Rejsearbejdere.dk
MENU
REJSEARBEJDERE.DK
Henvendelse til Klima og Energi og Bygningsminister vedrørende Lovforslag L. 84 fremsat den 8. februar 2012 samt svar fra ministeren 6. marts 2012
9. februar 2012


Henvendelse til Klima og Energi og Bygningsminister Martin Lidegaard og Folketingets Klima - Energi og Bygningsudvalg vedrørende Lovforslag L. 84 fremsat den 8. februar 2012 af klima-, energi- og bygningsministeren (Lov om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, lov om bygnings- og boligregistrering samt byggeloven)

Foreningen Rejsearbejdere.dk har følgende bemærkninger til lovforslaget som der bedes gives svar på.
Det fremgår af Lovforslaget 2.8.2. Forslagets nærmere udformning

En ny bestemmelse i det omarbejdede bygningsdirektiv stiller krav om, at medlemsstaterne fastsætter og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen af effektive, proportionale og afskrækkende sanktioner for overtrædelse af bestemmelser, der vedtages med henblik på at gennemføre bygningsdirektivets krav, herunder om energimærkning af bygninger i forbindelse med salg og eftersyn af tekniske anlæg.

»§ 8 a. Sælger, udlejer eller overdrager skal sikre, at der i annoncen til enhver tid synliggøres et energimærke fra en gyldig energimærkning, når der er tale om annoncering i kommercielle medier til salg, udleje eller overdragelse af en bygning, ejerlejlighed, bolig- eller erhvervsenhed, andre erhvervslokaler eller af en andel, anpart eller aktie i et boligfællesskab, hvortil der er knyttet en brugsret til en boligenhed, jf. §§

Spørgsmål:
Der fremgår ikke af »§ 8 a. om annoncering i form af opslag i skoler, Netto, Brugsen, og mund til mundmetoden at udlejer, sælger skal sikre at der synliggøres et energimærke. I forslag til bødestørrelsen er bødestraffen på 2000 kr. når en gyldig energimærkning foreligger og ikke udleveres er alt for lav. Det samme er manglende løbende energimærkning på 5000. kr. i forhold til indtjeningen ved at overtræde loven.

Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 2, går ud på, at Klima-, energi- og bygningsministeren skal kunne indhente oplysninger i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder om bygninger, ejerforhold m.v., og at disse oplysninger kan samkøres indbyrdes og med klima-, energi- og bygningsministerens egne registre.

Spørgsmål:
Indberetning til BBR. Kan være mangelfuld idet mange fjernvarmeværker beregner Måleleje og Faste afgifter pr m2 af boligen. Således fremgår ikke de korrekte tal for energiforbrugsudgifter i kr. øre samtidig er det oplagt at ikke anmelde tilbygninger, udbygning af Loftetager, udnyttelse af integreret garage, udhuse, for ikke at betale faste afgifter, hvor der ligger store besparelser i varmeregningen.
Derfor skal der også gennemføres en kontrol af tidligere givne Byggetilladelser, tilladelser til udnyttelse af loftetager m.v. samt en opsøgende kontrol af myndighederne. Så snyd med Ejendomsværdiskatten samt betaling af fjernvarme. M.v. moms afgifter stoppes. (Bilag herunder henviser til det)
Vi har et forslag om at Klima og Energiministeren i det fremsatte lovforslag fortager ændringer således at de faste afgifter kun, skal udgøre et symbolsk beløb og en pris pr. Gigajoule. Således at der animeres til energibesparelser og ikke som nu at de faste udgifter udgør, en stor del af summen, og der skrues op for varmen da det ikke koster noget og ikke giver en retfærdig fordeling af udgifterne.
• Vi henviser til vores henvendelse vedrørende Lovforslag l. 32 af Skatteministeren 21. november 2011 med link til. bilag 14- 1 og 2.
• Bilag til hv L 31 og L 32
• Hv L 31 og L 32 fra Rejsearbejdere.dk
Der henvises til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 Præampel ( 26) Energipriserne bør afspejle de eksterne omkostninger ved energiproduktion og energiforbrug. Er ikke opfyldt i den nuværende form i henhold til overnævnte. Der er således ikke fri valgmuligheder for fjernvarmeværker
Selv at, fastlægge lokalt for fjernvarmeselskaberne ud fra forskellige hensyn, og vælge forskellig praksis i de enkelte selskaber.


