25. januar 2010

Til Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen og Folketingets Boligudvalg.

Foreningen Rejsearbejdere.dk kommer med følgende kommentar L.78. Fremsat den 25. november 2009 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen)
Forslag til Lov om ændring af byggeloven (Energikrav til bygningsdele, bygherreansvar m.v.)

Spørgsmål til ministerens på svar til Rejsearbejde.dk Lovforslag. L. 78. bilag 12. Hvornår udmønter den, dialog. Klima- og energiministeren har med den finansielle sektor, til et Lovforslag eller, en aftale med sektoren. DR’s Pengemagasin den 30.september 2009. er nu, sendt for næsten 4. mdr. siden.

I 2009 var der 1.057 konkurser i Bygge og Anlægsbranchen. Det er det største antal konkurser på ét år nogensinde, og en stigning på godt 45 procent i forhold til 2008. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Skal der flere konkurser til. ?.
46,318 ansatte er, afskediget i byggeriet, som giver beskæftigelse til 2-4 flere som producenter og leverandører til byggeriet.


Renoveringspuljen havde, en god effekt regeringen, hvorfor så ikke fortsætte med nye langsigtede tiltag i det private byggeri..

Den kommunale, anlægsinvesteringer på 20 mia. kr. vil ikke udmønte sig i arbejde til de små firmaer. På grund af de ingen kapital kan låne i banken, til at give tilbud på sådanne store entrepriser, og dem er der mange af i byggesektoren. 51.900 er ansat ved reparation og vedligeholdelse.
Der er 20,541 Selvstændige med sig selv ansat eller flere ansatte.
Heraf er der kun 2008. Byggeentreprenører og 467 Anlægsentreprenører. Men det er måske kun, deres interesser regeringen vil varetage.?

Vi finder, at de stille skærpede krav, til ved ombygning og udskiftning af, eller skifte bygningsdele og installationer ikke vil give, reduktion af energiforbruget i bygninger, på grund af finansieringsmuligheder. Idet besparelserne på energien, ikke står mål med de forøgede udgifter, til afdrag på gælden ved optagelse af lån.

Ifølge svar på Spørgsmål BOU l. 78. bilag 8. vil der ikke stilles krav til
Isolering ved renovering af tag, vægge, fundament. Hvad med gulve.?. som også, er en af de store kuldebroer.

Spørgsmålet er om der kan, bevilliges lån. Til renovering og nybyggeri. fra Kreditforeninger eller Banker. På grund af finanskrisen, tvangsaktioner arbejdsløshed. m.m.
Derfor mener vi også at regeringens, Energipolitiske aftale af 21. februar 2008 ikke vil komme i mål, med 4 % årligt til år 2020. Vi ønsker ikke en lovgivning der animerer til sort, illegal, arbejde på grund af manglende finansiering, men en langsigtet løsning der rækker til 2020.

Foreningen Rejsearbejdere.dk fremsender hermed 2. Forslag til oprettelse af en . Fond - eller Bank under Finansministeriet /Økonomistyrelsens Ressort til Energi Renovering eller til, energisparende nybyggeri som de tidligere låneordninger for Landarbejderbolig- Statslåns huse i 1938-1958. I Tyskland gives der tilskud eller lån fra deres Statslige KFW. Bank. Finansierings- formen er forslag 2. Det vil styrke beskæftigelsen uden de store omkostninger for staten, samt motivere til at energirenovere og bygge.

Finansieringsforslag: 1.
På grund af de stramme lånemuligheder, og grundet finanskrisen og stor arbejdsløshed i Bygge og anlægssektoren m.m. samt skærpet krav til lån.
Lån der kan forrentes med en lav renteprocent, og tilbagebetales med minimale afdrag over en 20-til 30 års periode.
Ligeledes kan, de indfryses som pant i ejendommen eller indfries ved salg eller andre lånemuligheder. Således at de ikke belaster Statsfinanserne, på sigt, eller bruges som midler til at fordreje ejendomsmarkedet.

En Energirådgiver skal gennemgå projektet inden tilsagn af lån, der så Tinglyses i Matriklen hvilke Energi klarificering, ejendommen nu har.

Lånet kan gives som et statslig 1-2 eller 3. Prioritets lån, som et driftstilskud i en 20 års perioder til ejendommens Terminsbetaling 2-4 gange årligt. Udbetalingen til lånet stopper så og rentetilskrivningen fortsætter ind til lånet indfries. Ved indfrielse af lån salg/dødsfald. Udbetaling af Statslånet kan ske efter Kreditforenings lån og eventuel banklån med max 95 %. Af værdien projektet som, ved de tidligere statslånshuse og Landarbejderboliger.

Lovbekendtgørelse af Arbejderbolig på landet nr. 344. af 16. maj 1997. kan bruges som model til et nyt udarbejdet Lovforslag af en ny lov. Der henvises til at § 19 -19 a. 46 – 46 a. 49 - 68.m.m. i loven, kan bruges, ved en omskrivning. (Bilag 2.)

