Forord

Denne vejledning om ligningslovens regler for rejse- og befordringsgodtgørelse henvender sig til arbejdsgivere og ansatte på private og offentlige arbejdspladser - heriblandt værnepligtige - samt medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Vejledningen henvender sig også til selvstændigt erhvervsdrivende.

Vejledningen beskriver ikke de særlige regler i ligningsloven om skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige, ulønnede medhjælpere i foreninger, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, eller til frivilligt, ulønnet personel ved hjemmeværnet. Reglerne om skattefri godtgørelse for udgifter til hotelophold og befordring til lægdommere, vidner m.fl. er heller ikke omtalt her.

I denne vejledning kan De læse om de regler, der gælder fra og med den 1. januar 2001.

Satserne for skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse kan ses i Told- og Skattestyrelsens cirkulærer om henholdsvis rejsegodtgørelse og befordringsgodtgørelse. Cirkulærerne offentliggøres normalt i december måned hvert år med regler og satser for det kommende år. De kan finde cirkulærerne på internettet på adressen: www.toldskat.dk. Gå ind under "Rådgiver" og klik på "Love og regler". Gå herefter ind under "cirkulærer fra Told- og Skattestyrelsen (TSS-cirkulærer)". De kan også få oplyst godtgørelsessatserne hos told- og skatteregionen eller den kommunale skatteforvaltning.

De behøver ikke at læse hele vejledningen. Den er skrevet, så det kun er nødvendigt at læse de afsnit, som vedrører Deres situation. Der er derfor en del gentagelser og henvisninger til andre afsnit, som forklarer, det De læser.

Skattefri rejsegodtgørelse

Hvad er skattefri rejsegodtgørelse

Skattefri rejsegodtgørelse er et beløb, som udbetales til at dække en persons udgifter til kost samt småfornødenheder og/eller logi på en rejse.

Beløbet udbetales efter satser, der er fastsat i ligningsloven. Disse satser kan ses i Told- og Skattestyrelsens cirkulære om rejsegodtgørelse. Cirkulæret offentliggøres normalt i december måned hvert år med regler og satser for det kommende år. De kan finde cirkulæret på internettet på adressen: www.toldskat.dk. Gå ind under "Rådgiver" og klik på "Love og regler". Gå herefter ind under "cirkulærer fra Told- og Skattestyrelsen (TSS-cirkulærer)". De kan også få oplyst godtgørelsessatserne hos told- og skatteregionen eller den kommunale skatteforvaltning.

Der findes 2 typer rejsegodtgørelse:
kostgodtgørelse (herunder 25%- godtgørelse for småfornødenheder) og logigodtgørelse.

Hvad forstås ved en rejse

Ved en rejse forstås, at en person på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen.

Selvom afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet ikke er større, end personen kan tage hjem og overnatte, anses det dog for en rejse, hvis arbejdsopgaven på det midlertidige arbejdssted medfører, at den pågældende person ikke har mulighed for at overnatte på sin bopæl.

Hvornår en arbejdsplads anses for midlertidig, må afgøres konkret ud fra en vurdering af en persons ansættelses- og/eller arbejdsforhold.

Om hvad der forstås ved "sædvanlig bopæl" og "en arbejdsplads", se i afsnittet: "Hvornår kan der udbetales skattefri befordringsgodtgørelse".

Kostgodtgørelse

Hvem kan få skattefri kostgodtgørelse

Der kan udbetales skattefri kostgodtgørelse til:

Lønmodtagere. - En lønmodtager er en person, der er ansat i et tjenesteforhold af en arbejdsgiver (person eller selskab) til selv at udføre et arbejde for arbejdsgiveren. Lønmodtageren får et vederlag af arbejdsgiveren for at udføre arbejdet. Vederlaget kaldes løn. Lønnen er normalt skattepligtig A-indkomst.

Medlemmer af og medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Et medlem af eller en medhjælper for en bestyrelse og lignende anses for en hvervtager. - En hvervtager er en person, der efter aftale med en hvervgiver (person eller selskab) selv udfører et arbejde (et hverv) for hvervgiveren. Hvervetageren er ikke ansat i et tjenesteforhold hos hvervgiveren. Hvis hvervetageren får et vederlag af hvervgiveren for at udføre hvervet, kaldes vederlaget som regel for et honorar. Honoraret (vederlaget) er skattepligtigt som enten A- eller B-indkomst.

Bemærk, at hvervetagere ikke kan få skattefri kostgodtgørelse, hvis de får honorarer, der er B-indkomst. Se om denne persongruppe i afsnittet: " Særligt om personer, der får honorarer som B-indkomst ".

Nogle lønmodtagere kan ikke få skattefri kostgodtgørelse, fordi de har særlige skatteordninger. Det er:

personer, som er registrerede erhvervsfiskere, og som har valgt at tage fradrag efter ligningslovens § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår,

personer, som arbejder på D.I.S.-skibe, og som derfor kan anvende reglerne i ligningslovens § 33 C,

personer, som kan anvende reglerne i sømandsfradragsloven,

personer, som får diverse tillæg og lignende ydelser, fordi de er udsendt af den danske stat, jf. ligningslovens § 7, litra r, og

personer, som får ydelser, fordi de er under uddannelse mv., jf. ligningslovens § 31, stk. 4.

Hvilke udgifter dækkes af en skattefri kostgodtgørelse

Skattefri kostgodtgørelse udbetales med standardsatser. Se herom i afsnittet: "Hvor meget kan der udbetales i skattefri kostgodtgørelse ".

Godtgørelsen skal dække en persons udokumenterede udgifter på rejsen til:

måltider, småfornødenheder, f.eks. en avis eller en kop kaffe, indskrivning af rejsegods mv. og lokaltransport, f. eks. udgifter til bybus mellem logiet og en restaurant, hvor aftenmåltidet spises.

Kostgodtgørelsen dækker ikke udgifter til transporten mellem bopælen/det faste arbejdssted og det midlertidige arbejdssted, som f.eks. udgifter til fly eller tog. Disse udgifter kan dækkes efter regning eller ved fri transport.

Kostgodtgørelsen dækker heller ikke overnatningsudgifter, som f.eks. hoteludgifter. Sådanne udgifter kan dækkes enten med en logigodtgørelse, som udlæg efter regning eller ved frit logi.

Læs mere om "logigodtgørelse" og om "udlæg efter regning" og "frit logi" i afsnittene: "Logigodtgørelse" og "Dækning af udgifter som udlæg efter regning ".

Den person, der har været på rejse, skal ikke kunne dokumentere de udgifter, der dækkes af kostgodtgørelsen.

Hvis udgifterne til kost mv. er større end kostgodtgørelsen, kan de dokumenterede udgifter til kost mv. i stedet dækkes som udlæg efter regning.

Hvornår kan der udbetales skattefri kostgodtgørelse

Der kan udbetales skattefri kostgodtgørelse til personer, som er på rejse. Se herom i afsnittet: "Hvad forstås ved en rejse". Se også i afsnittet: "Hvem kan få skattefri kostgodtgørelse".

Kostgodtgørelsen udbetales pr. døgn. Det betyder, at der først kan udbetales skattefri kostgodtgørelse, når en rejse har varet 24 timer. Herefter kan den skattefri godtgørelse udbetales pr. rejsetime.

Varer en rejse f.eks. 20 timer, kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse. Men varer rejsen derimod 40 timer, kan der udbetales døgnsatsen + 16/24 af døgnsatsen.

12 måneders-tidsbegrænsningen

Der kan højst udbetales skattefri godtgørelse til kost og småfornødenheder med standardsatser i de første 12 måneder.

12 måneders-tidsbegrænsningen gælder dog ikke ved midlertidige arbejdssteder, der flyttes over en strækning på i alt mindst 8 km, når denne flytning sker i takt med arbejdets udførelse/færdiggørelse. Som eksempler på sådanne arbejdssteder kan nævnes motorvejs-, brok eller jernbaneprojekter.

Om arbejdsstedets samlede udstrækning bliver på mindst 8 km bedømmes ved arbejdsprojektets start. Hvis projektet senere ændres, så arbejdsstedets udstrækning også ændres, må udstrækningen bedømmes på ny ved starten af det ændrede arbejdsprojekt.

12 måneders-tidsbegrænsningen gælder heller ikke, hvis det midlertidige arbejdssted aldrig ligger fast på det samme sted, men hele tiden flytter sig. Et sådan arbejdssted har f.eks. personer, der transporterer varer eller mennesker, og personer, der gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer).

Ny 12 månedels-periode ved arbejdsstedsskifte:

Tidsbegrænsningen på 12 måneder gælder for det enkelte arbejdssted. Der begyndes på en ny 12 måneders-periode, når en person skifter til et nyt, midlertidigt arbejdssted.

