Rejsearbejdere.dk
MENU
REJSEARBEJDERE.DK
Orientering om vinterbyggeri fra formanden
Sæsonudjævning og vinterbyggeri

Mod udgangen af 1997 fremkom fra byggeriets organisationer forskellige forslag til, hvorledes regeringen vil kunne øge sæsonudjævningen indenfor byggeriet. Det blev på den baggrund besluttet at lægge de konkrete forslag ud til diskussion i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra byggeriets organisationer.

I rapporten "Sæsonudjævning og vinterbyggeri" fra Bolig- og Byministeriet (maj 1998) belyses forskellige relevante forhold omkring sæsonudjævning generelt - herunder fordele/ulemper ved at gennemføre sæsonudjævning generelt. Rapporten indeholder 9 forslag, som er overvejet i relation til sæsonudjævningen og vinterbyggeriet.

Forslagene:

1. Vinterbyggefond (alt byggeri)

Det mest vidtrækkende forslag går ud på at der etableres en såkaldt "vinterbyggefond" i statslig regi. Fonden skal yde direkte støtte til samtlige (større) byggerier, som foregår i byggeriets lavsæson, dvs. i perioden januar - april.

De konkrete spilleregler for en vinterbyggefond kan fastlægges forskelligt, afhængigt af hvordan man vil støtte vinterbyggeriet, og på hvilken måde dette skal ske. Ud fra en ren teknisk tankegang vil en vinterbyggefond, hvis den "skrues rigtig sammen", kunne være et effektivt middel til at påvirke byggeriet.

2. Støttet boligbyggeri

Et andet forslag går på, at der skal ske en økonomisk stimulans af det almene boligbyggeri, der opføres i vinterperioden (støttede familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger). Staten skal efter forslaget betale to procent af den samlede anskaffelsessum i form af et rente- og afdragsfrit grundkapitallån.

Alternativt - eller samtidigt hermed - kan det overvejes at give kommunerne mulighed for lånefinansiering af grundkapitalen, når byggeriet gennemføres i vinterperioden.

3. Støttet byfornyelse

Det foreslås at byfornyelsesprojekter i højere grad søges gennemført som vinterbyggeri. Forslaget består i henstillinger og/eller krav om, at visse typer af byfornyelse skal planlægges ud fra et sæsonmæssigt hensyn.

Mange byfornyelsesprojekter vil - alene fordi arbejderne sker i "lukkede bygninger" - være særdeles egnede til gennemførelse udenfor den sædvanlige højsæson.

4. Offentlig bygningsvedligeholdelse

Et fjerde forslag indebærer, at der stilles krav om, at en større del af den offentlige bygningsvedligeholdelse gennemføres som vinterbyggeri. Dette kan ske ved at staten i højere grad gennemfører en bevidst styring af byggeriets planlægning mht. byggeperiode.

Udmøntningen af dette forslag kan ske ved krav eller henstillinger til de udførende statslige og kommunale myndigheder.

5 Fritagelse for 20 pct.s afgift om vinteren

Finansministeriets afgift på 20 pct. af anlægsudgiften, som gælder for visse statslige bygge- og anlægsarbejder, foreslås op-hævet for byggeri, der bliver gennemført som vinterbyggeri.

6 Bortfald af de arbejdsgiverbetalte første to ledighedsdage i vintersæsonen

Det er foreslået, at arbejdsgivernes betaling af de to første ledighedsdage skal bortfalde for bygge- og anlægsvirksomheder i f.eks. de første 3 måneder af et kalenderår.

Incitamentet til at ansætte "løsarbejdere" i vinterperioden formodes styrket, hvis arbejdsgiveren ikke risikerer øgede omkostninger ved bortfald af ordrer, og deraf følgende reduktioner i virksomhedens personale.