For at få statslån eller fondsmidler, til Byggeri/Energirenovering af, en ejendom skal der opfyldes en række Byggetekniske minimumskrav. Tilsagn om størrelsen af lån afhænger om det er i by og landområder og om hvilke yderligere forbedringer der er i henhold til de energitekniske mindste krav i Bygningsreglementet som der stilles i dag.

I årene før 1960 blev der bygget 463.144 parcelhuse.
Perioden 1960 til 1980 er der bygget 451,628. parcelhuse. I alt 914.772
Række og Kædehuse før 1960: 144.306 efter 1960-80 i alt 205,658
Etageboligbebyggelse før 1960: 618,031 Boliger 1960-80 i alt 879,964.

Sammenlagt er der boliger 1,225,481 fra før 1960. En del af dem er oplagte emne at energirenovere. Boliger fra før 1980 kan også være det.

I boligerne kan være store energibesparelser at hente, tressernes typehuse er kendetegnet ved at det, er et etplans hus med 15- 25 til 30 graders sadeltag belagt med tegl eller eternit/skifer. Tag udhæng i facader og gavle er af træ. Facade og Bagmur er af mursten, bloksten – væg elementer i porebeton eller trærammer. En del er kun muret op til vinduernes underkant i facaden, eller facaden er kun af træ. Det øverste stykke af ydervæggene og gavltrekanterne er kun beklædt med træ samt der er store, vinduesarealer.- Krybbekælder. Isolering af hulmur og loft-gulve er udført med mineraluld 5-7,5-10 cm. tykkelse - Gulve i Brygges eller Grovkøkken uden isolering ved huset, og i de øvrige rum blev brugt porebeton eller et lag mineraluld med beton ovenpå..
De 8000 Statslånhuse var kravet at taget skulle være isoleret med mindst 2 cm mineraluld eller lignende på taget.
Dertil kommer industriejendomme som kan komme på tale at energirenovere i mere, eller mindre grad..

Finansieringsforslag: 2
Den tyske model.

Til nybyggeri af boliger gives der lån op til 30 % af byggerets omkostninger max 100,000 euro = 745.000 kr. rente 3,39 % fast i 15 år. Løbetid 30 år valgfri udsættelse af afdrag ikke rente,
Der gives lån til lav Energi huse og boliger på 50,000 euro = 372,500 kr. til en rentesats på 2,47 % pr år og med 10 års fast rentebinding og mulighed for kun at betale renter.
Huse og boliger der fremtidig, energiforbrug overholder 85 % af de lovmæssige krav til energiforbrug er renten 3,85 % effektiv rente
Til energisanering af huse og boliger der er fra før 1995 gives der tilskud på 15,000 euro 111,775 kr. Man får derfor ikke del i de billige lån.

Ved energisparende sanering af rummene gives der tilskud på 5 % - 7,5 % - 12,5 % - 15 %
til afdrag af gælden ikke til renter, alt efter hvor meget besparelsen er på energiforbruget.
Yderligere gives der lån på 75,000 euro 558,750 kr. til energisanering eller køb af energisaneret
bolig til en rente på 1,41 % pr år. over 30 års løbetid. Til boligejer, og lejer, og til køb af boligen.
Isolering, varmeanlæg, vinduesudskiftning m.m.
Til energirådgivning gives der et tilskud på op til 2,000 euro 14,900 kr.

Bilag: Fremlagt ved foretræde for Folketingets Boligudvalg 26. januar 2010
Artikel i Dagbladet Politiken 9. december 2009 ny rapport Isolering kan rede Klimaet.
Tal fra Danmarks Statistik på ledigheden m.m.
27. januar 2010-


Til Folketingets Boligudvalg.


Hermed sendes materiale som fremlagt. Ved Foretræde for Folketingets Boligudvalg. Samtidig sendes der
Skriftlige svar på de spørgsmål ved stillet af medlemmer af Boligudvalget Bjarne Laustsen (S) , og
Anita Knakkergaard (DF) ved foretræde.

Spørgsmål Bjarne Laustsen.
Hvilke omkostninger og udgifter er der for staten ved forslag 1. i det fremlagte forslag.

Svar fra Hans Erik Meyer Rejsearbejdere.dk

Der henvises til det fremlagte forslag 25. januar 2010 for Boligudvalget og bilag (Kendelse 26. april 2007) Krav om tilbagebetaling af Statslån af Landarbejderbolig. Udgifter for staten 0.kr.

Spørgsmål fra Anita Knakkergaard.
Hvor meget koster forslag 2. i det fremlagte forslag og hvor meget er besparelserne. Er der en udregning.

