Rejsearbejdere.dk
MENU
REJSEARBEJDERE.DK
Hvornår kan der udbetales skattefri befordringsgodtgørelse?
Hvornår kan der udbetales skattefri befordringsgodtgørelse
Det er en betingelse for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at der er tale om erhvervsmæssig kørsel.

Erhvervsmæssig kørsel er:

kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder (60-dages-reglen)

kørsel mellem arbejdspladser og

kørsel indenfor samme arbejdsplads.

Al anden kørsel er privat kørsel.

60-dages-reglen
Ved kørsel mellem bopælen og en arbejdsplads lægges antallet af arbejdsdage sammen.

Sammentællingen afbrydes kun, hvis der arbejdes mindst 60 på hinanden følgende arbejdsdage på andre arbejdspladser, inden der igen køres mellem bopælen og den første arbejdsplads.

Det tælles ikke med, hvis der køres til den første arbejdsplads i løbet af dagen.

Det er kun kørsel, hvor "bopælen er i den ene ende" (ligegyldigt om det er i starten eller slutningen af kørslen), der tælles med i de 60 dage.

Arbejdes der f.eks. på en arbejdsplads 2 dage hver uge i årets første 3 måneder og igen på samme arbejdsplads i årets sidste måned, begyndes der på en ny 60-dages-periode i årets sidste måned. Det er naturligvis en forudsætning, at der er arbejdet mindst 60 dage andre steder i mellemtiden.

Hvis der køres mere end 60 arbejdsdage mellem bopælen og en arbejdsplads, anses kørslen for privat fra arbejdsdag nr. 61. Det er lige meget, om der køres én eller flere gange mellem bopælen og en arbejdsplads pr. arbejdsdag - en arbejdsdag tælles kun med én gang i optællingen af de 60 dage.

Weekender, feriedage, sygedage mv. regnes ikke med til de 60 arbejdsdage, men afbryder heller ikke 60-dages-perioden.

Alle arbejdsdage tælles med uanset arbejdsdagens længde.

60-dages-reglen er begrænset til de forudgående 24 måneder. Arbejdspladser, som en lønmodtager har kørt til for mere end 24 måneder siden, tælles altså ikke med ved beregningen af de 60 dage.

De 60 arbejdsdage behøver ikke at være i forlængelse af hinanden.

De 60 dage beregnes for kørsel hos hver arbejdsgiver for sig. Når en lønmodtager holder op med at arbejde for en arbejdsgiver, ophører også 60-dages-perioden vedrørende dette ansættelsesforhold. Hvis lønmodtageren får en ny arbejdsgiver, starter en ny 60-dages-periode for det nye ansættelsesforhold.

Se mere herom i afsnittet: Eksempler på 60 dages-reglen.

Se om "lønmodtager" og "arbejdsgiver" i afsnittet: Hvem kan få skattefri kostgodtgørelse.

Selvom der ovenfor nævnes en "arbejdsgiver" og en "lønmodtager", gælder reglerne om befordringsgodtgørelse også for bestyrelsesmedlemmer og lignende, der får vederlag, der anses for A-indkomst. Se herom i afsnittet: Hvem kan få skattefri befordringsgodtgørelse.

Sædvanlig bopæl
En persons sædvanlige bopæl er det sted, som personen har den største tilknytning til, og hvor personen derfor normalt bor.

Skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel mellem bopæl og arbejdsplads kan udbetales for kørsel mellem sommerboligen og arbejdspladsen, men ikke for en afstand, der overstiger afstanden mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen.

En person kan godt have én bopæl ved weekendkørsel og en anden bopæl ved kørsel på hverdage. Det vil f.eks. ofte være tilfældet for personer, der arbejder i én landsdel og bor i en anden.

Ved anvendelsen af 60-dages-reglen lægges dagene for kørsel mellem bopæl og arbejdsplads sammen, selvom der køres fra/til 2 bopæle. Det afgørende er, at der køres til/fra samme arbejdsplads.

Eksempel på kørsel fra/til 2 bopæle:

En lønmodtager, der bor i X-by, er af sin arbejdsgiver sendt til Y-by for at arbejde i 3 måneder.

