Læs Henvendelsen Fra Foreningen Rejsearbejdere.dk samt Svar og Notat fra Beskæftigelsminister Mette Frederiksen. Spørgsmål og Svar Bilag 66-145 BEU 2012-13

Dagpenge.

Optjeningsperioden efter 5 år ude i et EU/EØSland på 12 uger og timeantallet på 296 er en stor barriere, for nuværende for at opnå dagpengeret på grund af mange ledige og arbejdstagere der kommer fra udlandet.

Ingen dansk dagpengeret ved arbejde i et ikke EU/EØS land.

Sygedagpenge.

Problem med beskatning ved dobbeltdomicil idet Danmark ikke har beskatningsret.

Den udsendte har ikke Bopæl i Danmark på udsendelsestidspunktet.

Ingen sygedagpenge ved udsendelse til ikke EU/EØS lande. Selv om der betales Skat og A - Bidrag i Danmark.

Krav efter arbejde i udlandet (EU/EØS lande) er 8 ugers ansættelse og 74 timers beskæftigelse hos arbejdsgiveren. Kan være et stort problem, på grund af manglende ansættelse eller ved sygdommen opstod, med mindre end 74 timers arbejde eller manglende arbejde i 8 uger, især på grund af ledigheden i Danmark.

Ingen sygedagpenge ved mere end 26 uger før sygdommens indtræden og i denne periode ikke har været beskæftiget i mindst 240 timer.

Ingen ret til sammenlægning af periode fra andre lande (ikke EU/EØS lande..

Kravet, at der skal være tale om en sammenhængende periode, hvilket betyder at. Der må ikke være en arbejdsdag imellem beskæftigelsen i de to lande Kun hjemrejse på søn og helligdage, eller hvordan skal den fortolkes..

Efterløn.

Ved medlemskab af en dansk A-kasse på mindre end et år, før udrejse ingen Efterløn.

Begrundelse hvorfor der kun kan medregnes halvdelen til ancienniteten 26 ugers arbejde og 26 i EU/EØS-land eller Schweiz og hvorfor kun EØS lande og ikke alle lande.