Det fremgår af Artikel 13.
Administrative procedurer, forskrifter og reglementer. Pkt. 4 3.afsnit.
Medlemsstaterne indfører om nødvendigt og senest den 31. december 2014 i deres byggeforskrifter og -reglementer eller på anden måde, der har en tilsvarende virkning, et krav om, at der skal anvendes et vist minimum af energi fra vedvarende energikilder i nye bygninger og i eksisterende bygninger, der skal gennemrenoveres. Medlemsstaterne giver mulighed for, at disse mindstekrav blandt andet opfyldes ved hjælp af fjernvarme og fjernkøling, produceret ved anvendelse af en væsentlig andel af vedvarende energikilder.

Spørgsmål:
Hvilke minimumskravkrav vil stilles der stilles vedvarende energikilder i nye bygninger og i eksisterende bygninger ved renovering. Især bygninger i udkants Danmark før og efter den 31. december 2014. hvor fjernvarme ikke findes. Hvilke støtte/låneordninger kan forventes. Ifølge notat fra Energistyrelsen 13. december 2011. fremgår.
ESCO-Modellen er i sin sædvanlig form ikke er effektiv i forhold til enfamiliehuse projekterne er for små.
Etablering af mere gennemgribende tiltag vil kræve omfattende skridt på et ellers omfattende lånemarked.
Derudover kan enhver borger der følger med i dagspressen at ESCO-ligt modellen ikke har ikke den store fremtid, uden en form for statsgaranti af midler der kan udlånes samt tilskud. Ingen Kreditforeninger og andre finansielle institutter kæmper ikke ligefrem for, finansiere noget som helst i udkants Danmark som det fremgår i medierne. Vi henviser til vores henvendelse til Det Energipolitiske Udvalg 2010-11EPU alm. del Bilag 218 og EPU, Alm. del - bilag 165


Præampel 27. Offentlig støtte er nødvendig for at nå Fællesskabets mål om at producere mere elektricitet fra vedvarende energikilder, navnlig så længe elpriserne på det indre marked ikke afspejler alle de miljømæssige og sociale omkostninger og fordele ved de anvendte energikilder.

Spørgsmål:
Hvilke forskellige støtteordninger, gives der og hvilke tænker regeringen på at forøge, til små private solcellehybridanlæg m.v. Jordvarme i Danmark. Her tænkes på Tilskudsordning, og afregning der gavner byer - landdistrikterne, uden fjernvarme vedrørende små vedvarende energianlæg på max. 6 kW mener vi kan udgør en restriktion i forhold til direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 Derfor bør støtten hæves, til eventuel 10 kW. ved solcelleanlæg, i områder på Øer og Landdistrikter.?.

Bliver der foretaget et fradrag i solcellehybridanlæg på 6 kW for varmt vand som anlægget producere i forbindelse med EL der lagres og støttes på nettet. I henhold til den nuværende, ordning. ?.
I øvrigt må denne form for anlæg især, være særdeles egnet til Sports/haller. M.v. på Øer og i Landdistrikter. Efterhånden som olie/gasfyr udfases. ?.