Det betragtes som et arbejdsstedsskifte:

når en person skifter til en ny, midlertidig arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra sin tidligere arbejdsplads, selvom personen arbejder for den samme arbejdsgiver i det samme arbejdsprojekt, eller

når en person skifter til et andet arbejdsprojekt for den samme arbejdsgiver, eller

når en person bliver ansat hos en ny arbejdsgiver - selvom personen arbejder i det samme arbejdsprojekt som før.

Reglerne om arbejdsstedsskifte gælder også for bestyrelsesmedlemmer og lignende. Se herom i afsnittet : "Hvem kan få skattefri kostgodtgørelse".

20 dages-reglen ved tilbagevenden til et tidligere arbejdssted:

Til reglen om arbejdsstedsskifte knytter sig en 20 dages-regel. Den har kun betydning, hvis en person vender tilbage til et tidligere, midlertidigt arbejdssted.

Hvis en person skifter fra arbejdssted 1 til arbejdssted 2 og herefter vender tilbage til arbejdssted 1, starter en ny 12 måneders-periode på arbejdssted 1, såfremt personen har arbejdet i mindst 20 dage på arbejdssted 2. Dvs. at der er én 12 måneders-periode på arbejdssted 1 (første gang personen arbejder dér), én 12 måneders-periode på arbejdssted 2 og én ny 12 måneders-periode på arbejdssted 1, når personen vender tilbage for at arbejde dér igen.

Bemærk, at der skal være tale om mindst 20 arbejdsdage på arbejdssted 2. Ferie, fridage, tjenesterejser eller sygedage tælles ikke med i de 20 dage.

Hvis personen har arbejdet i mindre end 20 dage på arbejdssted 2, vil skiftet tilbage til arbejdssted 1 normalt ikke blive anset for et arbejdsstedsskifte. Dvs. at arbejdsdagene på arbejdssted 2 skal omregnes til kalenderdage og herefter tælles med i den oprindelige 12 måneders-periode på arbejdssted 1. I denne situation er der altså kun én 12 måneders-periode på arbejdssted 1 og ingen på arbejdssted 2.

I særlige situationer vil en persons tilbagevenden til arbejdssted 1 efter arbejde på arbejdssted 2 i mindre end 20 dage dog blive anset for et arbejdsstedsskifte, så der bliver én 12 måneders-periode på arbejdssted 1, én 12 måneders-periode på arbejdssted 2 og en ny 12 måneders-periode ved tilbagevenden til arbejdssted 1.

Dette vil være tilfældet, hvis en persons tilbagevenden til arbejdssted 1 ikke ville kunne forudses af den pågældende.

Eksempel på tilbagevenden, der ikke ville kunne forudses:

En entreprenørvirksomhed A opfører en hotelbygning, der afleveres til bygherren. 14 arbejdsdage efter afleveringsdagen, får A besked fra bygherren om, at hotelbygningen har en mangel.

Denne mangel ved A, at kun én af de medarbejdere, som var med til at opføre hotelbygningen, kan rette, og det er lønmodtageren C. C, som sluttede sit arbejde på hotelbygningen dagen før, den blev afleveret til bygherren, har på hotelbygningens afleveringsdag fået arbejde hos en anden entreprenør (B) på et nyt byggeprojekt.

Samme dag, som A får besked om fejlen på hotelbygningen, beder han C om at komme tilbage og rette fejlen. Det gør C den følgende dag, dvs. at C - før sin tilbagevenden til hotelbygningen - har arbejdet i 15 dage hos B.

C ville ikke kunne forudse sin tilbagevenden til hotelbygningen. Derfor begynder der en ny 12 måneders-periode for C på hotelbygningen, selvom C kun har arbejdet 15 dage hos B.

Når tidsbegrænsningen på 12 måneder er udløbet på et arbejdssted, kan der ikke længere udbetales skattefri godtgørelse med satserne for kost og småfornødenheder.

Er personen stadig på rejse på dette arbejdssted, kan dennes udgifter til kost og småfornødenheder på arbejdsstedet dækkes som udlæg efter regning eller ved fri kost mv.

Det må vurderes konkret, om personen stadig er på rejse. Se herom i afsnittet: "Hvad forstås ved en rejse". Læs om hvad der forstås ved "udlæg efter regning " i afsnittet herom og om "fri kost" i det næste afsnit.

Der kan ikke udbetales skattefri kostgodtgørelse til dækning af udgifter til kost mv. på rejsen, hvis disse udgifter helt eller delvis er dækket som udlæg efter regning. Se om valg af samme dækningsprincip i afsnittet: "Hvordan kan skattefri rejsegodtgørelse udbetales".

Morgenmadsreglen

Hvis udgiften til morgenmad er inkluderet i overnatningsudgiften - hvad den ofte er ved hotelovernatning - og overnatningsudgiften (logiudgiften) dækkes efter regning, anses udgiften til morgenmad dog ikke også for dækket som udlæg efter regning, men som fri morgenmad. Se om "fri kost" og "fri morgenmad" i afsnittet: "Hvor meget kan der udbetales i skattefri kostgodtgørelse".

Éndagsrejse

En persons udgifter til kost mv. på en éndagsrejse, dvs. rejse uden overnatning, kan ikke dækkes skattefrit ved en kostgodtgørelse, men kun som udlæg efter regning, eller ved at der stilles fri kost mv. til rådighed. Se om "en rejse" i afsnittet: "Hvad forstås ved en rejse" og om "udlæg efter regning" i afsnittet: "Dækning af udgifter som udlæg efter regning".

25%-godtgørelse

Hvis en person får sine kostudgifter på en rejse dækket som udlæg efter regning, kan den pågældende derudover få udbetalt en skattefri godtgørelse på indtil 25% af kostsatsen beregnet for den samlede rejse.

25%-godtgørelsen skal dække alle udgifter til småfornødenheder, som ikke kan dækkes efter regning, fordi det kan være svært at få kvittering for den slags udgifter.

Tidsbegrænsningen på 12 måneder for udbetaling af godtgørelse med kostsatserne gælder også ved udbetaling af 25%-godtgørelsen, da den beregnes af kostsatserne. Om 12 måneders-tidsbegrænsningen, se ovenfor i dette afsnit.

Turistchauffører kan ikke få udbetalt 25%-godtgørelse.

Hvor meget kan der udbetales i skattefri kostgodtgørelse

Kostgodtgørelse er kun skattefri, hvis de tidligere omtalte betingelser for udbetalingen er opfyldt. Se herom i afsnittene: ""Hvem kan få skattefri kostgodtgørelse" og "Hvornår kan der udbetales skattefri kostgodtgørelse".

Det er også en betingelse for udbetaling af skattefri kostgodtgørelse, at godtgørelsen pr. rejsedag og evt. efterfølgende rejsetimer ikke overstiger de lovbestemte satser.

Hvis ikke alle ovennævnte betingelser er opfyldt, er godtgørelsen skattepligtig A-indkomst.

Kostsatserne kan ses i Told- og Skattestyrelsens cirkulære om rejsegodtgørelse. Cirkulæret offentliggøres normalt i december måned hvert år med regler og satser for det kommende år. De kan finde cirkulæret på internettet på adressen: www.toldskat.dk. Gå ind under "Rådgiver" og klik på "Love og regler". Gå herefter ind under "cirkulærer fra Told- og Skattestyrelsen (TSS-cirkulærer)". De kan også få oplyst kostsatserne hos told- og skatteregionen eller den kommunale skatteforvaltning.

Fri kost

Hvis en person får fri kost eller fri måltider på rejsen, skal godtgørelsessatsen nedsættes med værdien heraf. Kostsatsen nedsættes med 15% for fri morgenmad, 30% for fri frokost og 30% for fri middag.

Dette gælder dog ikke for turistchauffører. Deres satser skal ikke nedsættes med værdien af fri kost på rejsen.

Fri kost vil sige, at der stilles ét eller flere af døgnets hovedmåltider til rådighed for en person. Ved fri kost kan den pågældende som regel ikke bestemme, hvilken mad der serveres, og hvor dette sker, f.eks. i et privat hjem, i en kantine eller i en restaurant.

Uanset at kostgodtgørelsen skal nedsættes med værdien af fri kost på rejsen, kan der dog altid udbetales en skattefri godtgørelse på op til 25% af kostsatsen beregnet for den samlede rejse. Dette beløb skal dække udgifter til småfornødenheder på rejsen.

Logigodtgørelse

Hvem kan få skattefri logigodtgørelse

Der kan udbetales skattefri logigodtgørelse til:
lønmodtagere og medlemmer af og medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Bestyrelsesmedlemmer og lignende, som får vederlag, der er B-indkomst, kan dog ikke få skattefri logigodtgørelse.

Læs mere om disse 2 persongrupper i afsnittet: "Hvem kan få skattefri kostgodtgørelse".

