Rejsearbejdere.dk
MENU
REJSEARBEJDERE.DK
Spørgsmål til Beskæftigelsesministeren fra Bent Bøgsted vedrørende illegalt arbejdskraft i Danmark
Spm. nr. S 1088
Til beskæftigelsesministeren (3/12 03) af:
Bent Bøgsted (DF):

»Vil ministeren begrunde, hvorfor regeringen vil øge arbejdsstyrken via yderligere indvandring fra østlandene, når der allerede pr. 1. januar 2002 var 166.492 indvandrere og efterkommere til rådighed for arbejdsmarkedet, og at andelen er stigende?«

Begrundelse

Det fremgår af aftalen om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004, at »I Danmark er der udsigt til en stagnerende arbejdsstyrke. En begrænset øget indvandring af arbejdstagere fra de nye EU-lande vil derfor kunne betyde et værdifuldt tilskud af arbejdskraft inden for sektorer med mangel på arbejdskraft«.

Der findes allerede i dag en stor, ubrugt arbejdskraftreserve i Danmark for nu at sige det pænt. Ifølge »Årbog om udlændinge i Danmark 2003« stod der pr. 1. januar 2002 166.492 indvandrere og efterkommere til rådighed for det danske arbejdsmarked. Ifølge regeringens egen tænketank koster det mere end 23 mia. kr. årligt, at denne arbejdskraftreserve ikke er i anvendelse, og udgiften frygtes at ville stige voldsomt i årene fremover.
På den baggrund savner spørgeren regeringens begrundelse for, at regeringen vil øge arbejdsstyrken yderligere.

Svar (12/12 03)

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):
Et bredt flertal af Folketingets partier står bag aftalen af 2. december 2003 vedr. EU-udvidelsen og vandrende arbejdstagere. Aftalen har til formål at åbne arbejdsmarkedet for arbejdstagere fra de nye EU-lande. Aftalepartierne er enige om, at et åbent, fleksibelt arbejdsmarked er afgørende for at sikre en veluddannet arbejdskraft, økonomisk udvikling og overførsel af viden mellem de enkelte europæiske lande.
Aftalepartierne vurderer, at der vil blive tale om en begrænset indvandring fra de nye EU-lande ligeledes med begrænset effekt på det danske arbejdsmarked som følge af EU-udvidelsen.

Spm. nr. S 1089

Til beskæftigelsesministeren (4/12 03) af:
Bent Bøgsted (DF):

»Hvorfor har regeringen ikke i dens vurdering af antallet af vandrende arbejdstagere fra de nye medlemslande taget højde for, at andre lande indfører sikkerhedsmekanismer og overgangsordninger i forbindelse med udvidelsen, er regeringen af den opfattelse, at det faktum, at Tyskland og Østrig vil indføre de strengest mulige overgangsordninger i en syvårig periode, ikke får nogen betydning for antallet af vandrende arbejdstagere fra de nye EU-lande, der kan forventes at påtage sig arbejde i Danmark, og hvis det modsatte er tilfældet, vil ministeren da oplyse, hvor mange ekstra arbejdstagere der kan forventes som følge af Tyskland og Østrigs overgangsordninger?«

Begrundelse

I bilag 1 til aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004 henvises der til en række prognoser for den forventede indvandring til de nuværende EU-lande fra de lande, der optages den 1. maj 2004.

Der henvises til syv forskellige undersøgelser. Nogle af undersøgelserne bygger på kvalitative metoder, andre på kvantitative. Undersøgelserne har to fællestræk. Det første er, at ingen af undersøgelserne forventer en større indvandring fra de nye medlemslande til de nuværende.
Det andet er, at undersøgelserne ikke tager højde for, at hovedparten af de nuværende EU-lande indfører en eller anden form for sikkerhedsmekanisme for at beskytte deres arbejdsmarked, sociale ydelser, velfærdsstat osv.

I en af analyserne, som benytter den kvalitative metode, oplyses det, at »emigrationsplanerne hos befolkningen i Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn fra 1997 viser således, at næsten 2/3 af de adspurgte med migrationsplaner ville vælge Tyskland eller Østrig som destinationslande, mens ganske få nævner de skandinaviske lande.
« Ugebrevet A4 bragte den 9. september 2002 en Gallupundersøgelse, som viste, hvor mange polakker og estere der ønsker at arbejde i Danmark. Undersøgelsen viste, at op mod 150.000 polakker og 70.000 estere overvejer at rejse til Danmark for at arbejde.
Denne undersøgelse er, så vidt det vides, den første, der tager højde for de tyske og østrigske overgangsordninger. Spørgeren finder det foruroligende, at regeringen ikke har taget højde for de forbehold, de andre lande har mod at åbne deres arbejdsmarkeder for arbejdstagere fra de nye medlemslande.
Det er bemærkelsesværdigt, at beskæftigelsesministeren og andre repræsentanter fra regeringen har støttet sig så stærkt til disse analyser. Især, når disse analyser alle når frem til, at de fleste »vandrende« arbejdstagere påtænker at påtage sig arbejde i de lande, der indfører de strengeste overgangsordninger.
Spørgeren ønsker derfor en vurdering af antallet af »vandrende« arbejdstagere, der tager hensyn til Tyskland og Østrigs overgangsordninger.

