Vi tillader os hermed at henvende os til Jer og Jeres partier med vore synspunkter ved­rø­rende den nye skattelov (Lov nr. 955 af 20. december 1999, ændringer vedrørende skattefri rejsegodtgørelser, jubilæumsgratialer og arbejdsgiverbetalte ydelser til uddan­nelse.) der trådte i kraft den 1. 1. 2000.

Baggrunden for vores initiativ er at vore organisationer (fagbevægelsen) i forbindelse med vedtagelsen af den nye lov ikke har formået at få vore synspunkter imødekommet fra regeringen.

Vi har derfor set os nødsaget til selv at tage initiativ til at få vore synspunkter synliggjort.

Vi mener, at vi skal væk fra det begreb der hedder ”begrænsninger”, idet vi er af den op­fattelse, at omkostningerne er det samme, uanset længden af den midlertidige ar­bejds­plads, bl.a. fordi arbejds­giveren, iht. Hovedaftalen fra 1898, har ”Retten til at lede og for­dele arbejdet”, dvs. arbejdsgiveren bestemmer, hvornår rejsearbejderen skal sen­des til en anden arbejdsplads.

Ligeledes er det et fak­tum, efter vores opfattelse, at ”en midlertidig arbejdsplads” max. kan have den varighed som ar­bejdsgiveren har i entreprisen. Det samme er gældende ved kørselsgodtgørelse, hvor FDM netop påpeger at km. – prisen ved 30.000 km. er den samme som ved den 1. km.

Da vi som før nævnt ikke har nogle organisatoriske forpligtigelser og mener at loven mangler konsekvens, samt indeholder begrænsninger, henvender vi os nu til Jer.

Er det virkelig i Jeres interesse, med den skattepolitik der er vedtaget, at give det ende­lige dødsstød til rejsearbejderne, hvorved den mobile arbejds­kraft bliver formindsket yderligere fra foråret 2001, med ca. 25.000 nye arbejdsløse i resultat.

Vore kolleger og vi forstår det ikke.

Det undrer ikke os, for det er et resultat af den skattepolitik, der startede den 1. 1. 1994, hvor man afskaffede fradragene for de faktiske omkostninger for kørsel i egen bil.

Dette afholdt mange af vore kolleger fra at forsætte som rejsearbejdere.

Dette medførte at mange firmaer ansatte udenlandsk arbejdskraft bl.a. portugisere, englændere, rumænere og polakker, der som bekendt er skattefrie i Danmark.

Det er således en kendsgerning, at der vil blive brugt udenlandsk ar­bejdskraft for hver dansk rejsearbejder, der må melde sig ledig på grund af de mangelfulde arbejdsbetin­gel­ser.

Rejsearbejderne har simpelthen ikke råd til de ekstra udgifter, der endnu engang bliver dem pålagt.

Har Danmark råd til at miste den ekspertise, der ligger i denne mobile arbejdskraft?

Rejsearbejderer – hvoraf flertallet som bekendt kommer fra land områder med høj ar­bejds­løshed, hvor offentlig transport er på nulpunktet, er derfor henvist til privat trans­port – ofte med udgift til 2 biler, da arbejdet er forbundet med overnatninger.

Fjernelsen af det oprindelige fradrag – tilskud fra før 1994, medvirker til at man øger en høj arbejdsløshed i land områderne.

Land distrikterne affolkes – forretninger og skoler lukkes. Det bliver vanskeligere at op­ret­holde et skattegrundlag, der gør det muligt at give beboerne et rimeligt service ni­veau.

Hvorfor straffe de mennesker, der frivilligt søger arbejde langt fra hjemmet og familien, fremfor at gå arbejdsløse.

Det er ikke mirakler der skal til for at vende udviklingen – blot sund fornuft og viljen der­til.

På baggrund af skattereformens konsekvenser for lønmodtagere er det nok værd at stille et par spørgsmål til ministeren.

Reformen (1993) synes at indebære en omlægning af skatten så næsten al lønmodtager indkomst beskattes ved at personfradrag reduceres. Med samme indtægt vil lønmodtageren selvfølgelig gå væsentlig ned i realløn - Er det det, der er meningen ?

Hvor er kompensationen for det store reallønstab der bliver resultatet for mange rejsearbejdere ?

Hvilke forhold er det, der i denne lovs (ligningsloven) oprindelige begrundelse har ændret sig så radikalt i mellemtiden ? (argumentet for at belønne mobilitet)

Tror Folketinget at der vil blive mere eller mindre behov for mobil arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked?