Nogle af personerne i de ovennævnte 2 persongrupper kan dog ikke få skattefri logigodtgørelse. Det er:

personer, som transporterer varer eller mennesker,

personer, som gør tjeneste ombord på skibe (herunder fiskerfartøjer),

personer, som arbejder på luftfartøjer, og

personer, som arbejder i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster.

Desuden kan nogle lønmodtagere ikke få skattefri logigodtgørelse, hvis de har særlige skatteordninger. Det er:
personer, som er registrerede erhvervsfiskere, og som har valgt at tage fradrag efter ligningslovens § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår,

personer, som arbejder på D.I.S.-skibe, og som derfor kan anvende ligningslovens § 33 C,

personer, som kan anvende reglerne i sømandsfradragsloven,

personer, som får diverse tillæg og lignende ydelser, fordi de er udsendt af den danske stat, jf. ligningslovens § 7, litra r, og

personer, som får ydelser, fordi de er under uddannelse mv., jf. ligningslovens § 31, stk. 4.

Hvilke udgifter dækkes af en skattefri logigodtgørelse

Logigodtgørelsen udbetales efter standardsatser. Godtgørelsen skal dække alle udokumenterede merudgifter til overnatning på rejsen. Der kan f.eks. være tale om overnatning på hotel eller pensionat, i campingvogn, i skurvogn eller ved privat indlogering.

En person, der modtager logigodtgørelse, kan ikke samtidig afskrive på driftsmidler, f.eks. en campingvogn, der anvendes ved overnatningen på rejsen.

Hvis logiudgifterne er større end logigodtgørelsen, er der mulighed for i stedet at få dækket de dokumenterede logiudgifter efter regning. Læs herom i afsnittet: "Dækning af udgifter som udlæg efter regning".

Hvornår kan der udbetales skattefri logigodtgørelse

Der kan udbetales skattefri logigodtgørelse til personer, som er på rejse. Se herom i afsnittet: "Hvad forstås ved en rejse". Se også afsnittet: "Hvem kan få skattefri logigodtgørelse".

Logigodtgørelsen udbetales pr. døgn. Det betyder, at der først kan udbetales skattefri logigodtgørelse, når en rejse har varet 24 timer, og herefter pr. fulde døgn.

Der kan kun udbetales skattefri logigodtgørelse, så længe en arbejdsplads er midlertidig.

Den tidsbegrænsning på 12 måneder, der gælder for udbetaling af skattefri kostgodtgørelse, gælder ikke for udbetaling af skattefri logigodtgørelse.

Hvor længe, der kan udbetales skattefri logigodtgørelse, afhænger derfor af, i hvor lang tid et arbejdssted kan anses for midlertidigt. Se herom i afsnittet: "Hvad forstås ved en rejse”.
Der kan ikke udbetales skattefri godtgørelse til dækning af merudgifter til logi på en rejse, hvis disse udgifter helt eller delvist er dækket som udlæg efter regning, eller hvis der er stillet helt eller delvist frit logi til rådighed på rejsen. Se om "frit logi" og "udlæg efter regning" i afsnittet: "Dækning af udgifter som udlæg efter regning" og om "Valg af samme dækningsprincip" i afsnittet: "Hvordan kan skattefri rejsegodtgørelse udbetales".

Hvor meget kan der udbetales i skattefri logigodtgørelse

Logigodtgørelse er kun skattefri, hvis de tidligere omtalte betingelser for udbetalingen er opfyldt. Se herom i afsnittene: "Hvem kan få skattefri logigodtgørelse"og "Hvornår kan der udbetales skattefri logigodtgørelse".

Det er også en betingelse for skattefrihed, at logigodtgørelsen ikke overstiger den lovbestemte døgnsats for logi.

Hvis ikke alle ovennævnte betingelser er opfyldt, er logigodtgørelsen skattepligtig A-indkomst.

Logisatsen kan ses i Told- og Skattestyrelsens cirkulære om rejsegodtgørelse. Cirkulæret offentliggøres normalt i december måned hvert år med regler og satser for det kommende år. De kan finde cirkulæret på internettet på adressen: www.toldskat.dk. Gå ind under "Rådgiver" og klik på "Love og regler". Gå herefter ind under "cirkulærer fra Told- og Skattestyrelsen (TSS-cirkulærer)". De kan også få oplyst logisatsen hos told- og skatteregionen eller den kommunale skatteforvaltning.

Særligt om personer, der får honorarer som B-indkomst

Der kan ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse til personer, som får honorarer, der anses for B-indkomst.

Som eksempler på personer, hvis honorarer normalt er B-indkomst, kan nævnes: foredragsholdere, kunstnere og artister.

Honorarer til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende anses normalt for A-indkomst. Disse personer kan kun få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, når deres vederlag er A-indkomst. Se herom i afsnittet: "Hvem kan få skattefri kostgodtgørelse".

Se om honorarmodtageres fradrag for rejseudgifter, når de får honorarer som B-indkomst, i afsnittet: "Fradrag for rejseudgifter".

Hvem kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse

Skattefri rejsegodtgørelse kan udbetales af såvel danske som udenlandske arbejdsgivere eller hvervgivere.

Se hvad der forstås ved "arbejdsgiver" og "hvervgiver" i afsnittet: "Hvem kan få skattefri kostgodtgørelse".

Den, som udbetaler skattefri rejsegodtgørelse, har pligt til at kontrollere, at alle betingelser for udbetalingen er opfyldt.

Derfor skal arbejdsgiveren eller hvervgiveren føre kontrol med:

rejsens erhvervsmæssige formål

antallet af erhvervsmæssige rejsedage, herunder rejsens start- og sluttidspunkt,

rejsens mål med eventuelle delmål og

beregningen af rejsegodtgørelsen - herunder de anvendte satser.

Rejsegodtgørelsen er skattepligtig A-indkomst for modtageren, hvis ikke alle betingelser for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse (kost- og/eller logigodtgørelse) er opfyldt. Se om disse betingelser i afsnittene: "Kostgodtgørelse" og "Logigodtgørelse".

Hvordan kan skattefri rejsegodtgørelse udbetales

Rejsegodtgørelse kan kun udbetales skattefrit efter de lovbestemte standardsatser. Se herom i afsnittene: "Hvor meget kan der udbetales i skattefri kostgodtgørelse" og "Hvor meget kan der udbetales i skattefri logigodtgørelse".

Hvis der udbetales rejsegodtgørelse med et højere beløb end satserne, er hele beløbet skattepligtig A-indkomst for modtageren.

Arbejdsgiveren kan dog opdele godtgørelsen i en skattefri del (satserne) og en skattepligtig del (beløb udover satserne), der medregnes til lønnen. Denne opdeling skal ske ved udbetalingen af godtgørelsen.

Hvis der udbetales rejsegodtgørelse med et lavere beløb end satserne, er godtgørelsen skattefri. Se om fradrag for forskellen mellem det udbetalte beløb og godtgørelse beregnet med standardsatsen i afsnittet: "Fradrag for rejseudgifter".

Fast månedlig eller årlig rejsegodtgørelse - dvs. godtgørelse uafhængig af den/de enkelte rejses/rejsers faktiske forhold - kan aldrig udbetales skattefrit, men er skattepligtig A-indkomst for modtageren.

Der kan heller ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse, hvis den modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres i forhold til den udbetalte rejsegodtgørelse.

Arbejdsgiveren og lønmodtageren kan derimod godt aftale en generelt lavere løn/lønnedgang, samtidig med at de aftaler, at der udbetales skattefri rejsegodtgørelse.

Se hvad der forstås ved en "lønmodtager" og "en arbejdsgiver" i afsnittet: "Hvem kan få skattefri kostgodtgørelse".

Selvom der ovenfor nævnes en "arbejdsgiver" og en "lønmodtager", gælder reglerne i dette afsnit også for bestyrelsesmedlemmer og lignende.

Valg af samme dækningsprincip

Der skal vælges samme dækningsprincip for udgifter af samme udgiftstype på den enkelte rejse.

Alle overnatningsudgifterne kan f.eks. dækkes som udlæg efter regning, mens alle udgifterne til kost og småfornødenheder dækkes ved en skattefri kostgodtgørelse - evt. kombineret med fri kost. I sidstnævnte situation skal kostgodtgørelsen nedsættes med værdien af den fri kost.

Omvendt kan alle logiudgifterne dækkes ved skattefri logigodtgørelse, mens alle udgifterne til kost dækkes som udlæg efter regning, - evt. sammen med 25%-godtgørelse til dækning af udgifter til småfornødenheder på rejsen.

Der er også mulighed for at dække alle logiudgifter og alle kostudgifter ved skattefri godtgørelse.

Endelig kan man vælge at dække alle logi- og kostudgifterne som udlæg efter regning, - evt. sammen med 25%-godtgørelse til dækning af udgifter til småfornødenheder på rejsen.

