2. november. 2011.



Bemærkninger fra Foreningen Rejsearbejdere.dk til det udsendte udkast til lovforslag i høring vedrørende:
Forslag til lov ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og flere andre love på høringsportalen 18. oktober 2011.


Kommentar til: Indledning 1.2. Baggrund. Lovforslagets 3. Hovedelementer.

Velfærdsaftalens forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen rykkes frem med fem år.
Efterlønsperioden forkortes til tre år. Der indføres en seniorførtidspension for nedslidte.

Konklusionen er ikke rigtig, at befolkningsudviklingen. vil medføre, et fald i arbejdsudbuddet.
I 2004 var der 2.759.392. i alderen fra 16-66 år i arbejdsstyrken, i 2006 efter at have nedsat Folkepensionsalderen, med 2 år til 65 år i 2004. er statistikken ændret til 16-64 år, var der 2.789.845.
Der skal komme et opsving som i 2003 til 2007 for at nå de samme lave ledighedstal, som i forhold til den til den nuværende ledighed. Det kræver at der oprettes ca. 188.000 heltidsjob som det var der på det tidspunkt.

Ledigheden for de unge fra 16-24 år 19.000 og 25-29 år 22.100 samt 30-39 år 42.000 er sammenlagt på 83.000 heltidsledige. Næsten dobbelt så mange som i 2007. med de tal er der, rigelig med arbejdskraft. Det fremgår ikke, af lovforslaget hvor mange flere der vil være uden job, og erhverv på grund af lovforslagets vedtagelse, ej heller om at.
L.62 Lov om senior job Lov nr. 1543 af 20. december 2006. tilpasses/fremrykkes.

Ved vedtagelsen 16. juni 2010 af L. 222 hvor det fremgår af den skriftlige fremsættelse at Dagpengeforslaget skønnes ved fuld virkning i 2014 at medføre offentlige mindre udgifter på ca. 3 mia. kr. årligt, heraf en besparelse for kommunerne på 575 mio. kr. og 2.420 mio. kr. for staten.. Loven virker først, efter juli 2012. Med halvering af Dagpengeperioden.

Med vedtagelsen L. 224. 2. juli 2010. Ændrede regler for genoptjenings, retten er det næsten umulig at genoptjene ret, til dagpenge. Timer som aktiverede tæller ikke med, ved opgørelsen ved at beholde retten, til dagpenge, efterløn
Den vil medføre at udgifter til Aktivering af kontanthjælpsmodtagere vil eksplodere med yderligere. Udgifter til aktiverede kontanthjælpsmodtagere har i forvejen vist en stigning fra 2007-10 på 2.4 Mia.

Barrierer:
Den store ledighed i form af de mange aktivere ledige m.m. udgør i forvejen, en unfair konkurrence, på arbejdsmarkedet og en barriere, i forhold til de som ønsker, at bibeholde, deres faste tilknytning til det, for at kunne opretholde kravene for at få efterløn, eller dagpenge. Dertil kommer også, udenlandske, arbejdstagere, og udstationerede, som rejser hjem, der ikke tæller med i ledighedsstatistikken. Der er juli 2011. 43.000 tusinde østeuropæer mellem 18- og 65 år Danmark + ustationerede. Det nye loft, på 50.000 kr. for befordring, fradrag for diæt og logi samt dobbelt husførelse, animerer ikke flere til at rejse ud og optjene ret til efterløn, og dagpenge.

Redegørelse af ledighedstal, efter Danmarks Statistik:

Bruttoledighed sep. 2011 på 163.297 nuværende tidspunkt, fra at, være i 2007 på 96.078.
Antal t i tilskudsberettigede job 98.953 feb. 2011-2007 feb. 57.845. + 41.108.

At bruge Indekseringsmekanismen som er, aftalt med Vældfærdsaftalen i 2006 med middellevetiden til at fastlægge alderen på at udsætte Efterløn og Folkepension, Seniorpension. Fleksydelse, mener vi ikke i tråd med, at forlænget levetid også betyder at der er brug for arbejdskraften, eller den er erhvervsaktiv egnet, til arbejdsmarkedet.
Det handler mere om udbud af job end, mangel på arbejdskraft for at få beskæftigelse, som yngre eller ældre.

