Henvendelse til Beskæftigelsesminister Inger Støjberg og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.


Foreningen Rejsearbejdere.dk finder Beskæftigelsesministeren kommentar til vores henvendelse 21. marts 2010 vedrørende Lovforslag 157 – bilag 2. ikke er et svar, der harmonere med virkeligheden på arbejdsmarkedet.
Det nuværende overenskomstsystem er overhovedet ikke i stand til at stoppe social dumping fra udenlandske firmaer. Det har vi jo bevist ved de mange henvendelser og i medierne. Den danske model hvor arbejdsmarkedets parter uafhængige af Folketinget kontrollerer de danske overenskomster står for fald udtaler arbejdsmarkedsforsker og professor på Ålborg Universitet artikel Dagbladet Licitationen, og han har ret, ellers skulle det jo ikke vedtages den ene lappeløsning. efter den anden i Folketinget på grund af fagforeningernes dårlige, sanktionsmuligheder..

Efter fem dages strejke blev der indgået et forlig om et mæglingsforslag i den norske byggebranche mellem fagforeningen og arbejdsgiverne. De er åbenbart klogere for her håndhæver staten at der ikke sker, underbetaling og social dumping, og ikke som i Danmark hvor der gives statsstøtte til social dumping, i form af arbejdsløshedsdagpenge til ledige danskere på grund manglende lov tiltag.

Den danske befolkning er ikke blevet spurgt, ved et folketingsvalg, i forbindelse med optagelsen af de nye EU-Lande om, man ønskede en almengørelse af, overenskomsterne eller ikke. Om der er en bred opbakning i Folketinget betyder ikke at befolkningen, mener det samme. Regeringen kunne sætte det til, folkeafstemning ved et kommende Folketingsvalg.

Beskæftigelsesministerens svar omkring skiltning er noget uklar, der fremgår af svaret.

For så vidt angår forslaget om skiltning, vil et sådant krav påføre både danske og udenlandske virksomheder en administrativ og økonomisk byrde, idet danske virksomheder også ville skulle pålægges et tilsvarende krav, idet et sådant krav ellers ville være i strid med EU-retten.

Og derefter.

For så vidt angår Rejsearbejdere.dk’s bemærkning om Kommissionens supplerende åbningsskrivelse vedrørende implementeringen af byggepladsdirektivet, kan det oplyses, at der er igangsat et arbejde med at ændre reglerne, så Kommissionens bemærkninger kan imødekommes.

Det er et svar der modsiger sig selv. Vi ønsker nu et klart svar på hvilket tidspunkt afslutte det igangsatte arbejde, så Kommissionens bemærkninger kan imødekommes vedrørende Kommissionens supplerende åbningsskrivelse der også omfatter pligten til skiltning ved indgangen til byggepladser. I modsat fald vil vi rette henvendelse til Kommissionen med en kopi af beskæftigelsesministerens svar, at det er en for stor administrativ og økonomisk byrde for virksomhederne at, overholde Byggepladsdirektivet vedrørende skiltning...

Det fremgår af aftalen 3. december 2010 mellem forligspartierne Pkt. 7. at initiativ 4. kræver ændringer i Arbejdsmiljøloven, i forbindelse med indførelse af lovforslaget.
Hvilke ændringer bliver der indført i Arbejdsmiljøloven.

I bemærkninger til lovforslaget fremgår.

I forslaget til § 10 a, stk. 1, nr. 4, foreslås det, at en hvervgiver, som undlader at rette henvendelse til Arbejdstilsynet, som foreslået i § 7 d, stk. 2 i tilfælde af manglende dokumentation eller mangelfuld eller fejlagtig dokumentation, kan straffes med bøde. Formålet med en sanktionsbestemmelse for hvervgivere er at sikre en effektiv efterlevelse af hvervgiverens pligter efter forslaget til § 7 d. For private, ikke-erhvervsdrivende, hvervgivere, der ikke er vant til at indgå kontrakter, forudsættes det dog, at manglende opfyldelse af hvervgiverpligten i førstegangstilfælde som udgangspunkt ikke påtales.