Der kan ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse for udgifter, der samtidig er refunderet som udlæg efter regning. Se herom i afsnittet: "Dækning af udgifter som udlæg efter regning".

Hvis udgiften til morgenmad er inkluderet i logiudgiften - hvad den ofte er ved hoteludgifter - og logiudgiften dækkes som udlæg efter regning, anses udgiften til morgenmad dog ikke også for dækket efter regning, men som fri morgenmad. Se om "fri kost" og "fri morgenmad" i afsnittet: "Hvor meget kan der udbetales i skattefri kostgodtgørelse".

Fradrag for rejseudgifter

Lønmodtagere

Lønmodtagere, som opfylder betingelserne for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse (kostgodtgørelse, 25%-godtgørelse og/eller logigodtgørelse), men ikke har fået udbetalt godtgørelse eller har fået udbetalt mindre, end de kunne efter godtgørelsessatserne, kan tage fradrag for deres rejseudgifter til kost mv. og/eller logi i den skattepligtige indkomst. Hvis arbejdsgiveren har dækket rejseudgifterne som udlæg efter regning eller som fri kost og /eller logi kan de dog ikke tage fradrag for udgifterne.

Se om:

betingelserne for at blive anset for at være på rejse i afsnittet: "Hvad forstås ved en rejse",

personer, som kan få kostgodtgørelse, i afsnittet: "Hvem kan få skattefri kostgodtgørelse",

personer, som kan få 25%-godtgørelse, i afsnittet: "Hvornår kan der udbetales skattefri kostgodtgørelse",

personer, som kan få logigodtgørelse, i afsnittet: "Hvem kan få skattefri logigodtgørelse", og om

hvad der forstås ved "en lønmodtager" i afsnittet: "Hvem kan få skattefri kostgodtgørelse".

Ønsker en lønmodtager at fradrage sine rejseudgifter til kost mv. og/eller logi uden at fremlægge dokumentation for beløbene, kan lønmodtageren tage fradrag med standardsatserne (godtgørelsessatserne) eller tage fradrag for forskellen mellem det udbetalte godtgørelsesbeløb og godtgørelse beregnet efter standardsatsen.

Standardsatserne kan ses i Told- og Skattestyrelsens cirkulærer om rejsegodtgørelse. Cirkulæret offentliggøres normalt i december måned hvert år med regler og satser for det kommende år. De kan finde cirkulæret på internettet på adressen: www.toldskat.dk. Gå ind under "Rådgiver" og klik på "Love og regler". Gå herefter ind under "cirkulærer fra Told- og Skattestyrelsen (TSS-cirkulærer)". De kan også få oplyst standardsatserne hos told- og skatteregionen eller hos den kommunale skatteforvaltning.

Har arbejdsgiveren dækket lønmodtagerens kostudgifter på rejsen efter regning, men ikke udbetalt en skattefri godtgørelse på 25% af kostsatsen til dækning af småfornødenheder, kan lønmodtageren tage fradrag med 25% af kostsatsen beregnet for den samlede rejse. Dette gælder også for lønmodtagere, som har fået fri kost på rejsen og ikke har fået udbetalt 25% af kostgodtgørelsen (dvs. "restbeløbet" efter nedsættelsen med værdien af den fri kost). Se om "fri kost" i afsnittet: "Hvor meget kan der udbetales i skattefri kostgodtgørelse".

Turistchauffører kan hverken få 25%-godtgørelse eller et tilsvarende fradrag.

Lønmodtagere, som tager fradrag for logiudgifter med standardsatsen eller har modtaget skattefri logigodtgørelse, kan ikke samtidig afskrive på driftsmidler (f.eks. en campingvogn), som de har anvendt ved overnatning på rejsen.

De lønmodtagere, som ikke kan få skattefri logigodtgørelse, kan heller ikke tage fradrag med logisatsen. De kan i stedet fradrage deres dokumenterede logiudgifter. Se om disse lønmodtagere i afsnittet: " Hvem kan få skattefri logigodtgørelse".

Personer, som aftjener værnepligt, og frivilligt personel kan i deres uddannelsestid ikke tage fradrag for deres rejseudgifter til kost, småfornødenheder og/eller logi med standardsatserne. De kan i stedet fradrage deres dokumenterede rejseudgifter.

Den gruppe lønmodtagere, som er udelukket fra at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse (kostgodtgørelse, 25 %-godtgørelse og/eller logigodtgørelse) med standardsatserne, fordi de har særlige skatteordninger, kan heller ikke tage fradrag for udokumenterede rejseudgifter med standardsatserne. De kan kun tage fradrag for deres dokumenterede, faktiske rejseudgifter efter skattelovgivningens almindelige regler. Se nærmere om disse lønmodtagere i afsnittene: "Hvem kan få skattefri kostgodtgørelse" og "Hvem kan få skattefri logigodtgørelse".

Lønmodtagere, som har dokumentation for deres rejseudgifter, kan i stedet for fradrag med standardsatserne vælge at tage fradrag for deres dokumenterede, faktiske udgifter til kost, småfornødenheder og/eller logi på rejsen. Fradrag for de faktiske kostudgifter skal ikke nedsættes med værdien af et sparet hjemmeforbrug.

En lønmodtager kan kun tage fradrag for de rejseudgifter, der sammen med andre fradragsberettigede udgifter ved det lønnede arbejde overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. Grundbeløbet reguleres hvert år. Det regulerede grundbeløb står på selvangivelsen under "ligningsmæssige fradrag".

Desuden kan en lønmodtagers fradrag for rejseudgifter ved arbejde i udlandet - sammen med evt. andre fradrag vedrørende lønindkomsten i udlandet - ikke overstige den udenlandske lønindkomst, der skal beskattes i Danmark.

Særligt fradrag for eksportmedarbejdere

Eksportmedarbejdere er lønmodtagere, der udfører arbejde i udlandet for en dansk arbejdsgiver. Arbejdet skal have til formål at opnå salg til udlandet af arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler.

Lønmodtagere, der transporterer varer, anses ikke for eksportmedarbejdere. Det samme gælder medlemmer af et selskabs direktion eller bestyrelse bortset fra medarbejdervalgte repræsentanter.

Eksportmedarbejdere kan tage et særligt fradrag på 55 kr. pr. påbegyndt døgn ved arbejde i Vesteuropa og 140 kr. pr. påbegyndt døgn ved arbejde uden for Vesteuropa. Ved Vesteuropa forstås: Finland, Tyskland, Østrig, Italien og de vest herfor liggende lande, samt Grækenland, Færøerne, Grønland og Island.

Det er en betingelse for at tage dette særlige fradrag, at eksportmedarbejderen har opholdt sig i udlandet i 2 måneder uafbrudt eller i mindst 100 døgn sammenlagt indenfor et indkomstår. Ferie eller arbejdsløshedsperioder tælles ikke med i de 2 måneder eller de 100 døgn.

Når eksportmedarbejdere opgør deres ophold i udlandet, kan de kun medregne ophold, der har varet i mindst 24 timer. Efterfølgende, påbegyndte døgn medregnes som hele døgn.

Eksportmedarbejdere kan tage det særlige fradrag, selvom de har fået skattefri rejsegodtgørelse beregnet med standardsatserne, eller selvom de har taget fradrag for rejseudgifter med standardsatserne.

Eksportmedarbejdere kan også tage det særlige fradrag, selvom de har taget fradrag for forskellen mellem det udbetalte rejsegodtgørelsesbeløb og standardsatserne, eller hvis de har fået dækket deres rejseudgifter af arbejdsgiveren som udlæg efter regning. Se herom i afsnittet: "Dækning af udgifter som udlæg efter udlæg efter regning".

Eksportmedarbejderfradraget kan - sammen med evt. andre fradrag vedrørende lønindkomsten i udlandet - ikke overstige den udenlandske løn, der skal beskattes i Danmark.

Endvidere kan fradraget kun tages, hvis det sammen med andre fradragsberettigede udgifter vedrørende såvel udenlandsk som dansk lønindkomst overstiger et bundfradrag på 3.000 kr. i grundbeløb. Grundbeløbet reguleres hvert år. Det regulerede grundbeløb står på selvangivelsen under "ligningsmæssige fradrag".

Medlemmer af og medhjælpere for bestyrelser og lignende

Medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som får et vederlag, der er A-indkomst, og som opfylder betingelserne for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse (kostgodtgørelse, 25%-godtgørelse og/eller logigodtgørelse), men ikke har fået udbetalt nogen godtgørelse eller har fået udbetalt et mindre beløb end godtgørelsessatserne, kan tage fradrag for deres rejseudgifter i den skattepligtige indkomst.

Hvis hvervgiveren har dækket rejseudgifterne som udlæg efter regning eller som fri kost og/eller logi, kan bestyrelsesmedlemmet dog ikke tage fradrag for udgifterne. Se om hvad der forstås ved en "hvervgiver" i afsnittet: "Hvem kan få skattefri kostgodtgørelse".