Præampel 19) Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne.
Finansielle EU-instrumenter bør anvendes til at udmønte dette direktiv målsætninger i praksis uden dog at træde i stedet for nationale foranstaltninger. Især bør de anvendes til at sikre relevante og innovative finansieringsmidler, der kan katalysere investering i energieffektivitetsforanstaltninger. De vil kunne spille en vigtig rolle i udviklingen af nationale, regionale og lokale energieffektivitetsfonde, -instrumenter eller -mekanismer, der yder sådanne finansieringsmuligheder.
Artikel 10 i samme direktiv. Finansielle incitamenter og markedshindringer
1. Under hensyn til vigtigheden af, at der tilvejebringes finansielle og andre instrumenter til at katalysere bygningers energimæssige ydeevne og overgangen til næsten energineutrale bygninger, tager medlemsstaterne passende skridt til at overveje, hvilke instrumenter, det i lyset af de nationale forhold er mest relevant at anvende.
2. Medlemsstaterne opstiller senest den 30. juni 2011 en liste over eksisterende og, hvis det er hensigtsmæssigt, foreslåede foranstaltninger og instrumenter ud over dem, der kræves i dette direktiv, herunder foranstaltninger og instrumenter af finansiel karakter, der fremmer målsætningerne for dette direktiv.

Spørgsmål:
Hvilke finansielle foranstaltninger og instrumenter er på listen over eksisterende og foreslåede foranstaltninger der fremmer målsætningerne for dette direktiv. ?.


§ 24 e. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om midlertidig eller lejlighedsvis levering af tjenesteydelser og nærmere betingelser for udførelse af erhvervet for virksomheder, der er godkendte eller akkrediterede som kontrolinstanser for virksomheder og personer, der installerer eller monterer små VE-anlæg, og er etableret i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med herom.«
Det fremgår af direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 Artikel 14.
Hver medlemsstat anerkender certificeringer, der er givet af andre medlemsstater i overensstemmelse med disse kriterier.

Spørgsmål:
Hvilke specielle regler er det, der kommer på tale for udenlandske firmaer. ?..

Kopi til: Minister Carsten Hansen for by, bolig og landdistrikter.
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer.

Med venlig hilsen

Formand i foreningen
Rejsearbejdere.dk
Hans Erik Meyer
Nørbyvej 55
6200 Aabenraa.
www.Rejsearbejdere.dk

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9/2-12 fra Rejsearbejdere.dk, jf. L 84 - bilag 2.


Svar: Svar 6. marts 2012


Rejsearbejdere.dk er i henvendelse af 9. februar 2012 fremkommet med en række kommentarer, spørgsmål og forslag i relation til nærværende lovforslag, som jeg i det følgende skal forholde mig til. Rejsearbejdere.dk har rettet henvendelse til såvel ud-valget som til mig. Til udvalgets orientering vedlægges derfor også mit svar til Rejse-arbejdere.dk.


Synliggørelse af energimærke ved annoncering til salg eller udleje af bygninger m.v.
I henvendelsen fra Rejsearbejdere.dk anføres, at det ikke fremgår af forslagets § 8 a, om annoncering i form af opslag i skoler, Netto og Brugsen samt ved mund til mund-metoden omfattes af udlejer og sælgers forpligtelse til at sikre, at der synliggøres et energimærke.

Svar:
I overensstemmelse med det tilsvarende krav i bygningsdirektivet, er pligten til syn-liggørelse af energimærket ved salg, overdragelse og udleje af bygninger, boligenhed m.v., i forslagets § 8 a, begrænset til annoncering i kommercielle medier. Herved for-stås annoncering via et medie, der indgår i en privatejet virksomhed (personlig virk-somhed eller interessentskab) eller et selskab (aktieselskab, anpartsselskab m.v.). Kravet vil således omfatte annoncering i eksempelvis dagblade, periodiske magasi-ner og aviser som for eksempel Den Blå Avis, i TV og radio eller på internettet, så-som Google eller andre internetbaserede medier. Annoncering via ejer- eller andels-boligforeningers interne hjemmesider eller andet, der kun når ud til en afgrænset og begrænset modtagerkreds, og hvor der ikke genereres en indtægt, som indgår i et virksomhedsregnskab eller en privatejet virksomhed, vil ikke være omfattet af kravet om kommerciel annoncering. Annoncering i form af gratis opslag på en opslagstavle i et supermarked eller lign. vil således ikke være omfattet af kravet. Det samme gæl-der, hvor annoncering sker ved ”mund til mund”-metoden.