Svar (12/12 03)

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):
Regeringens vurderinger af fremtidige arbejdskraftvandringer fra de nye EU-lande bygger bl.a. på The Impact of Eastern Enlargement on Employment and Labour Markets in the EU Member States, som er udarbejdet af T. Boeri & H. Brücker (2000). Analysen er sammen med andre analyser sammenfattet i EU-kommissionens meddelelse fra marts 2001.(»The Free Movement of Workers in the context of enlargement«, Marts 2001).
Analysen påregner årlig indvandringer til de nuværende EU-lande på godt 300.000 personer i årene umiddelbart efter udvidelsen. Nettoindvandringen forventes relativt hurtigt at flade ud og allerede i år 2015 at være reduceret til ca. 100.000 personer om året. Antallet af indbyggere fra de nye EU-lande i de nuværende EU-lande forventes i 2030 at udgøre knapt 4 mio. mennesker.

Udtrykt i procent vil andelen af borgere fra de nye EU-lande i de nuværende EU-lande stige fra 0,2% til 1,1% af befolkningen i løbet af de næste tre årtier. Tyskland og Østrig forventes at ville modtage henholdsvis 65% og 12% af indvandrerne fra de nye EU-lande.

Ovenstående analyse beskriver en situation, hvor der ikke opstilles begrænsninger for arbejdskraftens frie bevægelighed. Analysen ser på udviklingen i bestanden af indvandrere fra CEEC10-landene (de central- og østeuropæiske nye EU-lande plus Bulgarien og Rumænien).
I oktober 2003 har Boeri og Brücker opdateret deres studie. (Boeri, T. og H. Brücker (2003): »Potential Migration from Central and Eastern Europe, an update«, Bruecker Final Report 22/10/03 på engelsk.).

Opdateringen har givet anledning til en svag nedjustering af skønnet vedr. den samlede indvandring fra CEEC10-landene. Årsagerne til nedjusteringen skal findes i, at gabet i købekraftskorrigeret BNP pr. indbygger mellem de nye og gamle EU-lande er indsnævret.

Endvidere er bestanden af indvandrere fra CEEC10 i EU15 (de nuværende EU-lande) i de senere år vokset langsommere end ventet i det første studie. Endelig spiller det også ind, at de økonomiske betingelser i det største modtagerland, Tyskland, er forværret betydeligt i forhold til vurderingen i første studie.
For Tysklands vedkommende er der foretaget skøn på ændringen i antallet af indvandrere både fra CEEC10-landene og CEEC8-landene (de central- og østeuropæiske nye EU-lande). Anvendes samme metode mekanisk på danske forhold fremkommer en stigning i antallet af indvandrere fra CEEC8-landene fra 2003 til 2030 på omtrent 39.000 personer, svarende til en befolkningsforøgelse på ca. 0,6 pct. Det må forventes, at tilvæksten vil være relativt størst de første år efter udvidelsen. Fra 2030 vurderer Boeri og Brücker, at udvandringen vil overstige indvandringen og dermed at bestanden vil falde.

Mens ovenstående analyser ikke berører situationer med begrænsninger i den fri bevægelighed for arbejdskraft, har Boeri og Brücker i deres seneste analyse vurderet effekten af en mulig 7-årig (maksimal længde) overgangsordning i Tyskland.

Konklusionen er, at indførelse af en sådan overgangsordning udover at udskyde tidspunktet for, hvornår indvandringen fra de nye EU-lande topper, på længere sigt kun har ringe effekt på den samlede indvandring til Tyskland.

Det vurderes i studiet ikke umiddelbart muligt at skønne over, hvilke eventuelle effekter en overgangsordning i Tyskland kunne have på indvandringen til de øvrige EU-lande.

Da en overgangsordning på længere sigt vil få begrænset effekt på den samlede indvandring til Tyskland, må størrelsen af den eventuelle merindvandring til andre EU-lande på længere sigt også formodes at være lille.

Det bemærkes i den forbindelse, at fordelingen af indvandrere fra de nye EU-lande på de nuværende EU-lande over tid kun har ændret sig lidt, grundet sproglige og kulturelle forhold samt stærke netværkseffekter.

Til beskæftigelsesministeren (4/12 03) af:
Bent Bøgsted (DF):

»Er det ministerens vurdering, at indvandrere fra de nye medlemslande i EU vil opnå tilnærmelsesvis samme erhvervsfrekvens som danskerne?«

Begrundelse

I bilag 1 i aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004 henvises der til en analyse fra Boeri og Brücker fra 2003.
Her står der, at »Normalt antages ca. 40-45 procent af indvandrerne at blive beskæftigede på arbejdsmarkedet, men med mulighed for betydelige afvigelser i tilfælde af, at vandringerne er domineret af yngre personer eller midlertidig migration«.

Ifølge Statistisk Tiårsoversigt 2003 var erhvervsfrekvensen i Danmark i 2002 på 77,8 pct. Dette tal ligger langt over EU-gennemsnittet, som ifølge Eurostat i år 2001 lå på 63,9 pct. Gennemsnittet for de ti nye medlemslande var i 2001 på 57,5 pct.

Af hensyn til den fortsatte finansiering af det danske velfærdssystem, som er afhængig af en høj erhvervsfrekvens, finder spørgeren det interessant, om ministeren vurderer, at indvandrerne fra de nye medlemslande vil kunne opnå samme erhvervsfrekvens som den resterende del af befolkningen. Hvis ministeren mener, at det med tiden vil være tilfældet, bedes ministeren give en vurdering af, hvor længe det vil tage for at opnå en sådan erhvervsfrekvens.

