Efter pinlig sag om underbetaling af tysk vejsjak lover Vejdirektoratet nu, at danske lønvilkår skal overholdes i fremtidige udbud af arbejdsopgaver.

Af Torben Kragh, Fagbladet/sid.dk,
torben.kragh@sid.dk

Det første hold tyske specialister i opsætning af autoværn har forladt motorvej E45 i Sønderjylland og er rejst hjem. Et andet sjak af tyske specialister arbejder et andet sted på det sønderjyske motorvejsnet. De har endnu omkring tre måneder tilbage af deres netop påbegyndte montering af autoværn.

Fælles for de tyske arbejdssjak er, at de aflønnes med 70-75 kroner i timen, det vil sige langt under danske lønvilkår.

Det er SiD i Aabenraa-Rødekro, der afslørede, at de tyske arbejdere er underbetalte.

- Det tyske firma, som nu har afsluttet arbejdet og er rejst hjem, ville ikke tegne overenskomst med os. Derfor kunne vi ikke sikre danske lønvilkår, siger afdelingsformand Kjeld Christensen.

Det er Vejdirektoratet, der er bygherre og bestiller af entreprisen. Licitationerne er i begge tilfælde vundet af danske firmaer, der ligeledes i begge tilfælde har videregivet arbejdet til en tysk underentreprenør.

Vejdirektoratet beklager
- Det er aldeles uacceptabelt, at den danske stat, for det er Vejdirektoratet jo, lader arbejdet udføre på lønvilkår, som er omkring halvdelen af, hvad danske arbejdere skulle have haft og som i øvrigt også er mindst 25 kroner under entreprenøroverenskomstens mindstebetalingssats. Staten er på den måde med til at undergrave danske løn- og ansættelsesvilkår, siger Kjeld Christensen.

I Vejdirektoratet beklager man situationen men mener ikke, at man har gjort noget ulovligt.

Projektchef Peter Andersen siger imidlertid til fagbladet/sid.dk, at man i fremtidige udbud vil indarbejde en klausul i udbudsmaterialet om, at ILO-konventionerne skal overholdes. Det betyder, at arbejdet skal udføres på vilkår der kan sammenlignes med dem, der er "på egnen".

Politisk harme
Sagen har givet anledning til politisk harme over, at staten som bygherre er med til at forvride konkurrencen mellem lønmodtagerne.

Bjarne Laustsen (S) og Bent Bøgsted (DF), begge medlemmer af Folketingets arbejdsmarkedsudvalg, kræver, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) sørger for, at staten som bygherre sikrer, at arbejde i Danmark udføres på danske vilkår.

Når der kan finde grov underbetaling sted nu, kan der være udsigt til noget endnu værre efter 1. maj, når EU udvides med blandt andet de baltiske lande og Polen.

Derfor er der brug for lovgivning i Danmark akkurat som man det i Tyskland, siger Hans-Erik Meyer, murer og næstformand i Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning.

- For at vi kan arbejde i Tyskland skal vores arbejdsgiver i forvejen anmelde arbejdet til det regionale ArbeitsAmt. Når vi så arbejder i Tyskland skal det ske på vilkår, der er gældende på den pågældende egn, og det skal vi kunne dokumentere i form af kontrakter og lønsedler, når repræsentanter for ArbeitsAmt dukker op, siger han.

Lovgivning på vej
Til DR's regionalradio i Sønderjylland siger Claus Hjort Frederiksen, at den nødvendige lovgivning er på vej. Og den vil sikre, at udenlandsk arbejdskraft får samme løn, som danskere ville få for det samme job.

- Når Danmark bliver åbnet for arbejdskraft fra de østeuropæiske lande, der kommer med i EU til maj næste år, så det er også op til fagforeningerne at søge for, at de østeuropæiske arbejdere i Danmark bliver betalt ud fra det danske lønniveau, siger Claus Hjort Frederiksen.

- Der er ingen grund til at frygte for udvidelsen, for vi går med livrem og seler i lovgivningsarbejdet, siger han.

Med hensyn til det tyske firma, som endnu har adskillige måneders arbejde med at opsætte autoværn, så håber Kjeld Christensen, at han og SiD denne gang har mere held med at tegne overenskomst.

- Den danske virksomhed, som har vundet licitationen, siger til os, at der ikke er problemer med at få overenskomst med det tyske firma. Det håber vi naturligvis er korrekt. Vi håber på at få et møde i stand i begyndelsen af næste uge, og så skal de gode viljer stå sin prøve, siger han