Se om:

betingelserne for at blive anset for at være på rejse i afsnittet: "Hvad forstås ved en rejse",

personer, der kan få 25%-godtgørelse, i afsnittet: "Hvornår kan der udbetales skattefri kostgodtgørelse" og om

personer, der kan få logigodtgørelse, i afsnittet: "Hvem kan få skattefri logigodtgørelse".

Medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som ikke har fået vederlag for deres arbejde, kan ikke tage fradrag for rejseudgifter i forbindelse med dette arbejde.

Bestyrelsesmedlemmer og lignende, som får et vederlag, der er B-indkomst, kan ikke få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse. Derfor kan de heller ikke tage fradrag for deres rejseudgifter med standardsatserne. Se om fradrag for disse bestyrelsesmedlemmer sidst i dette afsnit under "Personer, der modtager honorarer som B-indkomst".

Hvis bestyrelsesmedlemmer og lignende, som får vederlag, der er A-indkomst, ønsker at fradrage rejseudgifter uden at dokumentere beløbene, kan de tage fradrag med standardsatserne (godtgørelsessatserne) eller fradrage forskellen mellem det udbetalte godtgørelsesbeløb og standardsatserne.

Standardsatserne kan ses i Told- og Skattestyrelsens cirkulære om rejsegodtgørelse. Cirkulæret offentliggøres normalt i december måned hvert år med regler og satser for det kommende år. De kan finde cirkulæret på internettet på adressen: www.toldskat.dk. Gå ind under "Rådgiver" og klik på "Love og regler". Gå herefter ind under "cirkulærer fra Told- og Skattestyrelsen (TSS-cirkulærer)". De kan også få oplyst standardsatserne hos told- og skatteregionen eller den kommunale skatteforvaltning.

Når bestyrelsesmedlemmer og lignende, som har fået et vederlag, der er A-indkomst, har fået dækket deres kostudgifter på en rejse efter regning, men ikke har fået skattefri godtgørelse på 25% af kostsatsen til dækning af småfornødenheder, kan disse bestyrelsesmedlemmer tage fradrag med 25% af kostsatsen beregnet for den samlede rejse. Dette gælder også for de bestyrelsesmedlemmer og lignende, som har fået fri kost på rejsen og ikke har fået udbetalt 25% af kostgodtgørelsen (dvs. "restbeløbet" efter nedsættelsen med værdien af den fri kost).

Se om "fri kost" i afsnittet: "Hvor meget kan der udbetales i skattefri kostgodtgørelse".

Hvis bestyrelsesmedlemmer og lignende tager fradrag for logiudgifter med standardsatsen eller har fået skattefri logigodtgørelse, kan de ikke samtidig afskrive på driftsmidler (f.eks. en campingvogn), som de har anvendt ved overnatning på rejsen.

De bestyrelsesmedlemmer og lignende, som ikke kan få skattefri logigodtgørelse, kan heller ikke tage fradrag med logisatsen. De kan i stedet fradrage deres dokumenterede, faktiske logiudgifter. Se om disse bestyrelsesmedlemmer i afsnittet: "Hvem kan få skattefri logigodtgørelse".

Bestyrelsesmedlemmer og lignende, som har fået et vederlag, der er A-indkomst, og som har dokumentation for deres rejseudgifter, kan i stedet for fradrag med standardsatserne vælge at tage fradrag for de dokumenterede, faktiske rejseudgifter til kost, småfornødenheder og/eller logi. Fradrag for de faktiske kostudgifter skal ikke nedsættes med værdien af et sparet hjemmeforbrug.

Når de dokumenterede, faktiske rejseudgifter er større end den udbetalte, skattefri rejsegodtgørelse, kan ovennævnte bestyrelsesmedlemmer og lignende tage fradrag for det overskydende beløb.

Selvstændigt erhvervsdrivende

Selvstændigt erhvervsdrivende kan fradrage deres dokumenterede, faktiske merudgifter til kost, småfornødenheder og/eller logi på rejser i deres personlige indkomst.

De kan dog vælge i stedet at tage fradrag i den personlige indkomst for rejseudgifter uden dokumentation for beløbene. Fradrag for udokumenterede rejseudgifter tages med de standardsatser, der gælder for lønmodtagere i de samme erhverv og på de samme betingelser.

Personer, der modtager honorarer som B-indkomst

Personer, som modtager honorarer, der anses for B-indkomst, kan ikke få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse. Se herom i afsnittene: "Hvem kan få skattefri kostgodtgørelse" og "Hvem kan få skattefri logigodtgørelse".

Disse personer kan til gengæld fratrække deres dokumenterede, faktiske merudgifter på rejsen. Efter praksis kan dette beløb fradrages i den personlige indkomst.

Dækning af udgifter som udlæg efter regning

I stedet for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse kan arbejdsgiveren vælge at dække lønmodtagerens rejseudgifter til kost og småfornødenheder og/eller logi som udlæg efter regning.

Ved udlæg efter regning forstås først og fremmest, at lønmodtageren har "lagt penge ud" for arbejdsgiveren for sine udgifter til kost mv. og/eller logi på rejsen. Herefter refunderer arbejdsgiveren lønmodtagerens udlæg for rejseudgifterne, og lønmodtageren afleverer samtidig de originale udgiftsbilag (dvs. kvitterede regninger o. lign.) til arbejdsgiveren.

Hvis lønmodtageren betaler med arbejdsgiverens penge - i form af et "rejseforskud" - betragtes det også som "udlæg efter regning".

Arbejdsgiveren kan dog i stedet vælge at afholde rejseudgifterne direkte og dermed stille fri kost mv. og/eller logi til rådighed. Se om "fri kost" i afsnittet: "Hvor meget kan der udbetales i skattefri kostgodtgørelse".

Frit logi vil sige, at arbejdsgiveren stiller et logi til rådighed, hvor den ansatte kan overnatte. Det kan f. eks. være en lejlighed, et værelse eller en campingvogn.

Udgifter til fly, færge eller offentlige transportmidler kan ikke dækkes ved rejsegodtgørelse. Disse udgifter kan dækkes enten som udlæg efter regning, eller ved at arbejdsgiveren afholder udgifterne direkte og dermed stiller fri transport til rådighed for lønmodtageren.

Selvom der ovenfor nævnes en "arbejdsgiver" og en "lønmodtager", gælder reglerne i dette afsnit også for bestyrelsesmedlemmer og lignende. Se herom i afsnittet: "Hvem kan få skattefri kostgodtgørelse".

Skattefri befordringsgodtgørelse

Hvem kan få skattefri befordringsgodtgørelse

Der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til :

lønmodtagere og medlemmer af og medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Bestyrelsesmedlemmer og lignende, som får vederlag, der er B-indkomst, kan dog ikke få skattefri befordringsgodtgørelse.

Se om "lønmodtagere" og "medlemmer af og medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende" i afsnittet: "Hvem kan få skattefri kostgodtgørelse". Se om personer, som får vederlag, der er B-indkomst, i afsnittet: "Særligt om personer, der får honorarer som B-indkomst".

En selvstændig erhvervsdrivende, som benytter virksomhedsskatteordningen, kan også anvende reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse, hvis den pågældende bruger sin private bil, motorcykel, knallert, EU-knallert eller cykel til erhvervsmæssig kørsel for virksomheden.

Hvad er skattefri befordringsgodtgørelse, og hvad dækker den

Skattefri befordringsgodtgørelse er et beløb, som udbetales med en km-sats til dækning af udgifter, der er afholdt til erhvervsmæssig kørsel med en persons egen (eller dennes ægtefælles) bil, motorcykel, knallert, EU-knallert eller cykel.

En samlevers bil anses skattemæssigt også for "egen bil", når de samlevende har fælles økonomi.

Befordringsgodtgørelse skal dække de udokumenterede, erhvervsmæssige kørselsudgifter til f.eks. benzin, vedligeholdelse, afskrivning, finansieringsomkostninger og forsikring.

Befordringsgodtgørelse skal ikke dække motorvejs- eller broafgifter. Disse afgifter kan dækkes som udlæg efter regning eller som "fri passage". Se herom i afsnittet: "Dækning af udgifter som udlæg efter regning".

Befordringsgodtgørelse kan ikke udbetales, når der benyttes offentlige transportmidler.

Der kan udbetales befordringsgodtgørelse for kørsel i udlandet efter de samme regler, som gælder ved kørsel i Danmark.

Hvornår kan der udbetales skattefri befordringsgodtgørelse

Det er en betingelse for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at der er tale om erhvervsmæssig kørsel.

Erhvervsmæssig kørsel

Erhvervsmæssig kørsel er:

kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder (60 dages-reglen)

kørsel mellem arbejdspladser for samme arbejdsgiver og

kørsel indenfor samme arbejdsplads.