Svar (12/12 03)

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):
Meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til arbejdstagere fra de nye EU-lande vil i overgangsperioden være betinget af, at de pågældende har opnået beskæftigelse på overenskomstmæssige eller sædvanlige vilkår. Som udgangspunkt forudsættes, at der er tale om fuldtidsarbejde. Opholds- og arbejdstilladelsen inddrages i tilfælde af ledighed.

Undersøgte karakteristika for personer fra de nye EU-lande, der ønsker at emigrere til de nuværende EU-lande, viser, at disse typisk vil være unge og relativt veluddannede.

På baggrund af ovenstående er det vurderingen, at indvandrere fra de nye medlemslande i EU som udgangspunkt kan opnå en erhvervsfrekvens, som tilnærmelsesvis er den samme som danskeres.

Spm. nr. S 1105
Til beskæftigelsesministeren (4/12 03) af:
Bent Bøgsted (DF):
»Vil ministeren redegøre for, hvilke tiltag regeringen agter at iværksætte for at løse de flaskehalsproblemer, der tilsyneladende gør det nødvendigt for Danmark at importere kvalificeret arbejdskraft fra de nye medlemslande i EU?«

Begrundelse

I aftalen om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004 skriver ministeriet, at »I Danmark er der udsigt til en stagnerende arbejdsstyrke. En begrænset øget indvandring af arbejdstagere fra de nye EU-lande vil derfor kunne betyde et værdifuldt tilskud af arbejdskraft inden for sektorer med mangel på arbejdskraft«.

I maj 2002 lanceredes regeringens vækststrategi »Vækst med vilje«, hvis formål det var at styrke vækstbetingelserne for også i fremtiden at kunne finansiere velfærdsstaten og opretholde en fortsat høj levestandard.

Dette kræver bl.a., at arbejdsstyrken øges, og beskæftigelsen stiger. Ifølge Danmarks Statistik var beskæftigelsen i 2. kvartal 2002 på 2.215.400 fuldtidsbeskæftigede personer. I 2. kvartal 2003 var dette tal faldet til 2.169.300 - svarende til et fald på 46.100. Ifølge Danmarks Statistik er arbejdsløsheden steget fra 5 pct. i januar 2002 til 6,4 pct. i oktober 2003.

Hvis regeringen mener, at det er nødvendigt at importere arbejdskraft på et tidspunkt, hvor beskæftigelsen er faldende, er det spørgerens opfattelse, at de allerede iværksatte initiativer til at nedbringe arbejdsløsheden er utilstrækkelige og i højere grad bør fokusere på at løse flaskehalsproblemerne på arbejdsmarkedet ved at få de ledige personer, der allerede opholder sig i landet, i arbejde i stedet for at importere sig ud af problemerne. Spørgeren ønsker således ministerens vurdering og eventuelle initiativer i denne sag.

Svar (12/12 03)

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):
Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EU-udvidelsen pr. 1. maj 2004. Arbejdstagere fra de nye medlemslande får således adgang til job på samme vilkår som arbejdstagere fra andre EU/EØS -lande.
Det indre markeds frie bevægelighed for varer, kapital, serviceydelser og arbejdstagere er en hjørnesten i EU-samarbejdet. Et åbent, fleksibelt arbejdsmarked er afgørende for at sikre en veluddannet arbejdskraft, økonomisk udvikling og overførsel af viden mellem de enkelte europæiske lande. Det er derfor et centralt mål at fjerne hindringer for den frie bevægelighed mellem medlemslandene.

Derimod er det ikke et hovedformål med aftalen om adgang til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen EU systematisk at importere arbejdskraft fra de nye lande. Arbejdstagere fra de nye lande kan under visse forudsætninger få adgang til Danmark, hvis man finder et job her.

Det må konstateres, at der den seneste tid har været tale om en faldende beskæftigelse på visse dele af arbejdsmarkedet og en stigende ledighed. Samtidig findes der områder, hvor det er vanskeligt at rekruttere arbejdskraft. Dette gælder f.eks. på det offentlige område, hvor der mangler personale i sundhedssektoren, ligesom der på det private område, hvor der i visse brancher mangler personale med særlige kvalifikationer.

Regeringen har allerede iværksat en række initiativer for at forebygge og løse flaskehalsproblemer og andre balanceproblemer på arbejdsmarkedet.
For eksempel har regeringen indført en job kort ordning, hvorefter virksomheder på områder med mangel på dansk arbejdskraft med særlige kvalifikationer, eksempelvis indenfor de naturvidenskabelige og teknologiske områder, kan rekruttere arbejdskraft fra andre lande og derved løse flaskehalsproblemer.
Endvidere medvirker regeringens landsdækkende handlingsplan mod den stigende ledighed for akademikere til at øge mobiliteten på akademikerområdet, og derved til at løse både flaskehalsproblemer og andre balanceproblemer på arbejdsmarkedet.

Endelig kan det oplyses, at det i forbindelse med igangværende forhandlinger af kontrakter for arbejdsmarkedsindsatsen i 2004 bliver aftalt med de regionale arbejdsmarkedsråd at sætte øget fokus på den tværregionale formidling med henblik på at løse flaskehalsproblemer, at styrke udpegningen af målgrupper for flaskehalsindsatsen samt at etablere en hyppigere kontakt med personer med kvalifikationer indenfor områder med flaskehalsproblemer.

