4. november. 2011.



Kommentar til
Lovforslag om ændring af lov om fleksydelse.
(Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af fleksydelsesalder og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag
mv.)

At fastholde princippet om, at fleksydelsesordningen følger efterlønsordningen, og fremover være mulighed for fleksydelse i 3. år og på vilkår, som i øvrigt svarer til ændringerne i efterlønsordningen, er ud af proportioner med, virkeligheden, at bruge denne som sammenligningsgrundlag.

Foreningen Rejsearbejdere.dk mener at der i princippet, omhandler om 2. vidt forskellige former for arbejdstagere, på arbejdsmarkedet. Lønmodtagere på det normale arbejdsmarked, og syge samt personer med nedsat arbejdsevne. Derfor kan der ikke ske en sammenkædning med Efterlønsordningen. I øvrigt skulle loven om. Efterløn - Folkepension ikke, været ændret, med det nuværende grundlag med de mange ledige.

Derudover ser vi det som uanstændig i forvejen at ændre Loven om efterløn, og med det her udkast til ændringer af Lov om Fleksydelse sendes der et signal om at, nu kræver det danske samfund at, syge, og invaliderede, skal fortsætte, på arbejdsmarkedet. Således at de vil være totalt opslidt, og syge når de går på Efterløn, Folkepension. De vil uden tvivl få et kort, otium bagefter.

Den gradvise forhøjelse af fleksydelsesalderen betyder, at fleksydelsesperioden gradvis forkortes, indtil den er 3. år. for personer, der er født efter den 30. juni 1959 Her er der tale om syge og nedslidte personer, som nu skal tvinges til at arbejde 2. år mere samtidig med at forhøjelsen af fleksydelsesalderen rykkes frem med 5 år således, at fleksydelsesalderen forhøjes med ½ år ad gangen i årene 2014, 2015, 2016 og 2017. og ender på. For 64 år for personer, der er født i perioden 30. juni 1959 til den 31. december 1962.

Dette er, selvfølgelig også en metode, til spare på statens udgifter, til Fleksydelse- Efterløn, Folkepension, for at der bliver, flere ledige, på det normale arbejdsmarked. Således at lønningerne kan trykkes og ledigheden øges.
Der skal selvfølgelig ikke ske tilbagebetaling af Fleksydelsesbidrag.

Yderligere bemærkninger til udkast til lovforslaget.

Efter indekseringsbestemmelsen i lov om social pension skal det første gang i 2015 og herefter hvert 5. år
beregnes, om folkepensionsalderen skal forhøjes for personer, der er født efter den 31. december 1962.
Med ophævelsen af § 39 a. Beskæftigelsesministeren fremsætter i 2015 forslag til revision af denne lovs § 1 a.
Foreningen Rejsearbejdere.dk finder ikke det er korrekt at ophæve § 39.a. som fremgår af udkastet til lovændring. Tværtimod skal den bibeholdes, og fremrykkes efter antal af job i erhverv, fuldtidsbeskæftigede ledighedstal. fra Danmarks statistik. Der ingen kan forudsige arbejdsmarkedet 4. år frem i tiden, og ikke under den nuværende recession.

For personer, der er født i perioden den 1. januar 1956 til den 31. december 1962 er folkepensionsalderen
67 år. Den gradvise forhøjelse af fleksydelsesalderen betyder, at fleksydelsesperioden gradvis forkortes, indtil, den er 3 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959.
Det foreslås, at der i fleksydelsesordningen ikke fastsættes særlige indekseringsregler for ændring af fleksydelsesalderen, men at fleksydelsesalderen fastsættes til at være tre år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Ændring af fleksydelsesalderen sker således som en konsekvens af indekseringsreglerne for folkepensionsalderen, som er fastsat i lov om social pension.

At bruge Indekseringsmekanismen som er, aftalt med Vældfærdsaftalen i 2006 med middellevetiden til at fastlægge alderen på at udsætte Efterløn og Folkepension, Fleksydelse, mener vi ikke i tråd med, at forlænget levetid også betyder at der er brug for arbejdskraften, eller den er erhvervsaktiv egnet, til arbejdsmarkedet.

Her taler vi om personer med stærkt nedsat, helbred og livskvalitet, som nu skal tvinges efter
Indekseringsmetoden, til at, fortsætte på arbejdsmarkedet. Dette er ikke mindre en skandale, at bruge denne beregningsmetode der ikke skelner til syge, raske og de forskellige professioner på arbejdsmarkedet, arbejdstagerne har haft..
Lovforslaget handler mere om at øge arbejdsudbudet, end at der mangel på arbejdskraft. Der vil kun komme, flere på førtidspension, sygedagpenge.
Der er stor forskel på middellevetiden for mænd og kvinder, de forskellige, kommuner i Danmark. I 2009 havde de højtlønnede mænd en middellevetid på 81,4 år. I 1987 var tallet 71,5. Det er en forskel på næsten ti år. Deres levetid er således vokset næsten dobbelt så meget som hos de lavtlønnede mænd, hvis liv kun er blevet forlænget med 5,5 år. Lavtlønnede kvinder døde i 2009 kun 6,2 år tidligere end de højtlønnede. Det er dog også en stigning siden 1987, hvor tallet var 5,3. Det viser tal fra Institut for Folkesundhed. Nyhedsbrev 3f. 18. februar 2011
Berørt af ledighed i kortere eller længere tid 2011.samlet 252.049. Dagpengemodtagere 180.162. Aktiverede dagpengemodtagere 89.123 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere 33.113. Ledige Kontanthjælpsmodtagere 46.517.
Antal i tilskudsberettigede job 98.953 feb. 2011 Udgifter 2007- 3.47 kr. mia. 2011- 5.89 mia. kr. Difference 2.42. mia. kr. mere.

Med den nuværende, situation på arbejdsmarkedet i henhold de overstående tal, fra Danmarks Statistik er, mere retvisende og brugbar, således at konjunkturerne viser, om mangel på arbejdskraft, den model er mere brugbar, som retningsviser for ændringer i loven.
Med Indekseringsordningen vil ældrebyrden blive pålagt, de fra 60 til 64 år.- 65-67 år fra 2014 og frem, plus ledige.. Samtidig friholdes de andre erhvervsaktive årgange i job, på arbejdsmarkedet for at deltage i betalingen, fysisk og økonomisk. Uanset at de kun kommer, til have været aktiv på arbejdsmarkedet i en kortere årrække.

Med forslaget om at, hæve årgangene med ret til Fleksydelseses efterløn til 64 års. vil de som kom på arbejdsmarkedet med 16 år vil være 48 år på arbejdsmarkedet generelt.


Med venlig hilsen

Formand i foreningen
Rejsearbejdere.dk
Hans Erik Meyer
Nørbyvej 55
6200 Aabenraa.