Al anden kørsel er privat kørsel.

60 dages-reglen

Ved kørsel mellem bopælen og en arbejdsplads lægges antallet af arbejdsdage sammen.

Sammentællingen afbrydes kun, hvis der arbejdes mindst 60 på hinanden følgende arbejdsdage på andre arbejdspladser, inden der igen køres mellem bopælen og den første arbejdsplads.

Det tælles ikke med, hvis der køres til den første arbejdsplads i løbet af dagen.

Arbejdes der f.eks. på en arbejdsplads 2 dage hver uge i årets første 3 måneder og igen på samme arbejdsplads i årets sidste måned, begyndes der på en ny 60 dages-periode i årets sidste måned. Det er naturligvis en forudsætning, at der er arbejdet mindst 60 dage andre steder i mellemtiden.

Hvis der køres mere end 60 arbejdsdage mellem bopælen og en arbejdsplads, anses kørslen for privat fra arbejdsdag nr. 61.

Det er lige meget, om der køres én eller flere gange mellem bopælen og en arbejdsplads pr. arbejdsdag - en arbejdsdag tælles kun med én gang i optællingen af de 60 dage.

Det er kun kørsel, hvor "bopælen er i den ene ende" (ligegyldigt om det er i starten eller slutningen af kørslen), der tælles med i de 60 dage.

Weekender, feriedage, sygedage mv. regnes ikke med til de 60 arbejdsdage, men afbryder heller ikke 60 dages-perioden.

Alle arbejdsdage tælles med uanset arbejdsdagens længde.

60 dages-reglen er begrænset til de forudgående 24 måneder. Arbejdspladser, som en lønmodtager har kørt til for mere end 24 måneder siden, tælles altså ikke med ved beregningen af de 60 dage.

Det betyder, at 60 dages-reglen "ruller" fremad i tiden. "Gammel kørsel" dvs. kørsel, der ligger mere end 24 måneder tilbage i tiden, skæres bort og samtidig tillægges "ny kørsel", dvs. den kørsel, der netop er foretaget.

De 60 arbejdsdage behøver ikke at være i forlængelse af hinanden.

Der gælder én 60 dages-periode for hvert ansættelsesforhold. Når en lønmodtager holder op med at arbejde for en arbejdsgiver, ophører også 60 dages-perioden vedrørende dette ansættelsesforhold. Hvis lønmodtageren får en ny arbejdsgiver, starter en ny 60 dages-periode for det nye ansættelsesforhold.

Se mere herom i afsnittet:"Eksempler på 60 dages-reglen".

Se om "lønmodtager" og "arbejdsgiver" i afsnittet: "Hvem kan få skattefri kostgodtgørelse".

Selvom der ovenfor nævnes en "arbejdsgiver" og en "lønmodtager", gælder reglerne om befordringsgodtgørelse også for bestyrelsesmedlemmer og lignende. Se herom i afsnittet: "Hvem kan få skattefri befordringsgodtgørelse".

Sædvanlig bopæl

En persons sædvanlige bopæl er det sted, som personen har den største tilknytning til, og hvor personen derfor normalt bor.

Skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel mellem bopæl og arbejdsplads kan også udbetales for kørsel mellem sommerboligen og arbejdspladsen, men ikke for en afstand, der overstiger afstanden mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen.

En person kan godt have én bopæl ved weekendkørsel og en anden bopæl ved kørsel på hverdage. Det vil f.eks. ofte være tilfældet for personer, der arbejder i én landsdel og bor i en anden.

Ved anvendelsen af 60 dages-reglen lægges dagene for kørsel mellem bopæl og arbejdsplads sammen, selvom der køres fra/til 2 bopæle. Det afgørende er, at der køres til/fra samme arbejdsplads.

Eksempel på kørsel fra/til 2 bopæle:

En lønmodtager, der bor i X-by, er af sin arbejdsgiver sendt til Y-by for at arbejde i 3 måneder.

Lønmodtageren kører fra arbejdspladsen i Y-by og til sin bopæl i X-by fredag eftermiddag og omvendt mandag morgen. Resten af ugen kører lønmodtageren fra logiet 20 km udenfor Y-by og til arbejdspladsen i Y-by og retur. I denne situation medregnes alle ugens 5 arbejdsdage i de 60 dage, fordi der dagligt køres til/fra den samme arbejdsplads.

Hvis lønmodtageren derimod bor på arbejdspladsen i Y-by i ugens løb og derfor kun kører fra bopælen i X-by og til arbejdspladsen i Y-by mandag og omvendt fredag, er det kørslen til eller fra arbejdspladsen 2 gange pr. uge, der skal tælles med i de 60 dage. Der medregnes derfor 2 dage pr. uge, selvom der mandag og fredag ikke køres tur/retur til bopælen.

Arbejdsplads

En persons arbejdsplads er et sted, hvor personen får vederlag for at arbejde.

Den sædvanlige bopæl kan ikke anses for en persons arbejdsplads, selvom personen udfører sit arbejde dér.

Derfor vil f.eks. en lønmodtagers kørsel i egen bil mellem bopælen, hvor lønmodtageren har sit kontor, og arbejdsgiverens virksomhed, ikke kunne anses for kørsel mellem to arbejdspladser, men derimod for kørsel mellem bopæl og arbejdsplads. For denne kørsel vil lønmodtageren kun kunne få skattefri befordringsgodtgørelse, hvis betingelserne i 60 dages-reglen er opfyldt.

En arbejdsplads vil som regel være arbejdsgiverens virksomhed, f.eks. kontor, fabrik, lager eller værksted.

Det kan også være et sted, som lønmodtageren kører til for arbejdsgiveren for at udføre en arbejdsopgave for denne. Det kan f.eks. være hos en kunde, et sted, hvor der hentes post eller materialer, eller et konference- eller mødelokale udenfor arbejdsgiverens virksomhed.

Et kursus- eller uddannelsessted, hvor lønmodtageren får efteruddannelse, vil normalt være omfattet af arbejdspladsbegrebet. Derfor vil kørsel hertil give ret til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse. Det er en betingelse, at undervisningen sker på arbejdsgiverens foranledning og i dennes interesse. Undervisningen skal desuden have sammenhæng med den funktion, som den pågældende lønmodtager varetager i virksomheden.

Et sted, hvor lønmodtageren får en grunduddannelse eller videreuddannelse, anses derimod ikke for en arbejdsplads. For kørsel hertil kan der derfor ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse. Der gælder dog nogle særlige regler om skattefri godtgørelse til dækning af udgifter i forbindelse med grunduddannelse mv. De kan få nærmere oplysninger herom hos den kommunale skatteforvaltning.

Selvom der ovenfor nævnes en "arbejdsgiver" og en "lønmodtager", gælder reglerne om befordringsgodtgørelse også for bestyrelsesmedlemmer og lignende. Se herom i afsnittet: "Hvem kan få skattefri befordringsgodtgørelse".

Særligt om befordringsgodtgørelse og firmabil

Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, når arbejdsgiveren har stillet firmabil til rådighed for lønmodtageren.

En arbejdsgiver kan heller ikke udbetale skattefri befordringsgodtgørelse til en lønmodtager for kørsel i en firmabil, som lønmodtageren har fået stillet til rådighed af en anden arbejdsgiver.

Arbejdsgiveren kan dog godt udbetale skattefri befordringsgodtgørelse, hvis lønmodtageren betaler den arbejdsgiver, der har stillet bilen til rådighed, fuldt vederlag for kørsel for den anden arbejdsgiver, der ikke har stillet bilen til rådighed.

Selvom der ovenfor nævnes en "arbejdsgiver" og en "lønmodtager", gælder reglerne om befordringsgodtgørelse også for bestyrelsesmedlemmer og lignende. Se herom i afsnittet: "Hvem kan få skattefri befordringsgodtgørelse".

Eksempler på 60 dages-reglen

Eksempel 1

En lønmodtager, der har én arbejdsgiver, kører i en periode på 181 arbejdsdage fra sin bopæl til arbejde på enten arbejdsplads A, B eller C. I skemaet kan man se, i hvor mange arbejdsdage lønmodtageren kan få skattefri befordringsgodtgørelse for sin kørsel mellem bopælen og en af arbejdspladserne.

Kørsel til

Antal arbejdsdage

Antal dage med skattefri godtgørelse

Arbejdsplads A

60

60

Arbejdsplads B

10

10

Arbejdsplads A

10

0

Arbejdsplads B

55

50

Arbejdsplads C

6

6

Arbejdsplads A

40

40 da B+C = 61 (55+6) dage

Al lønmodtagerens kørsel mellem arbejdspladserne er erhvervsmæssig og berettiger til skattefri befordringsgodtgørelse.

