Rejsearbejdere.dk
MENU
REJSEARBEJDERE.DK
Nyhedsbrev 18/12/04
Vi er nu på vej til et nytårsskifte, 2005, på den baggrund vil vi orientere medlemmerne om en del af de sager, vi har beskæftiget os med i 2004, samt de resultater der er opnået.

Efter den fælles deputationen den 14-04-2004 med I/A gruppens eksportchauffører og Rejsearbejderne til foretræde i Folketinget arbejdsmarkedsudvalget. Samtidig havde Bent Bøgsted, DF, bedt folketingets Arbejdsmarkedsudvalg indkalde Beskæftigelsesministeren til åben samråd om Østaftalen på foranledning af Rejsearbejdernes henvendelser.

Vi vil ikke finde os i, igen at se et politisk flertal i det danske folketing, springe over hvor gærdet er lavest, i sted for at sikker, at der som minimum er de løn og arbejdsforhold, for det lokale område der er gældende, det være sig i transport - bygge og anlægssektoren – skovbrug – landbrug - gartneri – hotel og restaurationsbranchen mv.

Ellers er det jo folketinget, der via lovgivningen bevist forårsager socialdumpning og sort arbejde i dette land, ved folketingets manglende stillingtagen på det her område.

Omkring den manglende sikkerhed for, at de nye EU-Lande skulle smadre den danske arbejdsmarkedsmodel med arbejdere, som arbejde til underbetaling. Rejsearbejderne kunne her dokumentere, at et stilladsfirma fra Tyskland der arbejde på Århus Nord forbrænding udleverede lønsedler fra en almindelig lommebog til medarbejderne. På en normal lønseddel i Tyskland er der 14 pkt.?

Efter mange henvendelser hen over året til beskæftigelsesministeren og folketingets arbejdsmarkedsudvalg om, at det ikke skal være fagforeninger, der skal arbejde gratis som lønpoliti her i landet for staten. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen svarede hver gang, at det er fagforeningens opgave at opnå overenskomst ved blokade for løn og arbejdsforhold.

Efter dette svar, valgte rejsearbejderne at indbringe Danmark for Europa-kommissionen, da vi ikke mener beskæftigelsesministeren er kom med et korrekt svar i et § 20 spørgsmål stillet i folketinget til Bent Bøgsted. Danmark har lov til at vedtage nationale foranstaltninger som andre lande i EU.

Rejsearbejderne har nu fået svar tilbage, at brevet er sendt videre til generaldirektoratet for beskæftigelse og sociale anliggender og arbejdsforhold i Bruxelles, der pt. undersøger sagen.

Rejsearbejderne har i mange henvendelser bedt om en lovgivning om illegal arbejde, det ser nu ud til, at folketinget strammer op på det område med 2 lovforslag L.129 fra Skatteministeren og lovforslag L.89 fra beskæftigelsesministeren. Rejsearbejderne vil følge op på sagen og komme med en kommentar.

Vi har også skrevet til beskæftigelsesministeren i foråret, om en stilladsuddannelse og inddækning af råhuse og der blev lovet os, at der ville blive udarbejdet en ny bekendtgørelse vedrørende stilladsuddannelse. Den var klar 24-7-2004. Fra 14. juli 2006 arbejder man ulovligt, hvis man sætter systemstilladser over 3 meters højde uden et 3 ugers stilladskursus.

Der er kommet en ny vejledning vedrørende inddækning af stilladser og råhuse fra arbejdstilsynet, den lå klar 2. november i 2004. Det her skulle gerne forbedre sikkerhed og sundhed på byggepladserne. For at markere at den nye vejledning om inddækning var udsendt, var formand Jens Jørgensen i Nordjylland og næstformand Hans Erik Meyer Sydjylland for at kontrollere at vejledningen blev overholdt.

Der var en del steder hvor firmaerne ikke overholdet vejledningen. Derfor tog vi kontakt til Teknisk konsulent ved arbejdstilsynet Jørgen F. Andersen i København, for at få arbejdstilsynet til at rykke ud. Samtidig fik vi medierne til at sætte fokus på inddækning af stilladser på byggepladserne. Vi har rettet henvendelse til beskæftigelses-ministeren vedrørende arbejdstilsynets manglende tilsyn på byggepladserne.

Vi har igen retter op til flere henvendelser Erhvervs og Økonomiminister Bendt Bendtsen, der også er Boligminister og til Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, vedrørende den alt for store sæsonledighed i bygge - anlægssektoren. Bendt Bendtsen har lovet at der bliver udarbejdet en analyse, hvor i Rejsearbejdernes henvendelser med bilag indgår.

Det har nu ført til at Erhvervs og Boligstyrelsen har udarbejdet en rapport, der forligger medio december. Med forslag til hvorledes sæsonledigheden kan / skal udjævnes. Det vil betyde en ændring af den gamle lov om vinterbekendtgørelsen. Så Bygherren og Entreprenøren eks. vis får ansvaret for, at arbejdet skal fortsætte i vinter perioden.

Dansk Metal har sammen med Dansk El-forbund og SiD vundet en sejr om beskatning af diæter for 126 medarbejdere i Banedanmark - heraf 27 medlemmer af Dansk Metal.

Medlemmer af Dansk Jernbaneforbund og HK bliver omfattet af den voldgiftssag, som Statsansattes Kartel har ført for de tre andre forbund. Tilsammen får de medlemmer af forbundene, som er omfattet af sagen, cirka 80 millioner kroner tilbage, som kompensation for indbetalt skat.

Kendelsen betyder, at de ansatte skal have fuld lønkompensation for de restskatter for 1999-2002 de er blevet påført, som følge af ligningsmyndighedernes ændrede praksis vedrørende beskatning af skattefri diæter.

Fra Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning skal der lyde et stort TILLYKKE, med den vundne voldgiftsag til de faglige organisationer og ikke mindst Dansk Jernbaneforbund og Statsansattes Kartel. Godt gået må vi sige. Vi tror på at denne voldgiftkendelse kan få en afgørende og positiv betydning for alle Rejsearbejdere i Danmark.

De ny satser der er gældende for 2005, logi 175 kr. pr. døgn. Kost og småfornødenheder 408 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag 17 kr. til småfornødenheder udgør 25 % pr. døgn af 408 kr.102 kr. PS. Småfornødenheder kan udbetales skattefrit når du lever efter godkendt regning.

Kilometergodtgørelse efter statens takster 2005, kørsel til og med 20.000 km årligt 3,10 kr. pr. km kørsel udover 20.000 km årligt 1,68 kr. pr. km.

Bestyrelsen ønsker alle vore medlemmer og familier en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. En stor tak for den interesse og opbakning, input i har givet bestyrelsen det lover godt for de kommende år.

En glædelig jul samt et godt nytår skal der også lyde her fra til de faglige Organisationer - Politikerne på Christiansborg. Det er fællesskab og sammen hold der gør Danmark til et land, der er vær at og leve i.

De bedste hilsner.

På bestyrelsen vegne. Jens Jørgensen.
Opdateret d. 27 Mar 2005
© Rejsearbejdere.dk 2024