Rejsearbejdere.dk
MENU
REJSEARBEJDERE.DK
En styrket politimæssig indsats mod illegal arbejdskraft
Justitsministeriet

21.10.2003
Regeringen iværksætter nu en række initiativer med henblik på at styrke den politimæssige indsats mod illegal arbejdskraft.
Fungerende justitsminister Brian Mikkelsen udtaler:
”Regeringen lægger stor vægt på, at det ikke kan betale sig at benytte illegal arbejdskraft eller at tage illegalt arbejde. Regeringen iværksætter nu en række initiativer, der har til formål at styrke den politimæssige indsats på området.

Initiativerne skal være med til at sikre en mere effektiv og ensartet efterforskning og strafforfølgning i sager om illegal arbejdskraft. Samtidig skal de nye tiltag fremme samarbejdet mellem politiet og relevante myndigheder og organisationer, såvel lokalt som regionalt.

Initiativerne er blevet til i et frugtbart samarbejde mellem politi og anklagemyndighed og relevante myndigheder og organisationer, og jeg er sikker på, at iværksættelsen af disse initiativer vil indebære en væsentlig styrkelse af indsatsen mod illegal arbejdskraft”.
Til baggrund:
Initiativerne, der er led i opfølgningen på folketingsvedtagelse V 51 af 20. februar 2003, omfatter tiltag, der skal effektivisere og ensarte sagsbehandlingen i forbindelse med efterforskning af sager om illegal arbejdskraft.

Herudover drejer det sig om initiativer, der sigter mod at fremme samarbejdet mellem politi og anklagemyndighed og relevante myndigheder og organisationer med henblik på at sikre det fornødne overblik over og koordinering af indsatsen på området.
Endvidere indgår initiativer vedrørende overvågning af indsatsen og udviklingen på området samt ressourcestøtte til politikredsene i forbindelse med planlagte, større målrettede indsatser mod illegal arbejdskraft.
Initiativerne omfatter:

Etablering af regionale netværk samt kontaktpersonsordning med henblik på bekæmpelse af illegal arbejdskraft.
Justitsministeriet har ved cirkulæreskrivelse af dags dato anmodet landets politimestre om, at der i 14 regioner etableres netværk bestående af de øverste ledelsesrepræsentanter for fagforeninger, arbejdsgivere, politi og andre relevante offentlige myndigheder.

De regionale netværk får bl.a. til opgave at skabe klarhed over situationen for så vidt angår illegal arbejdskraft samt drøfte nye tiltag på området. Herudover har Justitsministeriet anmodet om, at der etableres en kontaktpersonsordning mellem de deltagende myndigheder og organisationer med henblik på at sikre, at der løbende og uformelt kan etableres kontakt mellem parterne.
Kontaktpersonerne vil bl.a. have til opgave at være bindeled mellem parterne i tilfælde af, at der opstår behov for uddybning af afgørelser, dispositioner mv. (Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 21. oktober 2003 bilagt Rigspolitichefens oplæg af 30. september 2003).

Iværksættelse af en landsdækkende politimæssig overvågning af illegal udenlandsk arbejdskraft samt mulighed for ressourcemæssig støtte ved indsatser mod illegal arbejdskraft.
Rigspolitichefen har i dag bedt landets politimestre om at indberette sager om illegalt arbejde til Rigspolitichefen bl.a. til brug for udarbejdelse af statistik med henblik på at sikre et samlet overblik over området.

Rigspolitichefen har endvidere meddelt landets politimestre, at der vil kunne ydes ressourcemæssig støtte til politikredsene ved større målrettede indsatser mod illegal arbejdskraft samt ved længerevarende efterforskninger i sager om organiseret illegal arbejdskraft. (Rigspolitichefens rundskrivelse af 21. oktober 2003).
Vejledning vedrørende den praktiske fremgangsmåde ved politiets efterforskning af sager om illegal arbejdskraft.

Med henblik på at sikre en effektiv og ensartet efterforskning i sager vedrørende illegal arbejdskraft har Politimesterforeningen udarbejdet en vejledning, der skal tjene som redskab for politiet i forbindelse med efterforskning af disse sager.
Vejledningen indeholder bl.a. en liste over spørgsmål som politiet bør stille en udlænding, der formodes at have arbejdet illegalt. Af vejledningen fremgår endvidere, at sagen skal forelægges for Udlændingestyrelsen, der skal tage stilling til, hvorvidt udlændingen skal af- eller udvises.

Vejledningen indeholder også retningslinier for, hvilke spørgsmål en eventuel arbejdsgiver bør stilles. (Politimesterforeningens ”Vejledning i behandling af sager om ulovligt arbejde, jf. udlændingelovens § 59”).
Herudover har Udlændingestyrelsen udarbejdet en kort vejledning om reglerne for arbejdstilladelse her i landet. Vejledningen skal gøre det lettere for politiet at vurdere, om der i en konkret situation er tale om illegalt arbejde. (Udlændingestyrelsens ”Vejledning om arbejdstilladelse her i landet”).

Retningslinier for hvilken straf anklagemyndigheden skal kræve i sager om illegal arbejdskraft.
Rigsadvokaten har i dag udsendt en meddelelse om sanktionspåstande i sager om overtrædelse af udlændingelovens bestemmelser om illegal arbejdskraft. Meddelelsen indeholder en gennemgang af lovgivning og retspraksis på området.

Herudover indeholder meddelelsen retningslinier for bevissikring i sager om illegal arbejdskraft samt retningslinier for, hvilken straf anklagemyndigheden bør kræve i disse sager. (Rigsadvokatens meddelelse nr. 4 af 21. oktober 2003 om sanktionspåstande i sager om overtrædelse af udlændingelovens § 59.)

Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 21. oktober 2003, Rigspolitichefens oplæg af 30. september 2003 med bilag samt Rigsadvokatens meddelelse nr. 4. af 21. oktober 2003 kan fås ved henvendelse til kommunikationskonsulent Morten Langager, Justitsministeriet, Slotsholmsgade 10, 1216 København K, tlf. 33 92 4927.

Styrkelse af den politimæssige indsats mod illegal arbejdskraft

1. Det fremgår af udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 3, at en udlænding, som uden fornøden tilladelse arbejder her i landet, straffes.
Endvidere straffes efter udlændingelovens § 59, stk. 2 og 3, den, der beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.

Med henblik på en styrkelse af indsatsen mod illegal arbejdskraft har Rigspolitichefen efter anmodning fra Justitsministeriet sammen med Rigsadvokaten, Foreningen af Politimestre i Danmark, Udlændingestyrelsen, Told & Skat, Arbejdsdirektoratet samt en række faglige organisationer udarbejdet et samlet oplæg til initiativer på det politimæssige område. Rigspolitichefens oplæg vedlægges.

I den styrkede politimæssige indsats mod illegal arbejdskraft indgår en række forskellige initiativer, der beskrives nærmere nedenfor under pkt. 2-6. Det drejer sig bl.a. om initiativer, der sigter mod at effektivisere og ensarte sagsbehandlingen i forbindelse med efterforskning af sager om illegal arbejdskraft.

Herudover iværksættes initiativer, der sigter mod at fremme samarbejdet mellem politiet og relevante myndigheder og organisationer med henblik på at sikre det fornødne overblik over og koordinering af indsatsen på området.

Endvidere indgår initiativer med henblik på monitering af indsatsen og udviklingen på området og vedrørende ressourcestøtte til politikredsene i forbindelse med planlagte, større målrettede indsatser mod illegal arbejdskraft.

2. Politimesterforeningen har som led i den samlede styrkelse af indsatsen på området udarbejdet et oplæg til etableringen af netværk mellem fagforeninger, arbejdsgivere, politi og andre offentlige myndigheder i 14 regioner – svarende til amtsinddelingen. Etableringen af netværkene er nærmere beskrevet i Politimesterforeningens brev af 15. september 2003, der vedlægges.