Det betragtes som en formildende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i undskyldelig uvidenhed eller undskyldelig misforståelse af retsreglerne, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 4

Vi har ingen forståelse for denne præcisering om disse lempelser skal til for private, ikke-erhvervsdrivende, hvervgivere, der ikke er vant til at indgå kontrakter ej heller henvisningen og præciseringen af straflovens § 82, stk. 1, nr. 4. der kun vil føre til at man vil fremkomme med at. Man, var uvidende.
Vi vil derfor komme med forslag om ændring. så der strafferammen bliver efter Straffelovens § 81
,stk. 1. nr. 2. at gerningen er udført af flere i forening nr. 5 at gerningsmanden har udvist særlig hensynsløshed.

For at imødegå misbrug af påberåbelse af denne beskyttelse. Mener vi at der, skal indrykkes annoncering i de trykte medier samt de luftbårne, at der er, indført en pligt til at erhvervsdrivende og private hvervgivere skal rette henvendelse til, Arbejdstilsynet om der er sket en registrering af det udenlandske firma/firmaer som man har kontraheret sig med. Det fremgår i øvrigt, af forligsteksten, at der kommer en informationskampagne.

Tidligere informationskampagne har jo været virkningsløs, efter den beskrevne model, med at der i forlængelse af denne aftale blive iværksat en fornyet informationsindsats, som skal rette sig mod hvervgivere i Danmark såvel som udenlandske tjenesteydere. I forhold til de udenlandske tjenesteydere vil informationsindsatsen blive tilrettelagt, i tæt samarbejde med danske og udenlandske samarbejdspartnere, herunder arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer, ambassader og andre, som har løbende kontakt til udenlandske tjenesteydere, der opererer i Danmark.

Den model er kun udgifter, til de danske skatteydere og uden virkning, og unfair konkurrence over for andre mediere.





Med venlig hilsen

Formand i foreningen
Rejsearbejdere.dk
Hans Erik Meyer
Nørbyvej 55
6200 Aabenraa.
www.Rejsearbejdere.dk




Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 24. marts 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L 157), som hermed besvares.


Spørgsmål nr.1:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 21. marts 2010 fra Rejsearbejdere.dk, jf. L 157 - bilag 2.”



Endeligt svar:
I skrivelsen fra Rejsearbejdere.dk beklager foreningen regeringens manglende imødegåelse af social dumping, og foreningen efterlyser tiltag som almengørelse af overenskomster og skiltning på arbejdspladser, og derudover kommer foreningen med en række konkrete bemærkninger til det foreliggende lovforslag L 157.

Regeringen har siden østudvidelsen nøje overvåget det danske arbejdsmarked for at sikre, at arbejde i Danmark sker under ordnede former, og regeringen har løbende taget de nødvendige foranstaltninger for at imødegå social dumping.

Bl.a. fremsatte regeringen i 2008 et lovforslag om indførelsen af registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT). Lovforslaget, som var en udmøntning af en politisk aftale indgået mellem regeringen, Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, var udtryk for en nøje overvejet balance mellem på den ene side hensynet til at sikre et tilstrækkeligt datagrundlag for myndigheder og arbejdsmarkedets parter i Danmark, og på den anden side hensynet til, at Danmark ikke er for restriktive i forhold til den frie udveksling af tjenesteydelser. Registret blev indført med virkning fra 1. maj 2008.

I det foreliggende lovforslag L157 foreslås en række skærpelser til anmeldelsespligten i forbindelse med levering af tjenesteydelser til Danmark for dermed at sikre en bedre efterlevelse og håndhævelse af de danske regler. Regeringen og østforligskredsen har foretaget samme nøje vurdering i forhold til balancen mellem på den ene side hensynet til at sikre et tilstrækkeligt datagrundlag for myndigheder og arbejdsmarkedets parter i Danmark og på den anden side hensynet til, at Danmark ikke er for restriktive i forhold til den frie udveksling af tjenesteydelser.

For så vidt angår Rejsearbejderne.dk’s forslag om almengørelse af overenskomster kan det oplyses, at der i Folketinget fortsat er bred opbakning til den danske model og arbejdsdelingen mellem Folketinget og parterne. I Danmark er det alene overenskomstparterne, der er bundet af overenskomsterne, men fagbevægelsen har mulighed for at indgå overenskomster med fx udenlandske tjenesteydere, bl.a. gennem brug af hoved- og sympatikonflikter. Hverken regering eller arbejdsmarkedets parter ønsker almengørelse af overenskomster, idet man finder, at det nuværende overenskomstsystem er tilstrækkeligt effektivt til at håndtere problemer med social dumping.