7 Sikring af overordnet vinterplanlægning i henhold til §§ 3 og 4 i vinterbekendtgørelsen

I forbindelse med byggesagsbehandling og udstedelse af byggetilladelser skal kommunerne efter dette forslag kræve konkret dokumentation for bygherrens vinterplanlægning.

Forslaget overvejes mere konkret i det udvalg under Bolig- og Byministeriet, der for tiden overvejer en modernisering af byggesagsbehandlingssystemet.

Øget information

Vinterkonsulenttjenestens vilkår foreslås ændret samtidig med en udvidelse af de økonomiske rammer. Til sammen ventes dette at skabe bedre muligheder for at etablere en bredere og mere effektiv informations- og udviklingsprofil, nye kurser m.v., der også udnytter Internettets muligheder

I tilknytning til forslagene om at øge informationsindsatsen i relation til vinterbyggeri - og måske som et supplement til andre tiltag mod at øge vinterbyggeriet, jf. de øvrige forslag - foreslås det af arbejdsgruppen, at man opstiller vejledende planer for tidspunktet for påbegyndelsen af støttede boliger m.v.

Ideen i dette forslag er, at der opstilles retningslinier for, hvornår et byggeri skal påbegyndes, hvis der skal stræbes efter en mere flad sæsonfordeling i byggesektoren.

Efter forslaget indarbejdes i det eksisterende regelsæt, enten som et direkte lovkrav eller (måske snarere) som anvisninger / henstillinger, at byggeriet skal/bør planlægges på en måde, så vinterbyggeriet fremmes mest muligt.

Det videre forløb

Regeringen overvejer nu forslagene og vil, inden den endelige beslutning træffes, drøfte evt. initiativer med byggeriets organisationer m.fl. Regeringen lægger vægt på, at egnede forslag så vidt muligt kan træde i kraft, så de kan nå at få effekt inden den kommende vintersæson.

8.11 Byggevaredirektivet

Byggevaredirektivet, der formelt trådte i kraft den 27. juni 1991, har til formål at muliggøre den fri bevægelighed, markedsføring og anvendelse af byggevarer i Det Indre Marked ved fjernelse af alle tekniske handelshindringer, som er skabt af landenes forskellige byggeforskrifter. Den frie bevægelighed skal tilvejebringes ved udarbejdelse af fælleseuropæiske, harmoniserede standarder og europæiske tekniske godkendelser.

Direktivet har dog ikke hidtil kunnet anvendes, fordi de nødvendige standarder og tekniske godkendelser endnu ikke har været udarbejdet.

Arbejdet med gennemførelsen af byggevaredirektivet er imidlertid nu inde i en fase, hvor de første CE-mærkede byggematerialer vil komme på markedet i løbet af 1998.

En af årsagerne til, at der nu for alvor er kommet gang i arbejdet med at få byggevaredirektivet gennemført, er, at der igennem en lang periode er blevet lagt et kraftigt politisk pres på Kommissionen bl.a. fra dansk side for at få direktivet til at virke så hurtigt som muligt.

Ifølge Kommissionen og det arbejdsprogram, som Kommissionen har fremlagt for første halvdel af 1998, skal afgivelsen af mandater, dvs. bestillinger på standarder og europæiske tekniske godkendelser, for størstepartens vedkommende være tilendebragt i 1998.

Dermed vil de overordnede rammer for det indre byggemarked være udmøntet af Kommissionen og medlemsstaterne, og ansvaret for, at de nødvendige standarder og tekniske godkendelser færdiggøres, ligger herefter hos standardiserings- og godkendelsesorganisationerne CEN/CENELEC og EOTA.

Det vil derfor komme til at afhænge af arbejdstempoet i standardiseringsorganisationerne og industriens egen indsats i standardiseringsarbejdet, hvor hurtigt hele byggematerialeområdet kan blive dækket med CE-mærkede produkter.

