Rejsearbejdere.dk
MENU
REJSEARBEJDERE.DK
Nyhedsbrev 1. juni 2021

NYHEDSBREV.

Nyhedsbrev juli 2021.

Det er en stor glædelig begivenhed for (S) regeringen og befolkningen, at Coronavirussygdommen (COVID-19) er på retur, vi kan igen rejse på ferie og arbejde i de lande som er godkendt i henhold til Fase 4 (den 26. juni 2021) I fase 4 vil verden som i fase 3 være opdelt i gul, orange og rød baseret på incidensgrænsen på 50/60. De smitteforebyggende tiltag (rejserestriktionerne) vil blive justeret, da der overgås til en coronapas-baseret tilgang. Se mere på https://um.dk/da/nyheder-fra-udenrigsministeriet/newsdisplaypage/?newsID=3DB61EF8-7E2B-414B-BB35-30F2DBA9C2D5

Eller Kontakt bbb@um.dk Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter +45 33 92 11 12.

Nyt fra Folketinget der har vedtaget følgende love.

L 238 Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Særlig løntilskudsordning for langtidsledige seniorer) Fremsat af Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard 11.juni 2021. Vedtaget 24 juni 2021.

Formålet med aftalen er at hjælpe de grupper, som er i særlig risiko for langtidsledighed, og hvor det kan være en udfordring at vende tilbage til arbejdsmarkedet, selvom samfundet gradvist åbner op efter coronakrisen. Det gælder eksempelvis seniorer og ufaglært.

På baggrund af aftalen foreslås det, at der etableres en midlertidig ordning i lov om en aktiv beskæftigelses -indsats, hvor arbejdsgivere har ret til et højere tilskud, hvis de har aftalt en løntilskudsansættelse med en langtidsledig, som har 12 måneders ledighedsanciennitet, og som er fyldt 50 år.

Arbejdsgiveren og den ledige aftaler selv varigheden af løntilskudsansættelsen, der kan være op til 6 sammenhængende måneder. Den midlertidige ordning skal gælde ansættelser med løntilskud, der påbegyndes og bevilliges i perioden fra den 1. september 2021 til og med den 31. december 2022.

Det betyder, at jobcenteret ikke må vælge en virksomhed til den ledige og aftale en løntilskudsansættelse. Det vil dog være en naturlig del af jobcenterets vejledning, at de kan rådgive om muligheden for selvfunden ansættelse med løn tilskud, hvilke typer af arbejde den ledige vil have særlige forudsætninger for at kunne udfylde, og hvilke arbejdsområder der især giver mulighed for et ordinært job.

Det foreslås, at ved ansættelse efter den særlige ordning udgør løntilskuddet 102,90 kr. pr. time (2021-niveau) til private arbejdsgivere og 140,40 kr. pr. time kr. (2021-niveau) til offentlige arbejdsgivere. Der vil med hjemmel den gældende bemyndigelse i lovens § 81, blive fastsat regler om, at løntilskuddet ikke må overstige den bruttoløn, som den løntilskudsansatte får.

Endelig foreslås det, at den årlige regulering af løntilskudssatserne efter § 189 også skal gælde for løntilskudssatserne efter den særlige løntilskudsordning for langtidsledige seniorer. Dermed vil der ske en regulering af løntilskudssatsen pr. 1. januar 2022.

Lovforslag L. 235 A-B til Lov om ændring af lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere test for covid-19 m.v., lov om forebyggelse af smitte med covid-19, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte, lov om pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse i Danmark og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. fremsat 25 maj 2021 af Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Vedtaget 24. juni 2021.

Lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v. – Lov om forebyggelse af smitte med covid-19, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte. – Lov om pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse i Danmark. Lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v. trådte i kraft den 19. november 2020 og har virkning til og med den 30. juni 2021.

Loven giver arbejdsgivere adgang til at kunne pålægge deres medarbejdere at blive testet for covid-19 og få oplysning om resultatet af testen. Med lovforslaget foreslås det, at gyldighedsperioden for de tre love forlænges til den 1. november 2021, med det formål at understøtte indsatsen for at begrænse såvel udbredelsen som konsekvenserne af covid-19 i Danmark mest muligt

Med lovforslaget vil Arbejdstilsynet og kommunerne fortsat føre tilsyn med henholdsvis overholdelsen af kravet til arbejdsgivere om test af indrejsende arbejdskraft og med de boliger, der stilles til rådighed af arbejdsgiver, samt planen for smitteforebyggende tiltag. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021 og gælder i en afgrænset periode frem til den 1. november 2021, hvor den automatisk ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge gyldighedsperioden igen.

Transportminister Benny Engelbrecht har udsendt udkast til lovforslag ekstern høring 25 juni 2021. udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.). Høringsfristen udløber onsdag den 18. august 2021.