Bødestørrelser for overtrædelse af lov om fremme af energibesparelser i byg-ninger
Rejsearbejdere.dk anfører: ”I forslag til bødestørrelsen er bødestraffen på 2000 kr., når en gyldig energimærkning foreligger og ikke udleveres … alt for lav. Det samme er manglende løbende energimærkning på 5000. kr. i forhold til indtjeningen ved at overtræde loven”.

Svar:
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er der ved fastsættelse af sankti-onsniveauet for manglende energimærkning lagt vægt på størrelsen af den bygning, der mangler energimærkning. Ligeledes er lagt vægt på, hvad en energimærkning af en bygning af den pågældende størrelse ville have kostet. I den forbindelse har bl.a. de maksimumhonorarer for energimærkning af bygninger op til 299 m2, som fremgår af bekendtgørelse om gebyrer og honorarer for ydelser efter lov om fremme af ener-gibesparelser i bygninger, indgået som et parameter.

Bødestørrelserne afspejler endvidere, at der samtidigt med bøden typisk vil blive gi-vet påbud om at få bragt forholdet i orden i form af udarbejdelse af den manglende energimærkning. Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til nr. 59 (§ 32, stk.1 og 2).

Det bemærkes endvidere, at forslaget til bødestørrelser er udarbejdet i nært samar-bejde med Justitsministeriet, som bl.a. har inddraget Rigsadvokaten med henblik på at sikre fastlæggelse af det rette sanktionsniveau.

Kontrol med oplysningerne i BBR
Rejsearbejdere.dk anfører, at der kan være fejl og mangler i bygningsejernes indbe-retninger til BBR, og foreslår derfor, at der også gennemføres en kontrol af tidligere givne byggetilladelser, tilladelser til udnyttelse af loftetager m.v. og foretages en op-søgende kontrol af myndighederne

Svar:
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter oplyser, at virksomheder, der leverer elek-tricitet, fjernvarme, naturgas, bygas eller fyringsolie til hel eller delvis opvarmning, skal meddele oplysninger om den enkelte slutbrugers forbrug til brug for registrets drift, jf. § 4, stk. 4, i bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering, LBK nr. 160 af 8. februar 2010.

Ved meddelelse af data til BBR skal disse angives i de samme tidsperioder og inde-holde samme værdier som energiselskaberne afregner overfor slutbrugeren, jf. § 4 i bekendtgørelse om energiforsyningsselskabernes indberetningspligt til bygnings- og boligregistret, BEK nr. 1264 af 16. november 2010.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter oplyser endvidere, at det har fokus på data-kvaliteten i BBR og gennemfører løbende tilsyn med kommunernes registreringer i BBR, jf. tilsynsbeføjelserne i BBR-loven § 3, stk. 3. Tilsynet omfatter aktive tilsynsbe-søg i kommunerne, såvel som digitale kontroller af fejl i registret, der løbende udsen-des til kommunerne. Der er i øvrigt med det nye BBR it-system, som trådte i kraft 1. december 2009 indbygget en række kvalitetssikrende foranstaltninger i registret, som det forventes vil medføre stadig stigende datakvalitet i BBR.


Faste vs. variable energitariffer
Rejsearbejdere.dk har et forslag om, at klima-, energi- og bygningsministeren i det fremsatte lovforslag skal foretage ændringer, således at de faste afgifter kun skal ud-gøre et symbolsk beløb og en pris pr. Gigajoule. Således at der animeres til energi-besparelser og ikke som nu, at de faste udgifter udgør en stor del af summen, og der skrues op for varmen, da det ikke koster noget og ikke giver en retfærdig fordeling af udgifterne.

Svar:
Varmepris-reguleringen bygger på hvile-i-sig-selv princippet. Det betyder at forbru-gerne skal betale en tarif for varmen, der svarer til den omkostning, der er ved var-meproduktionen. Et værks omkostninger består dels af faste omkostninger, der uaf-hængig af varmeproduktionen (fx forrentning af anlæg, afskrivninger mv.) og dels af variable omkostninger, der er afhængige af varmeproduktionen (fx brændselsindkøb, drift og vedligehold mv.).

