Pressemeddelelse: Kommentar til det asociale Lovforslag l. 199 Læs Lovforslaget som vedtaget 29. maj 2009 herunder. Anbefaling fra Foreningen Rejsearbejdere.dk Forhandle dig til så mest muligt udbetalt som Skattefri rejse og Befordringsgodtgørelse Kost og Logi. I år 2010 Såfremt arbejdsgiveren ikke vil gå med til det anbefaler vi at du opsiger dit arbejde såfremt du tidligere har foretage fradrag efter de gældende regler.

Pressemeddelelse.
Kommentar til det asociale Lovforslag l. 199 Læs Lovforslaget som vedtaget 29. maj 2009 herunder. Anbefaling fra Foreningen Rejsearbejdere.dk Forhandle dig til så mest muligt udbetalt som Skattefri rejse og Befordringsgodtgørelse Kost og Logi. I år 2010 Såfremt arbejdsgiveren ikke vil gå med til det anbefaler vi at du opsiger dit arbejde såfremt du tidligere har foretage fradrag efter de gældende regler.
Der giver Skatteministeren og andre højtlønnede med løn over en million kr. en .Skattelettelse på op til 55,000 kr. årligt som du der er Rejsearbejder, Rejsemontør, Pendler med nedsættelse og loft over, fradrag, for Befordring og Diæter og Logi Dobbelt husførelse kommer til at betale for.
Husk de nævnte ministre og politikere ved næste valg til Folketinget der stemte for lovforslaget.
Følgende Ministre og Politikere stemte for Lovforslag L.199 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (Beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.). Samt ophør af fradrag for Dobbelt husførelse.
Skatteminister Kristian Jensen (V) Kim Andersen (V) Erling Bonnesen (V) Troels Christensen (V) Anne-Mette Winther Christians (V)! Louise Schack Elholm (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Bertel Haarder (V) Henrik Høegh (V) Jacob Jensen (V) Peter Juel Jensen (V) Karen Jespersen (V) Birgitte Josefsen (V) Jens Kirk (V) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Sophie Løhde (V) Flemming Møller (V) Tina Nedergaard (V) Karsten Nonbo (V) Ellen Trane Nørby (V) Marion Pedersen (V) Torsten Schack Pedersen (V) (DF) Troels Lund Poulsen (V) Preben Rudiengaard (V) Hans Christian Schmidt (V) Inger Støjberg (V) Hans Christian Thoning (V) Eyvind Vesselbo (V) Malou Aamund (V)
Tom Behnke (KF) Per Ørum Jørgensen (KF) Naser Khader (KF) Vivi Kier (KF) Henriette Kjær (KF) Helge Adam Møller (KF) Helle Sjelle (KF)
Pia Adelsteen (DF) Liselott Blixt (DF) Henrik Brodersen (DF) Bent Bøgsted (DF) Anita Christensen (DF) René Christensen (DF) Mikkel Dencker (DF) Jørn Dohrmann (DF) Marlene Harpsøe (DF) Martin Henriksen (DF) Tina Petersen (DF) Ib Poulsen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Anita Knakkergaard (DF) Søren Krarup (DF Jesper Langballe (DF)

L 199 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (Beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.).
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. maj 2009
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love
(Beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.)
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, som ændret ved § 13 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, § 13 i lov nr. 275 af 7. april 2009 og § 6 i lov nr. 392 af 25. maj 2009, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2, 5, 6 og 7« til: »jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8«.
2. I § 7, nr. 11, ændres »§ 52, stk. 3, nr. 3,« til: »§ 52, stk. 3, nr. 8,«.
3. I § 7, nr. 24, udgår »eller får forskud på«.
4. I § 7, nr. 24, ændres »§ 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love. (Førtidspensionsreform).« til: »lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.«
5. I § 7 A, stk. 1, nr. 1, indsættes efter 4. pkt.:
»Denne båndlæggelse ophæves dog, hvis den ansatte bliver berettiget til førtidspension eller afgår ved døden.«
6. I § 7 A, stk. 1, nr. 2, ændres »12.450 kr.« til: »22.800 kr. (2010-niveau)«.
7. I § 7 A, stk. 1, nr. 2, indsættes efter 4. pkt.:
»Denne båndlæggelse ophæves dog, hvis den ansatte bliver berettiget til førtidspension eller afgår ved døden.«
8. I § 7 A, stk. 1, nr. 2, ændres »Beløbet« til: »Grundbeløbet«.
9. § 7 A, stk. 1, nr. 3, ophæves.
