Rejsearbejdere.dk
MENU
REJSEARBEJDERE.DK
Nyhedsbrev juli 2024
Den. 28. maj 2024 blev foreningen rejsearbejdere.dk 25 år. En forening som en del mente kun ville være en døgnflue og kom til kun at være til stede i kort tid, men sådan kom det ikke til at gå. Tværtimod har foreningen arbejdet jævnt hen ad vejen på at forbedre arbejdstagernes vilkår på arbejdsmarkedet, med henvendelser til ministrere og politikere på Christiansborg og ikke mindst været i nyhedsmedierne rigtig meget. Vi siger stor tak, til dem som har støttet os gennem alle årene.

3. juni 2024. kom Rapporten BEU. Alm del. Bilag 176. om illegal arbejdskraft og social dumping, den vist at Skattestyrelsen have opkrævet over en halv milliard kr. efter kontrol i 2023. og at der var en stigning på 60%. Foreningen Rejsearbejdere.dk fik ret i deres forudsigelser om at udenlandsk arbejdskraft ville indtage Danmark med illegal arbejdskraft og social dumping.

Siden starten af den fælles myndighedsindsats i 2012 er der gennemført godt 72.800 tilsyn med social dumping på danske og udenlandske virksomheder, og der er afgivet i alt godt 36.000 reaktioner. Samlet har Skattestyrelsens kontroller givet et nettoprovenu på i alt 2.724 mio. kr. for perioden 2015 - 2023.

Arbejdstilsynet oplyser videre, at de i hele 2023 har registeret, at i alt 90 personer er stukket af fra deres arbejdsplads i forbindelse med tilsynsbesøg, og at tilsynet har kontaktet politiet 99 gange på grund af mistanke om illegalt arbejde

Link til hele Rapporten: Arbejdstilsynet: https://at.dk/tilsyn/indsats-mod-social-dumping/

Politiet: https://politi.dk/samarbejde/den-faelles-myndighedsindsats-mod-social-dumping

Skattestyrelsen: https://sktst.dk/skattestyrelsen-i-tal/skattekontrol/social-dumping

Foreningen Rejsearbejdere.dk, havde meget tidligt et forslag om registrering af udenlands arbejdskraft og skilte på byggepladser. Noget som blev afvist af politikerne i første omgang, men senere kom de på andre tanker, efter flere henvendelser til Beskæftigelsesministeren og foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg blev Loven om RUT Registeret og skilte med firmanavn på vedtaget.

Senere kom der også krav om CVR nr. på firmabiler. Fremgår af tidligere Nyhedsbreve fra Rejsearbejdere.dk. Det skal samtidig nævnes at der mangler et lovtiltag omkring navneskilt på arbejdstageren således, at det vil være let for myndighederne ved ulykkestilfælde at kontakte pårørende. Vi har tidligere vi har tidligere henvendt os til Beskæftigelsesministeren og Folketinget Beskæftigelsesudvalg derom.

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 286-287-288. (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Peter Kofod (DF) (MFU). Spørgsmål nr. 286: "Vil ministeren kommentere debatindlægget "DF og 3F: Vanvidsvirksomheder skal straffes markant hårdere" bragt på avisendanmark.dk den 7. april 2024, herunder konkret kommentere på strafniveauet i sagen fra Danish Crown i Blans, der omtales i indlægget?

Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, om det er ministerens opfattelse, at en bøde på 250.000 kr. er tilstrækkelig straf til Danish Crown slagteriet i Blans, der tilsidesatte alle sikkerhedshensyn, idet man afmonterede en stopknap på en farlig maskine og dermed handlede med grov uagtsomhed, hvilket kostede en medarbejder livet i forbindelse med at et låg faldt ned over medarbejderen, som mistede livet den 13. juni 2023?"

