Rejsearbejdere.dk
MENU
REJSEARBEJDERE.DK
Lovforslag med store mangler
21. marts 2010

Til Beskæftigelsesminister Inge Støjberg.
Og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Kommentar til L 157 Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere.
Fremsat den 17. marts 2010. af Beskæftigelsesminister Inge Støjberg.

Foreningen Rejsearbejdere.dk har i 2003. før og efter optagelse af de nye østlande i EU med mange henvendelser med advarsler til Beskæftigelsesministeren og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg med forslag om registrering og lov mod social løn dumping og skiltning..

Den 20. november 2003 udtalte daværende Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i DR SYD at ingen skulle være bange for optagelsen af de nye lande og deres arbejde. Man havde indgået en aftale der sikrede det danske arbejdsmarked 1. maj 2004 når EU blev udvidet.

Den 23. 12. 2003 fremgår af en udtalelse fra Arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg. (V ) i en artikel JV.
Vi kan kun lave regler for de østeuropæere, der er ansat af danske firmaer. Vi kan ikke lave regler for firmaer fra de nye EU-lande. Det er på grund af EU-bestemmelser, siger Jens Vibjerg (V), formand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.

Hvis for eksempel et polsk firma vinder en licitation eller får en underentreprise på et dansk byggeri, vil de danske fagforeninger stå ved grænsen og forlange en overenskomst. Det pågældende firma vil have to muligheder: Enten kan det underskrive en overenskomst, eller det kan melde sig ind i en dansk arbejdsgiverorganisation. Så der bliver ikke nogen trussel mod noget som helst i Danmark, siger direktør Børge Elgaard, Dansk Byggeri.

Ingen af de 3. udtalelser kom til at holde vand, men det hvad foreningen Rejsearbejde.dk udtalte, at det ville ende, med ragnarok på arbejdsmarkedet, såfremt man ikke indførte de forslag som, de kom med, kom til at holde.
Kommissionen har den 4. april 2006 udsendt en meddelelse om retningslinjerne for udstationering af lønmodtagere som led i udveksling af tjenesteydelser, jf. KOM(2006) 159 endelig og i henhold til servicedirektivets artikel 16, stk. 3, (jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006. om tjenesteydelser i det, indre marked. En lovændring kunne have, været indført i Udstationeringsloven langt tidligere.

Først efter et hav af beviser med indslag og artikler om Social løn dumping og store udestående skatter i 3F Nyhedsbrev, TV 2. Dr1. Dagbladet Licitationen, Jyllands Posten, Nordjydske-Stiftiende, Fyens-Stiftiende bl.a. fra foreningen Rejsearbejdere.dk satte fokus på at også de sidste ændringer af udstationeringsloven heller ikke virkede, er regeringen så igen i gang med at ændre, udstationeringsloven . Uden at, almengøre, overenskomsterne. Uden krav om opsætning af skilte. m.m.

Hvorfor er den af Kommissionen udsendte meddelelse, ikke taget til efterretning noget tidligere, og ført til en udmøntning af ændringer i udstationeringsloven, det kunne have begrænset, Social Løn dumping, arbejdsulykker, og tab af Skat og moms indtægter til staten. Næsten 6. år og efter de nye landes optagelse 4. år efter meddelelsen fra kommissionen kommer lovforslaget, og igen med huller.

Foreningen Rejsearbejdere.dk stiller derfor følgende kritik af punkter til ændringer af forslag til ændringer af udstationeringsloven Lovforslag L.157

§ 7 a.
2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen Stk. 2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen
§ 7 b. En virksomhed skal ikke foretage anmeldelse efter § 7 a, hvis
1) levering af tjenesteydelsen ikke varer over 8 dage,

Hvorfor kan der ikke gives oplysninger til offentligheden på datoen for, påbegyndelse og afslutningen af tjenesteydelsen som fremgår af § 7 c. Dette vil medføre at arbejdstilsynet, myndigheder og fagforeninger ikke får oplysninger på grund af offentligheden, ikke kan informere dem som der ellers lægges op til i lovforslaget.
§ 7 b. En virksomhed skal ikke foretage anmeldelse efter § 7 a, hvis
2) levering af tjenesteydelsen ikke varer over 8 dage,

Denne frist på 8.dage anmeldelse før der skal ske anmeldelse vil kunne udnyttes opmuring af en skalmur på et parcelhus eller badeværelser eller reparation varer ofte kun nogle få dage. Fældning af juletræer, pyntegrønt. m.m.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for oplysninger, der videregives efter stk. 1. I det omfang oplysningerne stammer fra CVR-registeret, skal betaling for oplysningerne og videregivelse heraf ske i overensstemmelse med reglerne i lov om Det Centrale.

Vi mener ikke medlemmer af fagforeninger, organisationer, offentligheden skal betale for oplysningerne.
Det må være i staten Danmarks interesse at borgerne, og andre organisationer, ikke har omkostninger, ved at søge oplysningerne selv, og ikke belaste diverse myndigheder med unødvendige henvendelser.

§ 7 d. Tjenesteyderen har pligt til senest samtidig med levering af tjenesteydelsen påbegyndes at give dokumentation til hvervgiver for, at anmeldelse er foretaget, jf. § 7 a stk. 1 og 2, hvis tjenesteydelsen angår bygge- og anlægsvirksomhed eller landbrug, skovbrug og gartneri
Stk. 2. En hvervgiver, der modtager en tjenesteydelse fra en anmeldelsespligtig virksomhed indenfor de i stk. 1 nævnte brancher, skal senest 3 dage efter, at levering af tjenesteydelsen er påbegyndt, rette henvendelse til Arbejdstilsynet, såfremt hvervgiver ikke har modtaget dokumentation for, at virksomheden har foretaget anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller hvis oplysninger om sted for levering af tjenesteydelsen eller dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen er mangelfulde eller forkerte.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at pligten for tjenesteydere og hvervgivere, jf. stk. 1 og 2 udvides til at omfatte andre brancher end de i stk. 1 nævnte.


Pligten til at tjenesteyderen samtidig med levering af tjenesteydelsen påbegyndes at give dokumentation til hvervgiveren for at anmeldelsen er foretaget skal ikke kun omfatte bygge- og anlægsvirksomhed eller landbrug, skovbrug og gartneri, men også inden for andre industrigrupper og (skibsværft). Ifølge Stk. 3 gives der Beskæftigelsesministeren bemyndigelse til også at omfatte andre brancher, Derfor er det helt på sin plads at vedtage andre områder i § 7 d. samme lovforslag.

I bemærkninger til lovforslaget fremgår
For så vidt angår bødeniveauet er det i den politiske aftale af 3. december 2009 klart tilkendegivet, at partierne bag aftalen ønsker en fordobling af det nuværende bødeniveau for overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT, således at bødeniveauet i normaltilfælde bør være 10.000 kr. i modsætning til det nugældende niveau på 5.000 kr.

Bødeniveauet på 10.000 kr. er langt under målet før den økonomiske gevinst ved at overtræde loven der tænkes her på bevist overtrædelse af loven.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Skærpelsen af anmeldelsespligten og tilsynet med anmeldelsespligten til RUT vil nødvendiggøre visse tekniske justeringer i det allerede etablerede register samt tilførsel af flere ressourcer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Udgifterne vurderes samlet at koste staten 3 mio. kr. om året, hvoraf Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil have udgifter for 1,8 mio. kr., herunder 1,3 mio. kr. til løn, og Arbejdstilsynet udgifter på 1,2 mio. kr. I 2010 vil udgifterne for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Udgifterne på 1,2 mio. kr. til arbejdstilsynet er alt for lidt det rækker kun til ca. 3. ansatte, skal kontrollen være effektiv, må der ansættes flere som så gerne skulle være, selvfinanserne i form af bødeforlæg og skatte og moms indtægter.
.
Vi stiller samtidig spørgsmålet om hvornår Notatet til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens
Supplerende, åbningsskrivelse nr. 2006/2470 af 1. december 2008 om gennemførelsen af Rådets
direktiv 92/57/E0F af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige
eller mobile byggepladser (ottende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/E0F). bliver opfyldt med de manglende, punkter.
Beskæftigelsesministerens svar 20. februar 2009. og svar J.nr.2090014143 og svar 24 marts 2009 j.nr.Lnr. 20090023576/ 2009-0004016.

• Punkt 18.1 vedrørende skiltning på byggepladsen ved indgangen.

Det vil især hjælpe borgere, fagbevægelsen, myndighederne med oplysninger. Så der ikke rykkes ud til ikke nødvendig kontrol med omkostninger til følge.

Med venlig hilsen

Formand i foreningen
Rejsearbejdere.dk
Hans Erik Meyer
Nørbyvej 55
6200 Aabenraa.
www.Rejsearbejdere.dk

L 157 Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere.
(Udvidelse af anmeldelsespligten for udenlandske tjenesteydere samt pligt for hvervgiver til at medvirke til at sikre, at der sker anmeldelse til RUT).
Af beskæftigelsesministeren
Inger Støjberg (V)

