Cirkulære om skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter, gældende fra 1. januar 20011)

I medfør af ligningslovens § 9, stk. 4 - 6, og § 9 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, som ændret ved lov nr. 1300 af 20. december 2000, samt det af Ligningsrådet for 2001 fastsatte tillæg til satsen for rejse­godtgørelse for kost og småfornødenheder, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 2, pkt.1, gælder nedenstående regler og satser for skattefri rejsegodtgørelse fra og med den 1. januar 2001.

Det bemærkes, at ovennævnte ændring af ligningsloven af 20. december 2000 har medført, at registrerede erhvervsfiskere fra og med 1. januar 2001 kan anvende rejsereglerne, hvis de ikke i samme indkomstår har valgt at tage fradrag efter ligningslovens § 9 G, jf. nedenstående pkt. 1.3.3. og 4.4.4., og at selvstændigt erhvervsdrivende - ligeledes fra og med 1. januar 2001- kan tage fradrag med standardsatserne også ved rejse i Danmark, jf. nedenstående pkt. 5.

1. Betingelser for udbetaling af skattefri godtgørelse for udgifter ved rejse.

1.1. Rejse:

Der kan udbetales skattefri godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor lønmodtageren midlertidigt er ansat direkte på den pågældende ar­bejdsplads.

Der kan endvidere udbetales skattefri godtgørelse for rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi arbejdsgi­veren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejds­plads, når dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

1.2. Tidsbegrænsning for udbetaling af skattefri godtgørelse:

1.2.1. Der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse, når der arbejdes på et midlertidigt arbejdssted. Ved udbeta­ling af skattefri godtgørelse for udgifter til kost og småfornødenheder kan et arbejdssted højst anses for midler­tidigt i de første 12 måneder.

Tidsbegrænsningen på 12 måneder gælder dog ikke, når arbejdsstedet i takt med arbejdets udførelse eller fær­diggørelse flyttes over en strækning på mindst 8 km.

En ny 12 måneders periode påbegyndes, når der foretages et arbejdsstedsskifte.

1.2.1.1. Et arbejdsstedsskifte anses for foretaget:

1.2.1.1.1. Når der for samme arbejdsgiver i samme arbejdsprojekt skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere arbejdsplads.

1.2.1.1.2. Når der for samme arbejdsgiver skiftes til et andet arbejdsprojekt.

1.2.1.1.3. Ved arbejdsgiverskifte, selvom der arbejdes i samme arbejdsprojekt.

1.2.1.2. Der påbegyndes en ny 12 måneders periode ved tilbagevenden til et tidligere, midlertidigt arbejdssted.

Hvis tilbagevenden til det tidligere, midlertidige arbejdssted ikke var upåregnelig, er det dog en betingelse, at der er forløbet 20 arbejdsdage, siden lønmodtageren sidst arbejdede på det tidligere arbejdssted.

1.3. Skattefri godtgørelse kan dog ikke udbetales:

1.3.1. For rejser under 24 timer.

1.3.2. For rejser uden overnatning.

1.3.3. Til personer, som kan anvende ligningslovens § 33 C (personer på skibe omfattet af D.I.S.) eller sø­mandsfradragsloven.

Til personer, som modtager ydelser efter ligningslovens § 7, r, (ansatte udsendt af den danske stat) eller § 31, stk. 4, (ansatte under uddannelse m.v., der er omfattet af andre, tilsvarende regler).

Til personer (registrerede erhvervsfiskere), som for et indkomstår har valgt at tage fradrag efter ligningslovens § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår.

1.3.4. Til dækning af kost hvis arbejdsgiveren helt eller delvis har dækket denne som udlæg efter regning. Hvis morgenmad er inkluderet i logiudgifter, som betales af arbejdsgiveren, anses morgenmaden ikke for dækket som udlæg efter regning.

1.3.5. Til dækning af logi, hvis arbejdsgiveren helt eller delvis har dækket udgifterne hertil som udlæg efter regning eller har stillet frit logi til rådighed.

1.3.5.1. Til dækning af logi, når lønmodtageren i sit hverv medvirker til transport af varer eller personer, gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer), arbejder på luftfartøjer eller i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster.

1.3.6. Hvis godtgørelsen udbetales med højere beløb end de i pkt. 2 anførte satser. Hele beløbet anses i så fald for personlig indkomst, og i stedet kan der foretages fradrag i den skattepligtige indkomst, se pkt. 4.1.1. og pkt. 4.3.1.

Dette gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren har anset det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

1.3.7. Hvis godtgørelsen modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres i overensstemmelse med den udbetalte rejsegodtgørelse.

2. Maksimale rejsegodtgørelser.

2.1. Lønmodtagere generelt.

2.1.2. Danmark og udlandet:

2.1.2.1. Ved rejse med overnatning kan der til kost og småfornødenheder udbetales 363 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.

2.1.2.1.1. Ligningsrådet har forhøjet satsen for kost og småfornødenheder, jf. pkt. 2.1.2.1., ved rejse med over­natning i Japan med 114 kr. til 477 kr., jf. ligningslovens § 9 A, stk. 2, pkt. 1.

For tilsluttende rejsedag i Japan kan der pr. påbegyndt time udbetales 1/24 af 477 kr.