Svar: Det er dybt tragisk, når nogen mister livet i en arbejdsulykke. Det skal være sikkert at gå på arbejde, men der sker desværre alt for mange alvorlige arbejdsulykker i Danmark. Selvom et menneskeliv ikke kan gøres op i penge, så skal virksomheder, som er ansvarlige for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, der medfører en ulykke med alvorlig personskade eller død, kunne straffes, så det kan mærkes.

I arbejdsmiljøaftalen fra 2019 blev det aftalt, at der skal være strengere sanktioner, hvis reglerne på arbejdsmiljøområdet ikke overholdes. Aftalen blev indgået med et bredt flertal af Folketingets partier. Med aftalen er der både gennemført en forhøjelse af grundbøden for materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, og bødeskærpelser for overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig person skade eller døden til følge.

I forbindelse med indgåelse af arbejdsmiljøaftalen i marts 2023, som alle Folketingets partier står bag, blev det aftalt, at evalueringen af de bødeskærpelser, som blev aftalt med arbejdsmiljøaftalen fra 2019, vil blive drøftet i aftalekredsen. Jeg ser frem til evalueringen, og jeg vil sammen med arbejdsmiljøforligskredsen, som alle Folketingets partier er en del af, drøfte evalueringen af bøder, når jeg har modtaget den senere i år.

På Spørgsmål 287. er der næsten givet et næsten enslydende svar.

Spørgsmål nr. 288: "Vil ministeren oplyse, hvad regeringen agter at gøre for at mindske antallet af arbejdsskader og arbejdsulykker i Danmark?"

Svar: Først og fremmest vil jeg slå fast, at den konkrete dødsulykke på Danish Crown slagteriet i Blans, som spørgsmålet tager udgangspunkt i, er dybt tragisk og berører mig meget. Sikkerheden skal være i orden på danske arbejdspladser, og ingen må miste livet ved at gå på arbejde. Én ulykke er altid én for meget. Jeg er glad for, at vi i arbejdsmiljøforligskredsen tilbage i juni 2023 blev enige om en konkret handlingsplan mod arbejdsulykker, som indeholder en række initiativer, der skal reducere antallet af arbejdsulykker, herunder dødsulykker.

Med handlingsplanen har regeringen og arbejdsmiljøforligskredsen, som alle Folketingets partier står bag, taget initiativ til en række ulykkesforebyggende indsatser frem mod 2026. Indsatsen er målrettet de brancher med den største forekomst af arbejdsulykker. Helt konkret kan jeg fortælle, at Arbejdstilsynet som led i handlingsplanen gennemfører en helhedsorienteret indsats i brancherne Landbrug, skovbrug og fiskeri, Bygge og anlæg samt Transport af gods.

Desuden, planlægger Arbejdstilsynet løbende at igangsætte ulykkesforebyggende indsatser i relevante brancher frem til 2026, hvor slagteribranchen også indgår. Herudover er der blevet nedsat en ekspertgruppe for arbejdsulykker, hvis opgave det er at lave dybdegående analyser af årsagerne til udvalgte, alvorlige ulykker og komme med anbefalinger til forebyggelse. Jeg ser frem til ekspertgruppens arbejde, der forhåbentlig bidrager med ny viden og forslag til, hvordan vi fremadrettet kan styrke forebyggelsen af arbejdsulykker.

Underskrevet af Beskæftigelsesminister Ane Halsboe -Jørgensen.

Rejsearbejdere.dk sendte d.24-4-2024 en henvendelse til Beskæftigelsesminister Ane Halsboe - Jørgensen og Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Vedrørende. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø L.137. Fremsat 20.marts 2024. Bilag 4. (Indførelse af autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, offentliggørelse af udenlandske virksomheders arbejdsmiljø og offentliggørelse af data om arbejdsulykker)

Bemærkninger til lovforslaget.