Tror man at arbejdsgiverne er rede til (istand til) at kompensere ved at øge rejsebetalingen med noget der svarer til det, der mer-indbetales i skat? (konkurrenceevne - lønkamp)

I bemærkningerne til lovændringen fremgår det med stor tydelighed at nogen mener der sker en overkompensation til rejsemontører (generelt) og dermed sagt at andre arbejdergrupper må betale urimeligt mere i skat af samme grund.

Er det også Folketingets holdning at vigtige skattespørgsmål gennemføres ved misundelsesstrategi?

Er det Folketingets holdning, at det provenu der regnes med at komme ind ved denne lov skal give skattelettelser til andre på arbejdsmarkedet ?

Vil en tilpasning/hævelse af den faste logibetaling øge eller formindske km-tallet på de danske veje?

Hvad koster det at være udearbejder ?

Det er i høj grad i samfundets tjeneste, når folk pakker kufferten og drager ud for at jobbe.

Er det rimeligt at samfundet i den situation kun er rede til at yde skatte friholdelse for en 12 mdr. periode i Danmark og i udlandet ?

Fradrag derudover må der skaffes bilag på !

Tror Folketinget at der altid er et ledigt logi til leje der hvor man skal arbejde?

Hvis nogen (måske dem der aldrig har prøvet det) tror, at de reelle ekstraudgifter ved udearbejdet er begrænset til mad og logiudgifter, tager de helt fejl. De mangeartede sociale omkostninger er langt større, men svære at skaffe bilag på. Derfor skal der foreligge en væsentlig øget indtjening, hvis balancen skal holdes på lang sigt

Rejseudgifter, Telefon o.s.v.?

Ingen adgang til sport/klubliv

Det manglende sociale netværk ?

Rejsearbejderen betaler sin skat, men har ikke adgang til de kommunale tilbud!

Mange rejsearbejderer siger i dag at det er på tide at stoppe den arbejdsform, når den bliver økonomisk uacceptabel - Man kunne derfor spørge Folketinget: Hvorfor slagte hønen der lægger guldæg?

1. I bedes forklare os, hvorfor Staten har en 20.000 km. grænse med en sats på 2,66 kr./km og derefter en sats på    1,54 kr./km, når prisen ifølge FDM er 2,97 kr./km for alle km., beregnet udfra en mellemklasse bil og 30.000 km    årligt?(MOTOR nr.: 4/2000)

2. Vedrørende 12 måneders reglen, hvorfor varer midlertidigt arbejde kun 12 måneder for f.eks. kraftværker,    virksomheder, m.v., når man i anden sam­menhæng, f.eks. jernbaner, broer, gasledninger, m.v., ikke har no­gen    begrænsning?

3. Skal rejsearbejderne melde sig arbejdsløse efter de 12 må­neder, til for­del for hvem?

4. Midlertidige arbejdspladser varer jo som bekendt fra 1 dag til ca. 30 må­ne­der, er det hensigten at    rejsearbejderne, for at bevare arbejdet skal sælge hus og hjem efter 12 mdr.?

5. Regeringen forsøger vel ikke at straffe de rejsearbejderer, der frivilligt bru­ger op til 500 timer årligt af deres fritid i    egen bil, for at køre til deres midlertidige arbejdspladser?

Danske rejsearbejderer (specialister) er jo netop med til at højne mobiliteten og til at mindske de alvorlige flaskehalse på arbejdsmarkedet, som Folketinget advarer så kraf­tigt i mod.

Derfor må vi kræve:

1. De faktiske befordringsfradrag genindføres med satser, der er tilsva­rende de faktiske udgifter ifølge FDM.

2. Statens km satser udbetalt af firmaer skal gælde for alle km, også ud­over de første 20.000 km.

3. Logi satsen skal hæves til 300 kr./døgn.(Se vedlagte dokumen­tation på regneark efter oplysninger fra FDM og DCU)

4. Fortærings satsen skal være mindst 351,00 kr./døgn.(Nuværende sats)

5. Satsen for småfornødenheder ændres fra 25% til 30%

6. Kost beskatningen ved offshore arbejde fjernes

7. Eksportmedarbejder – reglen genindføres og satsen pristalsreguleres (Kr. 55,00 pr. døgn ved rejse i Vesteuropa)

8. Dobbeltbeskattingsloven for Skandinavien og Tyskland fjernes (Harmo-ni­seres med resten af EU)

9. 60 dages regelen fjernes

Statsministeren taler om et bredt forlig i forbindelse med den nye Finanslov.

Vi håber at ovenstående har vakt Jeres interesse og at I vil bruge det i forbindelse med et bredt finanslovs forlig, hvor I har mulighed for at sætte Jeres fingeraftryk på en acceptabel skatteaftale for rejsearbejderne.

Vi håber at høre fra Jer.

Med venlig hilsen
Karl Einer Guldborg
Formand