Justitsministeriet skal på denne baggrund anmode om, at der i 14 regioner svarende til amts-inddelingen etableres netværk bestående af de øverste ledelsesrepræsentanter for de enkelte deltagende myndigheder og organisationer.

De regionale netværk skal sammen med de relevante myndigheder og organisationer i regionen skabe klarhed over den til enhver tid aktuelle situation for så vidt angår illegalt arbejde samt drøfte nye tiltag på området. De regionale netværk skal endvidere foretage en løbende evaluering af de deltagende parters indbyrdes samarbejde, ligesom eventuelle justeringer i struktur og ressourceanvendelse kan drøftes i netværkene.

De deltagende politimestre har ansvaret for de regionale netværks etablering og funktion, dog således at der i hvert amt udpeges én politimester til at sørge for etableringen, mens de deltagende politimestre i øvrigt indbyrdes aftaler placeringen af ansvaret for den løbende opgavevaretagelse.

Politimesterforeningen har over for Justitsministeriet indstillet, at følgende politimestre udpeges som ansvarlige for etableringen af de regionale netværk:

Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns amt: Politidirektøren i København
Bornholms regionskommune: Politimesteren på Bornholm
Frederiksborg amt: Politimesteren i Hillerød
Roskilde amt: Politimesteren i Roskilde
Vestsjællands amt: Politimesteren i Ringsted
Storstrøms amt: Politimesteren i Nykøbing Falster
Fyns amt: Politimesteren i Odense
Sønderjyllands amt: Politimesteren i Gråsten
Ribe amt: Politimesteren i Ribe
Vejle amt: Politimesteren i Vejle
Ringkøbing amt: Politimesteren i Ringkøbing
Århus amt: Politimesteren i Århus
Viborg amt: Politimesteren i Viborg
Nordjyllands amt: Politimesteren i Aalborg

Justitsministeriet skal på denne baggrund anmode om, at de pågældende politimestre inden udgangen af oktober 2003 forestår etableringen af de nye regionale netværk, og at der herefter mellem de deltagende politimestre træffes aftale om placeringen af ansvaret for den løbende opgavevaretagelse.

Politimesterforeningen vil inden for kort tid informere de politimestre, der skal forestå etableringen af de regionale netværk, om navne og adresser på de repræsentanter for myndigheder og organisationer, der skal deltage i de regionale netværk.

3. Justitsministeriet skal endvidere anmode om, at der som beskrevet i Politimesterforeningens oplæg og efter drøftelse i de regionale netværk, snarest muligt søges etableret en kontaktpersonsordning mellem de deltagende myndigheder og organisationer med henblik på at sikre, at der løbende og uformelt kan etableres kontakt mellem parter, der i konkrete sammenhænge finder behov herfor.
Kontaktpersonerne vil særligt have til opgave at drøfte konkrete tiltag i enkeltsager og at være bindeled mellem parterne i tilfælde af, at der opstår behov for uddybning af afgørelser, dispositioner mv.

4. Som led i den samlede styrkelse af den politimæssige indsats mod illegal arbejdskraft er der som nævnt i Rigspolitichefens oplæg af Politimesterforeningen udarbejdet en ”Vejledning i behandling af sager om ulovligt arbejde, jf. udlændingelovens § 59” og af Udlændingestyrelsen udarbejdet en ”Vejledning om arbejdstilladelse her i landet”. Begge vejledninger er samtidig med udsendelsen af nærværende cirkulæreskrivelse gjort tilgængelige for politikredsene på politiets intranet - polnet.

5. I tilknytning til denne cirkulæreskrivelse udsender Rigspolitichefen en rundskrivelse til politikredsene om iværksættelsen af en landsdækkende politimæssig monitering af illegal udenlandsk arbejdskraft og om mulighederne for ressourcemæssig støtte til politikredsene.

Ressourcemæssig støtte til politikredsene kan bl.a. ydes ved planlagte, større målrettede indsatser mod illegal arbejdskraft samt længerevarende efterforskninger i sager om organiseret illegal arbejdskraft, herunder efterforskninger rettet mod mellemmænd, der formidler illegal arbejdskraft til Danmark.

Rigspolitichefen vil to år efter iværksættelsen af ovennævnte initiativer med henblik på en styrkelse af den politimæssige indsats mod illegal arbejdskraft foretage en samlet evaluering af indsatsen.

6. Endvidere udsender Rigsadvokaten en ny meddelelse om sanktionspåstande i sager om overtrædelse af udlændingelovens § 59.

Rigsadvokatens meddelelse indeholder en gennemgang af lovgivning og retspraksis på området. Herudover indeholder Rigsadvokatens meddelelse retningslinier for bevissikring i sager om illegal arbejdskraft samt retningslinier for anklagemyndighedens påstande vedrørende bødefastsættelse og konfiskation i disse sager. Rigsadvokaten vil to år efter udsendelsen af meddelelsen foretage en ny samlet undersøgelse af sanktionsfastsættelsen i sager om ulovlig beskæftigelse af udlændinge.

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2003
Frederiksholms Kanal 16 Den 21. oktober 2003
1220 Kbh. K. J.nr. RA-2003-8000-0005

Sanktionspåstande i sager om overtrædelse af udlændingelovens § 59

1. Indledning. 2
2. Ulovlig indrejse, ophold og arbejde, jf. udlændingelovens § 59, stk. 1. 2
3. Ulovlig beskæftigelse af udlændinge. 4
3.1. Udlændingelovens § 59, stk. 2 og 3. 4
3.1.1. Forarbejder og retspraksis. 4
3.1.2. Retningslinier for bødepåstanden mv. 6
3.2. Udlændingelovens § 59, stk. 4: Konfiskation eller forhøjet bøde
(”vindingsbøde”). 7
3.2.1. Forarbejder og retspraksis. 7
3.2.2. Retningslinier for bødefastsættelsen i tilfælde, hvor der er
tilsigtet en økonomisk fordel. 11
3.2.3. Retningslinier for sanktioneringen i tilfælde, hvor der er
opnået en økonomisk fordel. 12
3.2.4. Særligt om sager med flere tiltalte. 12
3.2.5. Særligt om tillægsbøde. 13
3.3. Bevissikring af udlændingens forklaring mv. 13
4. Bistand til ulovlig indrejse eller ophold, jf. udlændingelovens § 59, stk. 5. 14
5. Afslutning. 15

1. Indledning.
I Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager (bødekataloget), der blev udsendt i 1991, er der bl.a. fastsat vejledende takster for bødestørrelserne i sager om overtrædelse af udlændingelovgivningen.

Som følge af lovændringer, der er gennemført i de senere år, er disse vejledende bødetakster på visse punkter ikke længere gældende.
Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 er der således gennemført en ændring af udlændingelovens § 59 med det formål at skærpe straffen i de sager, der vedrører ulovlig beskæftigelse af udlændinge.

På den baggrund fastsættes i denne meddelelse nye vejledende retningslinier for bødepåstande mv. i sager om overtrædelse af udlændingelovens § 59. Med henblik på at sikre, at bødetaksterne ved overtrædelse af bestemmelser i § 59 findes samlet et sted, medtages i det følgende også bødetakster for overtrædelser, hvor der ikke er sket lovskærpelser.

Retningslinierne gælder både for bødestørrelsen i sager, der afgøres med bødeforelæg, og for de påstande, der nedlægges i sager, som indbringes for domstolene.

Det skal fremhæves, at denne meddelelse ikke behandler spørgsmålet om udvisning af de pågældende udlændinge. Meddelelsen omfatter heller ikke eventuelle andre overtrædelser, der måtte blive begået i forbindelse med overtrædelse af udlændingelovens § 59, herunder f.eks. overtrædelse af skattelovgivningen.