For så vidt angår forslaget om skiltning, vil et sådant krav påføre både danske og udenlandske virksomheder en administrativ og økonomisk byrde, idet danske virksomheder også ville skulle pålægges et tilsvarende krav, idet et sådant krav ellers ville være i strid med EU-retten.

Til Rejsearbejdere.dk’s bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslag L157 skal følgende bemærkes:

Ad § 7 a
Parterne har adgang til oplysninger om identiteten af udenlandske virksomheder, kontaktpersonen i virksomheden, om virksomheden har igangværende aktiviteter, oplysning om branche og efter dette forslag endvidere sted for levering af tjenesteydelsen, altså arbejdsstedet. Disse oplysninger gør arbejdsmarkedets parter i stand til at identificere den udenlandske tjenesteyder.

Hvis parterne også skulle have adgang til datoen for påbegyndelsen og afslutningen på en tjenesteydelse, som foreslået af Rejsearbejdere.dk ville parterne få adgang til flere oplysninger om udenlandske virksomheder end de har vedrørende danske virksomheder. Dette ville kunne være forskelsbehandling af udenlandske og danske tjenesteydere og dermed i strid med EU-retten.

Ad § 7 b
Rejsearbejdere.dk anfører, at 8 dages reglen kan udnyttes ved opmuring af skalmur eller reparation, der ofte kun varer nogle få dage eller fældning af juletræer mv.

Den såkaldte ”montør-regel” efter den gældende lov betyder, at hvis udstationeringen varer under 8 kalenderdage, og hvis udstationeringen sker som led i levering af et teknisk anlæg eller installation, og hvis den udstationerede har særlige kompetencer til at udføre denne opgave, så skal den pågældende virksomhed ikke foretage en anmeldelse.

Dette er særlig relevant i forbindelse med levering af højteknologiske maskiner til danske industrivirksomheder eller indenfor andre brancher, hvor der er brug for teknisk specialviden.

Undtagelsen finder ikke anvendelse indenfor almindeligt bygge-, anlægs- og håndværksarbejde, så de eksempler Rejsearbejdere.dk kommer med, er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen. Det betyder, at der skal ske anmeldelse til RUT i de situationer, selvom der er tale om udstationeringer under 8 dage.

Ad § 7 c, stk. 2
Rejsearbejdere.dk ønsker, at oplysningerne i RUT skal være gratis for private. Det kan oplyses, at langt hoveddelen af udgifterne til RUT betales af myndighederne. De primære brugere – SKAT, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdstilsynet – betaler i forhold til deres brug af registret.

Private brugere betaler for deres brug af registeret i lighed med brug af CVR. Denne praksis har regeringen og østforligskredsen ikke ønsket at ændre.

Ad § 7 d
Rejsearbejdere.dk ønsker hvervgiverpligten udvidet til også at omfatte andre industrigrupper og skibsværft. Hertil bemærkes, at bemyndigelsesbestemmelsen til at lade andre brancher være omfattet af hvervgiverpligten vil blive udmøntet i samråd med arbejdsmarkedets parter.

For så vidt angår bødeniveauet kan det oplyses, at østforligskredsen er enige om at forhøje bødeniveauet i normaltilfælde fra 5.000 kr. til 10.000 kr.

Til Rejsearbejdere.dk’s bemærkning om, at udgifterne til Arbejdstilsynet er utilstrækkelige, kan det oplyses, at efter lovforslaget får Arbejdstilsynet bl.a. ansvaret for at føre tilsyn med, at anmeldepligten til registeret bliver overholdt. Arbejdstilsynet fører i forvejen tilsyn med alle landets virksomheder med ansatte. Og dermed også med arbejdspladser, hvor der er udenlandske tjenesteydere. Tilsynet med anmeldepligten vil derfor indgå i Arbejdstilsynets samlede tilsynsindsats.

For så vidt angår Rejsearbejdere.dk’s bemærkning om Kommissionens supplerende åbningsskrivelse vedrørende implementeringen af byggepladsdirektivet, kan det oplyses, at der er igangsat et arbejde med at ændre reglerne, så Kommissionens bemærkninger kan imødekommes.










Venlig hilsen




Inger Støjberg