Rejsearbejdere.dk
MENU
REJSEARBEJDERE.DK
Vedr.: Forhøjelse af diætsatser i udlandet
Vi har i Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning fra vore medlemmer modtaget meddelelse om, at diætsatserne for udvalgte lande ikke står mål med de væsentlige le­veomkostninger, der er i forhold til Danmark.

I Tyskland, Sverige og Norge er priserne i den seneste tid steget så markant, at de nu­værende diætsatser ikke er dækkende for tre almindelige måltider mad i døgnet.

I Japan og det øvrige Fjernøsten er prisniveauet ligeledes steget så kraftigt, at det er ble­vet usædvanligt dyrt at leve her, hvorfor diætsatserne ikke er i stand til at dække de fakti­ske udgifter ved udstationering.

Hvis man ser på den høje kurs for det engelske pund og den amerikanske dollar, så gør samme problemstilling sig gældende i de lande, som følger disse kurser.

Rejsearbejderne kan således heller ikke her få dækket deres faktiske udgifter, idet diæt­satserne er afregnet i danske kroner og købekraften derved bliver væsentlig forringet.

Vi skal derfor fra Foreningens side opfordre til, at Ligningsrådet, Told- & Skattestyrelsen på baggrund af nævnte problemstillinger, analyserer udgifts niveauet, således at rejsear­bejderne kan få udbetalt skattefri diæter, som svarer til de faktiske udgifter i det pågæl­dende land.

Med venlig hilsen
Karl Einer Guldborg
Opdateret d. 28 Mar 2005
© Rejsearbejdere.dk 2024