2. Ulovlig indrejse, ophold og arbejde, jf. udlændingelovens § 59, stk. 1.
Udlændingelovens § 59, stk. 1, har følgende ordlyd:
”Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den udlænding, som:
1) indrejser eller udrejser uden om paskontrollen her i landet eller i et andet nordisk land eller uden for grænsestedets åbningstid. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke ved indrejse fra eller udrejse til et Schengen-land, medmindre der undtagelsesvis sker kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengenkonventionens artikel 2, stk. 2, jf. § 38, stk. 2.
2) Indrejser her i landet i strid med et indrejseforbud eller et tilhold meddelt i henhold til tidligere udlændingelove.
3) Opholder sig her i landet eller arbejder uden fornøden tilladelse.
4) Ved bevidst urigtige oplysninger eller svigagtige fortielser skaffer sig adgang til landet gennem paskontrollen eller skaffer sig visum, pas eller anden rejselegitimation eller tilladelse til ophold eller arbejde her i landet.”

Ved overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 1, anvendes som hidtil følgende bødetakster/sanktionspåstande:

§ 59, stk. 1, nr. 1:
Indrejse eller udrejse uden om paskontrollen her i landet eller i et andet nordisk land eller uden for grænseovergangsstedets åbningstid: bøde på 600 kr.

§ 59, stk. 1, nr. 2:
Indrejse her i landet i strid med et indrejseforbud eller et tilhold meddelt i henhold til tidligere udlændingelove: Indenretlig advarsel eller bøde på 1.000 kr. ved 1. gangs overtrædelse og derefter frihedsstraf.

§ 59, stk. 1, nr. 3:
Ophold og arbejde uden fornøden tilladelse: bøde på 400 kr. stigende med 150 kr. for hver måned ud over den første.

§ 59, stk. 1, nr. 4:
Ved bevidst urigtige oplysninger eller svigagtige fortielser at skaffe sig adgang til landet gennem paskontrollen eller skaffe sig visum, pas eller anden rejselegitimation eller tilladelse til ophold eller arbejde her i landet: samme straf som ved ulovlig ind¬rejse, ophold eller arbejde efter nr. 1-3, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning (f.eks. straffelovens § 163 eller § 171).

3. Ulovlig beskæftigelse af udlændinge.
3.1. Udlændingelovens § 59, stk. 2 og 3.
3.1.1. Forarbejder og retspraksis.
Som ovenfor nævnt er der ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 gennemført en ændring af udlændingelovens § 59 med det formål at skærpe straffen i de sager, der vedrører ulovlig beskæftigelse af udlændinge.
Udlændingelovens § 59, stk. 2, er nu affattet således:
”Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.”

Den nævnte ændring af stk. 2 indebar en fordobling af det strafmaksimum på fængsel i 6 måneder, der hidtil havde været gældende.
I forbindelse med lovændringen blev der endvidere som stk. 3 indføjet følgende nye bestemmelse i § 59:
”Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 2 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.”

Det fremgår af det lovforslag, der ligger til grund for lovændringen, at der tilsigtes en væsentlig skærpelse af bødeniveauet i sager om ulovlig beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft. Der kan i det hele henvises til Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 7376-7408 (især side 7400 f.), hvor det bl.a. er anført, at bødeniveauet af præventive grunde som udgangspunkt ikke bør være på mindre end 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned i sager, hvor alle de i § 59, stk. 3, nævnte omstændigheder foreligger.

Der er ikke på samme måde angivet et mere præcist bødeniveau i sager, der alene er omfattet af § 59, stk. 2. For sådanne sager er det alene anført, at der med fordoblingen af strafmaksimum er tilsigtet en væsentlig skærpelse af strafniveauet.

Det er i øvrigt anført, at den angivne bødestørrelse på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned ikke er til hinder for, at domstolene i konkrete tilfælde i overensstemmelse med almindelige strafudmålingsprincipper fraviger dette udgangspunkt i skærpende eller formildende retning. F.eks. vil der kunne være grund til en større bøde under hensyn til størrelsen af den opnåede eller tilsigtede økonomiske fordel.

Domstolene vil også have mulighed for at tillægge formildende omstændigheder vægt og idømme en bøde, der er mindre end den vejledende bødestørrelse på 10.000 kr. Det er anført, at domstolene i sager, hvor der er begået en flerhed af lovovertrædelser, efter en samlet afvejning vil kunne fastsætte en skønsmæssig bøde uden absolut kumulation af den angivne bødestørrelse for hver enkelt lovovertrædelse.

Efter lovbemærkningerne forudsættes fængselsstraf anvendt i særlige situationer, hvor der foreligger grove eller gentagne overtrædelser, herunder i tilfælde, hvor en højere grad af tilregnelse hos arbejdsgiveren kan påvises, og hvor der er tale om en mere langvarig, organiseret eller på anden måde konsekvent udnyttelse af udenlandsk
arbejdskraft.

Efter lovændringen har domstolene i en række sager haft lejlighed til at tage stilling til sanktionsfastsættelsen i sager om ulovlig beskæftigelse af udlændinge, herunder i sager efter § 59, stk., 2, hvor betingelserne for at anvende den skærpede udmålingsregel i stk. 3 ikke har været opfyldt.

Som eksempel på en sådan sag kan nævnes UfR 2002.2513 V, hvor en arbejdsgiver blev fundet skyldig i overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2, ved i tiden mellem den 20. august og den 23. august 2001 at have beskæftiget 3 litauiske statsborgere, der ikke havde arbejdstilladelse. Byretten fastsatte straffen til en bøde på 15.000 kr. Under henvisning til, at anklagemyndigheden ikke havde gjort gældende, at tiltalte havde opnået eller tilsigtet at opnå en økonomisk fordel for sig selv eller andre ved at beskæftige de 3 litauere, nedsatte Vestre Landsret straffen til en bøde på 9.000 kr. svarende til 3.000 kr. pr. beskæftiget udlænding. Se også retspraksis omtalt nedenfor under pkt. 3.2.1.
3.1.2. Retningslinier for bødepåstanden mv.
På den ovenfor anførte baggrund anvendes som udgangspunkt følgende bødetakster/sanktionspåstande i sager om ulovlig beskæftigelse af udlændinge:

Overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2: en bøde på 3.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned.

Er der ved overtrædelsen opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, uden at betingelserne for at anvende § 59, stk. 3, er opfyldt, anvendes efter omstændighederne en forhøjet bøde, jf. nedenfor vedrørende udlændingelovens § 59, stk. 4.
Overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2, jf. stk. 3 (dvs. i tilfælde hvor alle de i stk. 3 nævnte betingelser for en skærpet bedømmelse er opfyldt): en bøde på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned.

I disse sager, der er omfattet af skærpelsesreglen i stk. 3, og hvor der således er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, vil der dog skulle anvendes en forhøjet bøde, medmindre der sker konfiskation, eller der rent faktisk ikke er opnået en økonomisk fordel af nogen betydning, jf. nedenfor om udlændingelovens § 59, stk. 4.

Ved flere beskæftigede og ved beskæftigelse af en eller flere udlændinge i længere tid foretages der som udgangspunkt en sammenlægning af de nævnte bødestørrelser uden reduktion (absolut kumulation). Det er dog i forarbejderne anført, at domstolene i sager, hvor der er begået en flerhed af lovovertrædelser, efter en samlet afvejning vil kunne fastsætte en skønsmæssig bøde uden absolut kumulation af den nævnte bødestørrelse for hver enkelt overtrædelse, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 7401.

