18..december 2008

Julen og nytår 2009 nærmer sig, det samme gør arbejdsløsheden også for en del i Danmark.

Højkonjunkturen er på retur, men helt så galt går det måske ikke som i halvfjerdserne hvor inflationen og devalueringer og høje oliepriser sendte familier i arbejdsløshed og tvangsaktion, krak og konkurser hørte til dagligdagen og fattigfirserne hvor arbejdsløsheden i byggefagene var lige så stor som i 30erne. Det eneste der ikke var pantsat til udlandet med det hele var Sønderjylland.

Der er denne gang noget at stå imod med, regeringen kan såfremt den vil regulere på arbejdsløsheden, og vil fremskynde investeringer til renoveringer af offentlige bygninger, tilskud til støttet byggeri, veje trafik m.m. Derfor skal der lige så snart der viser sig sådanne dårlige tilstande rettes op på dem med hjælp af staten.

Vi vil lige repetere lidt af det vi har været i gang med i året 2008 og fået gennemført.

Vi har været til hjælp med skatten til vores tyske medlemmer og rettet henvendelse til Skatteministeren og Skatteudvalget om og få Selvangivelse og Slutopgørelsen på Tysk. Et endelig svar forligger senere idet Jesper Pedersen SF. har rykket Skatteministeren

Foreningen Rejsearbejdere.dk sejrede langt om længe, (efter seje kampe) med Skatteminister Kristian Jensen V der havde fremlagt et lovforslag om at fjerne Eksportmedarbejderfradraget.

Det er bare dejligt at se, at fornuften råder hos partierne S og DF samt SF. når de cirka 200 timelønnede medarbejdere på Ørskov Yard i Frederikshavn modtager deres lønseddel på torsdag, får de 47,48 kr. i overskudsdeling for hver eneste time, de har arbejdet i 2008 - mere end 15 mio. kr. i alt.

Det betyder, at der minimum er 75.968 kr. til hver, samt der kommer de timer, der er arbejdet over.
Det overskud som værftet havde i 2007 ville hurtigt være barberet, ned i 2008 og senere, såfremt Skatteministeren var kommet igennem med sit lovforslag så ville der ikke være så mange penge til fordeling. Læs mere i juli Nyhedsbrev 2008.

Her kan man nu ved selvsyn måle resultatet af det store arbejde foreningen Rejsearbejdere.dk gør.

Det er lige som Skatteministeren glemmer at danske virksomheder bliver udsat for unfair konkurrence fra de nye EU - Lande, hvor timelønninger er under 10 % af de danske. Det skulle han lige tænke på.

Efter hård pres kom så Lovforslag L.70. Lov om ændringer af Udstationeringsloven.
Registreringspligt af udstationerede og deres firma i Danmark er nu endelig vedtaget. Dette har vi fremsendt som forslag til Beskæftigelsesministeren, Skatteministeren og Folketinget inden og efter 1. maj. 2004.
Dette er også et resultat af vores arbejde

Det er påfaldende, at det kun varede 4. år før toppen af fagbevægelsen blev så klog og gad lytte til, hvad Foreningen Rejsearbejdere.dk kom med af forslag. Men man er jo bange for at tabe ansigt på grund af uvidenhed i de kredse.

Langt om længe efter Lavaldom, Rüffertdom kom der forslag til ændringer i udstationeringsloven om forlængelse af udredningsarbejdet om Laval-afgørelsen, kom L. 36 forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere.

Med lovforslaget indføres der en ny paragraf i udstationeringsloven 6 a, der fastslår retten til at anvende kollektive kampskridt (strejke m.v.) over for udenlandske arbejdsgivere på samme måde som over for danske arbejdsgivere for at sikre de udstationerede lønmodtagere en overenskomstmæssig minimumsløn. Lovforslaget er en udmøntning af det udredningsarbejde, som regeringen igangsatte i forlængelse af EF-domstolens afgørelse i den såkaldte Laval-sag, og det aftræder i kraft den 1. januar 2009.
Loven støtter sig på præmis 66. som gengives her.

Præmis 66. Det følger af ordlyden af denne bestemmelse, at anvendelsen af denne sidstnævnte mulighed forudsætter, dels at medlemsstaten træffer bestemmelse herom, dels at anvendelsen af kollektive aftaler på virksomheder, der udstationere arbejdstagere, sikrer, at disse på de områder, der er opregnet i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a)-g), i direktiv 96/71, behandles lige i forhold til indenlandske virksomheder inden for den pågældende sektor eller erhvervsgren, som befinder sig i en tilsvarende situation.