Hidtil er det gået langsomt med specielt CEN’s tilbage-meldinger på de mandater, som Kommissionen og medlemslandene allerede har afgivet, men med de effektiviseringer af CEN’s arbejde, der er lagt op til i Kommissionens handlingsplan for det indre marked, som blev vedtaget på det Europæiske Råds møde i juni 1997, må det forventes, at der nu vil blive sat mere skub i det europæiske standardiseringsarbejde.

Fra dansk side lægges stor vægt på, at standardiserings-arbejdet bliver udført inden for de fastlagte arbejds- og tidsplaner, så det indre marked på hele byggemateriale-området så hurtigt som muligt kan blive gennemført. Fra dansk side vil arbejdet i de forskellige tekniske komitéer i CEN og i Dansk Standard, som er det danske medlem af CEN, derfor fortsat blive støttet, så der kan holdes et højt arbejdstempo.

8.12 Erfaringsviden

Bolig- og Byministeriet har etableret en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en handlingsplan for, hvordan der kan etableres et øget samarbejde om intensiveret brug af byggeriets erfaringsviden.

Grundlaget er 2 rapporter om sektorens brug af byggeviden, der blev udsendt i 1997.

I arbejdsgruppen deltager en række personer med særlig faglig indsigt på området. De kommer fra Byggecentrum, Sofus Byg, Center for Byøkologi, den selvejende institution BPS, Byggeskadefonden, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Byggeriets Arbejdsgivere, Dansk Industri, Statens Byggeforskningsinstitut, Kuben og Erhvervsfremme Styrelsen.

Der har været afholdt en række møder, ligesom der er gennemført en workshop i august. En rapport forventes udsendt i oktober 1998.

1. Byggeriet i dag

Byggeriet er vigtigt for Danmark og for danskerne…

Byggeriet er et af dansk erhvervslivs største erhverv. Omkring hver fjerde medarbejder i den private sektor er beskæftiget med produktion af byggematerialer, byggeri, rådgivning, drift og vedligehold af vores huse og bygninger.

Byggeerhvervets produkter er en vigtig del af vores hverdag. Vi bor i dem, arbejder i dem og ser på dem hver dag. Bygningerne udgør tilsammen vores byer og er en del af det miljø, den kultur, vi lever i. Det betyder noget for os, hvordan bygningerne ser ud, hvordan de fungerer, og hvor meget de koster.

og dansk byggeri har stolte traditioner…

Generelt kan vi være stolte af de bygninger, der præger vores byer. Og de huse, vi bor i, hører til blandt de bedste i verden. Dansk byggeri har således en lang tradition for at levere høj kvalitet, både når det gælder arkitektur, håndværksmæssig udførelse og materialer.

Den høje kvalitet har betydet, at danske arkitekter, ingeniører, entreprenører og byggevarer meget tidligt er blevet brugt langt ud over landets grænser. Bygge/Bolig-området har i lang tid været et af Danmarks store eksportområder med ca. 10 pct. af vores samlede eksport.

Men der er store problemer … med prisen

Vi betaler for meget for vores bygninger. Det ser ud til, at en almindelig familie skal betale 20-30 pct. mere for at bygge et parcelhus i Danmark, end man i gennemsnit skal betale for fuldstændig det samme hus i Sverige, Holland, Tyskland og Finland. Ekskl. moms og justeret for købekraft.

Det skyldes, at vi i Danmark ikke har formået at effektivisere byggeriet i samme takt som byggeriet i andre lande. Produktiviteten i dansk byggeri har udviklet sig langt mindre end i landene omkring os i de seneste 30 år.

Vi betaler også for meget for de materialer, vi bruger til at bygge vores huse af. Problemet findes også i andre lande, fordi Det Indre Marked for byggevarer endnu ikke fungerer. Men de danske priser ligger særlig højt.

Danmark taber altså terræn i international målestok. Eksporten af byggevarer har også mistet markedsandele. Og på investeringerne i fremtiden – forskning, udvikling og patentering – ligger byggeriet også under internationalt niveau.