Spm. nr. S 1145
Til beskæftigelsesministeren. (5/12 03) af:
Bent Bøgsted (S).
Spm i fuld tekst:
»Vil ministeren give en samlet vurdering af de årlige omkostninger, der er forbundet med indførelsen af sikkerhedsmekanismerne, samt vurdere, om det ville have været billigere at indføre en syvårig overgangsordning i stil med den, som Tyskland og Østrig indfører?«

Skr. begrundelse:
I aftalen om Øst udvidelsen er der aftalt en lang række foranstaltninger, der skal sikre, at der ikke sker misbrug af de generøse velfærdsordninger. Endvidere er det meningen, at der skal etableres en lang række kontrolforanstaltninger og overvågningsberedskaber, der bl.a. skal indsamle statistiske oplysninger og løbende vurdere konsekvenserne ved indvandringen fra de nye medlemslande.
Der skal bruges ressourcer til at kontrollere, at den vandrende arbejdstager kan forsørge sig selv, sin familie og har en passende bolig. Der skal foretages en række ændringer på det social område, som formentligt fører til øget brug af børnepasningsorloven. Det offentlige kommer formentligt til at betale for indkaldelse af EU- borgere til sygeopfølgning her i landet.

Spørgeren finder, at den aftale, der er indgået om indførelse af sikkerhedsmekanismer for vandrende arbejdstagere fra de nye lande, er helt utilstrækkelige.
I praksis vil det formentligt vise sig at være noget nært umuligt at gennemføre alle de kontrolforanstaltninger, som aftalen ligger op til. Spørgeren mener således, at aftalepartierne har lavet en både dyr og virkningsløs aftale.

Offentligheden har ret til at vide, hvad denne aftale vil komme til at koste, og hvad det offentlige kunne have sparet, hvis Danmark havde ventet med at åbne vores arbejdsmarked til væksten i de nye medlemslande havde bragt dem op på et niveau i nærheden af EU-gennemsnittet.

Besv. 16/12 03
Spm. nr. S 1157
Til beskæftigelsesministeren (5/12 03) af:
Bent Bøgsted (DF):
»Vil ministeren oplyse, hvem der skal dække omkostningerne ved, at en sygemeldt EU-borger, der opholder sig i udlandet, bliver indkaldt til sygeopfølgning her i landet, såfremt den sygemeldte selv skal betale rejseomkostningerne, og hvem dækker disse omkostninger, såfremt den pågældende person påstår, at han ikke selv er i stand til at betale og hvilke kontrolforanstaltninger påtænker man at indføre?«

Begrundelse

I aftalen om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004 fremgår det, at:
»Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel ændres, så kommunerne og en kommende central enhed for sygeopfølgning efter en konkret vurdering kan indkalde en sygemeldt EU-borger, der opholder sig i udlandet, til sygeopfølgning her i landet«.
Hvis det er meningen, at en sygemeldt udlænding selv skal betale omkostningerne ved at rejse til Danmark for sygeopfølgning, er det spørgerens vurdering, at bestemmelsen med sikkerhed vil føre til, at den pågældende vil påstå, at han/hun ikke er i stand til at betale.

Svar (11/12 03)

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):
I begrundelsen for spørgsmålet henvises til aftalen om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr.1. maj 2004, hvorefter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel ændres, så der bliver mulighed for efter en konkret vurdering at indkalde en sygemeldt EU-borger, der opholder sig i udlandet til sygeopfølgning her i landet.

Det er spørgerens vurdering, at hvis en sygemeldt udlænding selv skal betale omkostningerne ved at rejse til Danmark for sygeopfølgning, vil bestemmelsen i aftalen med sikkerhed føre til, at den pågældende vil påstå, at han/hun ikke er i stand til at betale.

Jeg kan oplyse, at opfølgning i sygedagpengesager overfor personer, der opholder sig i et andet EU/EØS-Lande som hidtil skal ske efter bestemmelserne i EU-forordning 1408/71 og efter reglerne om den praktiske gennemførelse af sygdomsopfølgning, der er fastsat i gennemførelsesforordning 574/72.

Det følger heraf, at opfølgning i dagpengesager, hvis den sygemeldte er indstillet herpå, kan ske ved direkte kontakt mellem kommunen og dagpengemodtageren, ved at dagpengemodtageren indkaldes til opfølgningssamtale og lign. i kommunen. Bestemmelsen er i praksis ikke blevet anvendt i nævneværdigt omfang.

For at stramme op på opfølgningen overfor EU-borgere, der modtager sygedagpenge og opholder sig i udlandet, vil der nu i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel blive indsat hjemmel til at fastsætte nærmere regler for gennemførelse af opfølgningen.

Det vil i disse regler blive fastsat, at kommunen efter en konkret vurdering af oplysningerne om sygeforløbet kan indkalde den sygemeldte til en drøftelse af forløbet og mulige hensigtsmæssige initiativer, der kan medvirke til en hurtig raskmelding og fortsat beskæftigelse.

Efter EU-reglerne må deltagelse i opfølgningen ikke medføre udgifter for dagpengemodtageren, og omkostningerne herved skal som følge heraf betales af kommunen.

Der vil derfor ikke kunne opstå en situation, som nævnt i begrundelsen for spørgsmålet, hvor den sygemeldte kan påstå ikke at være i stand til at betale rejseudgifter.

Spm. nr. S 1185
Til beskæftigelsesministeren. (8/12 03) af:
Bent Bøgsted (DF).