Efter direktivets artikel 3, stk. 8, foreligger der ligebehandling, når sidstnævnte virksomheder er underkastet samme forpligtelser på de nævnte områder som udstationeringsvirksomhederne, og begge typer af virksomheder skal opfylde disse forpligtelser med de samme virkninger.

Vi har hele tiden sagt at udstationerings direktiv ville give problemer.
Det er ikke lovligt i henhold til Ustationeringsdirektivet 96/71 at konflikte udenlandske firmaer og deres ansatte, såfremt retten ikke er indført i en national lovgivning.

Her er problemet at dette direktiv kun giver ret til at konflikte for mindstelønnen og det er tvivlsomt om det som fremgår af Lovforslag L. 36, holder ved en EU - Kommissionsdomstolssag, som Danmark og fagforeningerne kan ende i med erstatning til følge.

Det bliver formentlig bedre belyst når den svenske Højesteret afsiger en kendelse i foråret om den svenske fagforening, skal betale erstatning.

Endelig er den svenske regering nu kommet med sin udredning af den afsagte Laval dom fra EU - Kommissionen. Her lægges der op til at mindstelønnen og de aftaler, som følger af EU- Direktiv 96/71 er gældende og Arbejdstilsynet, er informations og forbindelseskontor i henhold til overholdelse af, § 5. og § 9. i lovforslaget.

Vi har i brev af 31. oktober 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 3 (L 36 - bilag 4), som er blevet besvaret og
Den 3. december haft foretræde for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg samt den 9. december sendt nye
Spørgsmål til Beskæftigelsesministeren.

Her svarer Beskæftigelsesministeren: Vedrørende pensionsbidrag bemærkes, at erhvervstilknyttede tillægspensionsordninger ikke er omfattet af de i artikel 3, stk. 1, 1. afsnit, litra a)-g), nævnte vilkår, og derfor ikke kan indgå i det lønkrav, som en udenlands tjenesteyder kan mødes med. Altså Social løn dumpning.

At, Lovforslaget muligvis kun kan kræve artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a)-g), i direktiv 96/71, omhandlende mindsteløn opfyldt og ydelser, der specifikt vedrører udstationeringen og betragtes som en del af mindstelønnen, hvis de ikke udbetales som godtgørelse af udgifter, der reelt er afholdt i forbindelse med udstationeringen, såsom udgifter til rejse, kost og logi, og intet andet.

At, i henhold til
Artikel 3. stk. 8 direktiv 96/71,

Kollektive aftaler, der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på nationalt plan, og som gælder på hele det nationale område er ikke opfyldt da overenskomsterne ikke gælder på hele det nationale område. Og som tidligere nævnt er en restriktion strider mod artikel 49 EF.

At, en række kollektive overenskomster og aftaler ikke vil kunne anvendes som reference i relation til den udenlandske tjenesteyder. Virksomhedsoverenskomster og lokale eller regionale aftaler vil en lønmodtagerorganisation således ikke kunne henvise til, da sådanne overenskomster og aftaler ikke nødvendigvis vil udgøre et retvisende grundlag for at fastlægge det lønniveau.

At, zonetillæg inden for Bygge og anlæg København og en del af Sjælland 1. og 2.zone til Priskuranter og akkorder, ikke vil kunne kræves, men kun mindstelønnen i provinsen m.m.

At, man kan være udstationeret i op til en måned, uden at der kan kræves indgået overenskomst, der er ingen aftale herom mellem arbejdsmarkedets parter, det fremgår ikke af lovforslaget. Side 3. i henvendelsen.

At, Ifølge domstolens indledende bemærkninger Sag C-319/06. Luxembourg dommen.
Fremgår der af Præmis 55.

Denne medlemsstat kan derfor ikke påberåbe sig undtagelsesbestemmelsen af hensyn til den offentlige orden (ordre public) i artikel 3, stk. 10, første led, i direktiv 96/71 til støtte for at pålægge de virksomheder, som udstationerer arbejdstagere på dens område, at anvende lovbestemmelsen om automatisk indeksregulering af lønninger til udviklingen i leveomkostningerne, bortset fra mindsteløn.
Beskæftigelsesministeren svar på Bilag 3. Vedrørende pensionsbidrag bemærkes, at erhvervstilknyttede tillægspensionsordninger ikke er omfattet af de i artikel 3, stk. 1, 1. afsnit, litra a)-g), nævnte vilkår, og derfor ikke kan indgå i det lønkrav, som en udenlands tjenesteyder kan mødes med.

Vi har også rettet henvendelse i forbindelse med svaret til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Fordi Beskæftigelsesministeren hævdede at en Arbejdsretsafgørelse om lovligheden af en blokade Ikke kunne indklages for en højere myndighed.

