Rejsearbejdere.dk
MENU
REJSEARBEJDERE.DK
Nyhedsbrev - Sønderholm 11. Juli 2004
Så er der igen sommerferie tid, vi vil lige komme med en kort oversigt over lidt af det vi har foretaget os det sidste halve år.

RFRS har arbejdet meget på med henvendelser til Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og Folketingets arbejdsmarkedsudvalg og politikere at den vedtagne Lov 157. Lov omkring Arbejdes og opholdtilladelse på grund af EU udvidelsen 1. maj. Skulle blive vedtaget med så klare regler at smuthuller skulle bliv lukket.

Sammen med I/A gruppen ( Eksportchaufførerne ) mødte vi op til foretræde den 14 Maj for Folketinget arbejdsmarkedsudvalget og til åbent sammen – råd, hvor Beskæftigelsesministeren blev mødt med stor spørgelyst af arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer.

Vi har jo set, at der i lovgivningen er lagt op til, at det er de faglige organisationer, der via blokader og faglig kamp, skal ud og sikker løn og arbejdsvilkår for den billige arbejdskraft og samtidig sikker dem ordentlig diæt og logi forhold.

Det kan ikke være rigtig, at vi igen skal se et politisk flertal i det danske folketing, springe over hvor gærdet er lavest, i sted for at sikker, at der som minimum er de løn og arbejdsforhold, der er gældende for det lokal område, allerede i tilbudsfasen, det være sig i transport - bygge og anlægssektoren – skovbrug – landbrug - gartneri – hotel og restaurationsbranchen mv.

Ellers er det jo folketinget, der via lovgivningen bevist eller ubevist forårsager socialdumpning i dette land, ved folketingets manglende stilling tagen, på det her område.

Derfor kræver vi nu, at loven laves om, så det som minimum er de løn og arbejdsforhold der er gældende for det lokal område hvor i arbejdet udføres. Dette vil være en lovgivning, der er til og forstå både for tilbudsgiveren, byggeherren, arbejdsgiveren, lønmodtager, og de faglige organisationer, så har vi noget og rette os efter, det har vi ikke som lovgivningen er i dag.

Et godt eks. her på er opstilling af Autoværn på de syd og sønderjyske motorveje for trafikministeriet, det er en dansk virksomhed der vinder licitation, videregiver opstilling af Autoværn til en tysk underleverandør til en timeløn på 70 kr.

Havde det derimod været danske arbejdsløse håndværkere, der var kommet i gang med opstilling af Autoværn havde timelønnen ligget på ca.150 kr. plus feriepenge, Atp. pension, feriefridage og skat til kommune, amt og stat, I stedet valgte trafikminister Flemming Hansen, at fastholde den store arbejdsløshed i det sønderjyske område.

Omkring den nye arbejdsmiljølov Lov 221. har vi også fremsendt kommentar / høringssvar og en af grundene var den manglende inddækning af stilladser og bygninger i vinterperioden.

Beskæftigelsesministeren blev informeret omkring EU direktivet af os og den manglende vejledning i Arbejdstilsynets bekendtgørelse. Der er nu ved at blive udarbejdet en ny vejledning om hvordan og hvilket tidspunkt af året inddækning skal foretages.

Erhvervs og Økonomiministeren Bendt Bendtsen har i et svar til os meddelt at der er sat analysearbejde i gang omkring sæsonledigheden. Hen på efteråret vil dette arbejde munde ud i hvilke tiltag der skal til for at mindske sæsonledigheden. Vores synspunkter vil indgå i det arbejde.

Vi har i den senere tid arbejdet meget på at få fat i det system, som told og skat anvender, som behørig dokumentation ved rejser og kilometergodtgørelser. Derfor tog jeg kontakt til en af regionscheferne i told og skatteregion Nordjylland, som henviste mig til deres systemleverandørfirmaet InfoShare, det er hjemmehørende på Frederikssundsvej 119 Brønshøj. Link til hjemmesiden er http://www.infoshare.dk/

Jeg har kontaktede firmaet InfoShare, hvor jeg havde en længere samtale med Direktør og udviklingschef Arne Skov. Der gav følgende oplysninger. Vi sælger primært til firmaer og når firmaet har købt programmet, kan alle medarbejdere få adgang til at bruge det. Det kan bygges sammen med andre af firmaets programmer, f.eks. bogholderi – systemer. Systemet er let overskueligt for den enkle medarbejder og virksomheden til dokumentation ved udbetaling af skattefri rejser og kilometergodtgørelser.

Af InfoShare hjemmesiden kan vi se at kundekredsen bla. er Udenrigsministeriet, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen og Told- og Skatteregionerne. Det der er vigtigt for os er skattevæsenet er nød til at acceptere det program som Told og Skat selv bruger. Nu er det kun op til dig og den virksomhed du arbejdere i vil bruge det samme.

Vi er også rettet henvendelse til Skatteminister Sven Erik Hovmand og Folketingets Skatteudvalg omkring de forskellige kommunale ligningsmyndigheders fortolkning af Told og Skats Cirkulære omkring Rejsegodtgørelse.

ADVARSEL:
Som landet ligger nu kan vi kun anbefale alle Rejsearbejdere at rette henvendelse til ligningskommune om et bindende ligningssvar, vedrørende afstanden til den midlertidig arbejdsplads. Det koster 300 Kr. tager ca.1. mdr. Såfremt de ikke vil godkende det, hører vi gerne fra jer så vil vi samle sagerne sammen til vider behandling.