10. I § 7 A, stk. 2, udgår »eller obligationer«.
11. § 7 A, stk. 2, 6. pkt., affattes således:
»Medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse, idet der dog ses bort fra en eventuel pligt til at afstå aktierne til det udstedende selskab til værdien, og medarbejderaktierne må ikke udgøre en særlig aktieklasse.«
12. I § 7 H, stk. 1, udgår »litra a,«.
13. § 7 H, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) At den ansatte i samme år modtager aktier og købe- og tegningsretter, hvor værdien af de modtagne aktier m.v. ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn.«
14. § 7 H, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Hvis det selskab efter stk. 2, nr. 3, der yder aktier eller købe- eller tegningsretter, eller det selskab efter stk. 2, nr. 4, hvori den ansatte kan erhverve aktier, inden den ansattes udnyttelse af retten eller erhvervelse af aktien indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning og der som følge af denne omstrukturering foretages en ændring af den aftale om vederlaget, som selskabet og den ansatte har indgået, anses den ansatte ikke for at have afstået aftalen om vederlaget. Det er en betingelse herfor, at det selskab, hvori den pågældende er ansat efter fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen, og den ansatte efter stk. 2, nr. 1, aftaler, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse på det vederlag, som den ansatte modtager efter omstruktureringen som nævnt i 1. pkt. Der indtræder efter stk. 1 et nyt tidspunkt for vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 2-4, 6 og 7, er opfyldt. Betingelsen i stk. 2, nr. 2, om, at værdien af de modtagne købe- eller tegningsretter ikke må overstige 10 pct. af den ansattes årsløn, gælder dog ikke, i det omfang værdien af de modtagne købe- eller tegningsretter efter omstruktureringen svarer til værdien før omstruktureringen. 3. pkt. finder ikke anvendelse i tilfælde som nævnt i 4. pkt., og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse på tilsagn om aktier.«
15. I § 7 H, stk. 7, udgår »litra a,«.
16. § 7 H, stk. 7, 5.-7. pkt., ophæves.
17. I § 7 H, stk. 7, 8. pkt., der bliver 5. pkt., ændres »samtidig med indgivelse af selskabets regnskab efter skattekontrollovens § 3, stk. 2,« til: »ved selvangivelsesfristen i skattekontrollovens § 4, stk. 2,«.
18. I § 7 H, stk. 7, ændres »regnskabsår« til: »indkomstår«.
19. I § 7 H, stk. 7, indsættes som 9. pkt.:
»Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen i 8. pkt.«
20. § 7 H, stk. 10, ophæves.
21. I § 7 M indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Uanset at en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2, får stillet multimedier omfattet af ligningslovens § 16, stk. 12, til rådighed til brug for vedkommendes bistand som led i foreningens skattefri virksomhed eller hjemmeværnets virksomhed, anses personen fortsat for ulønnet, og vedkommende er ikke skattepligtig af privat rådighed over de pågældende multimedier. Har en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2, fået stillet multimedier som nævnt i 1. pkt. til rådighed, kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse efter stk. 1 og 2 for udgifter, som modtageren afholder til tilsvarende ydelser.«
22. I § 7 O, stk. 2, ændres »7.900 kr.« til: » 14.500 kr. (2010-niveau)«.
23. I § 7 Æ, stk. 1, nr. 1, ændres »1.650 kr.« til: »3.100 kr. (2010-niveau)«, og »Beløbet« ændres til: »Grundbeløbet«.
24. § 8 A, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
25. I § 8 A, stk. 1, 3. pkt., der bliver 2. pkt., ændres »7.900 kr.« til: »14.500 kr. (2010-niveau)«.
26. § 8 A, stk.1, 3. pkt., som bliver 2. pkt., affattes således:
»Fradraget kan ikke udgøre mere end et grundbeløb på 14.500 kr. (2010-niveau), som reguleres efter personskattelovens § 20.«
27. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »3.000 kr.« til: »5.500 kr. (2010-niveau).«
28. I § 9, stk. 1, 2. pkt., udgår »på 3.000 kr.«
29. I § 9, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »som lønmodtagere kan fradrage efter«: »§ 9 A,«.
30. I § 9 A, stk. 2, nr. 1, ændres »320 kr.« til: »455 kr. (2010-niveau)« og »100 kr.« til: »142 kr. (2010-niveau)«.
31. I § 9 A, stk. 2, nr. 4, ændres »137 kr.« til: »195 kr. (2010-niveau)«.
32. § 9 A, stk. 3, 4.-6. pkt., ophæves.
