Beregningen af dansk personfradrag ændres efter pres fra EU-Kommissionen 21. november 2013
Beregningen af dansk personfradrag ændres efter pres fra EU-Kommissionen i tilfælde, hvor den skattepligtige har såvel dansk som udenlandsk indkomst.
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Skatteministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 20. ad EUU alm. del af 23. oktober 2013 vedr. det danske personfradrag. Nick Hækkerup Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 20 Offentligt
Notat J.nr. 13-0154384 Den 21. november 2013
Notat til Folketingets Europa-udvalg og Folketingets skatteudvalg om Kommissionens åbningsskrivelse vedrørende beregning af personfradrag ved udenlandsk indkomst Kommissionen har den 25. april 2013 (modtaget den 26. april) fremsendt åbningsskrivelse nr. 2012/4169 vedrørende beregningen af dansk personfradrag i tilfælde, hvor den skattepligt har såvel dansk som udenlandsk indkomst. Danmark overholder efter Kommissionens opfattelse ikke TEUF artiklerne 21, 45 og 63 samt EØS artiklerne 36 og 40, idet Danmark ikke i fuldt omfang tager hensyn til den skattepligtiges personlige og familiemæssige forhold, hvis den pågældende har indkomst fra såvel Danmark som fra en anden EU/EØSmedlemsstat. Problemet kan illustreres med det eksempel, at en person, som har bopæl i Danmark, har en indkomst på 200.000 kr. fra Danmark og en indkomst på 200.000 kr. fra udlandet. Hvis Danmark skal undgå dobbeltbeskatning ved den såkaldte exemptionsmetode, hvor den udenlandske indkomst ikke beskattes i Danmark, vil halvdelen af personfradraget blive henført til den udenlandske indkomst og vil dermed være tabt for den skattepligtige. Efter Kommissionens opfattelse er det danske personfradrag en begunstigelse af personlig og/eller familiemæssig karakter, da det sikrer den skattepligtige et indkomstskattefrit eksistensminimum. Sådanne begunstigelser skal iflg. Kommissionen gives fuldt ud i bopælslandet, med mindre de personlige og familiemæssige forhold er taget betragtning ved beskatningen i arbejdsstaten. Kommissionen baserer sin opfattelse på domsparksis, jf. C-385/00 De Groot, C-234/01 Gerritse og C-169/03 Wallentin. Når Danmark ved anvendelse af exemptionsmetoden beregningsteknisk henfører en forholdsmæssig del af personfradraget til den udenlandske indkomst, er dette efter Kommissionens opfattelse en hindring for den fri bevægelighed, da personer med udenlandsk indkomst dermed bliver dårligere stillet end personer, der har hele deres indkomst i Danmark. Notat J.nr. 13-0154384 Den 21. november 2013 Person og Pension mw Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 106 Offentligt 2 / 2 Det kan tilføjes, at problemstillingen tilsvarende gør sig gældende i de – få – tilfælde, hvor dobbeltbeskatning skal undgås ved anvendelse af creditmetodenog hvor den udenlandske skat er højere end den dansk. Med udgangspunkt i domspraksis på området må det anses for usandsynligt, at Domstolen i denne sag skulle give Danmark medhold. Skatteministeriet er derfor af den opfattelse, at beregningsmetoderne bør ændres, således at det sikres, at de danske regler på dette område bringes i overensstemmelse med EU-retten. Regeringen har underrettet Kommissionen i overensstemmelse hermed.
Opdateret d. 04 Dec 2013
|