Det er de enkelte værkers bestyrelse, som træffer afgørelser om, hvordan værkets prisstruktur skal være for at sikre, at de økonomiske og energimæssige beslutninger tilpasses de lokale forhold bedst muligt. Tarifstrukturen må imidlertid ikke blive urime-lig. Derfor skal Energitilsynet føre tilsyn med værkernes priser, herunder også forde-lingen mellem faste- og variable tariffer.

Generelt har det været prismyndighedens (Energitilsynets) praksis, at tarif-fordelingen mellem fast og variabel del skal være kost-ægte, dvs. afspejle de reelle faste og variable omkostninger. De faste tariffer udgør som regel ¼ til ½ af den sam-lede varmeregning. Dermed har den enkelte varmeforbruger på trods af den faste af-gift en reel indflydelse på sin egen varmeregning.

En overgang til fuld variabel tarifering vil overordnet set give et incitament til energi-besparelser i fjernvarmeforbruget. Omlægningen betyder imidlertid også en ændret byrdefordeling mellem kunderne på to måder:

• For det første flyttes omkostningsbyrden væk fra kunder, der enten ikke afta-ger varme overhovedet eller blot aftager mindre mængder. Disse kunder har fortsat adgang til fjernvarmeværkets ydelser, men bidrager ikke eller kun del-vis til betalingen af værkets faste omkostninger. Det giver incitament til at etablere supplerende varmekilder, som fx brændeovne, der samfundsøko-nomisk kan være uhensigtsmæssige i fjernvarmeområder. De faste omkost-ninger må i stedet bæres af andre forbrugere.

• For det andet vil kunder i fritliggende boliger i højere grad end kunder i lejlig-heder have mulighed for at tilpasse sig den ændrede tarifering ved at benytte alternative varmekilder. Tarifomlægningen vil derfor generelt ramme kunder i lejligheder hårdere end kunder i fritliggende huse.

En del kommuner har valgt at anvende tilslutningspligt for at sikre varmeværkernes økonomi. Ved fuld variabel tarifering er det imidlertid muligt at være tilsluttet fjern-varmeforsyningen uden at betale. Dermed mister tilslutningspligten sin funktion som sikring af værkernes økonomi. Konsekvenserne af at indføre fuld variabel tarifering er således, at centrale styringsinstrumenter i varmeplanlægningen bliver illusoriske.


Krav til energi fra vedvarende energikilder i nye bygninger og ved renovering af eksisterende bygninger
Rejsearbejdere.dk spørger, hvilke minimumskravkrav der vil stilles til brug af energi fra vedvarende energikilder i nye bygninger og i eksisterende bygninger ved renove-ring. Især i forhold til bygninger i områder, hvor fjernvarme ikke findes. Hvilke støt-te/låneordninger kan forventes?

Svar:
Når det gælder fremme af vedvarende energikilder ved nybyggeri og renovering, kan Energistyrelsen, for så vidt angår nybyggeri, oplyse, at der i overensstemmelse med EU-direktivet om bygningers energimæssige ydeevne er fastsat en energiramme i Bygningsreglementet. Energirammen er den maksimale ramme for behovet for tilført energi til en bygning. Energirammen gælder for alle nyopførte bygninger og for større renoveringer/ombygninger, der skal leve op til reglerne for nybyggeriet i Danmark.
Ved beregning af en bygnings energiforbrug set i forhold til energirammen sammen-vejes de forskellige energiformer. I forbindelse hermed vægtes olie, kul, naturgas og biomasse med en faktor på 1,0 og el med en faktor på 2,5.

Da energirammen er fastsat i forhold til behovet for tilført energi kan lokale vedvaren-de energianlæg, som ikke kræver tilførsel af brændsel (dvs. primært solvarme og solceller samt omgivelsesvarme), medvirke til at sikre overholdelsen af energiram-men. De kan således på linje med begrænsningen af forbruget gennem øget isole-ring m.v. indgå i forbindelse med beregningen af en bygnings energiforbrug. Tilsva-rende indgår virkningsgraden af forsyningsanlæg (kedler m.v.) også i forbindelse med beregning af energirammen.