… med kvaliteten

Der er for mange fejl i byggeriet. F.eks. har 15-20 pct. af nybyggeriet i den almene sektor alvorlige fejl efter 5 år. Fejlene kan skyldes mange ting – materialerne, dårlig udførelse, uklare tegninger eller dårlig koordinering. Men de koster altid penge og giver utilfredshed hos kunden. Ofte har fejlene ingen klar ejermand. Følgen er lange retssager, som kan koste næsten lige så meget som at udbedre skaden. Og være en stor belastning for de der skal bo i byggeskaderne imens.

De hyppige "hundeslagsmål" giver grobund for en udbredt konfliktkultur i byggeriet. Det bliver tit vigtigere at dække sig selv ind med kontrakter, regler og forbehold end at løse

kundens problemer.

…og med hensynet til forbrugernes ønsker

Et færdigt byggeri skal give maksimal værdi og tilfredshed for brugeren. Byggeriet skal være smukt og funktionelt – til den rigtige pris. Men der er ofte stor afstand mellem hvad bruger tror de kan få, og hvad der i praksis kan leveres til den givne pris. Det fører til hyppige sparerunder i løbet af et byggeri og dermed lavere kvalitet.

Det giver frustration for både brugere og entreprenører. Bruger synes ikke, de har fået værdi for pengene, og entreprenørerne synes, at de har leveret mere end nok. Disse frustrationer hænger sammen med, at der ofte ikke er gennemsigtighed mellem pris og kvalitet, når valgene træffes. Således fungerer konkurrencen på markedet for byggeri ikke – selv om der kan være hård priskonkurrence. Man ved ikke rigtigt, hvad man får for prisen, når man vælger.

Mange problemer skyldes, at byggeriet er et hjemmemarkedserhverv…

Byggeriet er i høj grad et hjemmemarkedserhverv præget af nationalt bestemte traditioner, standarder og normer. Det hænger sammen med, at produkternes store fysiske omfang hidtil har hindret større international samhandel.

De eksisterende traditioner og strukturer er svære at forandre, selv om de er uhensigtsmæssige. I andre brancher medfører lav effektivitet og forældede strukturer, at konkurrenter fra udlandet truer med at overtage markedet. Det presser virksomheder og myndigheder til at ændre normer og strukturer for at forblive konkurrencedygtige.

Dette pres har endnu ikke været stærkt i dansk byggeri – eller i mange af de andre lande. Men da det efterhånden er blevet muligt at transportere store byggeprodukter, bliver en revision af traditioner og strukturer mere påtrængende.

Og det er svært for byggeriets aktører selv at løse op for problemerne…

Det lukkede marked betyder, at byggeriet oftere har konkurrenceproblemer i form af for få og dominerende aktører på markedet. Og at aktørerne har tendens til at låse hinanden fast i bestemte roller.

Det er svært for den enkelte virksomhed eller branche at bryde markedsdominans, hævdvundne roller og faste strukturer, som ikke længere er hensigtsmæssige. Det gælder fag, uddannelser, roller på byggepladsen, forhandlerstruktur for byggevarer mv. Man kan sige, at det er ingens skyld – og alles skyld – at der ikke sker en udvikling i byggeriet. En såkaldt "lock in" situation, hvor alle holder hinanden fast. Og hvor den, der bryder ud og skaber fornyelse, oftere bliver straffet og ikke belønnet.

Der er mange eksempler. Entreprenøren kan øge effektivitet og mindske fejl ved at lave gentagne byggerier. Men aflønningsformerne er ikke altid indrettet, så gevinsterne ved gentagelse kommer alle parter til gode. Byggevareproducenten kan måske sælge billigere direkte til entreprenøren. Men det kan måske skade ham at sælge uden om de få, magtfulde grossister. Bygherren kan måske opnå gevinst ved at udbyde bygningsdele frem for fag i licitation. Men markedet og kontraktforhold er indrettet, så det er svært at gøre.