I gentagelsestilfælde og i særlig grove tilfælde, hvor der foreligger en mere langvarig, systematisk eller på anden måde konsekvent udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, jf. gengivelsen af lovmotiverne ovenfor, nedlægges der påstand om fængselsstraf og eventuelt tillægsbøde.
3.2. Udlændingelovens § 59, stk. 4: Konfiskation eller forhøjet bøde (”vindingsbøde”).
3.2.1. Forarbejder og retspraksis.
Ved den ovenfor omtalte ændring af udlændingeloven, der blev gennemført ved lov nr. 425 af 31. maj 2000, blev følgende nye bestemmelse indføjet i udlændingelovens § 59, stk. 4:
”Stk. 4. Er der ved en overtrædelse af stk. 2 opnået en økonomisk fordel, kan denne konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.”

I lovbemærkningerne (Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 7401) er det bl.a. anført, at det i § 59, stk. 4, 1. pkt., er præciseret, at der i overensstemmelse med reg¬lerne i straffelovens kapitel 9 kan ske konfiskation af en økonomisk fordel, det være i form af et udbytte eller i form af en besparelse, der måtte være opnået ved en overtrædelse af § 59, stk. 2. Bestemmelsen begrænser ikke muligheden for ved siden af konfiskation at udmåle bøden, herunder en tillægsbøde, under hensyn til en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Der kan ske konfiskation, uanset om alle de i § 59, stk. 3, skærpende omstændigheder foreligger.

For så vidt angår bestemmelsens 2. pkt. er det i lovbemærkningerne bl.a. anført, at hvis der ikke kan ske konfiskation, f.eks. på grund af bevismæssige vanskeligheder med at dokumentere størrelsen af den økonomiske fordel, skal der tages særligt hensyn dertil ved udmåling af bøden. Bøden skal være af en sådan størrelse, at bøden klart overstiger størrelsen af arbejdsgiverens økonomiske fordel ved ulovlig beskæftigelse af udlændinge.
Fra retspraksis kan nævnes følgende afgørelser, der kan belyse spørgsmålet om anvendelse af konfiskation, henholdsvis en forhøjet bøde i sager om ulovlig beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft:

I UfR 1977.1041 Ø havde anklagemyndigheden nedlagt påstand om konfiskation af ulovligt udbytte indvundet ved underbetaling af 4 udlændinge. Beløbet var opgjort til 20.902 kr. og beregnet som differencen mellem den faktiske løn m.v. og den overenskomstmæssige minimumsaflønning i medfør af den da gældende overenskomst på området.
Under henvisning til, at beskæftigelse af fremmedarbejdere i virksomheden kun ville være blevet tilladt af myndighederne på vilkår af overenskomstmæssig aflønning, blev anklagemyndighedens påstand om konfiskation taget til følge i medfør af straffelovens § 75, stk. 1.

Østre Landsret har i en dom af 6. maj 2003 (UfR 2003.1908 Ø) haft lejlighed til at tage stil¬ling til spørgsmålet om anvendelse af konfiskation eller en forhøjet bøde på grundlag af de nugældende regler i udlændingelovens § 59. I sagen var der rejst tiltale mod T 1 og T 2 for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2, jf. stk. 3, ved i en periode på ca. 6 måneder i 2001 at have beskæftiget to litauiske statsborgere uden fornøden arbejdstilladelse med bygnings- og nedbrydningsarbejde på de tiltaltes ejendom.

Ud over påstand om bødestraf nedlagde anklagemyndigheden påstand om konfiskation af et ulovligt udbytte på 640.000 kr. Beløbet var opgjort på grundlag af en faktisk udbetalt timeløn på 60 kr. og det timetal, som de to litauiske statsborgere havde oplyst under en indenretlig afhøring (i alt ca. 2.200 timer). Den økonomiske fordel blev herefter beregnet til underbetalingen svarende til forskellen mellem den faktisk udbetalte løn og det beløb, der skulle have været udbetalt, hvis man lagde en timeløn på 343 kr. til grund (svarende til en gennemsnitlig mestertimeløn incl. moms).
Byretten fandt de tiltalte skyldige i overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2, jf. stk. 3.

For så vidt angår strafudmålingen anførte byretten, at udgangspunktet for en lovovertrædelse som den foreliggende er en bøde på 120.000 kr. (2 udlændinge i 6 måneder).

Straffen for de tiltalte blev – under hensyn til deres respektive ejerandele og dermed deres økonomiske interesse i lovovertrædelsen – fastsat til en bøde på henholdsvis 100.000 kr. for T 1’s vedkommende og 20.000 kr. for T 2’s vedkommende.
Med hensyn til konfiskationspåstanden fandt byretten det ikke godtgjort, hvilket arbejde de to litauiske statsborgere havde udført på ejendommen, og hvilken værdi dette arbejde havde. Byretten fandt det under disse omstændigheder ikke godtgjort, hvor stor en økonomisk fordel de tiltalte havde opnået ved lovovertrædelsen. Konfiskationspåstanden blev derfor ikke taget til følge.

Dommen blev anket til landsretten af både de tiltalte og af anklagemyndigheden.
Anklagemyndighedens påstand var skærpelse af bødestraffen og konfiskation af den økonomiske fordel. Som følge af for sen forkyndelse for T 2 måtte påstanden vedrørende denne tiltalte begrænses til en påstand om stadfæstelse af byrettens dom.
Landsretten fandt ligesom byretten de tiltalte skyldige i overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2, jf. stk. 3.

Landsretten lagde til grund, at de to litauiske statsborgere havde udført arbejde på de tiltaltes ejendom i mindst 500 timer tilsammen, og at de tiltalte derved havde tilsigtet at opnå en økonomisk fordel på mindst 140.000 kr. Landsretten tiltrådte samtidig af de af byretten anførte grunde, at der ikke var tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag for at fastslå størrelsen af det udbytte, som de tiltalte rent faktisk havde opnået ved overtrædelsen. Landsretten fandt derfor ligesom byretten ikke grundlag for konfiskation.

Med en udtrykkelig henvisning til forarbejderne til udlændingelovens § 59, stk. 3 og 4, hvorefter der ved udmåling af bøde i tilfælde, hvor der ikke kan ske konfiskation, skal tages særligt hensyn til en opnået eller tilsigtet opnået økonomisk fordel, stemte et flertal på to dommere for at forhøje bøden for T 1 til 200.000 kr. Et mindretal på en dommer stemte for at forhøje bøden til 150.000 kr. Der var enighed om, at der ikke var grundlag for at nedsætte bøden på 20.000 kr. for så vidt angår T 2.

Det samlede resultat blev således en bøde på 200.000 kr. til T 1 og en bøde på 20.000 kr. til T 2. Den samlede bøde på 220.000 kr. oversteg herved klart den tilsigtede økonomiske fordel, der blev fastlagt til (mindst) 140.000 kr.

Der kan endvidere henvises til UfR 2003.777 Ø. I sagen var der rejst tiltale mod henholdsvis en bygherre og en entreprenør for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3, jf. stk. 2, ved i ca. 2 måneder at have beskæftiget op til 4 litauiske statsborgere med håndværksarbejde på en ejendom. Byretten fandt det alene bevist, at der havde været beskæftiget to litauiske statsborgere i en periode på ca. 2. måneder. Byretten idømte de to tiltalte hver en bøde på 60.000 kr. og anførte, at der ved bødens størrelse var taget hensyn til, at den skete berigelse ikke havde kunnet fastslås præcist, således at påstanden om konfiskation var frafaldet. Landsretten lagde bevismæssigt til grund, at der i en begrænset periode havde været beskæftiget to udlændinge uden arbejdstilladelse på ejen¬dommen. Landsretten fastsætte straffen for hver af de tiltalte til en bøde på 30.000 kr.