Spm i fuld tekst:
»Vil ministeren oplyse dagpengeniveauet i hvert af de otte lande, der er omfattet af aftalepartiernes sikkerhedsmekanismer, samt oplyse hvorvidt det er muligt for en vandrende arbejdstager fra et af disse lande at opretholde en acceptabel levestandard i Danmark for det beløb, arbejdstageren modtager fra hjemlandet, og hvis ministeren ikke mener, at dette er tilfældet, vil ministeren da oplyse, om det bliver muligt at supplere med offentlige ydelser fra Danmark?«

Skr. begrundelse:
I bilag 2 til aftalepartiernes aftale om adgang til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen pr. 1. maj 2004 oplyses det, at
»Det er muligt som arbejdssøgende - i en tremåneders periode - at medbringe arbejdsløshedsdagpenge fra hjemlandet mod, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet i værtslandet«.

Der er stor forskel på levestandarden i på den ene side EU-15 og EU-25. Disse forskelle er grundigt belyst i forslag til folketingsbeslutning om overgangsordning for Danmark ved EU's udvidelse mod øst, B56, fremsat den 11. december 2002 af Kristian Thulesen Dahl m.fl.

Det fremgår bl.a., at BNP pr. indbygger i Danmark er mere end seks gange så højt som i Polen. Det er spørgerens vurdering, at arbejdsløshedsdagpenge i ansøgerlandene nødvendigvis må være lavere end i et land som Danmark på grund af de store forskelle i levestandarden. Spørgeren ønsker således ministerens vurdering i denne sag.

Besv 17/12 03
Spm. nr. S 1186
Til beskæftigelsesministeren. (8/12 03) af:
Bent Bøgsted (DF).

Spm i fuld tekst:
»Forventer ministeren en stigning i brugen af børnepasningsorloven, når en masse mennesker nu gøres opmærksom på, at de har orlov til gode, og såfremt dette er tilfældet, vil ministeren da fremlægge en beregning for, hvor meget dette vil koste det offentlige?«

Skr. begrundelse:
I aftalepartiernes aftale om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen pr. 1. maj 2004 fremgår det, at, »lov om Børnepasningsorlov ændres, så der lukkes for ansøgninger til ordningen fra den 1. april 2004. Orloven kan afholdes indtil lovens udløb i 2011, hvis betingelserne er opfyldt på det tidspunkt, hvor orloven ønskes holdt«.

Ifølge lov om børnepasningsorlov har man ret til 13 ugers orlov for hvert barn, der er født før den 1. januar 2002. Ifølge en artikel i Berlingske Tidende den 4. december 2003 benytter ca. 5.000 danskere på nuværende tidspunkt denne ordning. En chefkonsulent fra arbejdsgiverorganisationen Dansk Handel og Service udtaler til avisen, at, »det bekymrende set med arbejdsgivernes øjne er, at en masse mennesker nu bliver gjort opmærksomme på, at de har orlov til gode. Der vil givet blive holdt en masse orlov, som ellers ikke ville have været holdt«.

Den pågældende forudser således, at brugen af denne ordning vil stige, når forældrene, der er omfattet af loven, får meddelelse om, at de har orlov til gode. En stigende brug af denne ordning vil være til stor gene for erhvervslivet og koste det offentlige en ekstra sum penge. Spørgeren ønsker derfor ministerens vurdering af, hvor store ekstra omkostninger der kan forventes som følge af denne bestemmelse.

Besv 16/12 03
Spm. nr. S 1243
Til beskæftigelsesministeren. (10/12 03) af:
Bent Bøgsted (DF).

Spm i fuld tekst:
»Vil ministeren redegøre for, hvorledes det kontrolleres, og hvem der skal foretage kontrollen af, at vandrende arbejdstagere fra de nye medlemslande har været i stand til at forsørge medbragte familiemedlemmer i hjemlandet?«

Skr. begrundelse:

Af aftalen mellem aftalepartierne om adgang til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen pr. 1. maj 2004 fremgår det, at
»forudsætningerne for at kunne medtage familiemedlemmer til Danmark er, at den vandrende arbejdstager har en passende bolig, at det er dokumenteret, at de har forsørget familiemedlemmerne i hjemlandet og i Danmark er i stand til at forsørge familien«.

Spørgeren er af den opfattelse, at det kan være vanskeligt at foretage en sådan kontrol, og vil derfor gerne have ministerens vurdering af, hvordan man påtænker at kontrollere dette, samt hvem der skal påtage sig denne kontrol.

Spm. nr. S 1288
Til skatteministeren. (12/12 03) af:
Bent Bøgsted (DF).

Spm i fuld tekst:
»Hvilke initiativer vil ministeren tage, for at komme det sorte arbejde i rengøringsbranchen til livs samt stoppe de mafialignende metoder, der finder sted i denne branche?«

Skr. begrundelse:
Rengøringsmafiaen bliver, ifølge Jyllands-Posten den 9.december 2003, styret af bagmænd i Egypten og Marokko, der ansætter asylansøgere og illegale indvandrere til at gøre rent på københavnske hoteller, restauranter, i store virksomheder og i offentlige institutioner som folkeskoler, institutter o. lign.
Ofte har de ansatte ikke arbejdstilladelse og betaler ikke skat. Også bistands- og dagpenge-modtagere arbejder i branchen. Ifølge myndighederne snydes der for et meget stort millionbeløb, fordi rengøringsfirmaerne snyder med moms- og skatteindbetalinger.

Samtidig underbyder de etniske rengøringsselskaber danske rengøringsfirmaer, så der sker en konkurrenceforvridning i branchen. De danske firmaer er jo dyrere, da de betaler deres ansatte rigtige lønninger.