Eksempel 2

En lønmodtager, der har én arbejdsgiver, kører hver morgen fra sin bopæl til arbejdsplads A. Herfra kører lønmodtageren videre til arbejdsplads B og derfra til arbejdsplads C og hjem igen. Lønmodtageren kører på denne måde i 70 dage.

De første 60 arbejdsdage kan lønmodtageren få skattefri godtgørelse for hele denne kørsel. Herefter - dvs. på arbejdsdag nr. 61 - kan lønmodtageren kun få befordringsgodtgørelse for sin kørsel mellem arbejdspladserne A, B og C.

Eksempel 3

En lønmodtager, der har én arbejdsgiver, kører i en periode på 200 dage hver arbejdsdag fra sin bopæl til arbejdsplads A og videre herfra i dagens løb til 4 andre arbejdspladser: B, C, D og E. Den rækkefølge, i hvilken lønmodtageren kører til de 4 andre arbejdspladser, skifter fra dag til dag. Derfor veksler det også fra dag til dag, hvilken af disse 4 arbejdspladser, der er den sidste, inden lønmodtageren kører hjem.

I de første 60 dage af arbejdsperioden på 200 dage kan lønmodtageren få befordringsgodtgørelse for hele sin daglige kørsel. På dag nr. 61 kan lønmodtageren ikke mere få godtgørelse for kørslen fra sin bopæl og til arbejdsplads A.

Lønmodtageren kan fortsat få godtgørelse for sin kørsel fra arbejdsplads B, C, D og E til bopælen. Når lønmodtageren er kørt hjem fra en af disse arbejdspladser, f.eks. D i tilsammen 60 arbejdsdage, kan der ikke længere udbetales godtgørelse for kørslen mellem denne arbejdsplads og bopælen. Som nævnt i eksempel 1 kan sammentællingen af arbejdsdage afbrydes, hvis der ikke køres mellem bopælen og en arbejdsplads, f.eks. D, i 60 arbejdsdage i træk.

Eksempel 4

En lønmodtager, der har flere arbejdsgivere, kører hver morgen fra sin bopæl til arbejdsgiver 1 på arbejdsplads A. Efter endt arbejdsdag hos denne arbejdsgiver, kører lønmodtageren videre til arbejdsgiver 2 på arbejdsplads B. Lønmodtageren kører på denne måde i 55 dage.

Arbejdsgiver 1 kan betale skattefri godtgørelse for lønmodtagerens kørsel fra bopælen til arbejdsplads A.

Arbejdsgiver 2 kan betale skattefri godtgørelse for lønmodtagerens kørsel mellem arbejdsplads A og arbejdsplads B, men højst med et beløb, der svarer til godtgørelse for kørsel fra lønmodtagerens bopæl og til arbejdsplads B.

Dvs. at lønmodtageren ikke kan stilles bedre, end hvis kørslen var foretaget fra bopælen og hen til arbejdsplads B.

Hvis lønmodtageren nogle dage kører fra bopælen til arbejdsplads B, lægges disse dage sammen med dage, hvor lønmodtageren kører fra A til B, ved opgørelsen af de 60 dage hos arbejdsgiver 2.

Arbejdsgiver 2 kan også betale godtgørelse for lønmodtagerens kørsel fra arbejdsplads B og hjem til bopælen.

Selvom der i eksempel 1 - 4 ovenfor nævnes en "arbejdsgiver" og en "lønmodtager", gælder reglerne om befordringsgodtgørelse også for bestyrelsesmedlemmer og lignende. Se herom i afsnittet: "Hvem kan få skattefri befordringsgodtgørelse".

Hvor meget kan der udbetales i skattefri befordringsgodtgørelse

Godtgørelse til dækning af en persons udgifter ved benyttelse af egen bil, motorcykel, knallert, EU-knallert eller cykel til erhvervsmæssig kørsel er skattefri, hvis den ikke overstiger de satser, som Ligningsrådet har fastsat.

Der fastsættes hvert år 2 satser for skattefri befordringsgodtgørelse ved kørsel med egen bil eller motorcykel:

én sats for erhvervsmæssig kørsel til og med 20.000 km årligt (den "høje sats") og

én sats for erhvervsmæssig kørsel ud over 20.000 km årligt (den "lave sats").

For skattefri befordringsgodtgørelse ved kørsel med egen knallert, EU-knallert eller cykel fastsættes der en lavere, fælles sats.

Satserne kan ses i Told- og Skattestyrelsens cirkulære om befordringsfradrag og befordringsgodtgørelse. Cirkulæret offentliggøres normalt i december måned hvert år med regler og satser for det kommende år. De kan finde cirkulæret på internettet på adressen: www.toldskat.dk. Gå ind under "Rådgiver" og klik på "Love og regler". Gå herefter ind under "cirkulærer fra Told- og Skattestyrelsen (TSS-cirkulærer)". De kan også få oplyst satserne hos told- og skatteregionen eller den kommunale skatteforvaltning.

Har en lønmodtager flere arbejdsgivere, gælder 20.000 km-grænsen ved kørsel med egen bil eller motorcykel for hver enkelt arbejdsgiver.

Selvom der ovenfor nævnes en "arbejdsgiver" og en "lønmodtager", gælder reglerne om befordringsgodtgørelse også for bestyrelsesmedlemmer og lignende. Se nærmere herom i afsnittet: "Hvem kan få skattefri befordringsgodtgørelse".

Særligt om personer, der får honorarer som B-indkomst

Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til personer, som modtager honorarer, der anses for B-indkomst.

Som eksempler på personer, hvis honorarer er B-indkomst, kan nævnes: foredragsholdere, kunstnere og artister.

Honorarer til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende anses normalt for A-indkomst. Bestyrelsesmedlemmer og lignende kan kun få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, hvis det vederlag, som de modtager, er A-indkomst. Se herom i afsnittet: "Hvem kan få skattefri kostgodtgørelse".

Se om honorarmodtageres fradrag for befordringsudgifter, når de får honorarer som B-indkomst, i afsnittet: "Fradrag for befordringsudgifter".

Hvem kan udbetale skattefri befordringsgodtgørelse

Skattefri befordringsgodtgørelse kan udbetales af såvel danske som udenlandske arbejdsgivere eller hvervgivere.

Se om "en arbejdsgiver" og "en hvervgiver" i afsnittet: "Hvem kan få skattefri kostgodtgørelse".

Den, der udbetaler skattefri befordringsgodtgørelse, har pligt til at kontrollere, at alle betingelserne for udbetalingen er opfyldt.

Derfor skal arbejdsgiveren eller hvervgiveren føre kontrol med:

kørslens erhvervsmæssige formål

dato for kørslen

kørslens mål med eventuelle delmål

det faktiske antal erhvervsmæssigt kørte kilometer og angivelsen heraf og

beregningen af befordringsgodtgørelsen - herunder de anvendte satser.

Befordringsgodtgørelsen er skattepligtig A-indkomst for modtageren, hvis ikke alle betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt. Se herom i afsnittene: "Hvem kan få skattefri befordringsgodtgørelse", "Hvornår kan der udbetales skattefri befordringsgodtgørelse" og "Hvor meget kan der udbetales i skattefri befordringsgodtgørelse". Se også i afsnittet: "Fradrag for befordringsudgifter".

Hvordan kan skattefri befordringsgodtgørelse udbetales??

Befordringsgodtgørelse kan kun udbetales skattefrit efter Ligningsrådets satser.

Hvis der udbetales befordringsgodtgørelse med et højere beløb end satserne, er hele beløbet skattepligtig A-indkomst for modtageren.

Arbejdsgiveren kan dog opdele godtgørelsen i en skattefri del (satserne) og en skattepligtig del (beløb udover satserne), der medregnes til lønnen. Denne opdeling skal ske ved udbetalingen af godtgørelsen.

Hvis der udbetales befordringsgodtgørelse med et lavere beløb end satserne, er godtgørelsen skattefri. Se om muligheden for fradrag i denne situation i afsnittet: "Fradrag for befordringsudgifter".

Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse - dvs. godtgørelse uafhængig af kørslens omfang - kan aldrig udbetales skattefrit, men er skattepligtig A-indkomst for modtageren.

Der kan heller ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, hvis godtgørelsen modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres i forhold til den udbetalte befordringsgodtgørelse.

Arbejdsgiveren og lønmodtageren kan derimod godt aftale en generelt lavere løn/lønnedgang samtidig med, at de aftaler, at der udbetales skattefri befordringsgodtgørelse.

Udgifter ved erhvervsmæssig kørsel i egen bil mv. - f.eks. benzinudgifter - kan ikke dækkes som udlæg efter regning eller ved, at arbejdsgiveren betaler lønmodtagerens kørselsudgifter direkte.