Det gør ikke vilkårene bedre, at byggeriet traditionelt har været stærkt udsat for markedssvingninger i sæsoner og konjunkturer. Det tilskynder alle i byggeriet til at være hyperfleksible og ikke investere så meget i kompetenceopbygning og risikofyldte udviklingsaktiviteter.

Udfordringen for byggeriet er fornyelse og innovation – og alle må bidrage…

Der sker faktisk i disse år forandringer i byggeriet. Udenlandske koncerner kommer ind og ændrer markederne, e-handel med byggevarer er på vej, og nye samarbejdsformer mellem bygherrer, entreprenører og rådgivere skyder frem.

Men samlet set er dansk byggeri stadig præget mere af tradition end fornyelse. Og de konstaterede problemer gør det i sig selv nødvendigt at søge fornyelse i byggeriet.

Regeringen har i sin erhvervsstrategi .dk21 beskrevet udfordringerne i vidensamfundet for dansk erhvervsliv generelt. For byggeriet vil vidensamfundet give endnu større udfordringer. Hvordan udnyttes IT og internet på tværs af alle byggeriets faser? Hvordan skal man opbygge vidennetværk og alliancer – også til udlandet? Og hvordan tiltrækker man den mest kompetente arbejdskraft blandt de små årgange? Sådanne udfordringer gør det endnu mere nødvendigt at tage handsken op. Før udlandet gør det.

Opgaven er ikke lille. Og ikke nem. Men den er nødvendig, for at dansk byggeri om 5-10 år kan siges at være en fuldgyldig del af vidensamfundet.

2. En vision for dansk byggeri

Der er mange penge at tjene…

Byggeriet har så stor vægt i vores økonomi, at selv en mindre udvikling vil give store gevinster. For en dansk familie ville et parcelhus til 1,5 mio. kr. være op til 650.000 kr. billigere i dag, hvis danske byggevarer kostede det samme som i Sverige, og hvis den danske byggesektor havde udviklet sin produktivitet som den svenske i de sidste 30 år. Og for familien, der bor til leje, ville huslejen for en almindelig lejlighed i det almene byggeri falde fra 5.000 kr. til ca. 3.700 kr. om måneden, jf. kapitel 1.

Dette er blot simple overslag. Mere avancerede analyser viser, at vi på samfundsplan vil tjene 6,5 mia. kr., hvis produktiviteten i byggeriet stiger 10 pct. Det svarer til, at den stiger med blot 2 pct. om året i de næste 5 år. Slet ikke et urealistisk tal, når man sammenligner med udviklingen i udlandet. Og hertil skal lægges gevinsten, hvis vi får billigere byggematerialer.

Byggeriet skal både være smukt, godt og billigt…

Det er regeringens overordnede vision, at vi skal have smukt og godt byggeri til en billigere pris, jf. målsætningen fra Projekt Hus om "dobbelt værdi til halv pris" i løbet af 10 år.

Vi skal fortsat have en smuk og varieret arkitektur, som giver os byer og boligområder, der er rare at bo i. Ingen ønsker sig tilbage til 1960’ernes kransporsbyggeri. Men god arkitektur står ikke i modsætning til at forny byggeriets marked, organisation og produktion, så vi også kan høste de økonomiske gevinster:

En vision i tre punkter…

• Vi skal have gennemsigtige markeder for bygninger og byggevarer. Det giver kunden klare muligheder for at vælge. Nogle kunder vil gerne have en specialbygget luksus-model – og må også betale for den. Andre vil foretrække en mellemklasse-model – til en billigere pris. Kun ved at have velfungerende, gennemsigtige markeder kan efterspørgslen drive byggeerhvervet frem, ligesom i andre erhverv. Og give virksomhederne de rette incitamenter til at innovere og effektivisere.