Spørgeren mener, at når rengøringsfirmaer søger om SE- nr., bør det kræves, at de etablerer overenskomstlignende forhold for medarbejderne. Desuden bør de virksomheder og offentlige institutioner, der benytter rengøringsselskaberne, kræve, at ejeren af firmaet fremlægger en liste med navne, adresser og cpr. nr. på de ansatte.

Ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt må det også være rarest at vide, hvem man har rendende rundt om natten i sin virksomhed, og hvem der dermed får udleveret nøgler.

Spm. nr. S 1304
Til beskæftigelsesministeren. (12/12 03) af:
Bent Bøgsted (DF).

Spm i fuld tekst:
»Vil ministeren oplyse, hvorfor han mener, at der kun kommer ca. 1500 vandrende arbejdstagere fra de nye EU-lande til Danmark om året, når det vurderes, at der allerede er over 6500 illegale arbejdere inden for byggebranchen, og oplyse, hvilke foranstaltninger ministeren vil sætte i værk, hvis den faktiske tilgang af vandrende arbejdstagere viser sig at overgå ministerens vurderinger?«

Skr. begrundelse:
Ved tidligere vurderinger af antallet af vandrende arbejdstagere har ministeren henvist til de undersøgelser, der ikke tager højde for andre landes overgangsordninger, eller man har henvist til den relativt lave arbejdskrafts mobilitet mellem EU-landene. Endvidere har man henvist til tidligere udvidelser af EF/EU.I sær firsernes udvidelser med Grækenland, Spanien og Portugal er blevet brugt, når man skulle forklare, hvorfor der ikke kommer ret mange vandrende arbejdstagere til Danmark.

I beslutningsforslag B 56( forslag til folketingsbeslutning om overgangsordning for Danmark ved EU's udvidelse mod øst) af Kristian Thulesen Dahl m.fl. er det i afsnit 6 grundigt analyseret, hvorfor dette argument ikke holder for Polen og et par af de andre nye medlemslandes vedkommende.

I et telegram fra Ritzaus Bureau af 26. september 2002 oplyses det, at Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT) har foretaget en omfattende undersøgelse af problemet med det illegale arbejde. På baggrund af denne undersøgelse skønner BAT, at der alene inden for deres branche befinder sig
6.555 illegale arbejdere i landet.

På denne baggrund ønsker spørgeren derfor en vurdering fra ministeren, der tager højde for ovennævnte forhold i skønnet over antallet af vandrende arbejdstagere, og oplysning om, hvilke initiativer ministeren påtænker at sætte i værk, såfremt de tidligere vurderinger ikke holder.

Spm. nr. S 1305
Til beskæftigelsesministeren. (12/12 03) af:
Bent Bøgsted (DF).

Spm i fuld tekst:

»Vil ministeren redegøre for, hvorledes indførelsen af de af regeringen påtænkte sikkerhedsmekanismer sikrer, at lønningerne inden for især byggebranchen ikke presses ned mod det overenskomstsikrede niveau og vurdere, om et eventuelt pres mod lønningerne inden for denne branche vil føre til større ledighed for danske arbejdere i byggebranchen?«

Skr. begrundelse:
I forbindelse med aftalen om øst udvidelsen er der en hel del uafklarede spørgsmål.
Det fremgår af aftalen, at det skal sikres, »at de nye EU-borgere bliver ansat på samme vilkår, som gælder på det danske arbejdsmarked, og at de ikke bliver underbetalt. Det sker ved at stille krav om, at løn - og ansættelsesvilkår skal svare til de overenskomstmæssige eller på anden måde er sædvanlige for det danske arbejdsmarked«.

De danske lønninger er sikret af overenskomster. Det er dog ikke unormalt, at den reelle timeløn inden for en branche ligger på næsten det dobbelte af den overenskomstsikrede løn. Der henvises bl.a. til spørgsmål nr. S 3800 af Peter Skaarup (DF).

I besvarelsen af dette spørgsmål fremgår det bl.a., at det er op til arbejdsmarkedets parter at sikre rimelige lønvilkår, samt hvilke skridt fagforeninger kan tage i brug, såfremt en arbejdsgiver overtræder overenskomsten eller på anden måde ikke sikrer rimelige aflønninger.

Levestandarden i de nye medlemslande ligger væsentligt under den danske. Der henvises i øvrigt til beslutningsforslag B 56 om overgangsordning for Danmark ved EU's udvidelse mod øst, fremsat den 11. december 2002 af Kristian Thulesen Dahl m.fl., for en grundig analyse af forskelle i levestandarden i EU-15 og EU-25.
Spørgeren mener, at de store forskelle i levestandarden kan få mange arbejdstagere fra de nye medlemslande til at acceptere at arbejde for lønninger, der ligger under det niveau, som deres danske kolleger vil acceptere. Dette betyder ikke nødvendigvis, at overenskomster brydes, men der er risiko for, at lønniveauet inden for enkelte brancher kan blive presset.

Dette kan resultere i, at det bliver sværere for danske bygningsarbejdere m.m. at få arbejde inden for en branche, der i forvejen oplever en stigende ledighed. Set i lyset af den stigende ledighed er det nødvendigt at få disse problemstillinger belyst. Spørgeren ønsker således ministerens vurdering og eventuelle initiativer i denne sag.

Spm. nr. S 1306
Til integrationsministeren. (12/12 03) af:
Bent Bøgsted (DF).