Endelig kan nævnes UfR 2003.1639 Ø. I den sag blev tiltalte fundet skyldig i overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2, jf. stk. 3, ved at have ladet 3 polske statsborgere udføre brolæggerarbejde på tiltaltes ejendom i ca. 36 timer, hvorved de sammen med tiltalte lagde ca. 100 kv.m. brosten. Der var ikke tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag for konfiskation af tiltaltes økonomiske fordel. Tiltalte idømtes en bøde, der i medfør af udlændingelovens § 59, stk. 4, under hensyn til, at tiltalte havde opnået en økonomisk fordel ved at benytte de 3 udlændinge til brolæggerarbejdet, blev fastsat til 15.000 kr.

Dommen indeholder ikke nogen nærmere begrundelse for, at man ved bødeudmålingen har fraveget det almindelige udgangspunkt ved overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2, jf. stk. 3, på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned.
Som det fremgår af forarbejderne, har bestemmelsen i udlændingelovens § 59, stk. 4, navnlig til formål at fremhæve, at ulovlig beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft aldrig må kunne betale sig. Dette indebærer, at det ved den strafferetlige sanktionering må sikres, at der sker en neutralisering eller inddragelse af en tilsigtet eller opnået økonomisk fordel ved overtrædelsen enten i form af konfiskation eller i form af en forhøjet bøde.

Bestemmelsen vil navnlig have betydning i sager, hvor skærpelsesreglen i § 59, stk. 3, finder anvendelse. Bestemmelsen er dog ikke begrænset hertil. Den omfatter således også sager efter § 59, stk. 2, hvor der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, men hvor der ikke er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og hvor forholdet derfor ikke er omfattet af skærpelsesreglen i stk. 3.

På den anførte baggrund kan opstilles følgende retningslinier for anvendelse af konfiskation, henholdsvis en forhøjet bøde i sager om ulovlig beskæftigelse af udenlandske arbejdskraft.

3.2.2. Retningslinier for bødefastsættelsen i tilfælde, hvor der er tilsigtet en økonomisk fordel.

Hvis tiltalte alene har tilsigtet, men ikke (beviseligt) opnået en økonomisk fordel ved overtrædelsen, kan der ikke ske konfiskation. I disse tilfælde anvendes en bøde, der fastsættes under hensyn til den tilsigtede økonomiske fordel.
Der er en glidende overgang mellem tilfælde, hvor der ikke kan føres bevis for en økonomisk fordel og tilfælde, hvor der er opnået en økonomisk fordel, men hvor det ikke er muligt mere præcist at opgøre størrelsen eller værdien heraf. I det følgende behandles disse situationer under ét.

Den tilsigtede økonomiske fordel svarer i almindelighed til underbetalingen. Denne er i den ovenfor omtalte Østre Landsrets dom i UfR 2003.1908 opgjort som forskellen mellem den faktisk udbetalte løn og det beløb, der skulle have været udbetalt, hvis man lægger en gennemsnitlig mestertimeløn incl. moms til grund.

Hovedregel:
Bøden bør i almindelighed klart overstige den tilsigtede økonomiske fordel. Der kan herved henvises til den nævnte landsretsdom, hvor bøden til den ene tiltalte blev fastsat til det dobbelte af normalbøden, således at den klart oversteg den tilsigtede øko¬nomiske fordel. I den sag var der tale om en situation, hvor der var opnået en økonomisk fordel, der blot ikke lod sig opgøre mere præcist.

Undtagelse:
Hovedreglen kan fraviges, hvis det må lægges til grund, at der rent faktisk ikke er opnået nogen økonomisk fordel eller kun er opnået en ubetydelig fordel, der ikke lader sig opgøre mere præcist.
I så fald fastsættes bøden for overtrædelse af § 59, stk. 2, til 5.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned. Ved overtrædelse af § 59, stk. 2, jf. stk. 3, anvendes den sædvanlige bødetakst på 10.000 kr. pr. beskæfti¬get udlænding pr. måned, idet denne bødestørrelse i sig selv må antages at være udtryk for den skærpelse, som en sådan tilsigtet, men beviseligt ikke opnået økonomisk fordel kan begrunde.

3.2.3. Retningslinier for sanktioneringen i tilfælde, hvor der er opnået en øko¬nomisk fordel.
Kan det godtgøres, at tiltalte rent faktisk har opnået en økonomisk fordel ved over¬trædelsen, må der tages stilling til, hvorvidt denne fordel bør inddrages gennem kon¬fiskation eller ved fastsættelse af en forhøjet bøde.

Efter den almindelige praksis for anvendelse af konfiskation nedlægges påstand om konfiskation ved siden af påstand om almindelig straf, når der kan opgøres en relativ præcis fortjeneste/besparelse, mens der alene nedlægges påstand om (forhøjet) bøde, når der kun kan udøves et løsere skøn over, hvad der er opnået af fortjeneste/besparelse.

Sker der konfiskation af udbyttet, anvendes ved fastsættelsen af straffen de bødetakster, der er angivet ovenfor under pkt. 3.1.2.
Sker der ikke konfiskation af udbyttet, f.eks. fordi det ikke er muligt mere præcist at opgøre størrelsen/værdien af den økonomiske fordel, der er opnået ved overtrædelsen, gælder det, der er anført ovenfor under pkt. 3.2.2.

3.2.4. Særligt om sager med flere tiltalte.
Det forekommer, at der er grundlag for at rejse tiltale mod flere personer samtidig eller mod både fysiske og juridiske personer i anledning af en overtrædelse af reglerne om udenlandsk arbejdskraft. Nogle af de sager, der er omtalt ovenfor, angik tilfælde, hvor der var rejst tiltale mod flere personer (UfR 2003.777 Ø og UfR 2003.1908 Ø).
Det må bero på en konkret vurdering, om det forhold, at der er flere tiltalte, bør tillægges betydning for den bødepåstand, der nedlægges i forhold til den enkelte tiltalte.

I det omfang der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, og der ikke sker konfiskation, kan der efter omstændighederne blive spørgsmål om i relation til bødeberegningen at fordele den økonomiske fordel på de enkelte tiltalte. I modsat fald vil den samlede reaktion kunne blive væsentligt strengere, end hvis fordelen blev inddraget ved konfiskation. I sådanne tilfælde kan der tages udgangspunkt i, at bøden til den enkelte tiltalte må fastsættes i forhold til den del af den tilsigtede eller opnåede økonomiske fordel, der kan henføres til denne tiltalte.

3.2.5. Særligt om tillægsbøde.
Som nævnt ovenfor under pkt. 3.1.2. nedlægges der i gentagelsestilfælde og i særlig grove tilfælde, hvor der foreligger en mere langvarig, systematisk eller på anden måde konsekvent udnyttelse af illegal udenlandsk arbejdskraft, påstand om frihedsstraf og eventuelt tillægsbøde. Påstand om tillægsbøde ved siden af frihedsstraf ned¬lægges i de tilfælde, hvor tiltalte har opnået eller tilsigtet at opnå en økonomisk fordel ved overtrædelsen, medmindre der sker konfiskation af hele den økonomiske fordel.

3.3. Bevissikring af udlændingens forklaring mv.
Oplysninger fra den pågældende udlænding har væsentlig bevismæssig betydning for straffesagen mod arbejdsgiveren/hvervgiveren (f.eks. en bygherre). Det er derfor vigtigt, at disse oplysninger sikres.

Der må i den forbindelse sikres dokumentation for udlændingens nationalitet, således at det ligger klart, at der er tale om en udlænding, for hvem der gælder et krav om arbejdstilladelse.

Da den pågældende udlænding som hovedregel skal udvises umiddelbart efter afhøring og afgørelse af egen sag for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 1, må det endvidere overvejes, hvordan den pågældendes forklaring om f.eks. arbejdets art og omfang, ansættelsesforholdets varighed og aflønningens størrelse sikres bedst muligt til brug for straffesagen mod arbejdsgiveren/hvervgiveren.