• Vi skal have "det lærende byggeri". Målet er gentaget samarbejde og faste partnerskaber inden for og mellem virksomhederne. Det skal føre til højere tillid, mere fleksibilitet og løbende læring blandt virksomheder og medarbejdere. "Byg og forsvind" skal vendes til "samarbejd og vind".

• Vi skal have innovation, der giver godt og smukt byggeri til en rimelig pris. Der skal ske konstant innovation i både byggeprodukter og byggeprocesser ved hjælp af den nyeste informations-teknologi og viden fra videninstitutionerne. Gentaget – men tilpasset – produktion af bygningsdele under kontrollerede forhold skal minimere skader, fejl og arbejdsulykker. Visionen er nul fejl og fuld tilfredshed, når det færdige byggeri afleveres til kunden. Og arkitekterne skal kunne kombinere disse bygningsdele til smukt og individuelt tilpasset byggeri.

Pejlemærker skal vise, om vi er på rette vej…

Helt konkret vil regeringen forfølge denne vision ved at sætte nogle mål i form af håndfaste pejlemærker for de kommende år, jf. boks 1. Pejlemærkerne er uddybet i de enkelte kapitler.

Det er hensigten, at både erhvervslivet og det offentlige skal bidrage til at opnå målene.

Boks 1 Pejlemærker for byggeriets udvikling i de kommende 5 år

Produktivitet
Prisen på byggeri afhænger af, hvor effektive virksomhederne er. Produktivitet, målt som værditilvækst pr. beskæftiget, er et samlet mål for virksomhedernes effektivitet. Dansk byggeri har siden 1970 kun oplevet en stigning på 10 pct., mens vores nabolande (Sverige, Tyskland og Holland) har haft stigninger på op til 100 pct.

• Regeringens mål er, at produktivitetsudviklingen i dansk byggeri frem til år 2005 skal ligge mindst 1/3 over udviklingen i vores nabolande.

Eksport
Eksport, målt som markedsandele på OECD-markedet, giver et godt billede af danske byggevarers konkurrencedygtighed. Udviklingen i de danske eksportmarkedsandele har i perioden 1988-96 ligget væsentligt under gennemsnittet for alle OECD-landene og lidt under vores nabolande (Sverige, Tyskland, Holland, Finland).

• Regeringens mål er, at dansk byggevareeksport frem til år 2005 opnår en vækst på OECD-markedet, som ligger over eksportvæksten fra vores nabolande.

Byggevarepriser
Det skal være billigere at bygge – og udgiften til materialer udgør op mod 60 pct. af byggesummen. Prisen for byggevarer i Danmark ligger i dag ca. 20 pct. over prisniveauet i vores nabolande (Sverige, Tyskland, Holland, Finland). Det er beregnet ud fra bygning af et "virtuelt hus" i forskellige lande (se kapitel 5). Metoden for prissammenligninger skal udvikles nærmere.

• Regeringens mål er, at prisen for almindelige byggevarer i Danmark ikke skal overstige gennemsnitsprisen i vore nabolande i år 2005.

Forskning, udvikling og patenter
Innovation i byggeerhvervene afhænger af investeringer i FoU, patenter mv. Danske byggeerhverv ligger ca. 20 pct. under niveauet i OECD målt på andelen af erhvervslivets samlede FoU-indsats, fordi investeringerne er faldet i de sidste ti år.

• Regeringens mål er, at byggeerhvervenes FoU-investeringer og antallet af udtagne patenter skal vokse til OECD-gennemsnit i år 2005.

Fejl og mangler
Der er mange fejl og mangler i byggeriet. I det støttede nybyggeri og ombygninger er alvorlige svigt opgjort til 10 pct. efter et år. Der findes ikke opgørelser for byggeriet generelt. Derfor skal metoderne til at måle og sammenligne fejl og mangler i det færdige byggeri videreudvikles.

• Regeringens mål er, at andelen af byggerier med alvorlige svigt i det offentligt støttede byggeri og byfornyelse i år 2003 skal være halveret i forhold til det kendte niveau i dag.