Spm i fuld tekst:
»Vil ministeren oplyse, om Udlændingestyrelsen finder det nødvendigt at foretage nyansættelser som følge af den stigende indvandring fra de lande, der opnår medlemskab af EU den 1. maj 2004, og såfremt dette er tilfældet oplyse, hvor mange ansættelser der påtænkes, samt hvor meget dette vil koste?«

Skr. begrundelse:
I aftalen om adgang til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen den 1. maj 2004, bilag 2 oplyses det, at »ansøgninger fra borgere fra de nye EU-lande om opholds- og arbejdstilladelse som arbejdstagere behandles af Udlændingestyrelsen med klageadgang til Integrationsministeriet. Sagsbehandlingen skal være så smidig og brugervenlig som muligt. Det tilstræbes, at sagsbehandlingstiden ikke overstiger fire uger i ukomplicerede sager«.

På Udlændingestyrelsens regnskab år 2002 fremgår det, at styrelsen havde udgifter for 200 millioner kroner, hvoraf 140,9 mio. kr. gik til lønudgifter. Spørgeren er af den opfattelse, at hvis antallet af ansøgninger stiger og behandlingstiden ikke må stige, så vil det blive nødvendigt at bruge flere ressourcer på at behandle disse sager. Spørgeren ønsker således ministerens vurdering i den pågældende sag.

Spm. nr. S 1332
Til beskæftigelsesministeren. (15/12 03) af:
Bent Bøgsted (DF).

Spm i fuld tekst:
»Vil ministeren oplyse, under hvilke omstændigheder der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse til vandrende arbejdstagere, som ikke har opnået fuldtidsbeskæftigelse?«

Skr. begrundelse:
I aftalen om adgang til det danske arbejdsmarked efter EU's udvidelse pr. 1. maj 2004, bilag 2, fremgår det, at fuldtidsbeskæftigelse som udgangspunkt er en betingelse for at få opholds- og arbejdstilladelse for arbejdstagere fra de lande, som aftalen omfatter.
Spørgeren ønsker således ministeren vurdering af, hvor ofte det tænkes at forekomme, at der meddeles opholds- og arbejdstilladelse til vandrende arbejdstagere fra de otte lande, som aftalen omfatter, som ikke har opnået fuldtidsbeskæftigelse.
Vil f.eks. en person, der har fået et 30-timers arbejde, som udgangspunkt blive afvist, eller vil Udlændingestyrelsen i sådanne tilfælde give dispensation.

Spm. nr. S 1333
Til beskæftigelsesministeren. (15/12 03) af:
Bent Bøgsted (DF).

Spm i fuld tekst:
»Vil ministeren oplyse om en polsk murermester, bosat
i Polen, lovligt kan etablere en filial i Danmark efter 1. maj 2004 og sende et antal polske murersvende hertil, som arbejder efter den polske overenskomst, og kan han give danske bygherrer tilbud på underentrepriser, der udføres af hans polske mandskab?«

Skr. begrundelse:
I aftalen om adgang til det danske arbejdsmarked for østeuropæiske arbejdstagere efter øst udvidelsen er der ikke taget højde for, at firmaer fra de nye medlemslande kan sende ansatte til Danmark, som arbejder efter overenskomsten i deres oprindelsesland.
Der har tidligere været tilfælde, hvor tyske håndværkere har udført arbejde i Danmark, mens de har modtaget statsstøtte. Der henvises til spørgsmål nr S 3407 (af den 22. maj 2003) og spørgsmål nr. S 3875 (af den 8. juli 2003).

Heri oplyses det, at den tyske stat kan give støtte til arbejde, der udføres for virksomheder, der ligger i Tyskland, og at ansatte i sådanne virksomheder kan udføre arbejde uden for Tyskland. Problemet med denne ordning er, at de tyske virksomheder kan slippe med at betale en lavere timeløn end de danske virksomheder, de skal konkurrere med.

Noget tilsvarende gør sig gældende, hvis f.eks. en polsk murermester med sin virksomhed beliggende i Polen sender sine murersvende til Danmark for at udføre en konkret opgave, mens de arbejder efter polsk overenskomst.

Spørgeren ønsker således ministerens vurdering og eventuelle initiativer, hvis der endnu ikke er taget for denne problemstilling.

Spm. nr. S 1334
Til beskæftigelsesministeren. (15/12 03) af:
Bent Bøgsted (DF).

Spm i fuld tekst:
»Vil ministeren redegøre for, om arbejdstilladelse udstedes ved indrejse eller fra det øjeblik, der sker ansættelse, og såfremt arbejdstilladelse først udstedes ved ansættelse, oplyse hvordan man sikrer sig imod, at illegale arbejdere ikke blot hævder, at de »lige« er blevet ansat og derfor mangler arbejdstilladelsen, og redegøre for samme problemstilling, når en arbejdsgiver undskylder sig med, at man ikke har krævet en arbejdstilladelse, fordi man lige ville give den østeuropæiske arbejdstager en chance for at »prøve« arbejdet inden man gik i gang med det bureaukratiske med at søge om en arbejdstilladelse?«

Skr. begrundelse:
I aftalen om adgang til det danske arbejdsmarked for vandrende arbejdstagere fra de nye medlemslande fremgår det ikke, hvordan man sikrer sig imod, at illegale arbejdere ikke blot hævder, at de lige er blevet ansat på prøve og derfor endnu ikke har udfyldt de nødvendige formularer og derfor heller ikke har fået deres opholds- og arbejdstilladelse endnu.

