Rejsearbejdere.dk
MENU
REJSEARBEJDERE.DK
Nyhedsbrev - Sønderholm 20. april 2003
Ved det afholdte ordinære repræsentantskabsmøde den 28. marts i Skanderborg kom formanden i sin beretning ind på arbejdsløsheden globalt set / lokalt.

Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning har igennem de sidste år kunne se, at verdensøkonomien har haft det dårligt, især i U.S.A og Tyskland, som har været præget af stor arbejdsløshed bort set fra fjern østen hvor beskæftigelsen er hastig stigende.

Virksomhedslukninger og konkurser, alt sammen skreget ud i dagspressen, på grund af den store tragedie den 11 september 2001, alle ved det ikke holder en meter, for konjunkturnedgangen - afmatningen var startet et par år før den 11. september sammen med opsvinget og udflagning til fjern østen.

Der er aldrig en, der har talt om de af vore arbejdspladser, der flyttes til udlandet, ja selv det danske flag bliver lavet i billiglande, eks. vis østen.

Der laves i disse år alle krumspring, - med lovlige og ulovlige midler for at få fat i billig arbejdskraft, og hvor højfinansen dækker sig ind under tragedien den 11. september. Det er simpelthen urimeligt.

I Danmark har vi i den senere tid oplevet, at eks. vis Tyskland har indført et 60 kr. løntilskud pr. time til tyskere, der har været arbejdsløse i 3 mdr. eller mere. Det er gældende ved arbejdsopgaver i ind og udland, det kalder vi for konkurrenceforvridning så det basker, det må og skal der sættes en stopper for, såvel i Danmark, i EU. og globalt set.

Vi ser noget af det samme der er sket i Frederikshavn, hvor vi støder på billige polske malere, der arbejder for en norsk redder. Til trods for den store arbejdsløshed der er blandt malere i Danmark.

Langturschauffører oplever det i form af billig østeuropæiske chauffører, der kører i Danmark for danske vognmænd. Ja selv hårde stoffer er ingen hindring, bare der er penge i skidtet.

Derfor må der en klar lovændring til, på de her områder, som giver eksempel. vis fremmedpolitiet, lokale myndigheder og Fagforeningerne større beføjelser til opsøgning, og kompetence til at gribe ind, over for de ulovligheder der her er tale om, det må og skal stoppes.

Igen viste foreningen sin berettigelse med at være foran i granskning af EU love og regler, Det var foreningens næstformand Hans Erik Meyer fra Løjt Kirkeby i Sønderjylland der sammen med Tv.2 - DR.1og TV. Syd viste problemstillingen med billig arbejdskraft sydfra eks.vis Tyskland.

Efter udsendelsen lovede Henrik Dam Kristensen at tage kontakt til EU dagen efter. Kristian Rovsing er ved og undersøge sagen igennem EU's advokater der vil føre sagen ved EUs domstolen for konkurrenceforvridning i EU / globalt.

Vi har rettet henvendelse til Folketinges Arbejdsmarkedsudvalg om foretræde i et 15 siders oplæg der er omdelt til udvalgets medlemmer, stedfortræder og suppleanter med løsningsforslag. Rejsearbejderne vil ved foretræde være repræsenteret med formand Jens Jørgensen, næstformand Hans Erik Meyer og bestyrelsesmedlem Ole Prüsse.

Der er rettet henvendelse til Folketinges Skatteudvalg om foretræde, omhandlende 8 pkt.
1. Kostsatsen for Japan.
2. Ligningsloven ( småfornødenheder / Japan ).
3. De faktiske udgifter ved at bo i egen campingvogn 2003.
4. Dokumentationskrav ved rejsearbejde / kilometerpenge.
5. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
6. Det årlige provenu tab som følge af ligningsloven § 9.
7. Det årlige provenu tab ved udlæg efter regning kontra ligningsloven § 9.
8. Beskatning af kilometerpenge efter 60 dage. ( 24 mdr.).

Formand og næstformand tager til foretræde i skatteudvalget.

Foreningen har flere gange i år 2002 været på Christiansborg til foretræde og møder i Folketingest Skatteudvalg, - Arbejdsmarkedsudvalg - Boligudvalg - og Boligudvalgets Høring i Landstingssalen i forbindelse med byggeriets kvalitet, effektivitet og udvikling.

Under indkommende forslag - blev der vedtaget en kontingent forhøjelse på 50 kr. med virkning fra kontingentåret 2004 der herefter pristalsreguleres fra 2005.

Det er Bestyrelsens klare opfattelse, at får vi ikke ændret på de ovennævnte regler, så de globale virksomheder i Danmark og EU viser et større ansvar for det enkelte samfund, og beskæftigelsen af befolkningen inden for de eksporterne erhverv, så kan det gå grueligt galt.

Spørgsmålet er, hvem de egentlig konkurrerer med, ud over dem selv fra billigelande til Europa. Der mistes købekraft og levestandarden forringes - til gavn for hvem?, - må vi spørge os selv om.

Sidste nyt Der er kommet svar fra Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen vedrørende vores henvendelse omkring en Vinterbygge bonuskasse/ sæsonudjævningskasse.

Resume af svaret Regeringen følger løbende udviklingen inden for kort tids ledigheden som i høj grad også kendertegner byggebranchen. Ministeren er betænkelig ved vores forslag, men har noteret sig foreningens forslag og vil lade dem indgå i hans overvejelse om eventuelle fremtidige ændringer.

Det er NU der skal handles. Sæson ledigheden for årets første måneder slog alle rekorder i byggebranchen Murerfaget har en ledighed næsten som i 1930, i nogle egne langt over 30%.- for SID Bygge og Anlæg er næsten hver 4 uden arbejde.

Men heller ikke TIB - Malere - Blik og Rør, El forbundet eller Metal havde bedre tal at fremvise.

Vi kan derfor ikke nikke genkendende til Politikers skrigen efter mangel på arbejdskraft - Kan du?

Med venlig hilsen
P. B. V.
Jens Jørgensen
Opdateret d. 27 Mar 2005
© Rejsearbejdere.dk 2018