I forbindelse med finanslovsforliget 2001 blev følgende vedtaget:

14.2. Vinterbyggefond
Sæsonudsving i bygge- og anlægssektorens aktivitet og beskæftigelse medfører et sam­funds­økonomisk tab i form af højere strukturel ledighed samt negative afledte ef­fekter på ud­dannelse og produktivitet i byggebranchen.

For staten medfører den højere ledighed større udbetalinger af arbejdsløshedsdag­penge.

En vinterbyggefond, der medvirker til at udligne omkostningerne mellem vinter- og sommer­byg­geri, vurderes at kunne bidrage til at reducere sæsonudsvingene og på sigt give sam­fundsøko­nomiske gevinster og forbedre statens finanser.

Der iværksættes en undersøgelse af mulighederne for at indrette en vinterbyggefond med hen­blik på et forslag efter nedenstående retningslinier:

· Der gennem økonomisk tilskyndelse til øget vinterbyggeri opnås en reduktion i sæsonle­dig­heden i bygge- og anlægssektoren.

· Fonden bliver selvfinansierende og indebærer dermed ikke subsidiering af byggesekto­ren.

· Omkostningerne i forbindelse med administration af ordningen hos bygherrerne, entre­prenø­rerne og de offentlige myndigheder bliver mindst mulige.

Parterne vil fortsætte forhandlingerne med henblik på en afklaring senest den 1. april 2001.

-----------------------------------------------------------------------------

Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning hilser ovenstående særdeles velkom­men, li­gele­des har vi med stor interesse, studeret det af Finansministeriet udsendte, Bilag 83 af 30. okto­ber 2000: Vinterbyggefond: Uddybende vurdering.

Her er vi fundamental enige i det udsendte, dog har vi følgende kommentarer:

Afsnit 2 en model for en vinterbyggefond

Reparation og vedligeholdelse samt anlægsarbejde skal efter vores opfat­telse også omfattes af Vinterbyggefonden, da det kun vil give en mindre for­bedring af beskæfti­gelsen, ved kun at give tilskud til nybyggeri, da be­skæfti­gelsen indenfor byggefagene, iht. Danmarks Statistik fordeler sig således:

37,9 % ved reparation/vedlige­holdelse

17,5 % ved an­lægsarbejde

31,8 % ved nybyggeri

12,8 % ved ferie, kurser, sygdom m.v.

Den forslåede m2 - afgift af nybyggeri er efter vores opfattelse en dårlig ide.

Det bør ændres til en % - del af den udbetalte løn, fordelt mellem arbejdsgiver/tager, som indbetales til en Vinterbyggefond.

Udgifterne skal bestå af tilskud til dokumenterede udgifter, til såkaldte vinterforanstaltninger, under arbejdets udførelse i perioden fra 1. oktober til 1. april.

De offent­lige kasser må også give et mindre bidrag, da de sparer syge- og arbejdsløshedsdagpenge. Der skal enten udbetales en % - del eller et timelønstilskud.

Administration af fonden skal varetages af Told og Skat samt Arbejdsgiverkontrollen. De har lønsedler, regninger og lignende.

Kommunerne fører ikke kontrol under opførelse i det omfang, det ville kræve mange flere ansatte.

En mulighed er Arbejdstilsynet, som i forvejen fører tilsyn med byggepladser.

Punkt a Afgrænsning

Der skal ikke være nogen form for afgrænsning.

Kun ved selvbyg skal der ikke gives tilskud.

Kun på timeløn- eller regningsarbejde, skal der gives tilskud.

Inden for vedligeholdelsesarbejde er der ikke problemer med, at finde et an­ven­deligt grundlag for af­giftsopkrævning og udbetaling af tilskud.

Løs­ningen kunne være som be­skrevet i afsnit 2: Udgifterne vil bestå af til­skud til såkaldte vinterforanstaltninger, som de defineres i vinterbekendt­gørelsens bilag, jf. Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om vinterbyggeri.

Reparations- og vedligeholdelsesarbejde er meget løntungt, idet der med­går mange løntimer. Derfor skal der nødvendigvis gives tilskud til det.

