Læs Beskæftigelseminister Claus Hjort Fredriksens svar 15. juni 07 Om behandling af arbejdsskadesager vedrørende murerarbejdsmænd og murer
Hans Erik Meyer Nørbyvej 55 6200 Aabenraa Beskæftigelsesministeren Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 01 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 EAN 5798000398566 J.nr. 407-0003 07-7010-719
Kære Hans Erik Meyer. 1 5 JUNI2007 Tak for dit brev af 8. maj 2007, hvori du stiller nogle spørgsmål om behandlingen af arbejdsskadesager vedrørende murerarbejdsmænd og murere.
Jeg har bedt Arbejdsskadestyrelsen om en udtalelse til brug for besvarelsen af dit brev. Arbejdsskadestyrelsen har oplyst, at det notat af 7. januar 1997, som du henviser til, er udarbejdet som baggrundsmateriale for Erhvervssygdomsudvalgets vurdering af konkrete arbejdsskadesager om rygsygdomme hos murerarbejdsmænd. Notatet er alene lavet til brug for vurderingen af murerarbejdsmænds løftearbejde, og der findes ikke et tilsvarende om mureres løftearbejde notatet har heller ikke været anvendt i forbindelse med vurderingen af andre sygdomme end rygsygdomme.
I arbejdsskadesager om rygsygdomme hos murerarbejdsmænd vil der altid blive indhentet konkrete oplysninger om løftearbejdet i det enkelte tilfælde, og sagen vil derfor aldrig blive afgjort alene på grund af notatets oplysninger. Hvis der er uoverensstemmelse mellem oplysningerne, vil de konkrete oplysninger altid blive lagt til grund. Jeg kan tilslutte mig Arbejdsskadestyrelsens udtalelse og kan tilføje, at formålet med den bestemmelse i det nye lovforslag, som du nævner i dit brev, er at opnå en lettere adgang for udveksling af oplysninger mellem kommunerne og Arbejdsskadestyrelsen, og dermed sikre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling.
Oplysninger fra kommunen indgår i Arbejdsskadestyrelsens samlede vurdering af sagen, men er ikke bindende for Arbejdsskadestyrelsen, der altid foretager en konkret vurdering af hvilke oplysninger, der er relevante for afgørelse af sagen.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
8. maj 2007 Til Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Vi finder det dybt beklageligt, at afgørelser vedrørende Arbejdsskadesager vedrørende løft for murerarbejdsmænd og murer i flere tilfælde bygger på et forkert beregningsgrundlag.
Ifølge et notat fra Arbejdsskadestyrelsen 7.januar 1997 Til de Arbejdsmedicinske Klinikker til brug ved deres Speciallægeerklæringer. Der har taget udgangspunkter i oplysninger fra SID og Byggeriets Arbejdsgivere. For så vidt angår forholdene fra slutningen af 1980’erne og frem.Lægger udvalget herefter og følgende til grund for sin vurdering af de konkrete sager.
Se bilag over beregningsmetoden. Side 1. Dele af kopiskrift af notat herunder.
I forbindelse med vurderingen af de konkrete sager, hvor Arbejdsskadestyrelsen har anmodet om en Arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring, bedes det oplyst, om belastningen svarer til det her forudsatte. Løftet i notatet er beregnet til at der medgår 0,8 kg mørtel pr murersten. En murerarbejdsmand oppasser to faglærte svend Hver murersvend lægger dagligt gennemsnitlig 750 sten En murearbejdsmand løfter således 2700-3300 kg sten i forbindelse med oppasning En murerarbejdsmand således 1600 kg mørtel såfremt mørtlen håndteres en gang. Samlet daglig løftemængde 4300 kg og 4900 kg
I forbindelse med Erhvervssygdomsudvalgets fortsatte behandling af sager om murerarbejdsmænd med lænderyglidelser, er der fortsat usikkerhed om den daglige løftemængde (belastning) set over en tid Såfremt de ligger inde med oplysninger om murerarbejdsmændenes arbejde i 50’erne, 60,erne og frem til midt i firserne bedes de sende disse til os.
Foreningen Rejsearbejdere.dk har kontaktet Arbejdsskadestyrelsen d.10. maj 2007 som oplyser, at der aldrig er indsendt nogen tilbagemeldinger fra de Arbejdsmedicinske Klinikker - hvorfor ikke ?… Konklusionen må være, at der mangler viden omkring området for byggeriet. samt at Erhvervssygdomsudvalgets, har vanskeligheder ved at træffe de rigtige afgørelse vedrørende godkendelser af de forskellige erhvervssygdomme inden for dette område. En generel undersøgelse af årsagen til erhvervssygdomme i byggeriet, må derfor være på sin plads så den kan danne præcedens i afgørelserne ?…
Denne udregning er korrekt og er normalt ved dagligt arbejde med teknisk løftegrej og silomørtel i dag. Der medgår 700 liter mørtel til 1000 murersten.1000 liter mørtel vejer 1600 kg. Til 750 murersten medgår 840 kg. = 1,12 kg pr sten Ifølge notat løftes/håndteres mørtlen 1. gang giver 1600 kg.