33. § 9 A, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer. Det enkelte arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke anvendelse, når arbejdsstedet er mobilt eller i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flytter sig over en strækning på mindst 8 km.«
34. § 9 A, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. En ny 12-måneders-periode påbegyndes, når lønmodtageren skifter til et nyt midlertidigt arbejdssted, der ligger mindst 8 km ad normal transportvej fra det tidligere arbejdssted, eller når lønmodtageren har arbejdet i en sammenhængende periode på mindst 40 arbejdsdage på et andet arbejdssted før tilbagevenden til det tidligere midlertidige arbejdssted.«
35. I § 9 A, stk. 7, indsættes efter »stk. 1-4«: », eller overstiger et grundbeløb på 50.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår«.
36. I § 9 A, stk. 7, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum:
»Begrænsningen af fradraget efter 4. pkt. omfatter også fradrag for dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, litra a, jf. § 9, stk. 1.«
37. I § 9 A, stk. 8, indsættes som 2. pkt.:
»Fradrag med satserne i stk. 2 og 3 kan dog ikke overstige et grundbeløb på 50.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår.«
38. § 9 A, stk. 9, affattes således:
»Stk. 9. Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på rejsegodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign., hvad enten de er ulønnede eller aflønnes med et vederlag, der er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign., der modtager vederlag herfor, der er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a.«
39. I § 9 A, stk. 11, indsættes efter 1. pkt.:
»Tilsvarende gælder for personer, der kan foretage fradrag efter § 3 i lov om beskatning af søfolk, jf. § 4, stk. 2, og for personer, der kan anvende § 5, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk, jf. § 5, stk. 4.«
40. I § 9 A indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Grundbeløbene i stk. 2, 7 og 8 reguleres årligt efter personskattelovens § 20. De regulerede beløb i stk. 2 afrundes opad til nærmeste kronebeløb.«
41. I § 9 C, stk. 3, 1. og 3. pkt., ændres »100 kilometer« til: »120 km«.
42. I § 9 C, stk. 3, ændres to steder »2007-2013« til: »2007-2018«.
43. I § 9 C, stk. 3, ændres »Brønderslev-Dronninglund« til: »Brønderslev«.
44. I § 9 C, stk. 3, ændres »2013« til: »2018«.
45. § 9 C, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. For indkomstårene 2010 og 2011 kan yderligere fratrækkes en tillægsprocent på 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3 og 9, dog højst et maksimumsbeløb på 6.000 kr. For indkomståret 2012 udgør tillægsprocenten 29 og maksimumsbeløbet 7.000 kr. For indkomståret 2013 udgør tillægsprocenten 33 og maksimumsbeløbet 7.900 kr. For indkomståret 2014 udgør tillægsprocenten 37 og maksimumsbeløbet 8.900 kr. For indkomståret 2015 udgør tillægsprocenten 42 og maksimumsbeløbet 10.100 kr. For indkomståret 2016 udgør tillægsprocenten 47 og maksimumsbeløbet 11.300 kr. For indkomståret 2017 udgør tillægsprocenten 52 og maksimumsbeløbet 12.500 kr. For indkomståret 2018 udgør tillægsprocenten 58 og maksimumsbeløbet 13.900 kr. Fra indkomståret 2019 og frem udgør tillægsprocenten 64 og maksimumsbeløbet 15.400 kr. For skattepligtige med en indkomst, der overstiger et grundbeløb på 248.700 kr. (2010-niveau), aftrappes tillægsprocenten i 2010 og 2011 med en aftrapningsprocent på 0,5 procentenheder pr. 1.000 kr., som indkomsten overstiger grundbeløbet. For indkomståret 2012 udgør aftrapningsprocenten 0,58. For indkomståret 2013 udgør aftrapningsprocenten 0,66. For indkomståret 2014 udgør aftrapningsprocenten 0,74. For indkomståret 2015 udgør aftrapningsprocenten 0,84. For indkomståret 2016 udgør aftrapningsprocenten 0,94. For indkomståret 2017 udgør aftrapningsprocenten 1,04. For indkomståret 2018 udgør aftrapningsprocenten 1,16. For indkomståret 2019 og frem udgør aftrapningsprocenten 1,28. Maksimumsbeløbet reduceres fra 2010 og frem med 2,0 pct. pr. 1.000 kr., som indkomsten overstiger grundbeløbet. Indkomsten efter 10. pkt. omfatter indtægter m.v. efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og barseldagpenge efter barselloven bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter § 45 i lov om sygedagpenge. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.«