3. En politisk indsats

Den Byggepolitiske Task Force…

Denne rapport præsenterer en række initiativforslag, som er bearbejdet af den Byggepolitiske Task Force. Den blev nedsat i foråret 2000 af erhvervsministeren og by- og boligministeren til at følge politisk op på byggeriets problemer og de mange ideer til forbedring fra bl.a. Projekt Hus, jf. kommisorium, bilag.

Mange aktører i byggeriet ønsker selv fornyelse. Og gør noget ved det. Mange udviklingsforslag fra bl.a. Projekt Hus vil i de kommende år forhåbentlig blive gennemført af bygherrer og virksomheder. Det er grundlæggende byggeerhvervene selv, der sammen med kunderne skal forandre situationen.

Det offentlige sætter rammer og er en stor kunde…

Men der er også behov for en politisk indsats. Byggeriet er meget påvirket af offentlig regulering. Regeringen vil gerne skabe nogle rammebetingelser, som kan løsne aktørerne fra de fastlåste roller, som kun de færreste kan lide. Og så er det offentlige også en stor kunde, som gennem sine efterspørgselskrav kan påvirke byggeriet.

Ikke alle vil føle, at deres særinteresser fuldt ud bliver tilgodeset. Men det er nødvendigt, at der bliver taget fat i alle hjørner på en gang. Og at alle parter bidrager og giver sig lidt, hvis byggeriets "lock in" situation skal brydes. Mange initiativforslag i denne rapport kan således kun blive en succes, hvis byggeerhvervene selv bakker op og deltager konstruktivt.

Tre indsatsområder…

De fremlagte initiativer retter sig mod de tre punkter i ovenstående vision for byggeriet. Velfungerende markeder for bygninger og produkter (indsatsområde 1) er et helt fundamentalt indsatsområde for at sætte skub i både produktivitetsudvikling og innovation. Det er en grundlæggende forudsætning for innovation i alle virksomheder, at markederne er så gennemsigtige, at kunderne kan se og høste fordelene ved at efterspørge nye produkter. Uden dette fundament bliver det vanskeligt for byggeriet at udvikle sig.

Herudover peges på to specielle indsatsområder. På den ene side skal der skabes gode rammer for "det lærende byggeri" (indsatsområde 2). Det vil sige regler og andre initiativer, der fremmer samarbejde og kompetenceopbygning i byggeriet. Som det andet kan der være behov for at forbedre rammerne for virksomhedernes konkrete innovationsprojekter (indsatsområde 3).

Indsatsområde 1: Velfungerende markeder for bygninger og produkter

Velfungerende markeder indebærer, at markederne er forholdsvis stabile, at efterspørgselsstrukturen fremmer gentagelse i byggeriet, og at markederne er gennemsigtige.

Regeringens generelle økonomiske politik tilstræber at mindske de voldsomme konjunkturudsving, som i 1970’erne og 1980’erne ramte byggeriet hårdt. I forlængelse af finanslovsforslaget for 2001 iværksættes en undersøgelse af mulighederne for at oprette en vinterbyggefond, som har til hensigt at udligne sæsonudsving i byggeriet. Dermed er der samlet set skabt mere stabile økonomiske rammer for fremtidens marked.

Efterspørgselsstrukturen er vanskelig at påvirke. Kunderne har ret til at efterspørge, som de vil. Men der kunne formentlig opnås gentagelses-gevinster for alle parter, ved at kunder går sammen eller koordinerer efterspørgslen. F.eks. kunne kommuner gå sammen og efterspørge koncepter for skolebyggeri eller ældreboliger. Eller en almen bygherre kunne genbruge – og tilpasse – et boligkoncept fra Nordjylland, når der skal opføres nye boliger på Fyn. Dette er tidligere gennemført, f.eks. ved opførelse af gymnasier for 20-30 år siden.