Her foreningens Rejsearbejdere.dk beregning hvordan murerarbejdet i 50’erne, 60,erne og op til 2007 foregår i nogen tilfælde. Mørtlen blandes i blandemaskine så bliver løftet bliver reelt 3.gange1680 kg der til kommer spild på 2 % Fra mørtelstak op i blandemaskine fra blandemaskine i trillebør køres hen og skovles op murerbaljerne på jorden eller op på stilladset. Ved oppasning af 2 murer er løftet 5040 kg + spild = 5140 kg Dansk normal sten 750 a 2,3 kg = 1725 kg ved oppasning af 2 mand = 3450 kg såfremt murersten håndteres en gang fra leveringsstedet. Er det ikke tilfældet skal murerstenene op og fordeles på stilladset ved manuelt løft. Forgår også mange steder Giver 2 håndteringer = 6900 kg + Mørtel 5040 = 11940 kg Dertil kommer løft af stillads på 2200 kg I alt pr dag 14140 kg + diverse andre materialer ved hen muring af 1500 sten Dertil kommer at de forskellige sten kan veje mere.
Altså langt over notatets udregning på mellem 4300 kg 4900 pr dag. Som er normalt for arbejdet Hvorfor anerkendes så ikke disse erhvervssygdomme/arbejdsskader pr automatik når arbejdet har forgået efter denne metode ved konstateret slidgigt i lænd ryg, hofter, knæ, skulder og nakke af Arbejdsskade –styrelsen Men de skadelidte skal gennem årelange slagsmål med styrelsen ?…
Dertil kommer at udregningen på antal på 750 sten pr murer kun vil give en mindsteløn. Da en stor del af murerarbejdet forgår på akkord betyder det at antallet af sten og mørtel bliver det dobbelte. Da der også er en stor forskel på priskuranten for murer og deres arbejdsmænd, for København og en stor del af Sjælland kontra provinsen i København og Sjællands favør, på murerarbejde betyder det at mange murer selv udfører murerarbejdsmandsarbejde, eller også en del på grund, af det er en samlet fællesakkord . For at få akkorden til at hænge sammen især i provinsen. Der vedlægges kopi af priskurant forskel fra midtfirserne på arbejdet. Dette har ikke forandret sig meget. Murerarbejdsmændene aflønnes med 50% af murerakkorden som regel eller det hele lægges sammen og fordeles i lige dele dem imellem. Ifølge Statistikken i 3F er der ca. 2008 aktive murerarbejdsmænd til 8700 murersvende. Altså 4,3 murer pr arbejdsmand, derfor har murer i mange år selv udført murerarbejdsmandarbejde med deraf større nedslidning.
Vil Beskæftigelsesministeren drage omsorg for at afgørelser med afvisning, hvor det daglige løft ligger over dette notat fra Arbejdsskadestyrelsen fra 7. januar 1997 bliver genoptaget for både murer og murerarbejdsmænd, af Arbejdsskadestyrelsen, og sørge for at notatet danner grundlag for fremtidige afgørelser fra Arbejdsskadestyrelsen. Så der kommer en hurtigere afgørelser.
Vedrørende Lovforslag 114. Af lovforslaget fremgår 1. I § 12 d indsættes efter 1. pkt.: »Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne kan i arbejdsskadesager og i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension tillige udveksle oplysninger om indhentelse af sag oplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen.«
Dette forslag har kun en betydninger for en kontrol af social snyd, og uden betydning såfremt oplysningerne skal danne en mulighed for oplysninger der dokumenterer erhvervsarbejdsevnen. Da Arbejdsskadestyrelsen afviser at tage kommunernes oplysninger med i sagen, og meddeler at de er uvedkommende, i deres afgørelser om godkendelse/erstatninger på erhvervsstabsevnen . Derfor skal der indføres at oplysninger om erhvervsarbejdsevnen skal være med til og danne grundlag i afgørelserne.
I øvrigt er de lange sagsbehandlings tider i Arbejdsskadestyrelsen skyld i at. mange fortsætter på deres job. På grund af dårlig økonomi ved at gå lang tid på sygedagpenge. Således at nedslidningen er total og erhvervsarbejdsevnen bliver helt tabt. Med store omkostninger til følge.
Kopi af notat fra Arbejdsskadestyrelsen til de Arbejdsmedicinske Klinikker Kopi af en del af et brev fra Arbejdsskadestyrelsen vedrørende en afgørelse. Kopi af priskurantforskel Med venlig hilsen
Formand i foreningen Rejsearbejdere.dk Hans Erik Meyer Nørbyvej 55 6200 Aabenraa. www.Rejsearbejdere.dk
Opdateret d. 18 Jun 2007
|