EU-retten – være med til at give parterne de redskaber, de efterspørger. Og der er ingen tvivl om, at de med det stigende antal udenlandske virksomheder i Danmark har fået brug for flere redskaber.

Der er kommet svar fra Transportminister Hans Christian Schmidt 23. december 2010 på vores henvendelse 22. november 2010. om synligheden af byzonetavler. Kopi af svar.
I
Brev af 22. november 2010, hvori du (formanden) udtrykker ønske om, at byzonetavlen E 55 Tættere bebygget område" bliver placeret på en høj stander. På vegne af foreningen Rejsearbejdere.dk fremfører du en række argumenter for en høj placering af tavlen.

Du peger blandt andet på, at tavlen kan være skjult af græs og sne, når den er placeret lavt.
Vejdirektoratet har oplyst, at byzonetavlen principielt opstilles ved overgangen mellem land og by. Vejdirektoratet har endvidere oplyst, at reglerne om anvendelse af vejafmærkning er til revision for tiden.

Jeg vil i den forbindelse bede Vejdirektoratet om at inddrage spørgsmålet om synligheden for byzonetavler.