Samling: 2009-10
Status: Fremsat




Fremsat den 17. marts 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere
(Udvidelse af anmeldelsespligten for udenlandske tjenesteydere samt pligt for hvervgiver til at medvirke til at sikre, at der sker anmeldelse til RUT)
§ 1
I lov om udstationering af lønmodtagere, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 21. juli 2006, som ændret ved lov nr. 263 af 23. april 2008 og lov nr. 1394 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:
1. I Lovens titel indsættes efter »lønmodtagere«: »m.v.«
2. § 1, stk. 1, affattes således:
»§§ 2-6 a, § 7 a, stk. 1 og 3-7, samt §§ 7 b-7 e finder anvendelse i situationer, hvor virksomheder i forbindelse med levering af tjenesteydelser udstationerer lønmodtagere til Danmark.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. § 7 a, stk. 2-7, og §§ 7 b-7 e finder anvendelse i situationer, hvor en tjenesteydelse leveres ved udførelse af arbejde i Danmark af en udenlandsk selvstændig virksomhed, som ikke udstationerer lønmodtagere til Danmark.«
4. §§ 5 a-5 c ophæves.
5. Efter § 7 indsættes:
»Kapitel 3 a
Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)
§ 7 a. En udenlandsk virksomhed, der udstationerer lønmodtagere til Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelser, skal anmelde følgende oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:
1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.
2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.
3) Sted for levering af tjenesteydelsen.
4) Kontaktperson for virksomheden. Kontaktpersonen skal udpeges af virksomheden blandt de personer, der arbejder i Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelsen.
5) Virksomhedens branchekode.
6) Identiteten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, og udstationeringsperiodens varighed.
Stk. 2. En udenlandsk virksomhed, der ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser uden at udstationere lønmodtagere til Danmark, skal anmelde følgende oplysninger til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:
1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.
2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.
3) Sted for levering af tjenesteydelsen.
4) Virksomhedens branchekode.
Stk. 3. Anmeldelse efter stk. 1 og 2 skal ske efter lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 4. Oplysninger, der er anmeldt efter stk. 1 og 2, kan alene anvendes til
1) danske myndigheders kontrol af, om virksomheder overholder lovgivningen i forbindelse med arbejde i Danmark, og
2) statistik om udenlandske virksomheder og udstationerede lønmodtagere.
Stk. 5. Oplysningerne efter stk. 1 og 2 skal anmeldes senest samtidig med, at leveringen af tjenesteydelsen i Danmark påbegyndes. Ændringer vedrørende oplysningerne skal anmeldes senest 8 dage efter ændringen.
Stk. 6. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om anmeldelse af oplysninger efter stk. 1-5, herunder om, hvilke forhold anmeldere kan eller skal registrere i styrelsens it-system, samt brugen af dette system.
§ 7 b. En virksomhed skal ikke foretage anmeldelse efter § 7 a, hvis
1) levering af tjenesteydelsen ikke varer over 8 dage,
2) levering af tjenesteydelsen sker som led i levering af et teknisk anlæg eller en teknisk installation og
3) den udstationerede lønmodtager eller den selvstændige virksomhed, jf. § 7 a, stk. 2, har til opgave og er specialiseret i eller kvalificeret til at montere, installere, efterse, reparere eller informere om et teknisk anlæg eller en teknisk installation i Danmark.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om at visse kortvarige leveringer af tjenesteydelser undtages fra anmeldelsespligten efter § 7 a.
§ 7 c. Der kan gives offentlig adgang til de oplysninger, der er nævnt i § 7 a, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, og stk. 2, nr. 1, 3 og 4. Der kan endvidere gives offentlig adgang til oplysninger om, hvorvidt virksomheden har igangværende aktiviteter i Danmark.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for oplysninger, der videregives efter stk. 1. I det omfang oplysningerne stammer fra CVR-registeret, skal betaling for oplysningerne og videregivelse heraf ske i overensstemmelse med reglerne i lov om Det Centrale Virksomhedsregister.
§ 7 d. Tjenesteyderen har pligt til senest samtidig med levering af tjenesteydelsen påbegyndes at give dokumentation til hvervgiver for, at anmeldelse er foretaget, jf. § 7 a stk. 1 og 2, hvis tjenesteydelsen angår bygge- og anlægsvirksomhed eller landbrug, skovbrug og gartneri.
Stk. 2. En hvervgiver, der modtager en tjenesteydelse fra en anmeldelsespligtig virksomhed indenfor de i stk. 1 nævnte brancher, skal senest 3 dage efter, at levering af tjenesteydelsen er påbegyndt, rette henvendelse til Arbejdstilsynet, såfremt hvervgiver ikke har modtaget dokumentation for, at virksomheden har foretaget anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller hvis oplysninger om sted for levering af tjenesteydelsen eller dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen er mangelfulde eller forkerte.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at pligten for tjenesteydere og hvervgivere, jf. stk. 1 og 2 udvides til at omfatte andre brancher end de i stk. 1 nævnte.
§ 7 e. Tilsynet med overholdelsen af anmeldelsespligten efter § 7 a varetages af Arbejdstilsynet.
Stk. 2. Enhver tjenesteyder, der er pålagt anmeldelsespligt efter denne lov, samt dennes kontaktperson, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 4, skal efter anmodning give Arbejdstilsynet oplysninger, der kan tjene til at identificere virksomheden, udstationerede lønmodtagere og arbejdssted, jf. § 7 a, stk. 1 og 2.
Stk. 3. Enhver, der udfører arbejde i Danmark, skal efter anmodning fra Arbejdstilsynet oplyse eget navn og navnet på den virksomhed, den pågældende udfører arbejde for, til brug for Arbejdstilsynets tilsyn med udenlandske virksomheders overholdelse af anmeldelsespligten efter § 7 a stk. 1.««
6. I § 8, stk. 1, ændres »Arbejdsmarkedsstyrelsen« til: »Arbejdstilsynet«.
7. I § 8, stk. 2, ændres »Styrelsen« til: »Arbejdstilsynet«, og »Arbejdsmarkedsstyrelsen« til: »Arbejdstilsynet«.
8. Overskriften til kapitel 6 affattes således:
»Straffebestemmelser«
9. § 10 affattes således:
»§ 10. Med bøde straffes den arbejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig grund undlader at yde ferie og betaling herfor efter § 6.«
10. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. Med bøde straffes den der:
1) Undlader rettidigt at anmelde oplysninger eller afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 7 a, stk. 1.
2) Undlader rettidigt at anmelde oplysninger eller afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 7 a, stk. 2.
3) Undlader at give dokumentation til hvervgiver i henhold til § 7 d, stk. 1.
4) Undlader at rette henvendelse til Arbejdstilsynet i henhold til § 7 d, stk. 2.
Stk. 2. Overtrædelser efter § 10 a, stk. 1, nr. 3 og 4 straffes dog ikke, såfremt der er sket korrekt anmeldelse efter § 7 a.
Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 1 betragtes det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
§ 10 b. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne, der meddeles efter forskrifterne.
§ 10 c. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft 1. juni 2010, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af udstationeringslovens § 1, stk. 3, § 7 a, stk. 2, § 7 d samt § 10 a, stk. 1, nr. 2-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, 5 og 10.
Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Indledning og baggrund
2 Lovforslagets indhold
2.1 Gældende ret
2.2 Hovedelementer i lovforslaget
2.2.1 Anmeldelsespligt for selvstændige virksomheder, som ikke udstationerer lønmodtagere
2.2.2 Dokumentation til hvervgiver for, at tjenesteyder har anmeldt til RUT og hvervgivers anmeldelsespligt
2.2.3 Skærpede krav til oplysninger om kontaktperson
2.2.4 Udvidet offentlig adgang til oplysninger fra RUT
2.2.5 Skærpelse af strafbestemmelsen
2.2.6 Arbejdstilsynet fører tilsyn med overholdelse af anmeldelsespligten
3 Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4 Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5 Administrative konsekvenser for borgerne
6 Miljømæssige konsekvenser
7 Forholdet til EU-retten
8 Høring
9 Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund
Pr. 1. maj 2008 blev der indført en pligt for udenlandske tjenesteydere, som udstationerer lønmodtagere til Danmark, til at anmelde en række oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor der samtidig blev etableret et register over udenlandske virksomheder og udstationerede lønmodtagere i Danmark (herefter RUT).
Lovforslaget har til formål at skærpe anmeldelsespligten i forbindelse med levering af tjenesteydelser til Danmark for dermed at sikre en bedre efterlevelse og håndhævelse af de danske regler, som gælder i forbindelse med udstationering og levering af tjenesteydelser til en modtager i Danmark. Det skal samtidig sikres, at myndigheder og arbejdsmarkedets parter får bedre mulighed for at kunne komme i kontakt med udenlandske tjenesteydere.
De hidtidige erfaringer med den lovpligtige anmeldelse til RUT tyder på, at de gældende regler ikke virker godt nok, idet en række udenlandske tjenesteydere ikke sender den lovpligtige anmeldelse til RUT. Pr. 1. januar 2010 har i alt 714 virksomheder sendt anmeldelse til RUT, heraf nogle mere end én anmeldelse, siden anmeldelsespligten trådte i kraft d. 1. maj 2008. Selv om antallet af udenlandske virksomheder i Danmark må formodes at være faldet på grund af krisen og afmatningen i bygge- og anlægsbranchen, er der ikke grund til at betvivle, at det registrerede antal ligger under det reelle antal. Dermed giver registeret ikke et retvisende billede af omfanget af udstationerede lønmodtagere i Danmark, og det indeholder ikke de nødvendige oplysninger og datagrundlag til brug for myndighedernes kontrol og håndhævelse af gældende lovgivning eller til brug for arbejdsmarkedets parters rolle med at sikre rimelige løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked.
Forslaget er en udmøntning af aftalen af 3. december 2009 mellem regeringen, Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om styrkelse af Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).
Det fremgår af aftalen, at partierne har konstateret, at der stadig er udfordringer i relation til udenlandske virksomheder, der udstationer lønmodtagere i Danmark. For disse virksomheder blev der med virkning fra 1. maj 2008 indført en pligt til at meddele sig til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på registrering i RUT. Baggrunden for etableringen af RUT er, at et stigende antal udstationerede lønmodtagere i Danmark gør det påkrævet at have et bedre overblik over udstationerende virksomheder og udstationerede lønmodtagere i Danmark med henblik på at kunne kontrollere overholdelsen af fx arbejdsmiljølovgivningen og skattelovgivningen samt for at give arbejdsmarkedets parter bedre muligheder for at varetage deres interesser.
Ifølge aftalen skal en bedre håndhævelse af pligten til at sende anmeldelse til RUT imødegå disse udfordringer og varetage hensynet til, at gældende regler og spilleregler på det danske arbejdsmarked overholdes. I den forbindelse bør myndighederne og arbejdsmarkedets parter have bedre mulighed for at komme i kontakt med den udenlandske tjenesteyder. Endvidere skal der af hensyn til arbejdsmiljøet iværksættes initiativer til at forbedre kontrollen med de udenlandske selvstændige virksomheder, som ikke udstationerer lønmodtagere, men som leverer tjenesteydelser til en modtager i Danmark (i den politiske aftale af 3. december 2009 omtalt som »enkeltmandsvirksomheder«).
På den baggrund er partierne enige om følgende nye initiativer, som er indeholdt i nærværende lovforslag:
– Udenlandske virksomheder uden ansatte (enkeltmandsvirksomheder) bliver underlagt en anmeldelsespligt til RUT.
– En pligt for hvervgiveren til at sikre, at den udenlandske tjenesteyder har sendt oplysninger til RUT.
– Skærpede krav til oplysninger om kontaktperson.
– Fordobling af bødeniveauet.
– Arbejdstilsynet får ansvar for at håndhæve udenlandske tjenesteyderes anmeldelsespligt til RUT.
Det er forudsat i aftalen, at der skal kunne gives offentlig adgang til oplysninger om sted for levering af tjenesteydelsen fx til arbejdsmarkedets parter, såfremt Kommissionen finder, at en sådan offentlig adgang ligger inden for rammerne af EU-retten. På baggrund af en forespørgsel fra Beskæftigelsesministeriet har Kommissionen tilkendegivet, at sådanne oplysninger kan videregives.