Med hensyn til lovforslaget om autorisationsordningen for nedrivning af asbestholdigt materialer, er der ingen garanti for at virksomheder ikke vil forsøge og omgås loven ved at dække sig ind under Lov. L.213. Lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat. Vedtaget 25 maj 2001. § 6. stk. 2. Således, at virksomheder kan selv vælge, om de vil vælge om de vil søge om et arbejdsmiljøcertifikat, gennem en akkrediteret inspektion eller en akkrediteret certificering. Herved undgår, virksomhederne, at få uventet besøg af Arbejdstilsynet.

Bemærkninger til lovforslaget.

Med hensyn til lovforslaget om autorisationsordningen for nedrivning af asbestholdigt materialer, er der ingen garanti for at virksomheder ikke vil forsøge og omgås loven ved at dække sig ind under Lov. L.213. Lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat. Vedtaget 25 maj 2001. § 6. stk. 2. Således, at virksomheder kan selv vælge, om de vil vælge om de vil søge om et arbejdsmiljøcertifikat, gennem en akkrediteret inspektion eller en akkrediteret certificering. Herved undgår, virksomhederne, at få uventet besøg af Arbejdstilsynet.

2.1.3.2. Indholdet i en ny autorisationsordning. en fagligt ansvarlig og om egenkontrol i form af et kvalitetsledelsessystem, som skal være godkendt og løbende vil skulle efterprøves af en uafhængig tredjepartskontrol. Denne kontrol vil skulle foretages af en kontrolinstans, som Sikkerhedsstyrelsen har godkendt.

Det følger af den foreslåede § 49 e, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om undtagelser fra autorisationskravet i stk. 1. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der vil blive fastsat regler om, hvilket nedrivningsarbejde af asbestholdigt materiale, der undtages fra krav om autorisation.

Bemærkninger til lovforslaget.

Med hensyn til bemyndigelsen

Hvordan vil Sikkerhedsstyrelsen der hører under erhvervsministeriet udføre, en fysisk kontrol ude på arbejdspladserne. De kunne ikke engang føre tilsyn med maskiner der ikke er CC mærket på Danish Crown i Blans Sønderborg en koncern med 26,000 ansatte der ført til dødsulykken 13. maj 2023. Med hensyn til bemyndigelsen er det uhørt at en sådan bemyndigelse kan gives, igen kan der ses igennem fingrene, med arbejdstagernes sikkerhed og sundhed som kan ende med en dødelig udgang

2.1.3.6. Straf

Forslaget lægger videre op til, at bødeniveauet for private, der udfører autorisationskrævende arbejde, som er forbeholdt virksomheder, der har autorisation, som udgangspunkt skal være 15.000 kr. Bøden vil kunne skærpes til 30.000 kr., hvis overtrædelsens karakter er grov, eller at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel. Derudover vil bøden kunne skærpes yderligere, hvis den private tidligere er straffet for autorisationsarbejde uden autorisation.

Udmåling af bødestraf vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne bødeniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

Bøden for den erhvervsdrivende for at have udført autorisations krævende arbejde uden at være autoriseret skal derfor kunne skærpes og som udgangspunkt være 50.000 kr. Et eksempel kan være nedtagning af hele taget på et almindeligt parcelhus eller sommerhus, hvor taget består af asbestholdige tagplader.

Bøden for den erhvervsdrivende for at have udført autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret skal derfor kunne skærpes og som udgangspunkt være 100.000 kr. Et eksempel kan være udførelse af et større antal nedrivningsopgaver.

Bemærkninger til lovforslaget.

Hvordan mener beskæftigelsesministeren med at bøden, kun som udgangspunkt kun skal være 100,000 kr. ved skærpede omstændighed. Det er alt for lidt i forhold at udsætte arbejdstagere for asbeststøv som er livsfarlig. I øvrigt er bødeniveauet alt for lave i arbejdsmiljø overtrædelser. Hvornår påtænker beskæftigelsesministeren en revision af arbejdsmiljøloven med en skærpelse af strafferammen og ikke som for nu, hvor direktøren for et selskab slipper for straf, i form af hæftestraf eller andet som samfundstjeneste, selv om det fremgår i arbejdsmiljøloven.