46. I § 9 C, stk. 6, udgår »efter § 9, stk. 5«.
47. I § 9 F, stk. 1, 1. pkt., ændres »23.200 kr.« til: »42.900 kr. (2010-niveau)«.
48. I § 9 F, stk. 1, 2. pkt., ændres »23.200 kr.« til: »grundbeløbet«.
49. I § 9 F, stk. 2, nr. 2, ændres »22.900 kr.« til: »grundbeløbet«.
50. § 9 F, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.«
51. I § 9 H, stk. 1, ændres »dagplejere, der udfører privat dagpasning omfattet af kapitel 13 i lov om social service eller kommunalt formidlet dagpleje omfattet af kapitel 7 i lov om social service« til: »dagplejere, der udfører kommunal eller privat dagpleje efter § 21, stk. 2 eller 3, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge eller privat pasning i eget hjem efter kapitel 14 i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge«.
52. § 9 H, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. For indkomstårene 2010 og 2011 udgør procenten 46. For indkomståret 2012 udgør procenten 47. For indkomståret 2013 udgør procenten 48. For indkomståret 2014 udgør procenten 50. For indkomståret 2015 udgør procenten 52. For indkomståret 2016 udgør procenten 54. For indkomståret 2017 udgør procenten 56. For indkomståret 2018 udgør procenten 58. For indkomståret 2019 og frem udgør procenten 60.«
53. I § 11, stk. 1, ændres »det af socialministeren fastsatte normalbidrag« til: »normalbidraget, jf. § 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag«.
54. I § 16, stk. 3, ændres »3.000 kr.,« til: »5.500 kr. (2010-niveau),«.
55. § 16, stk. 3, nr. 3, affattes således:
»3) Multimedier, jf. stk. 12.«
56. I § 16, stk. 4, indsættes efter 2. pkt.:
»Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven.«
57. I § 16, stk. 4, ændres »3. og 4. pkt.« til: »5. og 6. pkt.«
58. I § 16, stk. 4, ændres »1.-5. pkt.« til: »1.-7. pkt.«
59. I § 16, stk. 4, ændres »7. pkt.« til: »9. pkt.«
60. I § 16, stk. 4, ændres »1.-7. pkt.« til: »1.-9. pkt.«
61. I § 16, stk. 4, ændres to steder »1.-9. pkt.« til: »1.-11. pkt.«
62. § 16, stk. 12, affattes således:
»Stk. 12. Den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.«
63. § 16, stk. 13, affattes således:
»Stk. 13. Stk. 1, 1. pkt., og stk. 12 finder tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, for så vidt angår multimedier, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er stillet til rådighed for privat benyttelse. I dette tilfælde kan udgifter vedrørende de pågældende multimedier fradrages efter reglen om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, litra a.«
64. I § 17 B ændres »beskatning til kommunerne af faste ejendomme« til: »kommunal ejendomsskat«.
65. § 27 B ophæves.
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007, som ændret ved § 13 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007 og § 7 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 3, 5. pkt., indsættes efter »Biler«: »og multimedier«.
§ 3
I lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008, som ændret ved § 99 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 1, litra b, ændres »telefon« til: »multimedier«.
2. I § 11, stk. 9, ændres »telefon, sommerbolig« til: »sommerbolig, multimedier« og »Fri telefon, sommerboliger« til: »Frie sommerboliger, multimedier«.