Spørgsmål nr. 145:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Rejsearbejdere.dk., jf. BEU
alm. del - bilag 66, herunder redegøre for, om henvendelsen giver anledning
til at overveje ændring af gældende regler.”
Endeligt svar:
Rejsearbejdere.dk har spurgt mig om de gældende regler for optjening af dagpenge,
sygedagpenge og efterløn for personer, der påtager sig arbejde i udlandet. Jeg vil
henvise til mit svar til Rejsearbejdere.dk, der også indeholder et notat, som jeg vedlægger
denne besvarelse. Af notatet fremgår det, at;
”Når man arbejder i et EU/EØS-land, skal man som hovedregel være arbejdsløshedsforsikret
efter de nationale regler i det land, hvor man udfører sit arbejde. Hvis
man herefter bliver ledig, skal man henvende sig i sit bopælsland for at blive omfattet
af arbejdsløshedsforsikringen i dette EU/EØS-land.
Det fremgår af (EF) forordning nr. 883/04, som koordinerer de sociale sikringsordninger
i de forskellige EU/EØS-lande. ”
"Efterlønnen er en særlig dansk tilbagetrækningsordning, der gør det muligt at
trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet nogle år før den egentlige folkepensionsalder.
Der findes ikke tilsvarende ordninger i andre EU/EØS-lande. For at få
ret til efterløn er det derfor et krav, at man har en særlig tilknytning til Danmark og
det danske arbejdsmarked.
Den aktuelle tilknytning til det danske arbejdsmarked sikres ved, at retten til efterløn
eller et efterlønsbevis er betinget af, at man opfylder beskæftigelseskravet med
arbejde i Danmark. Under visse betingelser er det tilstrækkeligt, at mindst 26 uger
af beskæftigelseskravet er opfyldt med arbejde i Danmark. Beskæftigelseskravet er
kravet om lønarbejde svarende til mindst 52 ugers fuldtidsarbejde eller selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang inden for de seneste 3 år.”
Beskæftigelsesudvalget 2012-13
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2012-13
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145
Offentligt
2
Ret til sygedagpenge i udlandet
Man er som udgangspunkt ikke omfattet af dansk lovgivning om sygedagpenge,
hvis man rejser ud af Danmark for at tage beskæftigelse i et andet land og bliver
syg i udlandet.
Det fremgår af EU-lovgivningen og af den nordiske konvention om social sikring,
at man, hvis man rejser til et andet EU-land/nordisk land for at arbejde, er omfattet
af arbejdslandets lovgivning.
Bliver man syg i sådanne tilfælde, er det således arbejdslandets lovgivning, der finder
anvendelse og dette lands betingelser, der er afgørende for, om man er berettiget
til sygedagpenge.
Dog vil der kunne udbetales danske sygedagpenge til en person, der er udsendt af
en arbejdsgiver med hjemsted her i landet til beskæftigelse i højst 1 år i udlandet,
hvis personen har en indkomst, der kan beskattes i Danmark.
En person, der har lønnet beskæftigelse i Danmark for en arbejdsgiver, som normalt
udøver sin virksomhed i Danmark og som udsendes af denne arbejdsgiver til
en anden EU-medlemsstat for dér at udføre arbejde for arbejdsgiverens regning, vil
desuden stadig være omfattet af de danske regler om sygedagpenge, forudsat at varigheden
af arbejdet ikke forventes at vare mere end 24 måneder.
Tilsvarende vil en person, der normalt udøver selvstændig virksomhed i Danmark,
og som skal udøve en tilsvarende virksomhed i en anden EU-medlemsstat, fortsat
være omfattet af de danske regler om sygedagpenge, forudsat, at den forventede
varighed af dette arbejde ikke forventes at overstige 24 måneder.
Hvis en ikke udstationeret lønmodtager, der har arbejdet i udlandet vender hjem, og
derefter bliver syg, vil pågældende være berettiget til danske sygedagpenge, hvis et
af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav er opfyldt. Beskæftigelseskravet overfor
arbejdsgiveren (der som udgangspunkt udbetaler sygedagpenge i de første 30
kalenderdage af sygefraværet) er 8 ugers ansættelse og 74 timers beskæftigelse hos
arbejdsgiveren.
Den pågældende lønmodtager kan efter sin hjemvenden til Danmark være berettiget
til sygedagpenge fra kommunen, når pågældende har været tilknyttet arbejdsmarkedet
i de seneste 26 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har
været beskæftiget i mindst 240 timer. Denne betingelse kan opfyldes ved at lægge
beskæftigelse sammen fra et andet EU-land eller et andet nordisk land. Det er dog
et krav, at der skal være tale om en sammenhængende periode, hvilket betyder, at
der ikke må være en arbejdsdag imellem beskæftigelsen i de to lande.
En anden måde, som den pågældende lønmodtager vil kunne opfylde sygedagpengelovens
beskæftigelseskrav på, er, hvis han ved sin hjemvenden er dagpengeberettiget
medlem af en a-kasse.
3
Efterløn efter arbejde i udlandet
Efterlønnen er en særlig dansk tilbagetrækningsordning, der gør det muligt at trække
sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet nogle år før den egentlige folkepensionsalder.
Der findes ikke tilsvarende ordninger i andre EU/EØS-lande. For at få ret
til efterløn er det derfor et krav, at man har en særlig tilknytning til Danmark og det
danske arbejdsmarked.
Tilknytningen til det danske arbejdsmarked sikres ved, at man skal betale efterlønsbidrag
i 30 år og senest fra man fylder 30 år (anciennitetskrav). Personer født
før 1. januar 1978 kan få ret til efterløn efter nogle mildere anciennitetskrav.
Det er muligt, at medregne op til halvdelen af ancienniteten fra forsikringsperioder
og beskæftigelse i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, hvis man har været medlem
af en dansk a-kasse i mindst 1 år lige før forsikringsperioden i det andet land.
Det er en betingelse for at regne forsikringsperioderne med, at personen efterbetaler
efterlønsbidragene for perioden.
Den aktuelle tilknytning til det danske arbejdsmarked sikres ved, at retten til efterløn
eller et efterlønsbevis er betinget af, at man opfylder beskæftigelseskravet med
arbejde i Danmark. Under visse betingelser er det tilstrækkeligt, at mindst 26 uger
af beskæftigelseskravet er opfyldt med arbejde i Danmark. Beskæftigelseskravet er
kravet om lønarbejde svarende til mindst 52 ugers fuldtidsarbejde eller selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang inden for de seneste 3 år.