Lovforslaget indebærer, at dele af EU’s Vejpakke implementeres. I godskørselsloven og buskørselsloven foreslås ændringer og præciseringer, som er nødvendige som følge af Vejpakkens ændringer i kravene til virksomheders udøvelse af vejtransporterhvervet.

Som følge af Vejpakken foreslås godskørselslovens anvendelsesområde udvidet til også at omfatte international godskørsel varebiler, der vejer mere end 2.500 kg og højst 3.500 kg. Dette vil indebære, at der fra den 21. maj 2022 tilsvarende vil gælde et krav om tilladelse til international godskørsel i varebiler.

Reglerne om udstationering af førere i vejtransportsektoren, som er vedtaget ved Vejpakken, indsættes i godskørselsloven og buskørselsloven, og reglerne herom i udstationeringsloven ophæves. Reglerne i udstationeringsloven vil i videst muligt omfang blive videreført og ændres således kun til at være i overensstemmelse med direktivet, som er vedtaget ved Vejpakken.

Der foreslås en række mindre justeringer og præciseringer af godskørselslovens tilladelsesordning for national godskørsel for fremmed regning i motorkøretøjer, der vejer mere end 2.000 kg og højst 3.500 kg (varebiler). Der skal som følge af Vejpakken foretages ændringer af lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren, da der skal indføres kontrol med reglerne om arbejdstid.

ændringerne er under udarbejdelse, og der vil blive foretaget en supplerede høring af det samlede lovforslag, inklusive ændringerne af lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportssektoren ultimo august.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har den 31. maj 2021. sendt en orienteringsskrivelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg om 2. sager vedrørende anmeldelsespligten til RUT-registeret.

Højesteret konkluderede, at både selve anmeldelsespligten til RUT samt myndighedernes og arbejdsmarkedets parters adgang til oplysningerne i registret sagligt kan begrundes. Højesteret mente også, at den offentlige adgang til en række oplysninger i RUT er i overensstemmelse med EU-retten, men fandt samtidig, at en generel adgang for offentligheden til oplysningen om virksomhedens arbejdssted er for vidtgående henset til den konkurrencemæssige ulempe for virksomheden ved, at netop denne oplysning offentliggøres.

Det er Rigsadvokatens konklusion, at alle straffesager om overtrædelser af anmeldelsespligten til RUT, der er begået i perioden fra den 1. januar 2011 og til og med den 24. juni 2019, skal genoptages.

Arbejdstilsynet skal genoptage de sager, som vedrører manglende anmeldelse til RUT, og hvor sagen er afgjort med et administrativt bødeforelæg uden, at sagen er sendt til politiet. Arbejdstilsynet fik først hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg fra den 1. juli 2013, og det er således først pr. denne dato, at Arbejdstilsynet skal genoptage sine sager. Sager før denne dato blev indstillet til Politiet.

Som følge af Højesterets dom af 30. november 2020 om anmeldelsespligten til RUT-registret anmodede Rigsadvokaten ved brev af 21. december 2021 alle landets politikredse, samt de regionale statsadvokater, om at genoptage alle afgjorte straffesager angående overtrædelse af udstationeringslovens § 10 a, stk. 1, jf. § 7 a og § 7 d, der er begået i perioden fra den 1. januar 2011 til og med den 24. juni 2019.

Rigsadvokaten har anmodet politikredsene om at underrette de regionale statsadvokater om status på gennemgang af sagerne, herunder oplysning om hvordan sagen oprindelig er afgjort, samt oplysning om hvorledes sagen nu er afgjort eller påtænkes afgjort efter genoptagelsen af sagsbehandlingen.

Rigsadvokaten kan på den baggrund oplyse, at landets politikredse tilsammen har identificeret 1556 sager, der skal genoptages, som følge af Højesterets dom af 30. november 2020.”

En anden sag, orienteres om status for, er den håndtering af RUT straffesager vedrørende selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte, som EU-Kommissionens åbningsskrivelse af 9. november 2018 har givet anledning til.

åbningsskrivelsen var begrundet i, at de danske regler om en generel anmeldelsespligt til RUT-registret for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte udgjorde en ulovlig restriktion af den fri bevægelighed for tjenesteydelser efter EUF-Traktatens artikel 56 og artikel 16 og 19 i servicedirektivet (direktiv 2006/113).

Efter ikrafttrædelsen af de nye regler har Rigsadvokaten den 2. februar 2021 besluttet, at sager om selvstændigt erhvervsdrivende uden ansattes overtrædelser af anmeldelsespligten til RUT med et gerningstidspunkt fra den 25. juni 2019 eller senere genoptages, henlægges eller påtaleopgives, alt efter hvilken branche der er tale om.