§ 4
I lov nr. 1337 af 19. december 2008 om ændring af ligningsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og registreringsafgiftsloven. (Smidiggørelse af 60-dages-reglen, dagsafgift for privat benyttelse af varebiler og afgiftsfritagelse for visse ledsagebiler) foretages følgende ændring:
1. I § 1, nr. 7, ændres »7. pkt.« til: »9. pkt.«
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 16 og 20, træder i kraft den 1. juli 2009.
Stk. 3. § 1, nr. 24 og 26, træder i kraft den 1. januar 2012.
Stk. 4. § 1, nr. 6, 8, 21-23, 25, 27-40, 42-44, 46-52, 54, 55 og 57-61, § 3 og § 4 har virkning fra og med indkomståret 2010.
Stk. 5. § 1, nr. 9-11, har virkning for udlodning af obligationer, der sker den 1. januar 2010 eller senere. Er der før den 22. april 2009 indgået aftale mellem den ansatte og virksomheden om udlodning af obligationer, finder ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, i den indtil ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse fortsat anvendelse, såfremt aftalen ikke har en længere varighed end 12 måneder.
Stk. 6. § 1, nr. 12-15, har virkning for retserhvervelse af købe- og tegningsretter, der sker den 1. januar 2010 eller senere.
Stk. 7. § 1, nr. 41, har virkning fra og med indkomståret 2012.
Stk. 8. § 1, nr. 45, har virkning fra og med indkomståret 2010. For indkomståret 2010 opgøres indkomsten efter ligningslovens § 9 C, stk. 4, 10. pkt., for så vidt angår indtægter m.v. efter § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008 som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008.
Stk. 9. § 1, nr. 56, har virkning for biler, der er til rådighed for arbejdstageren fra og med indkomståret 2010.
Stk. 10. § 1, nr. 62 og 63, har virkning for multimedier, der er til rådighed for en arbejdstager eller en selvstændigt erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2010. For computere med tilbehør, hvor der inden den 22. april 2009 er indgået aftale, hvorefter arbejdstageren skal betale arbejdsgiveren for at stille de pågældende goder til rådighed og arbejdsgiveren skal afholde minimum 25 pct. af udgifterne ved at stille computeren med tilbehør til rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 12, 3.-5. pkt., har lovforslagets § 1, nr. 62, først virkning fra og med indkomståret 2013. I de tilfælde, der er omfattet af 1. pkt., hvor arbejdstageren har betalt arbejdsgiveren for at få stillet computer med tilbehør til rådighed, kan arbejdstageren fradrage udgifterne, dog højst 3.500 kr. årligt, i sin skattepligtige indkomst. Adgangen til fradrag er betinget af, at arbejdsgiveren afholder minimum 25 pct. af udgifterne ved at stille computeren med tilbehør til rådighed. Ved beregningen af, hvorvidt arbejdsgiveren opfylder forpligtelsen til at afholde minimum 25 pct. af udgifterne, kan medregnes arbejdsgiverens direkte omkostninger til erhvervelse eller leje af hard- eller software, arbejdsgiverens engangsudgift til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang hos arbejdstageren og arbejdsgiverens udgifter til deltagelse i pc-kurser m.v. for den enkelte arbejdstager, som får computer med tilbehør til rådighed.
Stk. 11. § 2 har virkning for multimedier, der er til rådighed for en selvstændigt erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2010.

Anden næstformand (Søren Espersen):
Hr. Jeppe Kofod for en kort bemærkning.
Kl. 16:37
Jeppe Kofod (S):
Tak. Nu behandler vi jo i dag en stor kompleks pakke af lovforslag, men jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge Venstres ordfører om en af detaljerne i L 199, der også handler om begrænsning af forskellige fradragsmuligheder.
Jeg vil gerne spørge, om det virkelig kan være rigtigt, at Venstre vil forsvare, at man nedsætter rejsefradraget til 50.000 kr. om året, hvilket vil betyde, at eksempelvis 200-250 pendlere fra Bornholm - man kunne sikkert også tage tal fra andre steder i landet - vil blive ramt og kan miste helt op til 70.000 kr. om året i en fradragsmulighed, som de har i dag, hvis de har et arbejde på den anden side af vandet, altså herovre, men bor på Bornholm.