2.1.2.2. Ved rejse med overnatning kan der til logi udbetales 156 kr. pr. døgn.

2.2. Turistchauffører.

2.2.1. Danmark:

Ved rejse med overnatning kan der til kost og småfornødenheder udbetales 75 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.

2.2.2. Udlandet:

Ved rejse med overnatning kan der til kost og småfornødenheder udbetales 150 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.

2.3. 25% til småfornødenheder.

Dækker arbejdsgiveren lønmodtagerens rejseudgifter efter regning, kan der uanset pkt. 1.3.4. udbetales et skat­tefrit beløb på indtil 25% af standardsatsen for kostudgifter, jf. pkt. 2.1.2.1. og 2.1.2.1.1. De 25% af satsen be­regnes for den samlede rejse, dvs. også for evt. påbegyndte timer på en tilsluttende rejsedag.

3. Reduktion af satserne.

3.1. Hvis der stilles fri kost til rådighed for lønmodtageren, sker der reduktion i godtgørelsen.

Satserne for godtgørelse af udgifter til kost og småfornødenheder reduceres med henholdsvis 15%, 30% og 30% for fri morgenmad, fri frokost og fri middag.

Uanset reduktionen for fri kost kan arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til småfornødenheder udbe­tale et beløb på indtil 25% af standardsatsen for kostudgifter, jf. pkt. 2.1.2.1. og 2.1.2.1.1. De 25% af satsen beregnes for den samlede rejse, dvs. også for evt. påbegyndte timer på en tilsluttende rejsedag.

4. Betingelser for fradrag.

4.1. Differencefradrag.

4.1.1. Hvis betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, men udbetaling ikke er sket eller er sket med lavere beløb end de satser, der gælder for den pågældende lønmodtager, jf. pkt. 2., kan lønmodtageren uden dokumentation for de faktiske udgifter foretage fradrag i den skattepligtige indkomst for differencen.

4.2. 25%-fradrag.

4.2.1. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens rejseudgifter efter regning, kan lønmodtageren ved ind­komstopgørelsen fradrage udgifter til småfornødenheder med 25% af standardsatsen for kostudgifter, jf. pkt. 2.1.2.1. og 2.1.2.1.1. De 25% af satsen beregnes for den samlede rejse, dvs. også for evt. påbegyndte timer på en tilsluttende rejsedag, jf. pkt. 2.3.

Tilsvarende gælder for den lønmodtager, der alene har modtaget fri kost på en rejse (og ingen skattefri godtgø­relse).

4.3. Fradrag for dokumenterede udgifter.

4.3.1. Hvis betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, men udbetaling heraf ikke er sket, kan løn­modtageren foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med de dokumenterede, faktiske rejseudgifter.

4.3.2. Hvis de faktiske rejseudgifter overstiger den udbetalte skattefri rejsegodtgørelse, kan lønmodtageren fo­retage fradrag i den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de dokumenterede, faktiske udgifter over­stiger den modtagne rejsegodtgørelse.

4.4. Fradrag efter pkt. 4.1., pkt. 4.2. eller pkt. 4.3. kan kun foretages i det omfang, det sammen med andre ud­gifter, der er forbundet med det indtægtsgivende arbejde, overstiger 4.400 kr., jf. ligningslovens § 9, stk. 1.

4.4.1. Fradrag efter pkt. 4.1., pkt. 4.2. eller pkt. 4.3. kan, sammen med andre fradrag der vedrører indkomster­hvervelsen i udlandet, ikke overstige den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomst­opgørelse.

4.4.2. Fradrag for de faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug.

4.4.3. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler m.v., der anvendes i forbindelse med logiet, når der foretages fradrag med satsen for logi, eller der modtages skattefri logigodtgø­relse.

4.4.4. Personer, som kan anvende ligningslovens § 33 C (personer på skibe omfattet af D.I.S.) eller sømands­fradragsloven, personer, som modtager ydelser efter ligningslovens § 7, r, (ansatte udsendt af den danske stat) eller § 31, stk. 4, (ansatte under uddannelse m.v.), personer, som aftjener værnepligt, og frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, samt personer (registrerede erhvervsfiskere), som for et indkomstår har valgt at tage fradrag efter ligningslovens § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår, kan ikke fore­tage standardfradrag for rejseudgifter efter pkt. 4.1., pkt. 4.2. eller pkt. 4.3.2.

5. Selvstændigt erhvervsdrivende.

5.1. Selvstændigt erhvervsdrivende kan ved rejse, jf. pkt. 1.1., i stedet for fradrag for de dokumenterede, fakti­ske rejseudgifter foretage fradrag med de under pkt. 2.1., eller pkt. 2.2. nævnte satser, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 8.

Fradraget kan foretages med de satser, der gælder for godtgørelse til lønmodtagere i de pågældende erhverv.

Selvstændigt erhvervsdrivende er også omfattet af reglerne om reduktion for fri kost på rejsen, jf. pkt. 3.

6. Medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

6.1. Reglerne i pkt.1. - pkt.3. incl. kan også anvendes af medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, ud­valg, kommissioner, råd og lignende, hvad enten de er ulønnede eller aflønnes med et vederlag, der er A-ind­komst.

Reglerne i pkt. 4. kan desuden anvendes af lønnede medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, hvis vederlag er A-indkomst.

7. Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 2001. Samtidig ophæves TSS-cirkulære 1999-45 (ikke offentliggjort i Ministerialtidende).

Told- og Skattestyrelsen, den 20. december 2000