Vi mente selvfølgelig at vi kan Klage til EU og svaret kan læses her.

Som nævnt i svaret på spørgsmål 14 til L 36 vil en borger, som er utilfreds med en afgørelse fra Arbejdsretten, ikke kunne indbringe sagen for EF-domstolen. I den sammenhæng vil jeg også henvise til min besvarelse af spørgsmål 21 til L 36.

Det er korrekt, at en borger vil kunne rette en klage over en medlemsstat. Kommissionen kan ikke anfægte en konkret afgørelse fra en national domstol, men den vil kunne undersøge, om den nationale lovgivning og praksis, som den nationale domstol har baseret sig på, er i overensstemmelse med EU-retten.

Såfremt Kommissionen mener, at det ikke er tilfældet, kan den iværksætte en traktatkrænkelsesprocedure og i sidste ende vælge at anlægge en sag mod medlemsstaten ved EF-domstolen.

En utilfreds borger kan, som det nævnes, også vælge at gå til Europa-Parlamentet med andragender om relevante forhold. Parlamentet kan i et sådan tilfælde selv vælge, hvad de ønsker at foretage sig i forhold til en sådan henvendelse, som f.eks. at afgive en udtalelse eller at anmode Kommissionen om at foranstalte en undersøgelse.

Konklusion Fra Rejsearbejdere.dk er:

Pkt.1. At Social Løn dumpning fra udstationerede i Danmark og at udstationerede ikke kan kræve erhvervstilknyttet pension.

Pkt. 2 At faglige organisationer muligvis kan komme til at betale erstatning til udenlandske firmaer og udstationerede ved en konflikt.

Pkt. 3
At Løn ifølge lokalaftaler m.m. ikke kan kræves af udstationerede og deres firma ved en konflikt.
Loven er gennemført 18. december 2008 Dansk Folkeparti og Enhedslisten Stemte imod.

Beskæftigelsesministeren har nu fået vedtaget Lovforslag L.48

En stor del er ifølge vores tidligere fremsendte forslag, men det på trods af der er mangler i lovforslaget i henhold til det af os fremsendte kommentarer til lovforslag, i henhold til Byggepladsdirektivet
Og vores klage til EU - Kommissionen. undlader Folketinget at implementere de 3. Punkter i Bilag IV.
Ved vedtagelsen af loven.

Vi vil på den baggrund rette henvendelse til EU - Kommissionen og meddele dette.

Her er Beskæftigelsesministerens svar.

Tre punkter vedrører vedligeholdelse og kontrol af installationer, skiltning samt orden og ryddelighed. Disse punkter indgår i en supplerende åbningsskrivelse fra EU - Kommissionen om implementering af byggepladsdirektivet som Arbejds-tilsynet har modtaget den 1.december 2008.

Denne supplerende åbningsskrivelse forholder sig primært til en lang række konkrete krav, der er indeholdt i et bilag til direktivet. Arbejdstilsynet er i gang med at vurdere indholdet af åbningsskrivelsen og konsekvenserne heraf.

Når der foreligger en afklaring herpå, vil jeg give Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg en nærmere redegørelse herom.

Endelig nævner ”Rejsearbejdere.dk” muligheden for at stille krav om skiltning i form af ID - kort. Jeg har bedt Arbejdstilsynet om i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at belyse de forskellige synspunkter og
aspekter af en sådan ordning, og jeg vil afvente resultatet heraf, inden jeg tager endelig stilling til et sådant
forslag.

Advarsel: Loven er vedtaget 18. december 2008 og betyder en fordobling af Bødetakster ved overtrædelse af Arbejdsmiljøloven Ved Bygge & Anlæg.

Konklusionen er: At det er en skandale at Fagbevægelsen og Dansk Byggeri, som var med til at udarbejde lovforslaget har overset dette problem. Det skulle som en selvfølge være med i loven

Tak til Folketingets ministre og politikere, for at de ville lytte til os. Samtidig vil vi også komme med en tak til medierne, for at vores synspunkter kommer ud. Tak for samarbejdet i 2008

Alle medlemmer og deres familie ønskes en glædelig jul og et godt nytår.

Skattefri godtgørelse og Kilometertakster samt Bro takst. For 2009 er:
Diæt 455 kr. pr. døgn + pr. time 18,95 Logi 195kr. pr døgn Kørsel betalt af arbejdsgiveren Skattefri 3,56 Kr. pr km. 25-100 km. 190 og derefter 95 øre. Bro takst 90 kr. pr. tur.

P. b. v.
Hans Erik Meyer.