Det er svært at sige, hvor mange illegale arbejdere, der opholder sig i landet, da det er de færreste, der bliver opdaget. Vurderinger over antallet af illegal arbejdere bygger derfor på skøn. I 2002 foretog Bygge- Anlæg - og Trækartellet (BAT) en større undersøgelse af udbredelsen af illegal arbejdskraft.
Undersøgelsen viste, at der inden for byggebranchen, landbrug skovbrug og gartneri med udgangen af 2002 ville være 6.555 illegale arbejdere i landet. Men dette tal er som sagt kun et skøn. Det faktiske tal kan være langt større.

Det er dog helt sikkert, at den illegale arbejdskraft udgør et voksende problem. Ifølge aftalen får vandrende arbejdstagere fra de nye medlemslande en periode på seks måneder, hvor de frit kan søge arbejde (samme regel som i dag gælder for arbejdstagere fra de andre EU-lande).

Spørgeren finder det af stor interesse at få oplyst, hvorledes det sikres, at denne periode ikke bare bruges til at foretage sig illegalt arbejde, og såfremt den illegale arbejder skulle blive kontrolleret, hvordan det sikres, at den illegale arbejder ikke bare kan hævde, at han lige skulle prøve arbejdet, eller at det er hans første dag og derfor ikke har fået sin opholdstilladelse endnu.

Spm. nr. S 1335
Til skatteministeren. (15/12 03) af:
Bent Bøgsted (DF).

Spm i fuld tekst:
»Vil ministeren oplyse, hvor stort et beløb staten går glip af i tabte indtægter fra skat og moms, for hver gang 1.000 fuldtidsstillinger forsvinder fra arbejdsmarkedet, som følge af at disse stillinger besættes af illegale arbejdere fra udlandet samt give en vurdering af det beløb, staten i indeværende år går glip af som følge af den illegale arbejdskraft?«

Skr. begrundelse:
I 2002 foretog Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT) en undersøgelse, der viste, at der inden for byggebranchen, landbrug skovbrug og fiskeri var 6.555 illegale arbejdere.

Det er ofte meget svært at afdække det egentligt omfang af den illegale arbejdskraft. Det gjorde sekretariatschefen i BAT også opmærksom på i forbindelse med undersøgelsen. Han skønnede, at det faktiske antal af illegale arbejdere kunne være helt op til fem gange højere end det anslåede.

Spørgeren mener, at sort og illegal arbejdskraft er et alvorligt problem især i en skattefinansieret velfærdsstat som den danske, som er afhængig af, at alle de, som kan arbejde, også gør det og dermed bidrager til finansieringen af velfærdsydelserne.

Spm. nr. S 1340
Til beskæftigelsesministeren. (16/12 03) af:
Bent Bøgsted (DF).

Spm i fuld tekst:
»Vil ministeren tage afstand fra den kritik, der har lydt fra en række østeuropæiske politikere af aftalen om adgang til det danske arbejdsmarked for vandrende arbejdstagere fra de otte lande, der er omfattet af tiltrædelsestraktatens bestemmelser om overgangsordninger, og vil ministeren garantere, at kritikken ikke vil få aftalepartierne til at slække på de sikkerhedsmekanismer, der skal imødegå mulighederne for utilsigtet brug af danske sociale ydelser?«

Skr. begrundelse:
I en artikel i Ugebrevet A4 nr. 43 den 8. december 2003 fremgår det, at en lang række politikere fra de nye medlemslande stiller sig uforstående over for den aftale, som regeringen har indgået med en række af Folketingets partier om adgang til det danske arbejdsmarked for arbejdstagere fra de nye medlemslande. Polens vicearbejdsminister mener, at aftalen er diskriminerende og har ifølge Ugebrevet A4 udtalt følgende om aftalen:
»Hvis en polak arbejder lovligt, betaler skat og har arbejdet i den minimumsperiode, man skal for at optjene ret til dagpenge, så kan jeg ikke se nogen grund til den slags diskrimination«.

Lignende ytringer har lydt fra de baltiske lande. En talskvinde for Estlands arbejds- og socialminister har udtalt, at »Danmark har klart lovet, at det danske arbejdsmarked vil være åbent for de nye medlemslande fra dag et, og vi regner jo med, at Danmark holder sine løfter«.

Dansk Folkeparti har siden optagelsesforhandlingernes påbegyndelse peget på de mange farer, der er forbundet med øst udvidelsen.
Der kan bl.a. henvises til forslag til folketingsbeslutning B 56 om overgangsordning for Danmark ved EU's udvidelse mod øst, fremsat den 11. december 2002 af Kristian Thulesen Dahl m.fl.

Dansk Folkeparti er endvidere af den opfattelse, at den aftale, regeringen har indgået med Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF og Kristendemokraterne om adgang til det danske arbejdsmarked, er helt utilstrækkelig og slet ikke vidtgående nok til at beskytte den danske velfærdsstat mod social turisme og det danske arbejdsmarked mod løntrykkeri fra billig østeuropæisk arbejdskraft.

Spørgeren opfordrer derfor ministeren til at tage afstand fra den østeuropæiske kritik af aftalen og til at slå fast, at kritikken ikke vil få regeringen til at slække yderligere på kravene for adgangen til det danske arbejdsmarked for de vandrende arbejdstagere.
Opdateret d. 28 Mar 2005
© Rejsearbejdere.dk 2018