For så vidt angår bødeniveauet er det i den politiske aftale af 3. december 2009 klart tilkendegivet, at partierne bag aftalen ønsker en fordobling af det nuværende bødeniveau for overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT, således at bødeniveauet i normaltilfælde bør være 10.000 kr. i modsætning til det nugældende niveau på 5.000 kr. Skærpelsen af bødeniveauet er i aftalen begrundet i, at anmeldelsespligten til RUT bl.a. tjener til skattemæssige kontrolformål og til at give Arbejdstilsynet bedre mulighed for at kontrollere overholdelsen af arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynets tilsyn med udenlandske virksomheder har vist, at der kan være problemer med arbejdsmiljøet på udenlandske virksomheder, og udenlandsk arbejdskraft er et prioriteret indsatsområde for Arbejdstilsynet. Af hensyn til Arbejdstilsynets muligheder for at tilrettelægge sit arbejde og forvalte sine ressourcer bedst muligt, er det væsentligt, at der sker anmeldelse til RUT, samt at oplysningerne i anmeldelsen er korrekte. Derfor finder partierne bag den politiske aftale det nødvendigt at skærpe bødeniveauet, således at bøden for manglende overholdelse af anmeldelsespligten og hvervgiverpligten i normaltilfælde bør være 10.000 kr.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Pr. 1. maj 2008 blev der med ændringen af udstationeringslovens § 5 a, jf. lov nr. 263 af 23. april 2008, indført en pligt for udenlandske tjenesteydere, som udstationerer lønmodtagere til Danmark, til at anmelde en række oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor der samtidig blev etableret et register over udenlandske virksomheder, der i forbindelse med levering af tjenesteydelser udstationerer lønmodtagere i Danmark (RUT). Anmeldelsespligten og etableringen af RUT blev indført for at sikre et forbedret datagrundlag for myndighederne med henblik på, at myndighederne kan føre et mere effektivt og målrettet tilsyn med, om også udenlandske virksomheder og deres ansatte overholder f.eks. arbejdsmiljølovgivningen og skatte- og afgiftslovgivningen. Derudover blev RUT etableret for at visse af oplysningerne kan offentliggøres og gøres tilgængelige for blandt andet arbejdsmarkedets parter for dermed at tilgodese deres muligheder for at sikre de udstationerede lønmodtagere løn- og arbejdsvilkår svarende til niveauet i Danmark.
Efter de gældende regler skal en udenlandsk virksomhed, som udstationerer lønmodtagere til Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelser, indberette oplysninger om den anmeldelsespligtige virksomheds navn og forretningsadresse mv., dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen, sted for levering af tjenesteydelsen, kontaktperson for den anmeldelsespligtige virksomhed i Danmark, virksomhedens branchekode, samt identiteten af den eller de lønmodtagere, som virksomheden udstationerer og varigheden af den enkelte lønmodtagers udstationeringsperiode, jf. lovens § 5 a, stk. 1. De anmeldte oplysninger danner et fælles datagrundlag og indgår i RUT i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Myndighederne kan indhente og bruge oplysningerne i registeret til at føre kontrol med, at også udenlandske virksomheder overholder den danske lovgivning i forbindelse med udstationering af lønmodtagere, og særligt skattemyndighederne og Arbejdstilsynet har brug for oplysningerne i RUT i forbindelse med skattemæssig kontrol og kontrol med overholdelsen af arbejdsmiljølovgivningen. Efter de gældende regler kan arbejdsmarkedets parter på lige fod med andre private indhente de oplysninger fra RUT, der følger af § 10 i bekendtgørelse nr. 301 af 6. april 2009 om Register over Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registret), jf. § 5 c, stk. 1, i den gældende lov (indsat ved ændringslov nr. 263 af 23. april 2008) med henblik på at sikre rimelige løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. De oplysninger, som bl.a. arbejdsmarkedets parter kan indhente, omfatter den udenlandske virksomheds navn og adresse, virksomhedens teleoplysninger, kontaktpersonen for virksomheden i Danmark, virksomhedens branchekode, samt oplysning om hvorvidt virksomheden har aktiviteter i Danmark.
Selvstændige virksomheder, som ikke udstationerer lønmodtagere (de som i den politiske aftale af 3. december 2009 omtales som »enkeltmandsvirksomheder«), skal efter den gældende lovgivning hverken sende oplysninger til RUT, idet de ikke udstationerer ansatte, eller lade sig momsregistrere, medmindre de leverer tjenesteydelser til ikke-erhvervsdrivende. Dette efterlader både SKAT og Arbejdstilsynet med nogle problemer i forhold til at kontrollere overholdelsen af henholdsvis skatte- og afgiftslovgivningen og arbejdsmiljølovgivningen for denne gruppe af virksomheder. Det betyder, at danske myndigheder ikke kan få indblik i, hvilke udenlandske selvstændige virksomheder, som har aktiviteter i Danmark. Det betyder også, at arbejdsmarkedets parter ikke har mulighed for at undersøge om de pågældende virksomheder reelt er selvstændige, eller om der er tale om lønmodtagere.
Efter de gældende regler er det alene den udenlandske tjenesteyder, som udstationerer ansatte, som har pligt til at anmelde oplysninger til RUT, hvorimod hvervgiveren i Danmark ikke har pligt til at sikre sig, at der er foretaget den nødvendige anmeldelse af oplysninger til RUT. Der er således ikke i dag noget incitament for hvervgiver til at sikre sig, at den udenlandske tjenesteyder har foretaget anmeldelse til RUT. Hvervgiver bidrager derfor ikke til at understøtte anmeldelsespligten, hvilket kan være medvirkende til, at indførelsen af anmeldelsespligten i 2008 til RUT ikke har haft tilstrækkelig gennemslagskraft.
For så vidt angår oplysninger vedrørende kontaktpersonen, er det efter de gældende regler ikke nærmere præciseret, hvem der kan være kontaktperson for den anmeldelsespligtige virksomhed fx om personen skal være tilknyttet den udstationerende virksomhed og være udpeget blandt de personer, som arbejder i Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelsen. De manglende krav til hvem, der kan være kontaktperson, har vist sig at vanskeliggøre fx Arbejdstilsynets og arbejdsmarkedets parters mulighed for at komme i kontakt med den udenlandske virksomhed. Det har ofte vist sig vanskeligt at komme i kontakt med den udenlandske tjenesteyder i Danmark, og det har ikke været et alternativ at rette henvendelse til virksomhedens hovedsæde, idet den udenlandske virksomhed ofte ikke har et reelt hovedsæde med aktiviteter og personale i hjemlandet men fx alene en postboks adresse. Endvidere har arbejdsmarkedets parter erfaret, at udenlandske tjenesteyderes henvisning til en dansk advokat som kontaktperson ikke er tilstrækkeligt til at få de nødvendige oplysninger om udstationeringen.
Ved ændringen af udstationeringsloven i 2008 blev det i loven fastsat, at overtrædelse af anmeldelsespligten kunne straffes med bøde, jf. lovens § 10. Sanktionsbestemmelsen i loven foreskriver ikke særlige procedurer og angiver ikke noget niveau for bødens størrelse.
I forbindelse med indsættelsen af den tidligere bestemmelse i skattekontrollovens § 7 E ved lov nr. 408 af 8. maj 2006 om hvervgiverens pligt til at indberette en række oplysninger, der svarer til dem, som udenlandske virksomheder i dag skal sende til RUT, angav man i lovbemærkningerne et vejledende bødeniveau i normaltilfælde på 5.000 kr. for førstegangsforseelser, mens det i gentagelsestilfælde blev fordoblet. Samtidig blev det angivet, at skærpende eller formildende omstændigheder kunne føre til fravigelse af dette udgangspunkt. På baggrund af bestemmelsens forhistorie og bødeniveauet efter tidligere, lignende bestemmelser i skattekontrolloven har Beskæftigelsesministeriet efter høring af blandt andet Justitsministeriet antaget, at der vil blive taget udgangspunkt i et niveau på 5.000 kr. i normaltilfælde for manglende anmeldelse til RUT. Politiet har i hvert fald i ét tilfælde anvendt bødeforlæg på 5.000 kr.
Efter de gældende regler er der ikke en specifik myndighed, som har hovedansvaret for at kontrollere og håndhæve, at udenlandske tjenesteydere har anmeldt oplysninger til RUT, idet Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rolle udelukkende er at modtage anmeldelse og registrere de modtagne data m.v. Det manglende myndighedsansvar for at kontrollere og håndhæve, at udenlandske tjenesteydere har anmeldt oplysninger til RUT, har vist sig at være uhensigtsmæssigt i forhold til at sikre efterlevelsen af anmeldelsespligten efter udstationeringsloven.
Efter de gældende regler, jf. lovens § 5 b, er visse kortvarige udstationeringer undtaget fra anmeldelsespligten, hvis der er tale om montering, installation m.v. (den såkaldte montørregel). Der er imidlertid ikke hjemmel til at undtage yderligere udstationeringssituationer fra kravet om anmeldelse.
2.2. Hovedelementer i lovforslaget
Der foreslås en række udvidelser af pligten til at anmelde oplysninger til RUT, således at udenlandske tjenesteydere i højere grad efterlever og gør brug af registeret og anmelder de nødvendige oplysninger om deres aktiviteter i Danmark. Anmeldelsespligten til RUT og de foreslåede udvidelser har et skattemæssigt kontrolformål og vil desuden forbedre Arbejdstilsynets mulighed for at kontrollere overholdelsen af arbejdsmiljølovgivningen. Af hensyn til myndighedernes mulighed for at tilrettelægge deres arbejde og forvalte deres ressourcer bedst muligt, er det væsentligt, at udenlandske tjenesteydere, der leverer tjenesteydelser i Danmark, efterlever anmeldelsespligten til RUT og foretager rettidig og korrekt anmeldelse af en række oplysninger til RUT, således at myndighederne har de præcise oplysninger til at kunne foretage kontrolbesøg. Samtidig forbedres arbejdsmarkedets parters muligheder for at sikre de udstationerede lønmodtagere løn- og arbejdsvilkår svarende til niveauet i Danmark samt at undersøge, om tjenesteydere uden udstationerede lønmodtagere reelt er selvstændige.
Formålet med indsamlingen af oplysningerne er som hidtil at sikre et datagrundlag for myndighederne med henblik på, at myndighederne kan føre et effektivt og målrettet tilsyn med, om udenlandske virksomheder og deres ansatte overholder lovgivningen, som finder anvendelse i forbindelse med udstationering, fx arbejdsmiljølovgivningen og skatte- og afgiftslovgivningen, og at føre statistik om udenlandske virksomheder og udstationerede lønmodtagere, jf. forslaget til § 7 a, stk. 4, der er en uændret videreførelse af udstationeringslovens § 5 a, stk. 3. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lov nr. 263 af 23. april 2008 om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere (Lovforslag nr. L 70 Folketingssamlingen 2007-08 2. samling).
2.2.1. Anmeldelsespligt for selvstændige virksomheder, som ikke udstationerer lønmodtagere
Det foreslås at udvide lovens anvendelsesområde til også at indeholde bestemmelser om anmeldelsespligt til RUT for selvstændige virksomheder, som ikke udstationerer lønmodtagere for dermed at give myndighederne mulighed for at kontrollere overholdelsen af fx arbejdsmiljølovgivningen og skatte- og afgiftslovgivningen overfor den gruppe af udenlandske virksomheder, som udfører aktiviteter i Danmark.
Ordningen vil blive integreret i RUT. Anmeldelsespligten, herunder vedr. arbejdssted, vil føre til en reel ligestilling med danske virksomheder, i forhold til hvilke Arbejdstilsynet på andet grundlag (CVR, nem mulighed for at rette henvendelse) har adgang til de relevante oplysninger.
En online-version af RUT er under udarbejdelse, og der skal i udviklingen af denne løsning tages højde for, at anmeldelsespligten for såvel selvstændige virksomheder som andre udenlandske virksomheder er så enkel at efterleve som muligt. Der skal således sikres størst mulig sammenhæng mellem anmeldelsespligten i RUT og eventuelt andre anmeldelses-/registreringspligter, som den udenlandske virksomhed mødes med i forbindelse med sine opgaver i Danmark med henblik på, at dobbeltregistrering så vidt muligt undgås.
Udover udvidelsen af anmeldelsespligten til også at omfatte selvstændige virksomheder, som ikke udstationerer lønmodtagere, men som udfører aktiviteter i Danmark, foreslås ingen ændringer vedr. selve RUT. Det er således fortsat Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der er dataansvarlig for registret, og anmeldelse, registrering, samkøring og opbevaring af oplysninger sker efter lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (fremgangsmådeloven), jf. lov nr. 571 af 6. juni 2007 med senere ændringer.
2.2.2. Dokumentation til hvervgiver for, at tjenesteyder har anmeldt til RUT og hvervgivers anmeldelsespligt
Det foreslås at indføre en pligt for tjenesteyderen til senest samtidig med levering af tjenesteydelsen påbegyndes at give hvervgiver dokumentation for, at der er foretaget en anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Samtidig foreslås en pligt for hvervgiver til senest 3 dage efter, at levering af tjenesteydelsen er påbegyndt, at rette til henvendelse til Arbejdstilsynet, såfremt hvervgiver ikke har modtaget dokumentation for, at virksomheden har foretaget anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller hvis oplysninger om sted for levering af tjenesteydelsen eller dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen er mangelfulde eller forkerte. Baggrunden for forslagene er, at udbredelsen af kendskabet til RUT overfor udenlandske tjenesteydere har vist sig vanskelig på trods af diverse informationskampagner. En pligt for tjenesteyderen til at give hvervgiveren dokumentation for, at anmeldelse til RUT er foretaget, skal medvirke til at sikre, at hvervgiveren bliver opmærksom på, om tjenesteyderen overholder anmeldelsespligten, herunder om oplysninger om sted for levering af tjenesteydelser eller dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen er korrekte.