Spørgsmål nr. 2: "Vil Beskæftigelsesministeren kommentar på henvendelsen af 24/4-24 fra Hans Erik Meyer, formand, Foreningen Rejsearbejdere.dk, jf. L 137 - bilag 4. Svar: Dødsulykken på Danish Crown i Blans er meget tragisk og berører mig dybt. Jeg er meget optaget af, at det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde. Det er også derfor, jeg har fremsat et lovforslag om en autorisationsordning for nedrivning af asbest, som udvalget henviser til. Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet, som oplyser følgende: "Foreningen Rejsearbejdere henviser til, at virksomheder kan omgå reglerne om asbestautorisation og undgå besøg fra Arbejdstilsynet ved at lade sig arbejdsmiljø certificere.

Det er rigtigt, at virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kun bliver underlagt tilsyn fra Arbejdstilsynet, når der er en særlig anledning til det, fx som følge af en alvorlig ulykke, mange anmeldte erhvervssygdomme, klager eller presseomtale af dårligt arbejdsmiljø.. For at kunne opnå et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat skal både virksomheder og certificeringsorganer leve op til en række krav fra Arbejdstilsynet, der bl.a. følger af internationale standarder.

Der stilles fx krav om, at virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, ikke må have problemer, som kan udløse påbud, bl.a. ift. kræftfremkaldende belastninger fra kemiske stoffer og materialer. Certificering sorganerne skal sikre, at dette krav er opfyldt, når de certificerer virksomhederne. Det er Arbejdstilsynets opgave at føre tilsyn med, om nedrivning af asbest udføres i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.

Med lovforslaget lægges der op til, at det fremover skal være forbeholdt autoriserede virksomheder at udføre autorisationskrævende nedrivning af asbest. Arbejdstilsynet vil derfor som noget nyt føre tilsyn med, om virksomheder har den nødvendige autorisation. Derudover vil Sikkerhedsstyrelsen føre kontrol med, om en virksomhed overholder betingelserne for autorisation, som de gør det på andre autorisationsområder.

Bødeniveauerne for manglende autorisation og uberettiget annoncering tager udgangspunkt i bødeniveauet for overtrædelse af reglerne om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og gælder ved siden af de allerede eksisterende bøder for arbejde, der udføres i strid med arbejdsmiljølovgivningen. Bødeniveauet for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen er senest skærpet med arbejdsmiljøaftaler fra 2015 og 2019.

De bødeskærpelser, som blev aftalt med arbejdsmiljøaftalen fra 2019 skal evalueres i 2024 og vil derefter blive drøftet i aftalekredsen." Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger. Jeg kan desuden oplyse, at jeg har indkaldt arbejdsmiljøforligskredsen til en drøftelse af, hvad der skal ske med den danske arbejdsmiljøcertificeringsordning på baggrund af Arbejdsmiljørådets indstilling samt forskningsresultater fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Desværre er jeg først nu blevet bekendt med den tidligere henvendelse fra foreningen Rejsearbejdere.dk til Beskæftigelsesudvalget fra januar 2024. Hvis udvalget anmoder mig om det, vil jeg snarest muligt besvare den for så vidt angår de områder, jeg har ansvar for.

Link til artiklen i byggebladet BYGTEK:Alt for let at omgå asbestautorisation | BygTek.dk

Henvendelsen til Beskæftigelsesministeren og Justitsministeren fremgår af link:BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Henvendelse af 25/1-24 fra Hans Erik Meyer, Rejsearbejdere.dk om tidsfrister og overtrædelse af arbejdsmiljøloven / Folketinget (ft.dk)

Bilag. Link. TVSYD:Slagteri får bøde på 250.000 for dødsulykke - det er for billigt sluppet, mener forældrene | TV SYD

TV2:Slagteri får bøde på 250.000 for dødsulykke - det er for billigt sluppet, mener familien - TV 2

Nyheder DR:Danish Crown skal betale bøde for dødsulykke | Nyheder | DR

JV:Dødsulykke: Danish Crown betaler kvart million kroner i bøde | jv.dk

Jeg har som formand i foreningen Rejsearbejdere.dk undersøgt hvem der har indført loven om certificering og betaling. Det var såmænd Arbejdsminister Ove Hygum (S.)