Er det virkelig rigtigt, at Venstre vil forsvare et sådant indgreb over for de her pendlere - også set i forhold til en situation, hvor vi faktisk har landets højeste arbejdsløshed på Bornholm, og hvor beskæftigelsessituationen bliver værre i det her land?
Kl. 16:38
Anden næstformand (Søren Espersen):
Ordføreren.
Kl. 16:38
Torsten Schack Pedersen (V):
Problemstillinger i forbindelse med rejseudgifterne og fradraget har jo særlig været rejst af fagbevægelsen, som har ment, at det har været dybt problematisk, at polske håndværkere kunne rejse til Danmark, opnå den her skattefordel og nøjes med en løn på minimum og så alligevel kunne udkonkurrere danske håndværkere, fordi skattesystemet gav en kæmpe tilskyndelse til det. Det er i hvert fald noget, som jeg har hørt fagbevægelsen være meget optaget af.
Jeg må sige, at jeg ikke synes, det er rimeligt, at danske lønmodtagere har skullet opleve en konkurrence, der har været så urimelig og unfair. Og derfor går vi ind og lægger et loft ind over. Det betyder, at man sagtens kan fastholde det fulde fradrag i beskæftigelsen på 3-4 måneder, og det er med til at sikre lidt mere rimelighed i skattesystemet.
Kl. 16:38
Anden næstformand (Søren Espersen):
Hr. Jeppe Kofod.
Kl. 16:38
Jeppe Kofod (S):
Jeg kan kun forstå svaret på den måde, at man ikke har noget alternativ til de 200-250 pendlere på Bornholm, som i dag faktisk kan have et arbejde, fordi det er de der fradragsmuligheder. Man har intet alternativ. Det er fint nok, at man vil lave om på nogle fradragsregler, hvad angår udenlandsk arbejdskraft, det kan man jo sagtens forstå, men der er intet til de her bornholmske pendlere.
Det er det, der er centralt, at man foreslår noget uden at tænke på en stor gruppe mennesker, som i dag kommer i klemme, danske arbejdere på Bornholm, hvor man har landets højeste arbejdsløshed, familier, der måske bliver nødt til at flytte eller må opsige deres arbejde, fordi de simpelt hen ikke kan få tingene til at hænge sammen mere. Det synes jeg virkelig ikke kan være rigtigt.
Jeg håber, at Venstre vil tage det her op, jeg håber, at regeringen vil kigge på det her problem, for det kan ikke være rigtigt, at man laver sådan en regel uden at tænke på, hvilke konsekvenser det har, også for den danske arbejdskraft. Jeg håber, at skatteordføreren tager det her alvorligt og ikke bare svarer udenom.
Kl. 16:39
Anden næstformand (Søren Espersen):
Ordføreren.
Kl. 16:39
Torsten Schack Pedersen (V):
Det er jo netop et problem, som vi har taget alvorligt. Det er jo netop et problem, der er blevet rejst, hvor fagbevægelsen har sagt, at det her var urimelige vilkår over for danske lønmodtagere. Og vi er altså ikke i en situation, hvor vi kan skattelovgive i forhold til nationalitet. Det vil jeg sige, for så vil vi løbe ind i nogle voldsomme konflikter med EU-retten, så godt for det.
Så jeg må sige, at det er lidt besynderligt at høre fra hr. Jeppe Kofod, at det, som det også er min opfattelse at Socialdemokratiet har været optaget af, nemlig netop at lægge en begrænsning i det her, mener hr. Jeppe Kofod nu pludselig noget andet om end sit parti. Det kan selvfølgelig være lidt besynderligt, at det er sådan, hr. Jeppe Kofods tilgang til det er. Det ville jo selvfølgelig have været nemmere, hvis jeg kunne have slået op i Socialdemokratiets skattepolitiske udspil og set, hvad der var den officielle holdning. Men jeg må i hvert fald sige, at det indtil videre jo er uvist, og at vi ikke kan få nogen klarhed, så derfor er det jo meget svært for mig at sige, om hr. Jeppe Kofod taler på egne vegne, eller om han taler på Socialdemokratiets vegne i den her sag.