Pligten for hvervgiver til at rette henvendelse til Arbejdstilsynet indtræder 3 dage efter, at levering af tjenesteydelsen er påbegyndt. Dette begrundes i, at hvervgiver kan nå at kontakte tjenesteyderen, som herefter får mulighed for at give hvervgiver dokumentation for anmeldelsen eller foranledige, at der sker en anmeldelse til RUT. Det giver endvidere tjenesteyderen mulighed for at berigtige forkerte eller mangelfulde oplysninger om arbejdssted og tjenesteydelsens varighed.
Arbejdstilsynet vil ved henvendelse fra hvervgiver kunne kontrollere, om tjenesteyderen har foretaget anmeldelse i RUT. Hvis Arbejdstilsynet kan konstatere, at der ikke er sket anmeldelse, vil Arbejdstilsynet kunne anmelde forholdet til politiet. Samtidig vil Arbejdstilsynet kunne anmelde forkerte eller mangelfulde oplysninger til politiet.
Hvervgiveren vil således kunne medvirke til, at der sker anmeldelse til RUT og bidrage til øget registrering og dermed overholdelse af udstationeringsloven. Pligten for hvervgiveren gælder både erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende, som er modtagere af tjenesteydelser. Hvervgiverpligten vil efter forslaget være begrænset til levering af tjenesteydelser indenfor bygge- og anlægsvirksomhed samt landbrug, skovbrug og gartneri. Dette er begrundet i, at det særligt er inden for disse områder, der er oplevet problemer med arbejdsmiljøforholdene samt løn- og arbejdsvilkår.
Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at udvide pligten for tjenesteydere og hvervgivere til at omfatte andre brancher end bygge- og anlægsvirksomhed samt landbrug, skovbrug og gartneri i tilfælde af, at der konstateres problemer i andre brancher. Det er forudsat i aftalen, at det sker i samråd med arbejdsmarkedets parter. Derudover bemyndiges beskæftigelsesministeren til at undtage visse kortvarige leveringer af tjenesteydelser fra anmeldelsespligten.
2.2.3. Skærpede krav til oplysninger om kontaktperson
Det foreslås at præcisere og skærpe kravene til, hvem der kan være kontaktperson for den anmeldelsespligtige virksomhed, idet kontaktpersonen fremover skal være udpeget blandt de personer, som arbejder i Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelsen. Både Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter har brug for at kunne komme i kontakt med en person, der reelt repræsenterer virksomheden i forbindelse med udstationeringen i Danmark.
2.2.4. Udvidet offentlig adgang til oplysninger fra RUT
Det foreslås, at der skal kunne gives offentlig adgang til oplysninger om sted for levering af tjenesteydelsen fx til arbejdsmarkedets parter på samme måde, som der kan gives offentlig adgang til oplysninger om virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger, kontaktperson samt virksomhedens branchekode. Forslaget vil bl.a. forbedre arbejdsmarkedets parters mulighed for at komme i kontakt med den udenlandske tjenesteyder med henblik på sikring af løn- og arbejdsvilkår.
2.2.5. Skærpelse af strafbestemmelsen
Det foreslås at skærpe strafbestemmelsen for manglende overholdelse af anmeldelsespligten til RUT. Med hensyn til bødeniveauet er det domstolene, der fastsætter dette. Politiet/anklagemyndigheden kan indstille et niveau ud fra bødestørrelsen i sammenlignelige tilfælde/anden lovgivning. Det er i den politiske aftale af 3. december 2009, klart tilkendegivet, at man ønsker en fordobling af det nuværende bødeniveau for overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT, således at bødeniveauet i normaltilfælde bør være 10.000 kr. Det er i forslaget præciseret, hvilke forhold der skal lægges vægt på ved strafudmålingen.
Det foreslås endvidere, at den udenlandske tjenesteyder kan straffes, såfremt tjenesteyderen undlader at give hvervgiveren dokumentation for, at tjenesteyderen har anmeldt sig til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Det foreslås, at hvervgiveren kan straffes, såfremt hvervgiveren undlader senest 3 dage efter at levering af tjenesteydelsen er påbegyndt, at rette henvendelse til Arbejdstilsynet, hvis hvervgiveren ikke har modtaget dokumentation fra tjenesteyderen om, at der er foretaget korrekt anmeldelse, eller hvis oplysninger om sted for levering af tjenesteydelsen eller dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen er mangelfulde eller forkerte.
Det foreslås dog samtidig, at såfremt en virksomhed har foretaget anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 7 a, skal tjenesteyderens manglende dokumentation til hvervgiver eller hvervgivers manglende underretning til Arbejdstilsynet ikke straffes. Dette skyldes, at § 7 d, stk. 1 og 2, har til formål at motivere den udenlandske tjenesteyder og hvervgiveren til at sikre tjenesteyderens anmeldelse i RUT. Når en udenlandsk tjenesteyder har opfyldt forpligtelserne ved at anmelde sig korrekt til RUT, er det primære formål opnået. I disse tilfælde er der ikke grund til at straffe hverken hvervgiveren eller tjenesteyderen.
2.2.6. Arbejdstilsynet fører tilsyn med overholdelse af anmeldelsespligten
Det foreslås, at Arbejdstilsynet fremover varetager tilsynet med tjenesteyders anmeldelsespligt til RUT, jf. lovforslagets § 7 e, samt at Arbejdstilsynet fremover varetager opgaven som dansk forbindelseskontor.
Arbejdstilsynet fører tilsyn med arbejdsmiljølovgivningen. Tilsyn med, om udenlandske virksomheder, der leverer tjenesteydelser i Danmark, har opfyldt anmeldepligten, vil ske som led i tilsynsvirksomheden efter arbejdsmiljøloven. Tilsynet med overholdelsen af anmeldelsespligten til RUT forudsættes således gennemført i forbindelse med Arbejdstilsynets øvrige og almindelige kontrol af arbejdsmiljøet på virksomheder i Danmark. Når Arbejdstilsynet møder en udenlandsk virksomhed, der udfører arbejde i Danmark og dermed kan have pligt til at foretage anmeldelse til RUT, kontrolleres det, om virksomheden optræder på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens oversigt over virksomheder, der har foretaget anmeldelse til RUT. Hvis dette ikke er tilfældet, anmeldes dette til politiet. Hvis Arbejdstilsynet samtidig kan konstatere, at virksomheden har udført arbejde i mere end 4 dage, og ingen hvervgiver har henvendt sig til Arbejdstilsynet vedrørende tjenesteyderens manglende anmeldelse, underretter Arbejdstilsynet politiet. Arbejdstilsynet vil konkret vurdere, om oplysninger fra borgere eller andre om, at en virksomhed ikke har foretaget pligtmæssig anmeldelse til RUT, giver anledning til besøg på arbejdspladsen.
I overensstemmelse med persondatalovens almindelige regler om offentlige myndigheders pligter er Arbejdstilsynet ansvarlig for, at den behandling af oplysninger, som Arbejdstilsynet foretager i forbindelse med sin virksomhed med at føre tilsyn med overholdelse af anmeldelsespligten, sker i overensstemmelse med persondatalovens regler.
Det er forudsat, at Arbejdstilsynet i forbindelse med sin tilsynsvirksomhed – udover til politiet - kan videregive oplysninger til andre relevante myndigheder, herunder SKAT, om virksomheder, der vurderes ikke at have overholdt deres anmeldelsespligt til RUT, med henblik på, at disse myndigheder kan føre kontrol med, om virksomhederne overholder den lovgivning, som finder anvendelse i forbindelse med udstationering, jf. formålet med anmeldelsespligten til RUT. En sådan videregivelse vil skulle ske i overensstemmelse med persondatalovens og forvaltningslovens regler om videregivelse af oplysninger.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Skærpelsen af anmeldelsespligten og tilsynet med anmeldelsespligten til RUT vil nødvendiggøre visse tekniske justeringer i det allerede etablerede register samt tilførsel af flere ressourcer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Udgifterne vurderes samlet at koste staten 3 mio. kr. om året, hvoraf Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil have udgifter for 1,8 mio. kr., herunder 1,3 mio. kr. til løn, og Arbejdstilsynet udgifter på 1,2 mio. kr. I 2010 vil udgifterne for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen dog blive forholdsmæssigt mindre afhængig af tidspunktet for, hvornår ændringerne af anmeldelsespligten sættes i kraft af beskæftigelsesministeren. Udgifterne hertil vil blive afholdt ved en indprioritering inden for Beskæftigelsesministeriets økonomiske ramme.
Ændringen vil medføre visse administrative og økonomiske konsekvenser for de berørte statslige myndigheder (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, SKAT og Arbejdstilsynet).
Et styrket register vil i øvrigt lette myndighedskontrollen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har mindre administrative konsekvenser for hvervgivere i Danmark, som fremover skal medvirke til at sikre, at den udenlandske tjenesteyder har foretaget anmeldelse til RUT. Hvervgiverpligten vil efter forslaget være begrænset til levering af tjenesteydelser indenfor bygge- og anlægsvirksomhed samt landbrug, skovbrug og gartneri. Men beskæftigelsesministeren bemyndiges at udvide hvervgiverpligten til andre brancher i tilfælde af konstaterede problemer samt at undtage visse kortvarige leveringer af tjenesteydelser fra anmeldelsespligten.
Lovforslaget vil endvidere medføre en mindre forøgelse af den administrative byrde for alle udenlandske virksomheder, som leverer tjenesteydelser til en modtager i Danmark, blandt andet fordi også udenlandske virksomheder, der ikke udstationerer lønmodtagere bliver underlagt en anmeldelsespligt til RUT, og derudover bliver kravene til oplysning af kontaktperson skærpet. Desuden skal tjenesteydere indenfor bygge- og anlægsvirksomhed eller landbrug, skovbrug og gartneri give dokumentation til hvervgiver for, at der er sket anmeldelse til RUT.
Hvervgiverpligten og de skærpede krav til anmeldelsespligten vil blive tilrettelagt under hensyntagen til at gøre det så nemt for virksomhederne som muligt, herunder med mulighed for i fremtiden at anmelde oplysningerne og evt. ændringer via internettet og i den forbindelse have adgang til samlede oplysninger om at levere tjenesteydelser i Danmark. Anmeldelse af alle oplysningerne i forbindelse med udstationering vil fremover skulle ske samlet med én indgang via anmeldelse til et centralt register i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den ene indgang vedrørende anmeldelse af oplysninger i forbindelse med udstationering vil være en lettelse for de udenlandske virksomheder og vil kunne modsvare den administrative byrde, som er forbundet med kravet om flere oplysninger.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har mindre administrative konsekvenser for hvervgivere i Danmark, herunder for ikke-erhvervsdrivende private, som fremover skal medvirke til at sikre, at den udenlandske tjenesteyder har foretaget anmeldelse til RUT. Hvervgiverpligten vil efter forslaget være begrænset til levering af tjenesteydelser indenfor bygge- og anlægsvirksomhed samt landbrug, skovbrug og gartneri.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Kommissionen har den 4. april 2006 udsendt en meddelelse om retningslinjerne for udstationering af lønmodtagere som led i udveksling af tjenesteydelser, jf. KOM(2006) 159 endelig. I meddelelsen anføres de administrative procedurer, som værtsmedlemsstaten inden for fællesskabsretten kan kræve overholdt med henblik på at kontrollere, at udstationeringsdirektivets bestemmelser om arbejdsvilkår overholdes under udstationeringen. Det fremgår bl.a. af meddelelsen, at værtsmedlemsstaten »bør kunne kræve, at tjenesteyderen senest ved påbegyndelsen af de pågældende aktiviteter indgiver en erklæring med oplysninger om udstationerede arbejdstagere samt tjenesteydelsernes varighed, sted og art«. De foreslåede ændringer ligger indenfor disse retningslinjer. Hvervgiverpligt er ikke direkte omtalt i retningslinjerne, men det er forudsat i disse, at hvervgivere kan pålægges solidarisk ansvar for tjenesteyderens forpligtelser, hvilket er mere vidtgående end den foreslåede hvervgiverpligt.
Den foreslåede anmeldelsespligt for selvstændige virksomheder ligger inden for EU-rettens rammer, da den vil føre til en reel ligestilling med danske virksomheder med hensyn til Arbejdstilsynets muligheder for at føre kontrol med arbejdsmiljøreglerne for selvstændige.
I henhold til servicedirektivets artikel 16, stk. 3, (jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked) er det muligt at stille krav til en udenlandsk tjenesteyder, hvis kravet er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, den offentlige sundhed eller beskyttelsen af miljøet. Håndhævelse af arbejdsmiljøregler kan henregnes til varetagelse af hensynet til den offentlige sundhed.
8. Høring
Lovforslaget har været sendt til høring hos KL, Danske Regioner, Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, FTF, Akademikernes Centralorganisation, Kristelig Fagbevægelse, Ledernes Hovedorganisation, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Advokatrådet, Datatilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering).