Vi vil i den forbindelse opfordre jer til altid at sørge for en ansættelses kontrakt der ikke er dårligere end Industriens Overenskomst § 20. Det er bedre for jer end en stor skatteregning flere år efter.

En lønmodtager er på rejse teksten er fra told og Skat cirkulære:
1.Når lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
2.Når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet sted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

I den første situation er det lønmodtageren selv, der har bestemt, at den pågældende midlertidigt skal arbejde meget langt fra hjemmet. I den anden situation har arbejdsgiveren bestemt, at lønmodtageren midlertidigt skal arbejde et andet sted end på den sædvanlige arbejdsplads.

Bedømmelsen af om et arbejdssted er midlertidigt afgøres konkret for hver enkelt lønmodtager. I den forbindelse er det primært længden af den periode, lønmodtageren skal arbejde på arbejdsstedet, der er afgørende. Jo kortere periode, jo mere sandsynligt er det, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted.

Det er en betingelse for at være på rejse, at lønmodtageren som udgangspunkt for rejsen har en sædvanlig bopæl, som lønmodtageren ikke har haft mulighed for at overnatte på.

Det er ligeledes en betingelse for at være på rejse, at lønmodtageren rent faktisk har overnattet uden for hjemmet (den sædvanlige bopæl), men dette er ikke tilstrækkeligt til, at arbejdsgiveren kan udbetale en skattefri rejsegodtgørelse. Det skal være arbejdet og afstanden til det midlertidige arbejdssted, der nødvendiggør overnatning et andet sted end på den sædvanlig bopæl - ikke at lønmodtageren finder det mest bekvemt at overnatte et andet sted end på den sædvanlige bopæl.

Bedømmelsen sker bl.a. ud fra en vurdering af, om lønmodtageren ved hjælp af et eller flere almindelige transportmidler, f.eks. bil, bus eller tog, vil kunne tilbagelægge strækningen mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted inden for et tidsrum, der muliggør overnatning hjemme på bopælen.

I bedømmelsen indgår også arbejdsgiverens arbejdsmæssigt begrundede instruktioner til lønmodtageren, herunder f.eks. om at lønmodtageren skal være tilkaldevagt, eller at lønmodtageren har lange eller skiftende arbejdstider, således at der er kort tid mellem at en arbejdsdag slutter og en ny begynder. Endvidere kan arbejdsmarkedslovgivning have betydning, herunder f.eks. hviletidsbestemmelser.

Er afstanden lang, men dog ikke så lang, at det er fysisk umuligt at komme hjem og overnatte hver dag, vil det bero på en konkret vurdering i hver enkelt lønmodtagers tilfælde, om arbejdet og afstanden mellem bopælen og det midlertidige arbejdssted har umuliggjort overnatning på bopælen. Jo kortere afstand og jo kortere transporttid, des mere skal der til for at sandsynliggøre, at det er umuligt at komme hjem og overnatte.

Der stilles generelt høje krav til lønmodtageren om, at vedkommende skal overnatte hjemme, hvis det overhovedet er muligt. Da det kun er midlertidigt, at lønmodtageren skal arbejde langt fra hjemmet, må man derfor kunne forvente, at vedkommende kan leve med en ret lang afstand fra den sædvanlige bopæl til den midlertidige arbejdsplads - f.eks. også i forhold til, hvad lønmodtageren ellers lever med, når vedkommende arbejder på det sædvanlige arbejdssted. Det er derfor ikke nok, at det er besværligt, langt, upraktisk eller dyrt i transportudgifter at tage hjem til den sædvanlig bopæl hver dag.

Det er den lokale skatteforvaltning, som i forbindelse med behandlingen af selvangivelsen afgør, om lønmodtageren har været på en rejse, og derfor kan få skattefri rejsegodtgørelse af sin arbejdsgiver. Den lokale skatteforvaltning kan - mod betaling af et gebyr - på forhånd svare på, om der vil kunne udbetales skattefri rejsegodtgørelse for en rejse. Svaret vil være bindende for myndighederne ved ligningen af selvangivelsen for det pågældende indkomstår

Hvis du vil have et bindende ligningssvar, skal du sende en skriftligt anmodning med alle relevante oplysninger samt grundgebyret på 300 kr. til skatteforvaltningen. Du skal så vidt muligt formulere dine spørgsmål, så de kan besvares med "ja" eller "nej".

Du skal sende din anmodning senest en måned efter udløbet af det indkomstår, hvor dispositionen er foretaget. Hvis du f.eks. vil have bindende ligningssvar vedrørende en disposition i indkomståret 2003, skal du indsende din anmodning senest den 31. januar 2004.

Senest en måned efter at du har sendt din anmodning, vil skatteforvaltningen som regel sende dig det bindende ligningssvar.

Der kan dog gå længere tid, hvis du ikke har indsendt alle de nødvendige oplysninger, og skatteforvaltningen derfor er nødt til at kontakte dig for at få yderligere information.

Vi ønsker alle en god sommerferie.
P.B.V
Jens Jørgensen
Opdateret d. 27 Mar 2005
© Rejsearbejdere.dk 2024