Skal udlændingens forklaring anvendes som bevis i sagen mod arbejdsgiveren, er det ikke i alle tilfælde tilstrækkeligt, at den pågældende udlænding er blevet afhørt udenretligt til politirapport. Heller ikke en indenretlig forklaring vil uden videre være tilstrækkelig.

På baggrund af Den europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, hvorefter det som hovedregel kræves, at tiltaltes forsvarer har haft lejlighed til at udspørge et vidne, for at en politirapport eller en indenretlig afhøring kan anvendes som hovedbevis i en straffesag, må det antages, at en udlændings oplysninger om f.eks. ansættelsesforholdets varighed og aflønningens størrelse ikke uden videre vil kunne lægges til grund i sagen mod arbejdsgiveren, hvis denne bestrider rigtigheden, og der ikke i sagen i øvrigt findes andre oplysninger, der sandsynliggør rigtigheden af udlændingens oplysninger.
Hvis udlændingens forklaring agtes brugt som hovedbevis i sagen mod arbejdsgiveren, bør den pågældende derfor afhøres indenretligt med tilsigelse af den sigtede arbejdsgiver. Denne fremgangsmåde er dog ikke nødvendig, hvis arbejdsgiveren til politirapport har bekræftet udlændingens oplysninger.

Er udlændingen udsendt af landet uden en sådan indenretlig afhøring, bør den pågældendes forklaring søges tilladt dokumenteret efter retsplejelovens § 877, stk. 3, såfremt oplysningerne heri ikke vil være hovedbevis i sagen. Som andre mulige beviser i sagen kan nævnes vidneforklaringer fra fagforeningsmedarbejdere, naboer og det tilkaldte politi om deres iagttagelser, oplysninger fra kommunen eller andre offentlige myndigheder mv.

4. Bistand til ulovlig indrejse eller ophold, jf. udlændingelovens § 59, stk. 5.
Udlændingelovens § 59, stk. 5 har følgende ordlyd:
”Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der

1) forsætligt bistår en udlænding med ulovligt at indrejse i, rejse gennem eller opholde sig her i landet,

2) forsætligt bistår en udlænding med at indrejse her i landet med henblik på herfra at indrejse ulovligt i et andet land,

3) forsætligt bistår en udlænding med at indrejse ulovligt i eller rejse ulovligt gennem et andet land eller

4) for vindings skyld bistår en udlænding med at opholde sig ulovligt i et an¬det land."

Bestemmelsen har fået sin nuværende affattelse ved lov nr. 367 af 6. juni 2002 og er sat i kraft med virkning fra 1. marts 2003, jf. bekendtgørelse nr. 73 af 27. januar 2003.
I den nye bestemmelse videreføres den hidtidige strafferamme på bøde og fængsel indtil 2 år. Forarbejderne til bestemmelsen indeholder ikke bemærkninger om strafni¬veauet ved denne type overtrædelser.

Under hensyn hertil må det antages, at der ikke med ændringen i 2002 af udlændin¬gelovens § 59, stk. 5, der havde til formål at gennemføre Rådets direktiv om defini¬tion af hjælp til ulovlig indrejse, og transit samt ulovligt ophold, er tilsigtet ændringer i det hidtidige strafniveau. Praksis efter den tidligere affattelse af bestemmelsen er således fortsat relevant, jf. f.eks. UfR 1999.2082 V (bøde på 2.500 kr. for bistand til ulovligt ophold) og TfK 2001.79 Ø (bøde på 7.500 kr. i et gentagelsestilfælde af bi¬stand til ulovligt ophold).

På den baggrund anvendes følgende bødetakter/sanktionspåstande i sager om over¬trædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5:
Bistand til ulovligt ophold: bøde på 800 kr. stigende med 150 kr. ud over den første måned, maksimalt 2.500 kr., i grovere tilfælde frihedsstraf. Er bistanden ydet for vindings skyld, tages der hensyn hertil ved strafudmålingen, f.eks. i form af en for¬højet bøde.
Bistand til ulovlig indrejse og transit: frihedsstraf.

5. Afslutning.
Retningslinierne i denne meddelelse erstatter Bødekatalogets afsnit 6.2.-Udlændinge, der samtidig ophæves.

Det kan oplyses, at der vil blive gennemført en samlet undersøgelse af sanktionsprak¬sis for så vidt angår ulovlig beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft (udlændingelo¬vens § 59, stk. 2-4), når der er gået 2 år fra udsendelsen af denne meddelelse.
Undersøgelsen, der både vil omfatte sager, der er afgjort med bødeforelæg, og sager, der er afgjort indenretligt, vil blive gennemført på den måde, at jeg, når der er forlø¬bet de nævnte 2 år, via statsadvokaterne vil anmode om redegørelser for de sager, der har været behandlet i perioden.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis der i de enkelte politikredse allerede nu tages skridt til at sikre, at sager af denne art hurtigt vil kunne fremfindes, når undersøgelsen iværksættes.

Henning Fode

FORENINGEN AF POLITIMESTRE
I
DANMARK
Kirkegade 76, 6700 Esbjerg
Tlf. 76 11 14 48
Fax 76 11 14 01
E-mail:politimesterforeningen@mail.dk

Dato : 15. september 2003
Jr.nr. : -
Ref. : Kk. Jan Gregersen, Århus
og pm. Ole Friis, Odder.

UDKAST

Vejledning i behandling af sager om ulovligt arbejde,
jf. udlændingelovens § 59.

Målet for politiets efterforskning af sager om ulovlig arbejdskraft er at tilvejebringe tilstrækkeligt grundlag for
• strafforfølgning af overtrædelser begået af såvel arbejdstager som arbejdsgiver samt
• en vurdering af, om betingelserne for udvisning eller afvisning af arbejdstageren er til stede.

De nærmere regler om arbejdstilladelse er beskrevet i udlændingelovens kapitel 2, i Udlændingestyrelsens "Vejledning om arbejdstilladelse her i landet" og i Udlændingestyrelsens ”Vejledning til politiet om indgivelse og behandling af ansøgninger om visumforlængelser, opholds- og arbejdstilladelser, EU-opholdsbeviser mv.”

Rigsadvokatens meddelelse nr. xx/2003 indeholder retningslinjer for anklagemyndighedens påstande om straf og konfiskation.

Praktisk fremgangsmåde i behandling af sager om ulovligt arbejde.
Når politiet modtager underretning eller anmeldelse om ulovligt arbejde, bør de indledende efterforskningsskridt tages hurtigst muligt.

Det kan være hensigtsmæssigt at aftale den nærmere fremgangsmåde med den relevante fagforening.

Erfaringen viser, at udlændinge, som arbejder ulovligt, ofte forsvinder, hvis fagforeningen begynder at spørge om arbejdstilladelse.
Derimod kan iagttagelser af arbejdssituationen videregives til politiet og bruges som bevis i sagen.

Af hensyn til bevissikringen er det vigtigt, at der ikke rettes forudgående telefonisk henvendelse til arbejdsgiveren, og at politiets første besøg på arbejdspladsen sker på et tidspunkt, hvor arbejdet må forventes at være i gang (undgå frokostpauser etc.).

Anmelderen og eventuelle vidner.
Afhøringerne af anmelderen og eventuelle vidner bør indeholde detaljeret beskrivelse af disses iagttagelser af, hvilket arbejde den enkelte har udført, hvor og hvor længe.

Objektive iagttagelser.
Den objektive beskrivelse af arbejdspladsen bør indeholde detaljeret beskrivelse af, hvor den enkelte opholdt sig, og hvad han foretog sig ved politiets ankomst. Udseende – snavset – påklædning – arbejdstøj. Benyt eventuelt foto til dokumentation af arbejdssituationen.