9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Udgifterne vurderes samlet at koste staten 3 mio. kr. om året, hvoraf Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil have udgifter for 1,8 mio. kr., herunder 1,3 mio. kr til løn, og Arbejdstilsynet udgifter på 1,2 mio. kr. Udgifterne hertil vil blive afholdt ved en indprioritering inden for Beskæftigelsesministeriets økonomiske ramme.
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner Et styrket register vil lette myndighedskontrollen. Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Visse administrative byrder for udenlandske selvstændige virksomheder, samt mindre administrative byrder for hvervgivere i Danmark
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Mindre administrative byrder for private hvervgivere i Danmark
Forholdet til EU-retten Kommissionen har den 4. april 2006 udsendt en meddelelse om retningslinjerne for udstationering af lønmodtagere som led i udveksling af tjenesteydelser, jf. KOM(2006) 159 endelig. De foreslåede ændringer ligger indenfor disse retningslinjer. Hvervgiverpligt er ikke direkte omtalt i retningslinjerne, men det er forudsat i disse, at hvervgivere kan pålægges solidarisk ansvar for tjenesteyderens forpligtelser, hvilket er mere vidtgående end den foreslåede hvervgiverpligt.
Den foreslåede anmeldelsespligt for selvstændige virksomheder ligger inden for EU-rettens rammer, da den vil føre til en reel ligestilling med danske virksomheder med hensyn til Arbejdstilsynets muligheder for at føre kontrol med arbejdsmiljøreglerne for selvstændige.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at lovens titel ændres til »lov om udstationering af lønmodtagere m.v.«, idet forslaget ændrer lovens anvendelsesområde til fremover også at indeholde bestemmelser, som omfatter selvstændige virksomheder, som ikke udstationerer lønmodtagere i Danmark og hvervgivere af tjenesteydelser i Danmark.
Til nr. 2
Som en konsekvens af de foreslåede ændringer i lovforslaget foreslås en ændring af lovens bestemmelse om anvendelsesområde.
Til nr. 3
Det foreslås at ændre lovens anvendelsesområde, således at udenlandske selvstændige virksomheder, der ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser uden at udstationere lønmodtagere til Danmark også omfattes af loven. Ved selvstændig virksomhed, som ikke udstationerer lønmodtagere, forstås i denne lov enhver udenlandsk fysisk eller juridisk person, der leverer tjenesteydelser i Danmark uden at udstationere lønmodtagere.
Til nr.4
Det foreslås at ophæve bestemmelserne i § 5 a–c, idet bestemmelserne erstattes af et nyt kapitel 3 a, som samler bestemmelserne om anmeldelsespligten m.v. til RUT.
Til nr.5
Det foreslås at samle bestemmelserne om anmeldelsespligten m.v. til RUT i et nyt selvstændigt kapitel 3 a, som får overskriften: Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Dette vil gøre loven mere overskuelig og tydeliggøre de forskellige forpligtelser, der påhviler henholdsvis udenlandske tjenesteydere, der udstationerer lønmodtagere, udenlandske selvstændige virksomheder uden udstationerede lønmodtagere samt hvervgivere.
Til § 7 a
Stk. 1. Bestemmelsen § 7 a svarer til den allerede gældende bestemmelse, bortset fra stk. 1, nr. 1, 4, og stk. 2.
Det foreslås, at det i stk. 1 nr. 1 præciseres, at virksomheden også skal anmelde kontaktoplysninger.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at kravene til, hvem der kan være kontaktperson skærpes således, at kontaktpersonen skal udpeges af virksomheden blandt de personer, der arbejder i Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelsen. Kontaktpersonen skal dermed være direkte involveret i levering af tjenesteydelsen og skal kunne svare på de spørgsmål, som myndighederne har hjemmel til at stille, jf. forslaget til § 7 e, stk. 2.
Oplysninger om kontaktpersonen skal tydeligt fremgå af anmeldelsen. Tjenesteyderen skal give præcis information om, hvordan der kan opnås kontakt med kontaktpersonen i Danmark, fx i form af kontaktpersonens mobiltelefonnummer eller opholds- og arbejdsadresse i Danmark. Såfremt kontaktpersonen forlader Danmark for en kortere eller længere periode, skal en anden kontaktperson udpeges og anmeldes til RUT.
Urigtige eller mangelfulde oplysninger om kontaktperson vil efter forslaget kunne sanktioneres med bøde, jf. bemærkningerne nedenfor til lovforslagets § 1, nr. 10.
Stk. 2. Det foreslås, at en udenlandsk selvstændig virksomhed, der ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser i Danmark, men som ikke udstationerer lønmodtagere, skal anmelde en række oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på tilsvarende måde, som udenlandske virksomheder, der udstationerer lønmodtagere i Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelser. Anmeldelsen af oplysninger sker med henblik på registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (RUT).
For det første skal den selvstændige virksomhed give oplysninger om virksomhedens navn og forretningsadresse i hjemlandet eller et eventuelt registreringsnummer og registreringssted hos en udenlandsk registreringsmyndighed. Hvis virksomheden tidligere har anmeldt oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og i den forbindelse har fået tildelt et CVR-nummer, skal det anvendes ved efterfølgende anmeldelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og i øvrigt som legitimation over for danske myndigheder. Hvis en udenlandsk virksomhed allerede er registreret i CVR, eksempelvis efter reglerne om fast driftssted i Danmark, vil de data, der allerede ligger i CVR om virksomheden blive genbrugt. Dette sikrer, at virksomheden ikke tvinges til at indberette de samme data flere gange til offentlige danske myndigheder. Virksomheden er selv direkte involveret i levering af tjenesteydelsen i Danmark og er dermed også »kontaktperson« og skal kunne svare på de spørgsmål, som myndighederne har hjemmel til at stille. Den selvstændige virksomhed skal give præcise oplysninger om, hvordan virksomheden kan kontaktes i Danmark, fx i form af virksomhedens mobiltelefonnummer eller opholds- og arbejdsadresse i Danmark.
Urigtige eller mangelfulde kontaktoplysninger vil efter forslaget kunne sanktioneres med bøde, jf. bemærkningerne nedenfor til lovforslagets § 1, nr. 10.
For det andet skal den selvstændige virksomhed give oplysninger om varigheden af leveringen af tjenesteydelsen, det vil sige tidspunktet for, hvornår leveringen af tjenesteydelsen påbegyndes og tidspunktet for, hvornår tjenesteydelsen afsluttes. Pligten gælder i forhold til det forventede start- og sluttidspunkt.
For det tredje skal den selvstændige virksomhed give oplysning om det sted, hvor tjenesteydelsen skal leveres. Det kan fx være adressen på det sted, hvor et byggeri skal udføres.
For det fjerde skal den selvstændige virksomhed oplyse om, hvilken branche virksomheden arbejder inden for. Oplysningen gives i form af en branchekode, som er den opdeling af brancher, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen arbejder med.
Selvstændige virksomheder bliver med forslaget underlagt samme forpligtelser i henhold til denne lov som øvrige virksomheder. Manglende eller urigtige oplysninger vil ligeledes kunne sanktioneres.
Som det er tilfældet i dag, vil skattemyndighederne fortsat have adgang til RUT, og adgang til oplysninger om selvstændige virksomheder, som ikke udstationerer lønmodtagere, kan indgå som element i skattemyndighedernes prioritering af indsatser i overensstemmelse med persondataloven og forvaltningsloven.
Stk. 3 svarer den til allerede gældende bestemmelse i § 5 a , stk. 2.
Stk. 4 svarer til den allerede gældende bestemmelse § 5 a, stk. 3.
Stk. 5 svarer til den allerede gældende bestemmelse § 5 a, stk. 4.
Stk. 6 svarer til den allerede gældende bestemmelse § 5 a, stk. 5.
Til § 7 b
Stk. 1 svarer til den allerede gældende bestemmelse i § 5 b.
Stk. 2. Det forslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om at undtage visse kortvarige leveringer af tjenesteydelser fra anmeldelsespligten efter § 7 a udover de undtagelser, der er omfattet af den såkaldte montørregel i den gældende lovs § 5 b, jf. forslagets § 7 b, stk. 1. Dette kan være situationer, hvor et krav om anmeldelse må betegnes som uforholdsmæssig byrdefuld i forhold til udstationeringens bagatelagtige karakter, fx hvis den pågældende udstationering kun varer et par timer. Bemyndigelsen vil blive anvendt efter samråd med arbejdsmarkedets parter.
Til § 7 c
Bestemmelsen i den gældende lovs § 5 c om offentlig adgang til visse oplysninger i RUT foreslås udvidet til at omfatte oplysninger om sted for levering af tjenesteydelsen fx til arbejdsmarkedets parter på samme måde, som der kan gives offentlig adgang til oplysninger om virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger, kontaktperson samt virksomhedens branchekode. Forslaget vil bl.a. forbedre arbejdsmarkedets parters mulighed for at komme i kontakt med den udenlandske tjenesteyder med henblik på sikring af løn- og arbejdsvilkår.
