Forslag fra Foreningen Rejsearbejderne.dk ser ud til [...]
Af Torben Kragh, Fagbladet 3F, torben.kragh@3f.dk
Skærpet skattekontrol af udenlandsk arbejdskraft
En ændring af skattekontrolloven giver myndighederne mulighed for at holde øje med udenlandske firmaer og deres ansatte.
Meget tyder på, at fagbevægelsen får opfyldt sit ønske om registrering af alle udstationerede lønmodtagere fra andre EU-lande. Det sker sådan lidt ad en omvej, men virkningen er tilsyneladende den samme.
Det er Skatteministeriet, der arbejder med at ændre Skattekontrolskatteloven, så det får karakter af registrering af udenlandske lønmodtagere.
I øjeblikket skal en dansk virksomhed, der indgår aftale med en udenlandsk underentreprenør om arbejde i mere end tre måneder, foretage indberetning til ToldSkat. Ministeriet arbejder med at skærpe reglerne, så indberetningspligten komme til at gælde allerede fra første dag og også omfatter navn og adresse på underentreprenørens udstationerede ansatte.
- Målet er at sikre en mere effektiv skattemæssig kontrol af de udenlandske virksomheder og deres ansatte, siger chefkonsulent i Skatteministeriet Søren Clausen.
- Normalt indtræder en udstationeret lønmodtagers skattepligt i Danmark efter 183 dage, det vil sige efter et halvt år. Hvis indberetningspligten udvides til også at omfatte de ansatte og fra arbejdsforholdets begyndelse, giver det mulighed for at holde styr på, hvornår skattepligten indtræder. Den mulighed findes ikke i dag. Initiativerne er derfor alene begrundet i et ønske om bedre mulighed for skattemæssig kontrol, siger Søren Clausen til Nyhedsbrevet 3F.
Entreprenøren kan hæfte Forslaget er et led i regeringens såkaldte Fair Play-kampagne, der skal komme skattesnyd, momsunddragelse og sort arbejde til livs. Forslaget er målrettet bygge- og anlægsbranchen, hvor brugen af udenlandske underentreprenører er udbredt. Det er ToldSkats opfattelse, at den nuværende indberetningspligt ikke efterleves.
I forbindelse med Fair Play-initiativerne arbejder Skatteministeriet samtidig på, at en såkaldt hvervgiver under visse omstændigheder kan komme til at hæfte for skatter og afgifter, som en underentreprenør ikke har betalt. Virksomhederne skal ikke kunne smyge ansvaret af sig, hvis man eksempelvis har indgået aftale med en underleverandør, der ikke er registreret hos told- og skattemyndighederne.
Lovforslag i december Navneoplysningerne ved indberetningen til skattemyndighederne vil, oplyser Søren Clausen, også kunne anvendes af andre myndigheder som eksempelvis Udlændingestyrelsen og politiet til efterforskning.
I dag har politiet meget ringe mulighed for at kontrollere, hvor længe en udstationeret bygningsarbejder har arbejdet i Danmark.
Det forventes, at skatteminister Kristian Jensen (V) i december er klar til at fremsætte et egentligt lovforslag om ændringen i Skattekontrolloven.
Udover planerne om et skatteregister er der allerede vedtaget oprettet et register hos Den sociale Sikringsstyrelse over udstationerede lønmodtagere. Det skal baseres på den såkaldte E101-erklæring som alle udenlandske arbejdstagere skal være i besiddelse af.