Lovforslag L213. (som fremsat):Forslag til lov om Arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat.

Fremsat den 29. marts 2001 af arbejdsminister (Ove Hygum) Vedtaget 29.maj 2001. link: https://webarkiv.ft.dk/?/samling/20001/lovforslag_oversigtsformat/L213.htm

Lovforslag L 172 Forslag til lov om ændringer af lov om arbejdsmiljø. m.v.

Fremsat den 22. februar 2001 af arbejdsministeren (Ove Hygum)

Link: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200012L00172

Ifølge Rådets direktiv 89/391/EøF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (rammedirektivet).

Rammedirektivet er et arbejdsmiljødirektiv, men indeholder tillige i artikel 8, stk. 4 og 5, bestemmelser, der regulerer forholdet mellem arbejdsgiveren og den ansatte.

Efter artikel 8, stk. 4, har en ansat ret til at forlade arbejdet i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare, uden at dette må lægges den ansatte til last og medføre skadelige eller urimelige konsekvenser.

Det er åbenbart at noget i arbejdsmiljøloven som ikke helt i tråd med Rådets 89/391/EøF af 12. juni 1989. som Beskæftigelsesminister Ane Halsboe -Jørgensen ikke er helt klar over.

TVSYD sendte yderligere et indslag 5.2.2024. om dødsulykken.

Farlige maskiner skal sikres efter dødsulykke | TV SYD 5-2-2024.

19:30 - 05. feb. 2024 | TV SYD

Rengøringsmedarbejder blev klemt i medistermaskine hos Danish Crown - Avisen.dk

Spørgsmål til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen 17 januar2024. fra Bjarne Laustsen.

Kære Ane
Baggrund: I juni 2023 omkom en 44-årig mand ved en arbejdsulykke hos Danish Crown i Blans, hvor han en morgen kom i klemme i en kassevasker. Efter ulykken kom det frem, at Arbejdstilsynet siden 2011 ikke har udført faste forebyggende tilsyn på slagteriet.

Siden ulykken, er det endvidere heller ikke blevet belyst, hvem der startede kassevaskeren mens den 44-årige var i gang med at rengøre den. Personen må sandsynligvis stadig være at finde på arbejdspladsen hos Danish Crown i Blans.

Jeg henviser til følgende artikler fra TV Syd:

Efter dødsulykke: Far og politiker savner kontrol | TV SYD
Professor: Fejl burde være opdaget før dødsulykke | TV SYD

Jævnfør ministerens svar på BEU alm. del - spørgsmål nr. 38 stillet af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), kom det frem, at der ikke kan redegøres for de sidste ti års tilsyn af maskinen, da tilsynene er foretaget af et privat certificeringsfirma. Du nævner i svaret også, at du snart vil indkalde til drøftelse af certificeringsordningen.

Du henviser i samme svar også til, at det er arbejdsgiverens ansvar, at sikkerheden er i orden på arbejdspladsen.

Spørgsmål:

Mener ministeren, at arbejdsgiverne - her tænkes specifikt på Danish Crown - oven på ulykken i Blans, har været gode nok til at tage vare på sikkerheden før ulykken og efterfølgende har fulgt tilfredsstillende op på sikkerheden, da de har lignende anlæg i drift på andre slagterier?

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at der i en tiårig periode slet ikke er foretaget noget offentligt tilsyn, fra f.eks. Arbejdstilsynet, af en farlig maskine, og at det alene er udlagt til private certificeringsfirmaer? Mener ministeren videre, at det er tilfredsstillende, at det ikke afdækkes, om der er foretaget det fornødne tilsyn fra det private certificeringsfirma ift. den konkrete maskine?