Bestemmelsen i den gældende lovs § 5 c om offentlig adgang til visse oplysninger i RUT foreslås i forslaget til § 7 c, stk. 1, endvidere udvidet til også at omfatte tilsvarende oplysninger, som er anmeldt til RUT af selvstændige virksomheder, der ikke udstationerer lønmodtagere. De oplysninger, som lovforslaget giver offentlig adgang til, er den anmeldelsespligtige virksomheds navn, forretningsadresse, sted for levering af tjenesteydelsen, kontaktoplysninger samt virksomhedens branchekode. Endvidere foreslås der givet offentlig adgang til oplysninger om, hvorvidt virksomheden har igangværende aktiviteter i Danmark, jf. forslaget til § 7 c, stk. 1, 2. pkt. Der er således ikke tale om følsomme oplysninger.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan offentliggøre oplysningerne enkeltvis eller samlet. Dette betyder fx, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan offentliggøre enkelte af de oplysninger i forslaget til henholdsvis § 7 a, stk. 1, pkt. 1, 3, 4 og 5, eller § 7 a, stk. 2, pkt. 1, 3 og 4, såfremt offentlige myndigheder eller offentligheden i øvrigt kun ønsker én eller flere oplysninger om den udenlandske virksomhed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvidere efter anmodning foretage en samlet videregivelse af samtlige oplysninger om den pågældende virksomhed eller samtlige oplysninger i registeret. Der er således ikke er tale om en generel offentliggørelse på fx internettet.
Den gældende bestemmelse i lovens § 5 c, stk. 2, om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmel til at fastsætte regler om betaling for videregivelse eller offentliggørelse af registerets oplysninger videreføres i forslaget til § 7 c, stk. 2. Men med ændringen af § 7 c, stk. 1, får Erhvervs- og Selskabsstyrelsen også adgang til at fastsætte regler om betaling og videregivelse af oplysninger i RUT vedrørende selvstændige virksomheder, som ikke udstationerer lønmodtagere. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af data.
Til ny 7 d
Stk. 1. Det foreslås at indføre en pligt for tjenesteyderen til, senest samtidig med levering af tjenesteydelsen påbegyndes, at give hvervgiver dokumentation for, at der er foretaget en anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Tjenesteyderens pligt til at give dokumentation gælder, når tjenesteydelsen angår bygge- og anlægsvirksomhed eller landbrug, skovbrug og gartneri.
Når on-line løsningen til RUT er færdigudviklet, vil dokumentationen kunne gives i form af en elektronisk kvittering. Kvitteringen vil blive fremsendt til tjenesteyder, der så umiddelbart efter vil kunne videresende denne til hvervgiver. On-line selvbetjeningsløsningen giver også mulighed for, at tjenesteyderen ved registreringen kan anmode om, at den elektroniske kvittering automatisk ligeledes fremsendes digitalt til hvervgiver samtidig med fremsendelse til tjenesteyder. Dette sker under forudsætning af, at tjenesteyderen har opgivet data om hvervgiveren ved registreringen. Dette vil gøre det muligt for tjenesteyder hurtigt at levere den krævede dokumentation. Med on-line løsningen vil der kun gives kvittering for anmeldelse, hvis tjenesteyderen har udfyldt alle de felter, tjenesteyder er forpligtet til at oplyse efter § 7 a. Hvervgiveren får dermed mulighed for at kontrollere, at der er sket anmeldelse, og hvervgiver skal samtidig kontrollere, at tjenesteyders angivelse af sted for levering af tjenesteydelsen samt dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen er korrekte. Disse oplysninger har hvervgiver allerede som følge af aftalen med tjenesteyder. Derimod skal hvervgiver ikke kontrollere de øvrige oplysninger, som er anmeldt, idet hvervgiveren ikke har forudsætning for at kontrollere deres rigtighed, fx oplysninger om identiteten af de udstationerede lønmodtager.
Stk. 2. Der foreslås en pligt for hvervgiver til senest 3 dage efter, at levering af tjenesteydelsen er påbegyndt at rette til henvendelse til Arbejdstilsynet, såfremt hvervgiver ikke har modtaget dokumentation for, at virksomheden har foretaget anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller hvis oplysninger om sted for levering af tjenesteydelsen eller dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen er mangelfulde eller forkerte. Ved 3 dage forstås 3 arbejdsdage. Forslaget om en frist på 3 arbejdsdage giver hvervgiver mulighed for at rette henvendelse til tjenesteyder og få afklaret, om den manglende dokumentation skyldes en forglemmelse eller manglende anmeldelse til RUT. I tilfælde af, at dokumentation fra tjenesteyderen er givet til hvervgiver, men oplysningerne er mangelfulde eller forkerte, har hvervgiver mulighed for at opfordre tjenesteyderen til at berigtige oplysningerne. Den foreslåede hvervgiverpligt gælder både i forhold til virksomheder, der udstationerer lønmodtagere og virksomheder, der ikke udstationerer lønmodtagere.
Det bemærkes, at tjenesteyderens eventuelt lettere forsinkede opfyldelse af anmeldelsespligten i henhold til § 7 a på baggrund af hvervgivers henvendelse, forudsættes ikke at ville blive påtalt. Hermed kriminaliserer hvervgiveren ikke sin medkontrahent ved at gøre opmærksom på tjenesteyderens anmeldelsespligt.
Arbejdstilsynet vil ved henvendelse fra hvervgiver kunne kontrollere, om tjenesteyderen har foretaget anmeldelse i RUT. Såfremt tjenesteyderen har foretaget anmeldelse til RUT, vil tjenesteyderens manglende fremsendelse af dokumentation til hvervgiver ikke være strafsanktioneret. Dette begrundes i, at hovedformålet med loven er opfyldt, når der er sket anmeldelse til RUT. Hvervgivers manglende anmeldelse til Arbejdstilsynet i tilfælde af, at der er foretaget anmeldelse til RUT, men tjenesteyder ikke har givet hvervgiver dokumentation herfor, er af samme grund ikke strafsanktioneret.
Pligten vil omfatte hvervgivere, som modtager tjenesteydelser indenfor bygge- og anlægsvirksomhed eller landbrug, skovbrug og gartneri, herunder ikke-erhvervsdrivende private. Hvis den udenlandske tjenesteyder selv bruger udenlandske underentreprenører, vil tjenesteyderen være hvervgiver i forhold til disse, og dermed vil hvervgiverpligten påhvile tjenesteyderen.
For at gøre pligten for tjenesteyder og hvervgiver så nem at håndtere som muligt, foreslås det, at ikrafttrædelsen af bestemmelsen afventer, at on-line løsningen af RUT er færdigudviklet. Det forventes, at en on-line-løsning er klar 1. oktober 2010. Dette vil ske ved brug af den foreslåede bemyndigelse til beskæftigelsesministeren om at sætte lovændringen i kraft ved bekendtgørelse, jf. nedenfor under bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2.
Hvis Arbejdstilsynet kan konstatere, at der ikke er sket anmeldelse, eller at der ikke er sket korrekt anmeldelse, vil Arbejdstilsynet kunne anmelde forholdet til politiet. Hvervgiverens manglende anmeldelse til Arbejdstilsynet bliver endvidere efter forslaget strafsanktioneret, jf. forslaget til ny § 10.
Stk. 3. Efter forslaget bemyndiges beskæftigelsesministeren til at udvide anvendelsesområdet for tjenesteyderens dokumentationskrav til hvervgiver og hvervgivers pligt til at underrette Arbejdstilsynet til andre brancher i tilfælde af konstaterede problemer. Det vil ske efter samråd med arbejdsmarkedets parter, som forudsat i den politiske aftale.
Til ny § 7 e
For at sikre, at der er én myndighed, som varetager tilsynet med tjenesteyderes anmeldelsespligt til RUT, foreslås det, at Arbejdstilsynet fremover varetager dette tilsyn.
Med henblik på at kunne gennemføre et sådan tilsyn, foreslås det, at enhver tjenesteyder, der er pålagt en anmeldelsespligt efter denne lov samt dennes kontaktperson, der er udpeget af den anmeldelsespligtige virksomhed, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 4, efter anmodning skal give Arbejdstilsynet de oplysninger, der er nævnt i forslaget til § 7 a, stk. 1 og 2.
Det foreslås endvidere i bestemmelsens stk. 3, at oplysningspligten gælder for enhver, der udfører arbejde i Danmark. På anmodning fra Arbejdstilsynet skal den pågældende oplyse eget navn og navnet på den virksomhed, den pågældende udfører arbejde for til brug for Arbejdstilsynets tilsyn med udenlandske virksomheders overholdelse af anmeldelsespligten efter § 7 a stk. 1.
Arbejdstilsynet kan benytte oplysningerne til at identificere den pågældende virksomhed, således at det ved opslag i RUT kan kontrolleres, at den pågældende har opfyldt sin anmeldelsespligt.
Efter lovforslaget vil Arbejdstilsynet fremover være den myndighed, som i første omgang har ansvaret for at undersøge eventuelle overtrædelser af lovens bestemmelser om anmeldelsespligt. Såfremt Arbejdstilsynet efter en sådan undersøgelse finder, at der bør gås videre med sagen, anmeldes sagen til politiet med henblik på, at der rejses tiltale.
Som led i myndighedssamarbejdet om kontrol af udenlandske virksomheder vil Arbejdstilsynet tillige oplyse andre relevante myndigheder, herunder særligt SKAT, om udenlandske virksomheder, som ikke har overholdt deres anmeldelsespligt til RUT. Dette vil så efterfølgende kunne foranledige, at fx SKAT kan udtage virksomheden til opfølgende kontrol i forhold til overholdelse af skatte- og momslovgivningen.