Anholdelse og sigtelse.
Hvis betingelserne herfor er opfyldt, anholdes arbejdstageren i medfør af retsplejelovens § 755, idet man vil kunne befrygte, at han på fri fod vil unddrage sig strafforfølgelse ved at forsvinde. Endvidere er formålet med anholdelsen at sikre gennemførelsen af en eventuel beslutning om udvisning eller afvisning.

Arbejdstageren sigtes for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 1 nr. 3 – ulovligt arbejde.

Sigtede afhøres på sædvanlig måde under iagttagelse af retsplejelovens regler. Ved afhøringen skal om nødvendigt benyttes tolk, der i rapporten angives med tolkenummer.
Konstatér indledningsvis, at sigtede og tolken forstår hinanden og anfør det i rapporten.

Der skrives rapport i journalgruppen 84156 – ulovligt arbejde – arbejdstager.

Rapporten skal indeholde arbejdstagerens fulde generalia, herunder adresse i Danmark og i hjemlandet, nationalitet, pasnr. – indrejser i Schengen-området, indrejsested og dato. Har pågældende et udlændingenummer (forkortet udl.nr.), viser dette, at der har været en sag i Udlændingestyrelsen. Udl.nr. skrives i rapporten.

Pas sikres under sagen. Kopi af pas med alle benyttede sider vedlægges sagen.
Øvrige ID-papirer skrives i sagen og vedlægges i kopi.
Billetter til tog/fly/færge sikres med henblik på udsendelse.

Spørgsmål til sigtede:
? Fulde generalia – navn, fødselsdato, fødested, nationalitet, adresse i Danmark og i hjemlandet.

? Uddannelse og tidligere beskæftigelse.

? Stillingtagen til sigtelsen – erkender / nægter.

? Seneste indrejsedato og indrejsested i Danmark og i Schengen-området. Tidligere indrejser.

? Tidligere arbejdsforhold for samme arbejdsgiver eller andre? Længden af disse. Indtjening.

? Formål med opholdet i Danmark.

? Kontaktpersoner i hjemlandet og i Danmark. Hvordan er arbejdsforholdet kommet istand?

? Detaljeret forklaring om det ulovlige arbejde – periode – arbejdets art – aftaler – løn –
samlet indtjening – arbejdet sammen med andre. Er der aftalt akkordløn eller løn pr. time/dag/uge/måned? Er der udbetalt løn? Arbejdssedler og lønsedler. Er der sendt penge hjem?

? Har arbejdsgiveren ført tilsyn med arbejdet? Andre?

? Er sigtede ansat til arbejdet direkte af bygherre/ejer eller af en underentreprenør?

? Har sigtede fået udleveret arbejdstøj?

? Har sigtede fået stillet bolig til rådighed?

? Hvor længe skulle arbejdet fortsætte? Hvad skulle sigtede derefter?

? Sigtedes bopæl/opholdssted i Danmark, hvor er pågældendes ting, bagage, pas m.v.

? Sigtedes tilknytning til Danmark – familie / kæreste / venner.

? Har sigtede penge til eget ophold og hjemrejse. Beløb angives. Kan sigtede skaffe yderligere midler på lovlig vis. Vil nogen garantere for ham.

? Er der særlige helbredsmæssige eller andre personlige forhold – hvilke. Andre forhold – herunder særlig belastende forhold ved tilbagevenden til hjemlandet.

? Ønsker sigtede sit lands ambassade underrettet?

Ovenstående spørgsmål skal søges oplyst. En del af disse ønsker Udlændingestyrelsen oplyst i det skema, der bruges ved den senere anmodning om en resolution om ud- eller afvisning.

Kontrol af sigtede.
Kontrol af pas: ægte? gyldigt? kræves der visum til DK/Schengen-området? er visum gyldigt?
Passer indrejsestempler med sigtedes forklaring? Mangler der sider i passet? Er der rettet i det (brug fluorescerende lys)?

Ransagning af sigtedes bagage og bopæl.
Forespørg i KR i gruppe RX1 41 på fødselsdato og navn før oprettelse af erstatningsnummer, idet sigtede kan være kendt i KR.
Forespørg i Udlændingeregisteret.

Sagens afgørelse.:
Ved erkendelse kan sagen afgøres med bødeforelæg eller eventuelt advarsel. Ved benægtelse må den afgøres i retten.

Den strafferetlige del skal være afsluttet inden for 24 timer. Kan dette ikke nås, overvejes fremstilling i retten. Er sagen færdigefterforsket, men sigtede nægter, kan den afgøres i retten uden domsmænd, jf. retsplejelovens § 686, stk. 2. Retten tager herunder stilling til anklagemyndighedens påstand om udvisning.

Indenretlig vidneafhøring (anteciperet bevisførelse).
Hver gang politiet behandler en sag om ulovligt arbejde, bør det overvejes at lade arbejdstageren afhøre indenretligt som vidne til senere brug i sagen mod arbejdsgiveren. Vælges denne fremgangsmåde, afgøres sagen mod arbejdstageren forinden, evt. med en advarsel.

Der skal beskikkes forsvarer for arbejdsgiveren til den indenretlige afhøring af arbejdstageren.

Ud- eller afvisning.
Sagen forelægges for Udlændingestyrelsen, der kan ud- eller afvise udlændingen, hvis udlændingen er grebet på fersk gerning, eller styrelsen finder grund til at antage, at udlændingen vil tage arbejde her i landet uden fornøden tilladelse, jf. herved bestemmelserne i udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, og § 28, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3. Kompetencen til afvisning efter indrejsen er hos Udlændingestyrelsen.

Ved vurderingen af, om betingelserne for udvisning er opfyldt, kan Udlændingestyrelsen blandt andet lægge vægt på
• omstændighederne, der har ført til udlændingens anholdelse,
• eventuelle arbejdsaftaler/kontrakter,
• lønsedler,
• udlændingens og eventuelle vidners forklaringer, samt
• om udlændingen er i besiddelse af effekter, der kan anvendes til det pågældende arbejde, herunder arbejdsbeklædning og værktøj.
Ved afgørelser om udvisning skal Udlændingestyrelsen tage hensyn til, om udlændingens personlige forhold taler imod udvisning, jf. udlændingelovens § 26. Dette gælder ikke ved afgørelser om afvisning.

Forelæggelse af sagen for Udlændingestyrelsen sker ved anvendelse af blanket P 612-61, der ligger på polnet under Blanketter/Udlændinge, Forelæggelse for Udlændingestyrelsen af sag om administrativ ud- og afvisning. Blanketten kan udfyldes og udskrives fra polnet. Blanketten skal ledsages af en nærmere beskrivelse af det pågældende arbejdsforhold, gerne ved fremsendelse af relevante politirapporter.

Vagthavende jurist i Udlændingestyrelsen kan træffes hele døgnet på telefon 70 20 37 67 og vil anvise et telefaxnummer, hvortil sagen kan sendes.
I tilfælde af mange sager bør forelæggelse for Udlændingestyrelsen så vidt muligt ske i styrelsens åbningstid.

Modtagelse af resolution.
Udlændingestyrelsens resolution sendes til politiet pr. fax.
Til en administrativ udvisning er der knyttet et indrejseforbud på 1 år – udløbsdatoen fastsættes af politiet i henhold til styrelsens resolution. Dette gælder ikke ved afgørelser om afvisning.
Udrejsefristen fastsættes som udgangspunkt til "straks" ved såvel ud- som afvisningsresolutioner.

Resolutionen skal forkyndes for udlændingen, om fornødent ved brug af tolk. Forkyndelse af en udvisning sker ved anvendelse af blanket P 612-63, der findes og kan udfyldes fra polnet. Forkyndelse af en afvisning sker ved anvendelse af en blanket, som politiet modtager fra Udlændingestyrelsen i forbindelse med afvisningsresolutionen. Forkyndelsesblanketten skal underskrives af udlændingen, den eventuelle tolk og politiet. Hvis udlændingen ikke vil underskrive, anføres dette på blanketten. Kopi af resolutionen udleveres til udlændingen.