Sager i branchen ”bygge- og anlæg” skal fortsætte som hidtil, da disse sager ikke har været bero stillet. Sager i øvrige brancher skal henlægges eller påtaleopgives.

Kommentar fra Rejsearbejdere.dk

Det er helt en i hegnet at bøderne skal tilbagebetales når udenlandsk arbejdskraft overtræder dansk lovgivning om anmeldelsespligten og arbejdspladsen bliver offentliggjort.

ændringer Link til Myndighedsindsats om socialdumping fremgår af AT -Politi - Skat hjemmeside - Genoptagelse af 1556 sager. Tilbagebetaling af bøder. EU-retten og Social dumping i en nøddeskal.

Ifølge Arbejdstilsynets Rapport 4. maj 2021 fremgår at i år 2020 Om dødsulykker oplyses det, at:

I alt 9 dødsulykker kan henføres til arbejde inden for landbrug og skovbrug. Ud over de 8 dødsulykker, der er registreret i branchegruppen landbrug, skovbrug og fiskeri, er der anmeldt en dødsulykke inden for branchegruppen kontor, som er sket ved arbejde i landbruget. I 5 af tilfældene er afdøde blevet klemt af/i maskiner eller anlæg.

I alt 9 dødsulykker kan henføres til arbejde i byggeriet. Der er registreret 6 dødsulykker i branchegruppen opførelse og nedrivning af byggeri og 2 i branchegruppen anlægsarbejde. Hertil kommer én dødsulykke, hvor ulykkesstedet er angivet som byggeplads, men hvor branchen er uoplyst. 4 af dødsulykkerne er sket ved fald fra højden (lift, stillads, tag), 3 er sket ved, at afdøde er blevet klemt eller ramt af maskiner eller køretøjer.

Af de 4 registrerede dødsulykker inden for branchegruppen transportmidler er 3 sket inden for autoreparations- og dækservice mv.

I branchegruppen transport af gods er der registreret 3 dødsulykker, heraf én ved et færdselsuheld, én ved træfældning og én ved reparation af en lastbil.

Der er registreret 2 dødsulykker i branchegruppen rengøring. De indgår i øvrige branchegrupper i tabel 1. I 2020 er branchegrupperne metal og maskiner, nærings- og nydelsesmidler, kultur og sport, plast, glas og beton samt hospitaler hver registreret med én dødsulykke. I sidstnævnte tilfælde er der tale om et dødsfald som følge af COVID-19, som er anerkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som arbejdsulykke.

5 dødsulykker er registreret uden oplysning om branchegruppe. I 4 af tilfældene er der tale om privatpersoner, som er døde i forbindelse med brug af tekniske hjælpemidler. Den sidste af de 5 er en udenlandsk medarbejder ansat i en udenlandsk virksomhed, hvor branchen ikke kendes. Denne ulykke er omtalt ovenfor under dødsulykkerne i byggeriet, da den er sket på en byggeplads.

5 dødsulykker i 2020 er færdselsulykker.

Bemærkning Rejsearbejdere.dk

Arbejdet må og skal kunne udføres i et tempo således, at de mange arbejdsulykker ikke finder sted.

Den 28. april havde Bjarne Laustsen (S) 25. års jubilæum i Folketinget. Så der ønskes ham tillykke med sit jubilæum og alt godt i fremover.

Ifølge en del af en henvendelse fra Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 6.april 2021 fremgår det

Indledningsvis vil jeg bemærke, at ret til dagpenge ifølge danske regler bl.a. forudsætter medlemskab af en a-kasse i mindst ét år samt opfyldelse af det danske indkomstkrav. En EU/EøS-borger kan medregne forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra andre EU/EøS-lande til opfyldelse af de danske krav.

For at kunne medregne perioder skal pågældende have haft mindst 296 løntimer i Danmark. Ifølge de danske regler kan EU/EøS-borgere fritages fra 296-timers kravet, hvis de har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år. Denne bestemmelse bygger på Nordisk Konvention om social sikring af 12. juni 2012 og nationale regler.

Link til oplæg fra møde 1.marts 2021 om Social dumping og myndighedsindsatsen med Beskæftigelsesministeren- Skatteministeren-Arbejdstilsynet-Skattestyrelsen og Rigspolitiet.

Mail fra Beskæftigelsesministeriet Html-version

1. AT's oplæg om den fælles myndighedsindsats Html-version

2. Skattestyrelsens oplæg Html-version

3. Politiets oplæg Html-version

På grund af COVID-19) vaccinering vil Repræsentantskabsmødet i foreningen Rejsearbejdere blive afholdt i efteråret.

I ønskes en god rigtig

god sommerferie.

PBV. Hans Erik Meyer

Opdateret d. 07 Jul 2021

Rejsearbejdere.dk 2021