Se om erhvervsmæssige kørselsudgifter i afsnittet: "Hvornår kan der udbetales skattefri befordringsgodtgørelse". "Udlæg efter regning" er forklaret i afsnittet: "Dækning af udgifter som udlæg efter regning".

Selvom der ovenfor nævnes en "arbejdsgiver" og en "lønmodtager", gælder reglerne om befordringsgodtgørelse også for bestyrelsesmedlemmer og lignende. Se herom i afsnittet: "Hvem kan få skattefri befordringsgodtgørelse".

Fradrag for befordringsudgifter

Lønmodtagere

Lønmodtagere, som opfylder betingelserne for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, men ikke har fået udbetalt godtgørelse, kan tage fradrag for deres udgifter til erhvervsmæssig kørsel i den skattepligtige indkomst med Ligningsrådets satser for det "almindelige" befordringsfradrag. Dette fradrag kan lønmodtagere også tage, hvis kørsel til en arbejdsplads ikke berettiger til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse.

Ligningsrådets satser for det almindelige befordringsfradrag kan ses i Told- og Skattestyrelsens cirkulære om befordringsfradrag og befordringsgodtgørelse. Cirkulæret offentliggøres normalt i december måned hvert år med regler og satser for det kommende år. De kan finde cirkulæret på internettet på adressen: www.toldskat.dk. Gå ind under "Rådgiver" og klik på "Love og regler". Gå herefter ind under "cirkulærer fra Told- og Skattestyrelsen (TSS-cirkulærer)". De kan også få oplyst befordringsfradragssatserne hos told- og skatteregionen eller den kommunale skatteforvaltning.

Lønmodtageres fradrag for befordringsudgifter ved arbejde i udlandet kan - sammen med evt. andre fradrag vedrørende lønindkomsten i udlandet - ikke overstige den udenlandske lønindkomst, der skal beskattes i Danmark.

Se om "en lønmodtager" i afsnittet: "Hvem kan få skattefri kostgodtgørelse".

Udbetaler arbejdsgiveren en godtgørelse, der er lavere end, hvad der kunne være udbetalt skattefrit efter godtgørelsessatsen, kan lønmodtageren ikke fradrage forskellen mellem den udbetalte godtgørelse og det, der kunne være udbetalt skattefrit efter godtgørelsessatsen.

Særligt om handelsrejsende og lignende

Lønmodtagere, som i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter kører for mere end én arbejdsgiver samtidig - f.eks. handelsrejsende - kan tage fradrag for deres erhvervsmæssige befordringsudgifter i den personlige indkomst.

Disse lønmodtagere kan vælge at tage fradrag med enten de dokumenterede, faktiske udgifter eller med godtgørelsessatserne. Valget skal foretages én gang for alle for den enkelte bil, motorcykel, knallert, EU-knallert eller cykel.

Godtgørelsessatserne kan ses i Told- og Skattestyrelsens cirkulære om befordringsfradrag og befordringsgodtgørelse. Cirkulæret offentliggøres normalt i december måned hvert år med regler og satser for det kommende år. De kan finde cirkulæret på internettet på adressen: www.toldskat.dk. Gå ind under "Rådgiver" og klik på "Love og regler". Gå herefter ind under "cirkulærer fra Told- og Skattestyrelsen (TSS-cirkulærer)". De kan også få oplyst godtgørelsessatserne hos told- og skatteregionen eller den kommunale skatteforvaltning.

Hvis der er modtaget hel eller delvis skattefri befordringsgodtgørelse for de erhvervsmæssige kørselsudgifter, skal denne godtgørelse medregnes i den personlige indkomst, inden der tages fradrag for kørselsudgifterne.

Handelsrejsende og lignende lønmodtagere kan ikke tage fradrag med godtgørelsessatsen for kørsel med egen bil eller motorcykel til og med 20.000 km årligt ("den høje sats") i det omfang, de allerede har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse efter denne sats.

Se om "den høje sats" og "den lave sats" i afsnittet: "Hvor meget kan der udbetales i skattefri befordringsgodtgørelse".

Eksempel på handelsrejsendes fradrag for erhvervsmæssige kørselsudgifter:

En handelsrejsende har i et givent år haft en erhvervsmæssig kørsel på 24.000 km og har fået udbetalt godtgørelse for 6.000 km's kørsel af én af sine arbejdsgivere efter den høje sats. Den handelsrejsende kan herefter fratrække sine udgifter til 18.000 km's erhvervsmæssig kørsel. Det forudsættes, at de 18.000 km vedrører flere arbejdsgivere samtidig.

Fradraget opgøres som 14.000 km efter den høje sats (20.000 km minus de 6.000 km, der er udbetalt godtgørelse for) og 4.000 km efter den lave sats, dvs. satsen for kørsel ud over 20.000 km årligt.

Handelsrejsendes og andre lignende lønmodtageres fradrag for befordringsudgifter ved arbejde i udlandet kan - sammen med evt. andre fradrag vedrørende lønindkomsten i udlandet - ikke overstige den udenlandske lønindkomst, der skal beskattes i Danmark.

Medlemmer af og medhjælpere for bestyrelser og lignende

Medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som opfylder betingelserne for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, kan tage fradrag for deres erhvervsmæssige kørselsudgifter.

Det er en betingelse for dette fradrag, at de pågældende bestyrelsesmedlemmer og lignende har fået vederlag for deres arbejde. Et sådan vederlag er normalt A-indkomst.

Fradraget kan tages med enten Ligningsrådets satser for befordringsgodtgørelse eller med de dokumenterede, faktiske udgifter. Valget mellem de to former for fradrag skal foretages én gang for alle for den enkelte bil, motorcykel, knallert, EU-knallert eller cykel.

Hvis et bestyrelsesmedlem og lignende har modtaget hel eller delvis skattefri befordringsgodtgørelse for sine erhvervsmæssige kørselsudgifter, skal denne godtgørelse medregnes i den personlige indkomst, inden bestyrelsesmedlemmet tager fradrag for kørselsudgifterne.

Se om godtgørelsessatserne i afsnittet: "Hvor meget kan der udbetales i skattefri befordringsgodtgørelse".

Bemærk, at medlemmer af og medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som får vederlag, der er B-indkomst, ikke kan få skattefri befordringsgodtgørelse. Om deres fradrag for erhvervsmæssige befordringsudgifter, se sidst i dette afsnit.

Selvstændigt erhvervsdrivende

Selvstændigt erhvervsdrivende kan fradrage deres udgifter til erhvervsmæssig kørsel.

Fradraget kan tages med enten Ligningsrådets satser for befordringsgodtgørelse eller med de dokumenterede, faktiske udgifter. Valget mellem de to former for fradrag skal foretages én gang for alle for den enkelte bil, motorcykel, knallert, EU-knallert eller cykel.

Se om godtgørelsessatserne i afsnittet: "Hvor meget kan der udbetales i skattefri befordringsgodtgørelse".

Der gælder særlige regler for selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsskatteordningen. Se herom i afsnittet: "Hvem kan få skattefri befordringsgodtgørelse".

Personer, der modtager honorarer som B-indkomst

Personer, som modtager honorarer, der anses for B-indkomst, kan ikke få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse. Se herom i afsnittet: "Hvem kan få skattefri befordringsgodtgørelse".

Disse personer kan til gengæld fratrække deres erhvervsmæssige befordringsudgifter med enten de dokumenterede, faktiske udgifter eller med godtgørelsessatserne for erhvervsmæssig kørsel. Valget mellem de to former for fradrag skal foretages én gang for alle for den enkelte bil, motorcykel, knallert, EU-knallert eller cykel. Se om satserne i afsnittet: "Hvor meget kan der udbetales i skattefri befordringsgodtgørelse".

Personer, der modtager honorarer som B-indkomst, kan tage fradrag for erhvervsmæssige kørselsudgifter i den personlige indkomst.

Mere information

Spørgsmål om reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse besvares af skatteforvaltningen i den kommune, hvor De bor.

De kan også få yderligere information om disse regler hos den lokale told- og skatteregion.

Told·Skat udgiver desuden hvert år vejledninger om bl.a.:

"Skatten - Udlejning af helårsbolig",
"Skatten - Erhvervsmæssig udlejning",
"Skatten - Gaver",
"Ejendomsvurdering",
"Ejendomsværdiskat",
"Skatten - Børnefamilieydelse",
"Skatten - Dødsbo",
"Selvangivelsen; indkomst, fradrag - den store selvangivelsesvejledning",
"Skattesatser: bundgrænser, procenter og fradrag"
"Skatten - Når De flytter til Danmark",
"Skatten - Når De flytter til udlandet",
"Skatten - Begrænset skattepligtige" og
"Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen".

Vejledningerne er gratis og fås hos den kommunale skatteforvaltning og på mange biblioteker.

De kan også finde vejledningerne på internettet på adressen: www.toldskat.dk. Gå ind under "Borger" og klik på "Vejledninger og pjecer"