Energirammen medvirker derfor til at fremme bygherrens incitament til at vælge ved-varende energiløsninger ved nybyggeri. Erfaringerne med energirammen er, at byg-herrerne afvejer de forskellige muligheder over for hinanden, herunder vurderer mu-lighederne for anvendelse af lokale vedvarende energianlæg.

For så vidt angår eksisterende bygninger, har regeringen i perioden 1. marts 2010 til 31. juli 2011 ydet støtte til etablering af fjernvarme, solvarme og varmepumpe ved skrotning af eksisterende oliefyr.

Regeringen har i Vores Energi foreslået, at der skal udarbejdes markedsfremmende initiativer for energieffektive varmepumper og solvarme med henblik på udskiftning af oliefyr til fordel for vedvarende energi.


Støtte til solcelleanlæg og jordvarmepumper
Rejsearbejdere.dk spørger til, hvilke forskellige støtteordninger, der gives, og hvilke tænker regeringen på at forøge, til små private solcellehybridanlæg m.v., jordvarme i Danmark”. Ligeledes anfører Rejsearbejdere.dk, at støtten bør hæves, til eventuelt 10 kW. for solcelleanlæg i områder på Øer og Landdistrikter?

Svar:
Det er allerede i dag muligt at få tilskud og støtte til f. eks. opsætning af solceller og installation af jordvarmepumper i bygninger, der ikke er tilsluttet fjernvarme via ener-giselskabernes spareindsats. Energiselskabernes spareindsats er en del af den sam-lede indsats for at sikre årlige energibesparelser på 1,5 pct. af slutforbruget af energi i Danmark, svarende til 10,3 PJ. Målsætningen er fastlagt i den politiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik i årene 2008-2011. I regeringens energi-udspil Vores energi lægges op til en fortsat og forstærket indsats fra energiselska-berne.

Husstandsinstallerede solcelleanlæg på max. 6 kW pr. husstand støttes ved, at pro-duktionen kan "lagres" på elnettet (nettomålerordningen). Producerer man 1 kWh el fra en solcelle på et tidspunkt, hvor husstanden ikke skal bruge den, leveres strømmen til elnettet. Leverancen af el fra en solcelle giver ret til at hente en tilsva-rende mængde el på et andet tidspunkt indenfor samme år uden at betale for det. Dermed sparer forbrugeren elprisen inkl. afgifter, tariffer og moms for den mængde el, der produceres af solcellerne.

Der kan desuden være mulighed for skattefradrag for investering i solcelleanlæg, der installeres i private boliger.

I finanslovsaftalen for 2012 er det vedtaget, at der afsættes 500 mio. kr. i 2013 og 2014 til en støtteordning for energirenovering af boliger. Ordningen skal bl.a. yde støtte til visse former for vedvarende energi og fjernvarme.

De nærmere regler for ordningen skal udmøntes i løbet af 2012, og der kan derfor ik-ke på nuværende tidspunkt redegøres nærmere for, hvilke anlæg, der konkret vil bli-ve omfattet af den nye tilskudsordning.

Den fastlagte grænse på højst 6 kW installeret effekt pr. husstand for private boligeje-re skyldes, at formålet med nettoafregningsreglerne er, at mindre private anlæg kan benytte elnettet som "lager". Det er ikke hensigten, at private husstande med et gen-nemsnitlig elforbrug skal producere mere elektricitet, end de kan bruge og sælge den overskydende elektricitet gennem nettoafregningsordningen. Jeg kan oplyse, at en ændring af afregningsregler for små VE-anlæg ikke er en del af regeringens udspil Vores energi.

Finansielle incitamenter og markedshindringer
Rejsearbejdere.dk spørger til, hvilke finansielle foranstaltninger og instrumenter der er på listen over eksisterende og foreslåede foranstaltninger der fremmer målsætnin-gerne for dette direktiv.