Arbejdstilsynet fører efter forslaget ikke tilsyn med, om hvervgiveren overholder sine forpligtelser efter denne lov. Når Arbejdstilsynet anmelder en tjenesteyder til politiet for manglende overholdelse af tjenesteyderens anmeldelsespligt, og Arbejdstilsynet samtidig kan konstatere, at tjenesteyderen har udført arbejde i mere end 4 dage, og ingen hvervgiver har henvendt sig til Arbejdstilsynet vedrørende tjenesteyderens manglende anmeldelse, underretter Arbejdstilsynet politiet om hvervgiveres forpligtelser. Politiet har herefter mulighed for at vurdere, om der er anledning til at undersøge overholdelsen af disse regler i forhold til den eller de hvervgivere, som tjenesteyderen måtte have leveret tjenesteydelser til i Danmark.
Til § 8 stk.1 og 2
Arbejdsmarkedsstyrelsen har hidtil været forbindelseskontor, men det foreslås, at Arbejdstilsynet overtager opgaven som forbindelseskontor. Opgaven hænger naturligt sammen med Arbejdstilsynets øvrige opgaver i forhold til udenlandske tjenesteydere med hensyn til tilsynet med overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen og det foreslåede tilsyn med anmeldelsespligten efter udstationeringsloven.
Til nr. 8
Det foreslås at indsætte overskriften »Straffebestemmelser«, idet lovforslaget indeholder yderligere straffebestemmelser blandt andet som følge af udvidelsen af anmeldelsespligten til RUT. Det foreslås derfor, at sanktionsbestemmelsen i § 10 opdeles i flere bestemmelser som følge af, at anmeldelsespligterne i forbindelse med levering af tjenesteydelser er udvidet.
Til nr. 9 (§ 10)
Den foreslåede bestemmelse i § 10 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, nr. 2, vedrørende bødestraf til den arbejdsgiver, som undlader at yde ferie og betaling efter § 6.
Til nr.10 (§ 10 a - c)
Forslaget til § 10 a, stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, nr. 1, idet det dog yderligere præciseres, at det ikke kun er manglende anmeldelse til RUT, som sanktioneres, men også urigtige eller mangelfulde oplysninger. Det vil kunne straffes med bøde, fx hvis de anmeldte oplysninger vedr. kontaktperson er forbundet med fejl, som ikke muliggør kontakt med den pågældende udenlandske tjenesteyder.
I forslaget til § 10 a, stk. 1, nr. 2, foreslås det, at en udenlandsk selvstændig virksomhed, som leverer tjenesteydelser i Danmark, men som ikke udstationerer lønmodtagere, kan straffes med bøde, hvis virksomheden undlader at anmelde oplysninger til RUT efter forslaget til § 7 a, stk. 2, eller hvis de anmeldte oplysninger er urigtige eller mangelfulde.
I forslaget til § 10 a, stk. 1, nr. 3, foreslås det, at en udenlandsk tjenesteyder, som undlader at give hvervgiveren dokumentation som foreslået i § 7 d, stk. 1, kan straffes med bøde. Formålet med en sanktionsbestemmelse for udenlandske tjenesteydere er at sikre en effektiv efterlevelse af den udenlandske tjenesteyders forpligtelser efter forslagets § 7 d.
I forslaget til § 10 a, stk. 1, nr. 4, foreslås det, at en hvervgiver, som undlader at rette henvendelse til Arbejdstilsynet, som foreslået i § 7 d, stk. 2 i tilfælde af manglende dokumentation eller mangelfuld eller fejlagtig dokumentation, kan straffes med bøde. Formålet med en sanktionsbestemmelse for hvervgivere er at sikre en effektiv efterlevelse af hvervgiverens pligter efter forslaget til § 7 d. For private, ikke-erhvervsdrivende, hvervgivere, der ikke er vant til at indgå kontrakter, forudsættes det dog, at manglende opfyldelse af hvervgiverpligten i førstegangstilfælde som udgangspunkt ikke påtales.
I forslaget til § 10 a, stk. 2, foreslås det, at såfremt den udenlandske tjenesteyder har foretaget korrekt anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 7 a, straffes overtrædelser af § 7 d, stk. 1 og 2 ikke. Dette skyldes, at bestemmelserne i § 7 d, har til formål at motivere den udenlandske tjenesteyder og hvervgiveren til at sikre tjenesteyderens registrering i RUT. Når en udenlandsk tjenesteyder har opfyldt forpligtelserne i § 7 a, stk. 1 og 2, ved at anmelde sig korrekt til RUT, er det primære formål opnået. I disse tilfælde er der ikke grund til at opretholde strafbelagte forpligtelser for tjenesteyderen og hvervgiveren, da deres forpligtelser efter § 7 d, stk. 1 og 2, er subsidiære.
I forslaget til § 10 a, stk. 3, præciseres det, hvilke forhold domstolene bør lægge vægt på ved udmåling af straf for manglende overholdelse af lovens bestemmelser. Præciseringen har til formål at skærpe straffen for manglende overholdelse af anmeldelsespligten for den udenlandske virksomhed og pligten for hvervgiveren i Danmark, således at bødeniveauet generelt hæves. Det forudsættes, at der med den foreslåede strafbestemmelse skal ske en skærpelse af strafudmålingen, således at bødeniveauet i normaltilfælde er 10.000 kr.
Det tilkommer domstolene ud fra en samlet vurdering at fastsætte bøden i den enkelte sag, og bøden kan fastsættes til et større eller mindre beløb end bødeniveauet i normaltilfælde afhængigt af sagens konkrete omstændigheder. Således bør bøden gradueres afhængigt af overtrædelsens grovhed, undskyldelige omstændigheder, fx antal af ansatte eller kort udstationeringsperiode mv.
I den ene ende af spektret finder man f.eks. en lille håndværksmester med en enkelt eller få udstationerede, som ved en fejl har givet mangelfulde oplysninger. I den anden ende af spektret har man en stor virksomhed med mange udstationerede, som med forsæt har undladt at indsende oplysninger, eller som bevidst har givet forkerte oplysninger om f.eks. kontaktperson. I vurderingen indgår både virksomhedens størrelse og den planlagte udstationeringsperiode. Den omstændighed, at overtrædelsen opdages på et tidligt tidspunkt, bør ikke føre til en lempelse.
Efter den foreslåede § 10 a, stk. 3, forudsættes det at være en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, eller hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Der kan være situationer, hvor anmeldelsespligten omgås ved at camouflere ansatte som selvstændige virksomheder. Dette kan komme på tale, indtil det tidspunkt, hvor pligten for tjenesteydere uden udstationerede til at foretage anmeldelse træder i kraft, jf. den foreslåede § 7 a, stk. 2. Bliver en virksomhed grebet i at omgå anmeldelsespligten på denne måde, bør det ved straffastsættelsen anses som en særligt skærpende omstændighed. Ligeledes vil gentagelsestilfælde være en skærpende omstændighed.
Det betragtes som en formildende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i undskyldelig uvidenhed eller undskyldelig misforståelse af retsreglerne, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 4.
Den foreslåede pligt for hvervgiver til senest 3 dage efter, at levering af tjenesteydelsen er påbegyndt, at rette henvendelse til Arbejdstilsynet, såfremt hvervgiver ikke har modtaget dokumentation for, at virksomheden har foretaget anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller hvis oplysninger om sted for levering af tjenesteydelsen eller dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen er mangelfulde eller forkerte, må formodes i flere tilfælde at føre til, at hvervgiveren retter henvendelse til tjenesteyderen vedrørende manglende anmeldelse eller de mangelfulde eller forkerte oplysninger. Såfremt tjenesteyderen anmelder oplysninger til RUT efter hvervgivers henvendelse, forudsættes tjenesteyderens mindre forsinkede opfyldelse af anmeldelsespligten i henhold til § 7 a ikke at ville blive påtalt. Såfremt tjenesteyderen ikke anmelder oplysninger til RUT efter en henvendelse fra hvervgiver, vil det kunne være en indikation på, at tjenesteyderens overtrædelse er forsætlig, hvilket vil påvirke bødefastsættelsen. Tjenesteyderen har selv, som det er tilfældet i dag, ansvaret for at indsende oplysninger. Hvis tjenesteyderen ikke har modtaget en henvendelse fra hvervgiveren, vil det ikke være en undskyldende omstændighed.
Bødeniveauet for overtrædelse af hvervgiverpligten bør som hovedregel tage udgangspunkt i samme niveau, som niveauet for den udenlandske tjenesteyder. Såfremt det kan godtgøres, at hvervgiveren har handlet med forsæt for bevidst at undgå anmeldelse til RUT gennem aftale med tjenesteyderen herom, vil det være en skærpende omstændighed. Det samme gælder, hvis der med forsæt afgives urigtige oplysninger.
Lovforslaget indeholder flere bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler i forskrifter i henhold til loven. For at sikre en effektiv efterlevelse af reglerne foreslås det i § 10 b, at beskæftigelsesministeren får mulighed for administrativt at fastsætte regler om håndhævelsen af bekendtgørelser og andre forskrifter, som vedrører forhold omfattet af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.. Herved opnås, at overtrædelser af bekendtgørelser, der udstedes med hjemmel i lov om udstationering af lønmodtagere, kan straffes.
Den forslåede § 10 c er en videreførelse af gældende bestemmelse i § 10, stk. 2, om juridiske personers strafansvar.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juni 2010, jf. dog stk. 2. Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af udstationeringslovens § 1, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, samt udstationeringslovens 7 a, stk. 2, og § 7 d, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5. Forslaget om en udskudt ikrafttræden er nødvendig, idet gennemførelsen af anmeldelsespligten for selvstændige virksomheder og pligten for hvervgivere til at sikre sig dokumentation for tjenesteyderes anmeldelse til RUT bør afvente, at en on-line version af RUT er færdigudviklet.

Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om udstationering af lønmodtagere, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 21. juli 2006, som ændret ved lov nr. 263 af 23. april 2008 og lov nr. 1394 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:

Lov om udstationering af lønmodtagere 1. I Lovens titel indsættes efter »lønmodtagere«: »m.v.«

§ 1. §§ 2-6 finder anvendelse i situationer, hvor virksomheder i forbindelse med levering af tjenesteydelser udstationerer lønmodtagere til Danmark.
Stk. 2.. . . . 2. § 1, stk. 1, affattes således:
»§§ 2-6 a, § 7 a, stk. 1 og 3-7, samt §§ 7 b-7 e finder anvendelse i situationer, hvor virksomheder i forbindelse med levering af tjenesteydelser udstationerer lønmodtagere til Danmark. «

3. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. § 7 a, stk. 2-7, og §§ 7 b-7 e finder anvendelse i situationer, hvor en tjenesteydelse leveres ved udførelse af arbejde i Danmark af en udenlandsk selvstændig virksomhed, som ikke udstationerer lønmodtagere til Danmark. «
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 5a. En udenlandsk virksomhed, der udstationerer lønmodtagere til Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelser, skal anmelde følgende oplysninger til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: 4. § 5 a–c ophæves.
1) Den anmeldelsespligtige virksomheds navn og forretningsadresse m.v.
2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.
3) Sted for levering af tjenesteydelsen.
4) Kontaktperson for den anmeldelsespligtige virksomhed i Danmark.
5) Virksomhedens branchekode.
6) Identiteten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, og udstationeringsperiodens varighed.
Stk. 2. Anmeldelse skal ske efter lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 3. Oplysningerne kan alene anvendes til
1) danske myndigheders kontrol af, om virksomheder overholder lovgivningen, som finder anvendelse i forbindelse med udstationering, og
2) statistik om udenlandske virksomheder og udstationerede lønmodtagere.
Stk. 4. Oplysningerne skal anmeldes, senest samtidig med at leveringen af tjenesteydelsen i Danmark påbegyndes. Ændringer vedrørende oplysningerne skal anmeldes senest 8 dage efter ændringen.
Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om anmeldelse af oplysninger efter stk. 1-4, herunder om, hvilke forhold anmeldere eller andre selv kan eller skal registrere i styrelsens it-system, samt brugen af dette system.

§ 5 b. En virksomhed skal ikke foretage anmeldelse efter § 5 a, hvis
1) udstationeringen ikke varer over 8 dage,
2) udstationeringen sker som led i levering af et teknisk anlæg eller en teknisk installation og
3) den udstationerede lønmodtager har til opgave og er specialiseret i eller kvalificeret til at montere, installere, efterse, reparere eller informere om et teknisk anlæg eller en teknisk installation i Danmark.

§ 5 c. Der kan gives offentlig adgang til de oplysninger, der er nævnt i § 5 a, stk. 1, nr. 1, 4 og 5. Der kan endvidere gives offentlig adgang til oplysninger om, hvorvidt virksomheden har igangværende aktiviteter i Danmark.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for oplysninger, der videregives efter stk. 1. I det omfang oplysningerne stammer fra CVR-registeret, skal betaling for oplysningerne og videregivelse heraf ske i overensstemmelse med reglerne i lov om Det Centrale Virksomhedsregister.

5. Efter § 7 indsættes:

»Kapitel 3 a

Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)

§ 7 a. En udenlandsk virksomhed, der udstationerer lønmodtagere til Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelser, skal anmelde følgende oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:
1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger
2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.
3) Sted for levering af tjenesteydelsen.
4) Kontaktperson for virksomheden. Kontaktpersonen skal udpeges af virksomheden blandt de personer, der arbejder i Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelsen.
5) Virksomhedens branchekode.
6) Identiteten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, og udstationeringsperiodens varighed.
Stk. 2. En udenlandsk virksomhed, der ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser uden at udstationere lønmodtagere til Danmark, skal anmelde følgende oplysninger til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:
1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.
2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.
3) Sted for levering af tjenesteydelsen.
4) Virksomhedens branchekode.
Stk. 3. Anmeldelse efter stk. 1 og 2 skal ske efter lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 4. Oplysninger, der er anmeldt efter stk. 1 og 2, kan alene anvendes til
1) danske myndigheders kontrol af, om virksomheder overholder lovgivningen i forbindelse med arbejde i Danmark, og
2) statistik om udenlandske virksomheder og udstationerede lønmodtagere.
Stk. 5. Oplysningerne efter stk. 1 og 2 skal anmeldes senest samtidig med, at leveringen af tjenesteydelsen i Danmark påbegyndes. Ændringer vedrørende oplysningerne skal anmeldes senest 8 dage efter ændringen.
Stk. 6. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om anmeldelse af oplysninger efter stk. 1-5, herunder om, hvilke forhold anmeldere kan eller skal registrere i styrelsens it-system, samt brugen af dette system.

§ 7 b. En virksomhed skal ikke foretage anmeldelse efter § 7 a, hvis
1) levering af tjenesteydelsen ikke varer over 8 dage,
2) levering af tjenesteydelsen sker som led i levering af et teknisk anlæg eller en teknisk installation og
3) den udstationerede lønmodtager eller den selvstændige virksomhed, jf. § 7 a, stk. 2, har til opgave og er specialiseret i eller kvalificeret til at montere, installere, efterse, reparere eller informere om et teknisk anlæg eller en teknisk installation i Danmark.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om at visse kortvarige leveringer af tjenesteydelser undtages fra anmeldelsespligten efter § 7 a.

§ 7 c. Der kan gives offentlig adgang til de oplysninger, der er nævnt i § 7 a, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, og stk. 2, nr. 1, 3 og 4. Der kan endvidere gives offentlig adgang til oplysninger om, hvorvidt virksomheden har igangværende aktiviteter i Danmark.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for oplysninger, der videregives efter stk. 1. I det omfang oplysningerne stammer fra CVR-registeret, skal betaling for oplysningerne og videregivelse heraf ske i overensstemmelse med reglerne i lov om Det Centrale Virksomhedsregister.

§ 7 d. Tjenesteyderen har pligt til senest samtidig med levering af tjenesteydelsen påbegyndes at give dokumentation til hvervgiver for, at anmeldelse er foretaget, jf. § 7 a stk. 1 og 2, hvis tjenesteydelsen angår bygge- og anlægsvirksomhed eller landbrug, skovbrug og gartneri. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om sted for levering af tjenesteydelsen samt dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.
Stk. 2. En hvervgiver, der modtager en tjenesteydelse fra en anmeldelsespligtig virksomhed indenfor de i stk. 1 nævnte brancher, skal senest 3 dage efter, at levering af tjenesteydelsen er påbegyndt, rette til henvendelse til Arbejdstilsynet, såfremt hvervgiver ikke har modtaget dokumentation for, at virksomheden har foretaget anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller hvis oplysninger om sted for levering af tjenesteydelsen eller dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen er mangelfuld eller forkert.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at pligten for tjenesteydere og hvervgivere, jf. stk. 1 og 2 udvides til at omfatte andre brancher end de i stk. 1 nævnte.

§ 7 e. Tilsynet med overholdelsen af anmeldelsespligten efter § 7 a varetages af Arbejdstilsynet.
Stk. 2. Enhver tjenesteyder, der er pålagt anmeldelsespligt efter denne lov, samt dennes kontaktperson, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 4, skal efter anmodning give Arbejdstilsynet oplysninger, der kan tjene til at identificere virksomheden, udstationerede lønmodtagere og arbejdssted, jf. § 7 a, stk. 1 og 2.
Stk. 3. Enhver, der udfører arbejde i Danmark, skal efter anmodning fra Arbejdstilsynet oplyse eget navn og navnet på den virksomhed, den pågældende udfører arbejde for, til brug for Arbejdstilsynets tilsyn med udenlandske virksomheders overholdelse af anmeldelsespligten efter § 7 a stk. 1.«

§ 8. Arbejdsmarkedsstyrelsen er dansk forbindelseskontor i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser. 6. I § 8, stk. 1 ændres »Arbejdsmarkedsstyrelsen« til: »Arbejdstilsynet«.
Stk. 2. Styrelsen koordinerer i den forbindelse arbejdet med at informere udenlandske arbejdsgivere og lønmodtagere m.fl. vedrørende de regler, der finder anvendelse under udstationering til Danmark. Arbejdsmarkedsstyrelsen samarbejder med andre landes forbindelseskontorer i forbindelse med eventuelle problemer, der måtte opstå i forbindelse med udstationeringer til og fra Danmark. 7. I § 8, stk. 2, ændres »Styrelsen« til: »Arbejdstilsynet«, og. »Arbejdsmarkedsstyrelsen« til: »Arbejdstilsynet«.

Strafbestemmelse »Straffebestemmelser«

»§ 10. Med bøde straffes 9. § 10 affattes således:
1) den, der undlader rettidigt at anmelde oplysninger efter § 5 a, og »§ 10. Med bøde straffes den arbejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig grund undlader at yde ferie og betaling herfor efter § 6.«
2) den arbejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig grund undlader at yde ferie og betaling herfor efter § 6.

10. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. Med bøde straffes den der:
1) Undlader rettidigt at anmelde oplysninger eller afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 7 a, stk. 1.
2) Undlader rettidigt at anmelde oplysninger eller afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 7 a, stk. 2.
3) Undlader at give dokumentation til hvervgiver i henhold til § 7 d, stk. 1.
4) Undlader at rette henvendelse til Arbejdstilsynet i henhold til § 7 d, stk. 2.
Stk. 2. Overtrædelser efter § 10 a, stk. 1, nr. 3 og 4 straffes dog ikke, såfremt der er sket korrekt anmeldelse efter § 7 a.
Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 1 betragtes det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

§ 10 b. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne, der meddeles efter forskrifterne.

§ 10 c. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. «
Opdateret d. 22 Mar 2010
© Rejsearbejdere.dk 2018