Rejsearbejdere.dk
MENU
REJSEARBEJDERE.DK
Ritzau/Urban 1-2 september Billig tysk arbejdskraft på banen
RITZAU, 1. SEPTEMBER

Billig tysk arbejdskraft på banen København, torsdag
/ritzau/ Tyske banearbejdere underbyder dansk arbejdskraft ved renovering for statens penge.

Hans Erik Meyer, der er formand for Foreningen af Rejsearbejdere i Danmark, er stærkt forarget over,
at tyske banearbejdere hos firmaet Spizke Scandinavia A/S arbejder i Danmark efter tysk overenskomst,
der er langt billigere end den overenskomst, danske banearbejdere arbejder efter.
Spizke er i gang med at lægge nye skinner mellem Herning og Give, der er en ordre til 70 mio. kr.,
oplyser Hans Erik Meyer.
- Det er forargeligt at fyre danske banearbejdere og betale dagpenge og rådighedspenge til
tjenestemænd for i stedet at hyre tyske arbejdere til en langt lavere betaling, siger Hans Erik Meyer.
Han mener, at Banedanmark i sit udbudsmateriale burde have forlangt, at arbejdet skulle udføres i
overensstemmelse med gældende danske overenskomster.
- Vi har i dag torsdag skrevet til transport- og energiminister Flemming Hansen (K) og gjort ham
opmærksom på problemet. Spizke Scandinavia A/S hyrer folk ind fra Tyskland, der får 10 til 11 euro i
timen (75-80 kr.). Det er konkurrence på ulige vilkår, siger Hans Erik Meyer.

/ritzau/ 011420 CET SEP 05
Opdateret d. 02 Sep 2005
© Rejsearbejdere.dk 2018