Svar:
I henhold til bygningsdirektivets artikel 10, stk. 2, skulle medlemsstaterne senest den 30. juni 2011, opstille og meddele en liste til EU-Kommissionen over eksisterende, og hvis det er hensigtsmæssigt, foreslåede foranstaltninger og instrumenter ud over dem, der kræves i bygningsdirektivet, herunder foranstaltninger og instrumenter af fi-nansiel karakter, der fremmer målsætningen for bygningsdirektivet.

Listen over ovennævnte foranstaltninger og instrumenter fremgår af vedlagte skrivel-se af 23. juni 2011, som blev fremsendt til Kommissionen som led i ovennævnte for-pligtelse i henhold til bygningsdirektivets artikel 10, stk. 2.


Regler for udenlandske firmaer, der ønsker at installere små vedvarende ener-gianlæg
Foreningen af rejsearbejdere spørger til, hvilke specielle regler, der kommer på tale for udenlandske firmaer i medfør af den foreslåede bestemmelse i lov om fremme af energibesparelser i bygningers § 24 e, stk. 2, da det fremgår af VE-direktivets artikel 14, at hver medlemsstat anerkender certificeringer, der er givet af andre medlemssta-ter.

Svar:
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 24 d, stk. 1, at klima-, energi- og bygningsministeren efter forhandling med erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-te regler om en godkendelsesordning og en akkrediteringsordning for kontrolinstan-ser for virksomheder, der efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 24 b, er godkendt til at installere eller montere små vedvarende energianlæg (VE-anlæg).

Den foreslåede bestemmelse i § 24 e, stk. 2, har til hensigt, at skabe hjemmel til, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om midlertidig og lejlig-hedsvis udøvelse af erhvervet som kontrolvirksomhed og nærmere betingelser for udøvelse af erhvervet som kontrolinstans, såfremt den pågældende virksomhed er etableret i et andet EU-land, et EØS-land eller et land EU har indgået aftale med her-om. Kontrolinstanserne er efter lovforslaget de virksomheder, som godkender og lø-bende efterprøver kvalitetsstyringssystemer hos virksomheder, der er godkendt til at installere eller montere små VE-anlæg, efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 24 b, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i § 24 e, stk. 2, skaber således hjemmel til, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler, som gennemfører fællesskabs-retlige krav til anerkendelse af sådanne kontrolinstanser fra andre EU-lande m.v. Da sådanne kontrolinstanser ikke er nævnt i VE-direktivets artikel 14, stk. 3, går Energi-styrelsen ud fra, at kravet i artikel 14, stk. 3, 3. pkt., om, at hver medlemsstat aner-kender certificeringer, der er givet i andre medlemsstater i overensstemmelse med kriterierne i VE-direktivets bilag IV, ikke angår sådanne kontrolinstanser.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser vedrø-rende den foreslåede § 24 e, stk. 2, vil regler for kontrolinstanser skulle overholde krav i direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser på det indre marked, kaldet servicedirektivet. Det betyder, at der, såfremt lovforslaget vedtages, vil skulle udstedes regler om kontrolinstanser fra EU-lande m.v. vedrørende deres midlertidige og lejlighedsvise udøvelse af tjenesteydelser i Danmark og om danske myndigheders behandling af sådanne sager. Dette indebærer, at de danske regler skal være i overensstemmelse med servicedirektivets artikel 16. Artikel 16 medfører, at tjenesteydere, som er etableret i et andet EU/EØS-land, har ret til midlertidigt at le-vere tjenesteydelser i Danmark. Der kan i de danske regler stilles krav til udøvelsen af tjenesteydelsen som kontrolinstans. Sådanne danske regler skal dog være ikke-diskriminerende, proportionale og begrundet i hensynet til offentlig orden, offentlig sikkerhed, offentlig sundhed eller i et miljøbeskyttelseshensyn.



Med venlig hilsen



Martin Lidegaard

Opdateret d. 08 Mar 2012
© Rejsearbejdere.dk 2018