Lagt på: 22. September 2005 11:10
REJSEARBEJDERE. DK Formand: Hans Erik Meyer Nørrebyvej 55, Løjt Kirkeby, 6200 Aabenraa Tel: 74 61 83 51, Mobil: 40 18 76 48 E-mail: h.e.meyer@post.tele.dk Kasserer: Thorkild Iversen. Surreroj 87 Bylderup-Bov. 6372 Tel: 7464 8448 Mobil: 4027 6529. E-Mail: th.iversen@post.tele.dk Hjemmeside: www. Rejsearbejdere.dk 7. September 2005 Til Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen Og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Ifølge mange artikler i Dagbladet Jydske Vestkysten og indslag i TV Syd ser det ud som at En lovgivning om registrering af Firmaer og østarbejdere er på høje tid. En helt Grotesk sag om et byggeri på Sønderbro 8 i Haderslev beviser det. Et stort antal af anmeldelser til Told og Skat samt Arbejdstilsynet, skulle være unødvendig Kan det være rigtig at man skal henvende sig til de stedlige myndigheder for kun at konstatere at Told og Skat i Haderslev ikke kendte til hvad man skulle kontrollere ( kendte ikke til de udsendte manualer). Og svaret var man kan jo ikke se hvornår de er rejst ind i landet på deres pas, et lignede svar om kontrollen af Pas og indrejse kom fra politiet. Det samme gentog sig da vi anmeldte det ulovligt opstillede stillads, og manglende sikkerheds foranstaltning til arbejdstilsynet den 29. august 2005 der skulle 3. henvendelser til og først efter 4. henvendelse den 30. august om morgnen blev Hans Erik Meyer formand i foreningen Rejsearbejdere.dk kontaktet af arbejdstilsynet, der kom ud, for at kunne konstatere at sikkerheden ikke var i orden og der blev nedlagt forbud mod at arbejde videre på taget i højden. Her var svaret at man havde sendt forbud og påbud til den danske firma på byggeriet da man mente de var ansvarlig og i øvrigt var det ikke let og rejse en sag over for de 6 fra Litauen der kaldet sig ”selvstændige.” eller udstationerede. En yderligere ting er at formanden for teknisk udvalg Erling Haugård (V) skal gå ud i medierne Dagbladet Jydske Vestkysten og TV Syd og udtale at han føler sig helt til grin, i det der ingen byggetilladelse er givet kan det være rigtig at man skal håndbringe en anmeldelse, om ulovligt byggeri til vicepolitikommissæren i Haderslev, som bygge og planchef Søren Kistorp har gjort. Ifølge artiklen i Jydske Vestkysten den 20 august er der sket sigtelse af byggelederen fra Vejle for indførelse af ulovlig arbejdskraft. Og bygherren Niels Jørgen Aggersen er blevet politianmeldt af Århus kommune for at fortsætte et byggeri uden tilladelse. Det ser ud som de lave bødetakster for sådanne lovbrud animere til dette. Ifølge 3F. Nyhedsbrev 1.september 2005 udtaler Bygningsgruppeformand Michael Rasmussen sig Om den manglende registrering og hvor skal man sende krav om en overenskomst, når man ikke ved hvor man skal sende den hen, man har for øjeblikket 12 sager liggende. Mener Beskæftigelsesministeren ikke 12 blokader på en gang der kan koste en ½ millioner kr. pr stk. for er meget, sagen Sønderbro 8 har været kendt et år i fagbevægelsen. Kopi til Skatteminister Kristian Jensen og Folketingets Skatteudvalg. Kopi af artikler i Jydske Vestkysten Kopi af artiklen 3F. Nyhedsbrev Kopi af artiklen TV Syd Med venlig hilsen Formand i foreningen Rejsearbejdere.dk Hans Erik Meyer Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 158 Offentligt
Skatteministeriet J.nr. 2004-231 - 0040 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 129- Forslag til Lov om ændring af visse skatte - og afgiftslove, arbejdsmarkedsfondsloven, opkrævningsloven og miljøbeskyttelsesloven (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 8 af 22. december 2004. Kristian Jensen /John Fuhrmann Spørgsmål 8: Vil ministeren yde lovteknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag om registrering af oplysninger om ansatte og ansættelsesbeviser i overensstemmelse med forslaget fra Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning. Svar: Det ligger ikke ganske klart, hvad forslaget fra Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning præcis indeholder. Det skal dog indledningsvis bemærkes, at det ikke er muligt, sådan som det forslås af Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning, at sammenskrive Beskæftigelsesministerie ts og Skatteministeriets respektive regler om indførelse af en ”logbog” over de ansatte. Nedenstående forslag til ændringsforslag vedrører derfor alene Skatteministeriets lovgivning. På baggrund af henvisningen til tysk lovgivning samt den foreslåede sammenskrivning af den foreslåede § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. (L 89) og den af Skatteministeriet foreslåede § 86 A i skattekontrolloven (L 129) forstår Skatteministeriet forslaget således, at Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning dels ønsker, at der skal lovfæstes en pligt for den udenlandske arbejdsgiver til at indberette en række personlige og ansættelsesmæssige oplysninger om den udstationerede, til told- og skattemyndighederne, herunder kopi af den udstationeredes ansættels eskontrakt samt ønsker, at logbogsforslaget også skal omfatte udstationerede. Det ligger ikke ganske klart, hvorvidt Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning forudsætter, at den ønskede indberetning skal foretages af den danske arbejdsgiver for hvem den udstationerede udfører arbejdet eller af den udstationeredes egen arbejdsgiver, dvs., den udenlandske arbejdsgiver. Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning har i logbogsforslaget indarbejdet et forslag til indberetning. Den foreslåede logbogsbe stemmelse retter sig mod den danske arbejdsgiver, mens de tyske regler om indberetning af oplysninger om den udstationerede retter sig mod den udstationeredes egen (udenlandske) arbejdsgiver. Det bemærkes i øvrigt, at de tyske regler alene vedrører bygge - og anlægsvirksomheder. Nedenstående udkast til lovforslag bygger på den antagelse, at Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning dels ønsker en udvidelse af de foreslåede regler om ”logbog”, dvs., den i L 129 foreslåede § 86 A om indførelse af en logbo g, således at den danske arbejdsgiver er forpligtet til at registrere de samme oplysninger om eventuelle udstationerede, der arbejder i virksomheden, som han er forpligtet til at registrere om egne (danske) ansatte samt en pligt for den udenlandske arbejdsgiver til at indberette en række personlige og ansættelsesmæssige oplysninger til ToldSkat om den eller de personer, som skal udstationeres i Danmark. Det forudsættes, at denne pligt skal gælde for alle udstationerede og ikke kun for udstationerede indenfor bygge- og anlægsbranchen. Et ændringsforslag, der omfatter en ændring af den foreslåede § 86 A (logbogen) i kildeskatteloven samt et forslag om en ny § 7 H i skattekontrolloven om indberetningspligt for udenlandske arbejdsgivere om ansatte, der udstationeres i Danmark, kunne lyde således: ”Til § 2 1. Nr. 4 affattes således: ”4. Efter § 7 G indsættes: ”§ 7 H. Virksomheder fra udlandet, der har indgået aftale med en dansk arbejdsgiver om udstationering af medarbejdere i Danmark, skal foretage indberetning som anført i stk. 2 til Told - og Skattemyndighederne. Stk. 2. Indberetning skal ske senest 8 inden den udstationerede påbegynder arbejdet for den danske arbejdsgiver. Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger og dokumenter: 1) Den udstationeredes navn, adresse og fødselsdato eller cpr.nr. 2) Udstationeringens begyndelsestidspunkt og varighed. 3) Den eller de aftalte arbejdssteder her i landet. 4) Kopi af den udstationeredes ansættelseskontrakt.” Til § 3 1. Nr. 7 affattes således: ”7. Efter § 86 indsættes: ” § 86 A. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig registrering af oplysninger om ansatte samt om personer, der udfører arbejde for virksomheden som udstationeret for en virksomhed i udlandet. De oplysninger som skal registreres, er de samme oplysninger, som direktøren for Arbejdsdirektoratet har fastsat med hjemmel i § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Stk. 2. Registreringer efter stk. 1, samt tilsvarende registreringer, der sker efter pålæg fra Arbejdsdirektoratet skal til enhver tid på begæring forevises de statslige told- og skattemyndigheder til brug for kontrollen efter denne lovs § 86.” Bemærkninger til ændringsforslaget: Med de foreslåede ændringer vil forslaget om regis trering af identitetsoplysninger og ansættelsesoplysninger i en logbog også komme til at omfatte personer, der ikke er ansat hos den pågældende arbejdsgiver, men som arbejder i virksomheden som udstationerede for en udenlandsk arbejdsgiver med hvem, den danske virksomhed har indgået en aftale. Med den foreslåede § 7 H i skattekontrolloven forpligtes virksomheder fra udlandet, der har indgået aftale med en dansk virksomhed om udstationering af medarbejdere i Danmark til at indberette disse til Told- og Skattemyndighederne. Disse ændringsforslag har til hensigt at lette kontrollen med antallet af udstationerede i Danmark, den skattemæssige kontrol af disse samt kontrollen af, hvorvidt de udstationerede opfylder betingelserne for lovligt ophold i Danmark.”. Når der ikke i L 129 er indeholdt et forslag som det ovenfor skitserede vedrørende udstationerede skyldes dette, at L 129 ikke tager sigte på kontrol af udstationerede. Skattemyndighedernes opgave er, at kontrollere om personer, der er udstationerede til Danmark er skattepligtige samt om den virksomhed, som de er ansat i, har ladet sig momsregistrere i Danmark. Der skal om skattemyndighedernes kontrol af udstationerede henvises til besvarelsen af spørgsmål 9. Skatteministeriet skal bemærke, at Rejsearbejd ere for Retfærdig Skattelovgivning har stillet et tilsvarende forslag i en henvendelse til beskæftigelsesministeren og Arbejdsmarkedsudvalget (L 89 - Bilag 6), som beskæftigelsesministeren har kommenteret i svar på spørgsmål 7. I svaret hedder det, at ”Problemerne med udstationerede medarbejdere fra de nye EU-lande er et af de problemer, vi følger tæt i kredsen af partier bag forliget om adgangen til det danske arbejdsmarked for arbejdstagere fra de nye EU-lande. Logbogsbestemmelsen i lovforslaget er ikke rettet mod udstationeringsproblemerne. Jeg finder derfor ikke behov for en ændring i logbogsbestemmelsen i L 89, som foreslået af Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning.”
Opdateret d. 22 Sep 2005
|