Resolutioner om ud- eller afvisning kan påklages til Integrationsministeriet. I forbindelse med udfyldelse af forkyndelsesblanketten er det vigtigt at få anført udlændingens begrundelse for en eventuel påklage, hvis en sådan begrundelse er fremført, ligesom det er væsentligt at få oplysninger om udlændingens adresse, hvortil en afgørelse på klagesagen kan sendes. Det er imidlertid ikke et krav, at udlændingen skal oplyse en sådan adresse.
En klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning.

Frihedsberøvelse af sigtede i medfør af udlændingelovens § 36.
Efter afslutning af den strafferetlige del kan udlændingen frihedsberøves i medfør af udlændingelovens § 36, i op til 3 x 24 timer regnet fra anholdelsestidspunktet.
Formålet er, at politiet får tid til at forelægge sagen for Udlændingestyrelsen med henblik på resolution om udvisning eller afvisning samt at udsende udlændingen af landet.

Fremgangsmåde.
Blanket P 612-20 – ”frihedsberøvelse i medfør af udlændingelovens § 36” – benyttes.
Blanketten udfyldes og forkyndes for sigtede. Den underskrives herunder af politi, tolk og den frihedsberøvede. Nægter denne at underskrive, anføres det i rapporten.
Genpart udleveres til den frihedsberøvede.

Politiets afgørelse om frihedsberøvelse kan påklages til Integrationsministeriet. Ved påklage underrettes Rigspolitiets udlændingeafdeling snarest herom med angivelse af grunden til klagen. Udlændingeafdelingen sender sagen med påklagen til Integrationsministeriet.

Bemærk, at blanketten også giver ret til at få underrettet den frihedsberøvedes ambassade. Ved frihedsberøvelse af britiske statsborgere skal ambassaden altid underrettes.

Fremstilling for retten i medfør af udlændingelovens § 37, jf. § 36.
Hvis politiet ikke kan nå at udsende udlændingen inden for de 3 x 24 timer, skal han fremstilles for retten inden fristudløb med anmodning om godkendelse af politiets frihedsberøvelse, samt med anmodning om forlængelse af frihedsberøvelsen, idet det må befrygtes, at udlændingen på fri fod vil unddrage sig udsendelsen.

Sagen mod arbejdsgiveren.
Der skrives særskilt rapport i journalgruppen 84137 - ulovligt arbejde, arbejdsgiver.
Kopi af sagen mod arbejdstageren vedlægges.

Arbejdsgiveren sigtes for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2, og afhøres som sigtet. Han foreholdes arbejdstagers forklaring og politiets undersøgelser i øvrigt.

Arbejdsgiveren afhøres om, hvordan kontrakten til arbejdstager er etableret, og om aftalen med arbejdstager, løn, afregning, arbejdsperiode og arbejdsforhold. Hvorfor har han ladet en arbejdstager arbejde uden arbejdstilladelse?

Politiet skal søge at afdække, om forholdet er begået forsætligt eller groft uagtsomt.

Der er mulighed for at foretage konfiskation af den fortjeneste, arbejdsgiveren har opnået ved at benytte ulovlig arbejdskraft.

Det vil være nødvendigt at indhente tilbud på arbejdet eller at få foretaget syn og skøn.
Er der konfiskationspåstand, skal sagen afgøres indenretligt.

Bemærk, at arbejdsgiveren skal erstatte de udgifter, der påføres staten ved arbejdstagerens ophold og udrejse, jf. udlændingelovens § 43, stk. 4.

Blanketterne P612-80, P612-61, P612-63 og P612-20 findes på polnet – under Operativ /Udlændinge/Blanketter.

NB. Kopi af udvisningsresolutionen med forkyndelsespåtegning sendes med rapport om udsendelsen til Rigspolitiets udlændingeafdeling, Anker Heegaards Gade 5, 1780 København V, der opdaterer indrejseforbuddet i KR. Endvidere sendes kopi af forkyndelsesblanketten til Udlændingestyrelsen til underretning.

Dato: 15. september 2003

Vejledning om arbejdstilladelse her i landet
1. Generelt
Udlændinge skal som udgangspunkt have arbejdstilladelse for at kunne arbejde her i landet, jf. udlændingelovens § 13.

En række udlændinge er dog fritaget for kravet om arbejdstilladelse. Det gælder bl.a. nordiske statsborgere og udlændinge, der er omfattet af EF-reglerne, jf. udlændingelovens § 14.

Efter udlændingebekendtgørelsens § 14, stk. 2, er endvidere visse andre grupper af udlændinge fritaget for kravet om arbejdstilladelse. Dette gælder f.eks. udlændinge, der er omfattet af den såkaldte ”montørregel”. Får politiet en henvendelse om fritagelse for arbejdstilladelse i sådanne tilfælde, bør den forelægges styrelsens Erhvervskontor.

En udlænding kan ligeledes efter EF-domstolens praksis være fritaget for kravet om arbejdstilladelse. Sådanne sager bør ligeledes forelægges styrelsens Erhvervskontor.
En arbejdstilladelse gives altid til beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold og kan kun ændres efter tilladelse fra Udlændingestyrelsen.

En udlænding må således ikke påbegynde et arbejde inden meddelelse af arbejdstilladelse, ligesom beskæftigelse i et nyt arbejdsforhold ikke må påbegyndes, før der er givet en ny arbejdstilladelse.

Det forhold, at en udlænding eventuelt er i besiddelse af et skattekort eller cpr.nr., er ikke ensbetydende med, at den pågældende har lov til at arbejde, og en arbejdsgiver skal altid sikre sig, at den pågældende udlænding er i besiddelse af arbejdstilladelse inden en eventuel beskæftigelse påbegyndes, hvilket kan sikres ved, at udlændingen foreviser sin arbejdstilladelse.

Forlængelse af arbejdstilladelser
Indgiver en udlænding ansøgning om forlængelse af sin arbejdstilladelse, har den pågældende ret til fortsat at opholde sig her i landet, ligesom den pågældende har ret til at fortsætte den beskæftigelse på baggrund af hvilken, der søges forlængelse, indtil styrelsens afgørelse foreligger.

Får en udlænding afslag på forlængelse eller inddraget sin arbejdstilladelse, har den pågældende lov til at fortsætte det arbejde, vedkommende hidtil har haft under forudsætning af, at styrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse eller inddragelse er påklaget til Integrationsministeriet inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende, eller ministeriet har tillagt klagen opsættende virkning. Den pågældende må således fortsætte sin hidtidige beskæftigelse, indtil Integrationsministeriet har truffet afgørelse i sagen.

I alle andre tilfælde, hvor der ikke er klaget inden 7 dage, eller hvor Integrationsministeriet ikke har tillagt klagen opsættende virkning, skal den pågældende udrejse i overensstemmelse med udrejsefristen.

Afslutning
Modtager politiet oplysning om eventuelt ulovligt arbejde, kan der rettes henvendelse til styrelsens Erhvervskontor på tlf.nr. 35-308450 eller fax.nr. 35-308460 med henblik på at få klarlagt det opholdsretlige grundlag, således at der hurtigt, såfremt der findes grundlag herfor, kan iværksættes en nærmere undersøgelse af det eventuelt ulovlige arbejde.

Telefonisk henvendelse kan ligeledes ske til kontorchef Merete Pårensgaard på tlf.nr. 35-308760.
For en mere uddybende beskrivelse af reglerne om arbejdstilladelser henvises der til ”Udlændingestyrelsens vejledning til politiet om indgivelse og behandling af ansøgninger om visumforlængelser, opholds- og arbejdstilladelser, EU-opholdsbevis mv.”
Opdateret d. 28 Mar 2005
© Rejsearbejdere.dk 2018