Der er stor forskel på middellevetiden for mænd og kvinder, de forskellige, kommuner i Danmark. I 2009 havde de højtlønnede mænd en middellevetid på 81,4 år. I 1987 var tallet 71,5. Det er en forskel på næsten ti år. Deres levetid er således vokset næsten dobbelt så meget som hos de lavtlønnede mænd, hvis liv kun er blevet forlænget med 5,5 år. Lavtlønnede kvinder døde i 2009 kun 6,2 år tidligere end de højtlønnede. Det er dog også en stigning siden 1987, hvor tallet var 5,3. Det viser tal fra Institut for Folkesundhed.

Med den nuværende, situation på arbejdsmarkedet i henhold de overstående tal, fra Danmarks Statistik er, mere retvisende og brugbar, således at konjunkturerne viser, om mangel på arbejdskraft, den model er mere brugbar, som retningsviser for ændringer i loven. Med Indekseringsordningen vil ældrebyrden blive pålagt, dem fra 60 til 64 år. 65-67 år fra 2014 og frem, plus ledige.. Samtidig friholdes de andre yngre erhvervsaktive årgange i job, på arbejdsmarkedet for at deltage i betalingen, fysisk og økonomisk. Uanset at de kun kommer, til have været aktiv på arbejdsmarkedet i en kortere årrække. Antal af aktive år, skal også være retningsgivende, for vældfærdsydelser.

Med forslaget om at hæve årgangene med ret til efterløn til 64 år vil de som kom på arbejdsmarkedet med 16 år vil være 48 år på arbejdsmarkedet generelt. De som falder ud på grund af den nye dagpengelov. Skal så arbejde til de er 67 år. Det er der ikke mange der kan holde til i Byggeriet, industrien, m.m.

Indekseringsordningen ville med 500,000 ledige være den samme, og det vil, være uholdbar i det lange løb,
med, så mange ledige. Endvidere vil den betyde at mange, giver op, fra at leve et liv med et selvforsørgelses- grundlag, på arbejdsmarkedet, for at beholde hus, bil, hjem, vil overgå til Kontanthjælp som aktiverede. Der er også forskellige fysiske arbejdsbetingede rammer, for arbejde som de. Der er dårligste, og veluddannede udfører. Man kan ikke bruge indekseringsmetoden til at generalisering, af hvem/hvilke årgange der er egnet til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Lovforslaget bør tages op til revision eller Lov overvågning efter 2. år i forhold til ledighedstal. m.m. Fra Danmarks Statistik. Således at revisionsbestemmelsen i § 104 a. om at beskæftigelsesministeren i 2015 fremsætter forslag til revision af § 74 ikke ophæves men fremrykkes, efter antal af job i erhverv, fuldtidsbeskæftigede ledighedstal. fra Danmarks statistik. Der ingen kan forudsige arbejdsmarkedet 4. år frem i tiden, og ikke under den nuværende Finanskrise.

Ligeledes skal Lovforslag L. 222 af 16. juni 2010. og 224. 2. juli. 2010. også tages op til revision inden lovens, ikrafttrædelsen.

Med lovforslaget om fremrykning af årstal for efterlønsmodtagere der rykkes frem med fem år, og udvides med yderligere 2. år fra 62 til 64 år og for personer, der er født efter den 31.december 1962, gives der kun efterløn i 3.år.
Efterlønsperioden forkortes til tre år.. Fleksydelsespension. Efter samme åremål. Der indføres en seniorførtidspension for nedslidte for personer, der giver ret til pension 5. år før folkepensionsalderen. Men som ingen betydning har i forhold til den nuværende lov. Med disse lovforslag, er bunden nået af anstændigheden, over for samfundets svageste, erhvervsarbejdstagere, som nu skal betale med deres liv og sundhed, for en tidligere regerings fejlslagen skatte/arbejdsmarkedspolitik Ved at de skal fortsætte på arbejdsmarkedet.
Tal: Danmarks Statistik.

Med venlig hilsen

Formand i foreningen
Rejsearbejdere.dk
Hans Erik Meyer
Nørbyvej 55
6200 Aabenraa.