Svar fra Hans Erik Meyer Rejsearbejdere.dk

Der henvises til L.78 bilag 5. Bilag 1.og 2. Energisanering virker på tre måder Sænker CO2 - Gør Husleje billigere for alle – For hver investering i bygningsbestanden på 1 milliard Euro 7,45 milliarder kr. sikrer eller skaffer 20- 25,000 arbejdspladser
Den tyske Regering har fra 2006 - 2009 til energispareanstrengelser brugt på Vækst, Beskæftigelse og Innovation 6,68 Milliarder Euro 49,760 milliarder kr. For 2010-11 yderligere 1,5 milliarder Euro 11,175 milliarder kr.
Med den energitekniske bygningssanering kan tyskerne spare 50 milliarder Euro 372,2 milliarder kr. til år 2020 i varmeomkostninger, Det svarer til 500 Euro svarende til pr husstand 3725 kr. årligt.
Så på den måde kommer også investerede midler i større omfattende opgaver som Varmeanlæg - Nye vinduer – Isolering hurtigt igen.

Der sendes derfor følgende udregning hvor meget omkostninger og besparelserne er:

Udgifter år 2006-2011-
Investeringer I Tyskland.

8,18 Milliarder Euro x 7,45 kr. =60,9 milliarder kr. indbygger i Tyskland 82 millioner = 742 kr.
742 kr. x 5,5 Millioner indbygger i Danmark 4,1 Milliarder kr.

Besparelse på varmeomkostninger. 50 milliarder Euro minus investeret kapital på 8.18 milliarder Euro =
41,820 Euro = 311,5 Milliarder kr. 82,08 millioner indbyggere i Tyskland 3795 kr. – 742 kr. = 3053 kr.
Besparelser pr år pr husstand 3,053 kr.
Antal Arbejdspladser efter den tyske beregning. 20-25,000 ansatte pr 1. milliarder Euro x 8,18 Milliarder Euro = ved 22,500 ansatte 184,000 arbejdspladser i Tyskland.







Besvarelse af spørgsmål 19 ad L 78 stillet af Boligudvalget den 27.
januar 2010.

Spørgsmål 19:
Ministeren bedes oplyse, hvilke ydereligere kommentarer henvendelsen
af 27/1-10 fra Rejsearbejdere.dk giver anledning til, jf. L 78 - bilag 7
samt L 78 - svar på spm. 12.
Svar:
Rejsearbejdere.dk anfører i henvendelsen af 25. januar 2010, at de skærpede
komponentkrav, der fastsættes i medfør af lovforslaget, ikke vil give
reduktion i energiforbruget, idet besparelserne på energien ikke står mål
med udgifter til at afdrage på gælden ved optagelse af lån til at finansiere
merudgiften ved de energibesparende komponenter.
Når rentabiliteten udregnes ved de konkrete komponentkrav, anvendes
rentabilitetsligningen, som også oplyst i min besvarelse af spørgsmål 1 ad
L 78. Rentabilitetsligningen fastlægger, at energibesparelsen over komponentens
levetid skal tjene investeringen hjem 1,33 gange. Rentabilitetsudregningen
beregnes under hensyn til omkostningerne ved tiltaget,
jf. lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1. Udregningen tager
således højde for, at tiltaget skal være rentabelt, også selv om der er renteudgifter
til at finansiere tiltaget.
Rejsearbejderne.dk anfører desuden, at der ikke vil blive stillet krav ved
renovering af tag, vægge, fundament og gulve.
I medfør af lovforslaget vil der blive stillet krav om efterisolering af både
tag, fundament, gulve og vægge. Der vil dog ikke blive stillet et fast
landsdækkende krav til efterisolering, jf. bemærkningerne til lovforslagets
§ 1 og besvarelserne af spørgsmål 9 og 11 ad L 78.
For så vidt angår forslag om indførelse af statsgaranterede lån til energibesparende
foranstaltninger og nye tiltag til at yde statstilskud til energibesparende
foranstaltninger, kan jeg henvise til min besvarelse af
spørgsmål 12 ad L 78.
Jeg har forelagt spørgsmålet om dialogen mellem klima- og energiministeren
og finansieringsinstitutterne for klima- og energiministeren, som
oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Tidligere klima og energiminister Connie Hedegaard afholdt den 5. november
2009 en rundbordssamtale med den finansielle sektor om finansiering
af energibesparelser i boliger. Denne samtale bliver nu fulgt op af
en arbejdsgruppe, der skal se på konkrete forslag til finansieringsmodeller.
Der afholdes første møde i arbejdsgruppen den 11. februar 2010 i
Energistyrelsen, hvor arbejdsgruppen vil konstituere sig og sætte rammen
for arbejdet.”
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil samt
lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr 10 09 24 85
oem@oem.dk
www.oem.dk
Boligudvalget 2009-10
L 78 Svar på Spørgsmål 19
Offentligt