Rejsearbejdere.dk
MENU
REJSEARBEJDERE.DK
En fortælling fra det virkelige liv
Arbejdede sig ud af retten til efterløn

Den 14. september 1997 fyldte Edward Frans Cieslak 60 år. Som ledig på daværende tidspunkt over­vejede Frans at gå på efterløn, men da et jobtilbud i Landskrona tilbød sig, valgte Frans arbejdet. Derved fortabte han retten til 7 års efterløn.

Frans Cieslak er en rigtig dansker. Adressen er Haveforeningen Engvang på Amager. Og som en rigtig dansker kan Frans naturligvis finder rødder tilbage i sin slægt, som går udenlands. Men fødestedet er Lol­land. Et par generationer tidligere kan slægten følges til den anden side Østersøen – til Polen. Efter endt skolegang i Rødby og efter dansk militærtjeneste følger et langt liv som skibsbygger på en række forskellige værfter i Danmark, Sverige og Frankrig.

"Arbejdede for udenlandsk arbejdsgiver i Danmark"

I 50’erne tog Frans til Sverige, hvor han arbejdede på forskellige svenske værfter (Kockums bl.a.) for det svenske firma Feab. Feab sendte i 70’erne og 80’erne Frans rundt på andre europæiske værfter – bl.a. Lindø, B&W og Nakskov Skibsværft. I disse år er Frans A-kasseforsikret i Sverige – også i perioderne med arbejde i Danmark. Kun i et par år i begyndelsen af 70’erne, er Frans A-kasseforsikret i Danmark p.g.a. dansk arbejdsgiver. Dette er i forhold til denne fortælling forhistorie og sagen uvedkommende, men det illu­strerer efterhånden ”et normalt arbejdsliv” i et samfund, hvor nationalgrænsen sjældent ligger mere end max. 2 timers bilkørsel borte.

"Dansk arbejdsgiver fra 1988"

Fra 1. januar 1988 er Frans A-kasseforsikret i Danmark, idet arbejdsgiveren nu hedder B&W Skibsværft. Her arbejder Frans frem til værftets lukning i foråret 1996. Efter et halvt års ledighed får Frans i oktober samme år arbejde som skibsbygger på værftet i Landskrona. A-kasseforholdet er nu i 4 måneder igen svensk frem til 1. marts 1997, hvor Frans er tilbage i København som ledig og med ret til danske dagpenge. Alderen er 59 ½ år. Uddannelsen er skibsbygger i et erhvervsområde, som ikke længere efterspørger skibs­byggere.

"Ret til dansk efterløn som 60 årig"

I denne situation overvejer Frans at gå på efterløn som 60-årig, hvis det ellers er muligt. Og det er det. I Frans tilfælde skal han på sin 60 års fødselsdag den 14. september 1997 opfylde et A-kasse anciennitets krav på 10 års medlemskab inden for de sidste 15 år med uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992. Til opfyldelse af anciennitetskravet på de 10 år må der højst medregnes 5 år optjent i et andet EØS-land. På sin 60 års fødselsdag har Frans ca. 9 ½ års dansk A-kasseforsikring bag sig, så han må medregne et halvt år fra tiden i Sverige. Det er ikke noget problem.

"Anciennitetskrav og beskæftigelseskrav"

Men da anciennitetskravet ikke er opfyldt alene på grundlag af en dansk forsikringsperiode, skal Frans yder­ligere opfylde et beskæftigelseskrav, som siger, at i 52 uger inden for de sidste 3 år skal arbejdet være ud­ført i Danmark eller for en dansk arbejdsgiver i udlandet. Den 14. september 1997 opfylder Frans dette krav, idet han fra den 14. september 1994 og mere end 52 uger frem arbejder på B&W Skibsværft. Forude ligger retten til 7 års efterløn svarende til ca. 1 million skattefinansierede kroner.

Skibsbygger Frans Cieslak. – Jeg er ikke blot skuffet over, at jeg er blevet nægtet efterløn. Jeg er også uforstående over for, hvad vi skal med den bro, hvis man bliver straffet for at tage over på den anden side for at arbejde. Som skibsbygger var der i ’97 intet arbejde til mig. Men 20 km. fra København var der arbejde. Så det tog jeg – og blev straffet. Havde jeg valgt blot at hæve ”støt­ten”, så var jeg i dag på efterløn. Nu skal jeg i en alder af 62 år skaffe mig 1924 danske arbejdstimer - ellers venter bistanden for­ude. Og det er efter mere end 40 års A-kassemedlemskab og en ledighed, som først ramte mig som 58 årig. Og jeg har arbejdet lige siden jeg var 16. Det er bare bittert!

(Frans Cieslak fandt i november 1999 dansk arbejde, og samler nu timer sammen til at genvinde retten til ”dansk” efterløn).

"Lykketoft vil gerne spare penge, og Frans vil gerne arbejde"

Men som Frans Cieslak udtrykker det over for 1’eren, så havde ”jeg fortsat arbejdsiver i mig, så da muligheden for igen at få job på værftet i Landskrona dukkede op, tog jeg imod det umiddelbart efter min 60 års fødselsdag. Jeg ville så udskyde min overgang til efterløn et stykke tid, og jeg anede overhovedet ikke uråd, da jeg begyndte arbejdet i Landskrona”. Godt et års tid efter er arbejdet slut i Landskrona. Frans vender hjem og anmoder om at gå på efterløn den 1. marts 1999 – i en alder af 61 ½ år. Frans får afslag i sin A-kasse og anker sagen til Direktoratet for Arbejdsløs­hedsforsikring. Anken afvises. Beskæftigelses-kravet er ikke længere opfyldt.

"Arbejdede sig ud af efterlønsretten"

I begrundelsen for afvisningen står der bl.a. ”Efter A-kassens opfattelse kunne De den 1. oktober 1997 være gået på efterløn, men i stedet valgte De at arbejde og ”voksede” derved ud af efterlønsretten på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet ved arbejde i Danmark”.

Udgivet med tilladelse fra COI
Opdateret d. 28 Mar 2005
© Rejsearbejdere.dk 2024