Lønmodtageren kører fra arbejdspladsen i Y-by og til sin bopæl i X-by fredag eftermiddag og omvendt mandag morgen. Resten af ugen kører lønmodtageren fra logiet 20 km udenfor Y-by og til arbejdspladsen i Y-by og retur. I denne situation medregnes alle ugens 5 arbejdsdage i de 60 dage, fordi der dagligt køres til/fra den samme arbejdsplads.

Hvis lønmodtageren bor på arbejdspladsen i Y-by i ugens løb og derfor kun kører fra bopælen og til arbejdspladsen mandag og omvendt fredag, er det kørslen til eller fra arbejdspladsen 2 gange pr. uge, der skal tælles med i de 60 dage. Der medregnes derfor 2 dage pr. uge, selvom der mandag og fredag ikke køres tur/retur til bopælen.

Arbejdsplads
En persons arbejdsplads er et sted, hvor personen får vederlag for at arbejde.

Den sædvanlige bopæl kan ikke anses for en persons arbejdsplads, selvom personen udfører sit arbejde dér.

Derfor vil f.eks. en lønmodtagers kørsel i egen bil mellem bopælen, hvor lønmodtageren har sit kontor, og arbejdsgiverens virksomhed, ikke kunne anses for kørsel mellem to arbejdspladser, men derimod for kørsel mellem bopæl og arbejdsplads. For denne kørsel vil lønmodtageren kun kunne få skattefri befordringsgodtgørelse (eller kunne tage befordringsfradrag), hvis betingelserne i 60-dages-reglen er opfyldt.

En arbejdsplads vil som regel være arbejdsgiverens virksomhed, f.eks. kontor, fabrik, lager og/eller værksted.

Det kan også være et sted, som lønmodtageren kører til for arbejdsgiveren for at udføre en arbejdsopgave for denne. Det kan f.eks. være hos en kunde, et sted, hvor der hentes post eller materialer, eller et konference- eller mødelokale udenfor arbejdsgiverens virksomhed.

Et kursus- eller uddannelsessted, hvor lønmodtageren får efteruddannelse, vil normalt være omfattet af arbejdspladsbegrebet. Derfor vil kørsel hertil give ret til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse. Det er en betingelse, at undervisningen sker på arbejdsgiverens foranledning og i dennes interesse. Undervisningen skal desuden have sammenhæng med den funktion, som den pågældende lønmodtager varetager i virksomheden.

Et sted, hvor lønmodtageren får en grunduddannelse eller videreuddannelse, anses derimod ikke for en arbejdsplads. For kørsel hertil kan der derfor ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse. Der gælder dog nogle særlige regler om skattefri godtgørelse til dækning af udgifter i forbindelse med grunduddannelse mv. De kan få nærmere oplysninger herom hos den kommunale skatteforvaltning.

Selvom der ovenfor nævnes en "arbejdsgiver" og en "lønmodtager", gælder reglerne om befordringsgodtgørelse også for bestyrelsesmedlemmer og lignende, der får vederlag, der anses for A-indkomst. Se herom i afsnittet: Hvem kan få skattefri befordringsgodtgørelse.

Særligt om befordrings-godtgørelse og firmabil
Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, når arbejdsgiveren har stillet firmabil til rådighed for lønmodtageren.

En arbejdsgiver kan heller ikke udbetale skattefri befordringsgodtgørelse til en lønmodtager for kørsel i en firmabil, som lønmodtageren har fået stillet til rådighed af en anden arbejdsgiver.

Arbejdsgiveren kan dog godt udbetale skattefri befordringsgodtgørelse, hvis lønmodtageren betaler den arbejdsgiver, der har stillet bilen til rådighed, fuldt vederlag for kørsel for den anden arbejdsgiver, der ikke har stillet bilen til rådighed.

Selvom der ovenfor nævnes en "arbejdsgiver" og en "lønmodtager", gælder reglerne om befordringsgodtgørelse også for bestyrelsesmedlemmer og lignende, der får vederlag, der anses for A-indkomst. Se herom i afsnittet: Hvem kan få skattefri befordringsgodtgørelse.
Opdateret d. 28 Mar 2005
© Rejsearbejdere.dk 2018