Hvad mener ministeren om, at man stadig ikke ved, hvem der startede kassevaskeren, mens den afdøde 44-årige var i gang med at rengøre den?

Hvorfor har Arbejdstilsynet ikke anmeldt ulykken til Politiet og anmodet om at få udleveret overvågningsbilleder af området/anlægget fra Danish Crowns egen overvågning, for på den måde at opklare, hvordan det kunne gå til at kassevaskeren startede?

Med venlig hilsen Bjarne Laustsen

Af den personlig henvendelse til beskæftigelsesministeren fra Beskæftigelsesordfører Bjarne Laustsen (S) fremgår følgende svar 31. januar 2024.

Kære Bjarne Tak for dine spørgsmål om dødsulykken på Danish Crown i Blans. Ulykken var dybt tragisk og berørte mig meget. Sikkerheden skal være i orden på alle danske arbejdspladser, og ingen må miste livet ved at gå på arbejde. I forhold til dit spørgsmål om, hvorvidt virksomheden har været god nok til at tage vare på de ansattes sikkerhed, kan jeg konstatere, at Arbejdstilsynet har fundet flere overtrædelser af reglerne, og dermed vurderet, at virksomheden ikke har levet op til sine forpligtelser over for de ansatte.

Du spørger også, om det er tilfredsstillende, at det ikke afdækkes, om der er foretaget det fornødne tilsyn fra det private certificeringsfirma i forhold til den konkrete maskine. Det er akkrediteringsorganets ansvar at afdække, om certificeringsorganet udfører deres opgave med den fornødne kvalitet.

Arbejdstilsynet fører ikke kontrol eller tilsyn med certificeringsorganerne. Jeg vil drøfte certificeringsordningens fremtid med arbejdsmiljøforligskredsen. Det sker bl.a. med afsæt i en fælles anbefaling fra Arbejdsmiljørådet om at nedlægge den danske certificeringsordning.

Dødsulykken på Danish Crown i Blans gør selvfølgelig indtryk på mig i den sammenhæng. Til dine konkrete opfølgende spørgsmål til ulykken, har jeg indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet, der oplyser følgende: "Arbejdstilsynet besøgte Danish Crown i Blans i alt tre gange umiddelbart efter ulykken for at føre tilsyn med de ansattes sikkerhed.

Tilsynene resulterede i tre straks påbud i forhold til anvendelsen af den kassevasker, som var involveret i ulykken. Straks påbuddene skal sikre, at kassevaskeren er taget ud af drift, indtil fejl og mangler på anlægget er udbedret på forsvarlig vis. På baggrund af en efterfølgende vurdering fra Sikkerhedsstyrelsen af, at kassevaskeren ikke opfyldte maskindirektivets krav, gav Arbejdstilsynet et påbud med frist til den 1. december 2023 om, at Danish Crown efter denne dato kun må anvende kassevaskeren, hvis den opfylder kravene i maskindirektivet.

Arbejdstilsynet har senest været på tilsyn i januar 2024, og på nuværende tidspunkt er oplysninger fra dette tilsyn i høring hos virksomheden den. Arbejdstilsynet har haft de fornødne oplysninger til at kunne foretage en strafferetlig vurdering af sagen og har på den baggrund anmodet politiet om at rejse tiltale mod virksomheden som arbejdsgiver. Arbejdstilsynet er ikke bekendt med video overvågningsbilleder. Efterarbejdsmiljølovgivningen er det ikke afgørende at fastlægge, hvad der startede maskinen.

Det afgørende er, at maskinen under rengøring ikke var sikret mod igangsætning, hvilket virksomheden som arbejdsgiver er ansvarlig for." Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger og ser frem til den kommende drøftelse i arbejdsmiljøforligskredsen om certificeringsordningens fremtid. Venlig hilsen Ane.

I ønskes en rigtig god sommerferie.

P.B.V. Hans Erik Meyer.
Opdateret d. 29 Jun 2024

Rejsearbejdere.dk 2024