Markederne skal endelig være mere gennemsigtige, så efterspørgslen kan trække udviklingen i byggeriet. Og bygherrerne repræsenterer efterspørgslen. Forslagene i "bygherrepakken" retter sig mod at skabe flere klare valgmuligheder, udviklingsdynamik og øget kvalitet hos bygherrerne, ikke mindst inden for offentligt og offentligt støttet byggeri. Vi skal have:

En konkurrencepakke…

Forslagene i "konkurrencepakken" retter sig mod det andet vigtige marked – byggevaremarkedet. Her er det afgørende at øge både gennemsigtighed og konkurrence, så kunderne får adgang til et større vareudvalg til billigere priser.

Øget rivalisering på hjemmemarkedet vil også stimulere eksporten af byggevarer.

Indsatsområde 2: Det lærende byggeri – samarbejde og kompetence

En samarbejdspakke…

Initiativerne i samarbejdspakken retter sig mod at styrke rammebetingelserne for bedre samarbejde og kompetenceopbygning i byggeriet. Kun på den måde kan der opbygges tillid og læring mellem alle parter, så byggeriets konfliktkultur gradvist kan vendes til en tillidskultur. Vi skal have:

Indsatsområde 3: Øget innovation i byggeriet

En innovationspakke…

Bedre fungerende markeder (indsatsområde 1) er en fundamental betingelse for, at der er incitament til innovation i byggeriet. Og bedre samarbejdsformer og øget læring (indsatsområde 2) vil også bidrage til at styrke kompetencerne til at håndtere innovationer på byggepladsen og i samarbejdet mellem virksomhederne.

Men som en supplerende indsats er det også vigtigt at give virksomhederne optimale vilkår for at gennemføre konkrete innovationsprojekter. Og for at sprede den indhøstede viden, så den kommer flere til gavn.

Regeringen vil derfor gerne i dialog med erhvervene, om der er behov for en "innovationspakke" for byggeriet. Indsatsen bør ses i forlængelse af initiativerne i regeringens generelle erhvervsstrategi .dk21, som også byggeriet kan drage nytte af. Bl.a. skal der etableres regionale videncentre og ordninger, der øger mobiliteten mellem forskning og erhverv.

En evt. "innovationspakke" må ses som en midlertidig indsats, som skal øge virksomhedernes incitamenter til at innovere – bl.a. at gennemføre de mange forslag fra Projekt Hus. Pakken sigter især mod at forbedre rammerne for virksomhedernes innovationssamarbejde med vidensystemet og med hinanden. En afgørende forudsætning er, at virksomhederne selv er villige til at indgå medfinansiering til disse initiativer. Følgende initiativer bør overvejes:

14.2. Vinterbyggefond

Sæsonudsving i bygge- og anlægssektorens aktivitet og beskæftigelse medfører et samfundsøkonomisk tab i form af højere strukturel ledighed samt negative afledte effekter på uddannelse og produktivitet i byggebranchen.

For staten medfører den højere ledighed større udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge.

En vinterbyggefond, der medvirker til at udligne omkostningerne mellem vinter- og sommerbyggeri, vurderes at kunne bidrage til at reducere sæsonudsvingene og på sigt give samfundsøkonomiske gevinster og forbedre statens finanser.

Der iværksættes en undersøgelse af mulighederne for at indrette en vinterbyggefond med henblik på et forslag efter nedenstående retningslinier:

Der gennem økonomisk tilskyndelse til øget vinterbyggeri opnås en reduktion i sæsonledigheden i bygge- og anlægssektoren.

Fonden bliver selvfinansierende og indebærer dermed ikke subsidiering af byggesektoren.

Omkostningerne i forbindelse med administration af ordningen hos bygherrerne, entreprenørerne og de offentlige myndigheder bliver mindst mulige.

Parterne vil fortsætte forhandlingerne med henblik på en afklaring senest den 1. april 2001.
Opdateret d. 28 Mar 2005
© Rejsearbejdere.dk 2018