Punkt b Balancering af vinterbyggefondens indtægter og udgifter

Størrelsen af en selvfinansierende fond, på en afgift af 150 kr. pr m2 givet byg­getil­ladelse, er efter vores opfattelse en dårlig ide.

Den vil ramme hårdt på erhvervsbyggeri, samt bolig byggeri for de nystiftende ejere, (pinsepakken) 20,000 kr. for et almindelig parcelhus.

Ved en kraf­tig opbremsning af nybyggeriet, vil fondens midler være be­græn­set, AE forslår et tilskud på 300 kr m2

Ved tilskud i 5 vintermåneder vil fondens kapitalbehov være 1.050 mill.kr.

Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning foreslår følgende: Der er beskæftiget 114.000 lønmodta­gere i byggeriet. Ved at arbejdsgiveren ind­betaler 5,60 kr. pr. arbejdstime vil fondens midler være på ca. 1.050 mill. kr.

Denne indbetaling skal fritages moms-betaling, da det ikke skal være en ekstra skat til staten.

Punkt c Forholdet mellem staten og kommunerne

Staten må bære risikoen, da den vil spare dagpenge samt besparelser på offentlige byggerier.

Vinterbyggefondens midler for udgifter samt indtægter, skal med på finansloven for et år af gangen, med hensyn til opkrævning og udgifternes balance.

Punkt d Administrative forhold

Da kommunerne ikke fører særlig kontrol af byggepladser, især om vinteren fører dette administrative forslag intet til.

Ude på arbejdspladserne må det være Arbejdstilsynet der fører kontrol.

Regninger og lønsedler må være Told og Skats opgave.

Afsnit 3 Potentialet i sæsonudjævning i bygge- og anlægssektoren

En besparelse på dagpengeudgifterne med 630 mill. kr. må anses som rig­tig, sam­men med andre tiltag (mere i kørselsfradrag, logi, diæt og bundfra­draget på 4300 kr. øn­skes slettet).

Det er en stor forbedring for alle ansatte i byggesektoren, når de mange løsarbejdere vil tage en uddannelse, der tænkes her på mange, inden for S.I.D. samt andre faggrupper.

Virksomhederne skal have tilskud til unge lær­linge, istedet for at de går på bistands­hjælp, som de i dag får på kommunen.

Vi mener i øvrigt at de 2 første arbejdsgiver betalte ledighedsdage (G – dage) skal bort­falde.

Incitamentet til at ansætte løsarbejdere er ikke stor, hvis at bortfaldet af G-dagene kun skal være i januar kvartal, det skal, efter vores mening også være gældende for november og december.

Det vil give en mindre risiko for flaskehalse i højsæsonen og efteruddannelse af medarbejdere vil blive større, ingen virksomhed i dag vil betale, for at uddanne medarbejdere, der sandsynligvis arbejder i en anden virksomhed næste sæson.

Ingen bliver i dag hjemsendt på grund af vejrlig, men arbejdet fortsættes, med risiko for byggesjusk, dårligt håndværk og helbred, da økonomien i virksomhederne ikke tillader at sende medarbejderne hjem med betaling.

Det er vanskeligt at beholde unge i håndværksfagene, f.eks. murerfaget, her er 32,5% af de beskæftigede i al­deren fra 45 til 60 år og fra 15 til 30 år er der 21% beskæftiget, gen­nemsnitsalderen er ca. 47 år.

Der er 2000 medlemmer mindre i faget end for 10 år siden, ingen kan i dag leve af at være arbejdsløs i 3 - 4 måneder, hvert år, da alle har faste udgifter der skal betales.

De unge finder arbejde i andre erhverv.

Vi håber at foranstående vil indgå i Deres fremtidige dispositioner, i forbindelse med etablering af en vinterbyggefond, som vi finder overordentlig tiltrængt.

Vi er en tværfaglig forening og har dermed aktive medlemmer, der er beskæftiget in­denfor alle brancher i bygge- og anlægssektoren og har derfor stor interesse i at Vinterbyggefonden bliver etableret hurtigst muligt.

Hvis der skulle være et ønske, om nærmere uddybning af ovenstående, eller af vore prakti­ske er­faringer fra bygge- og anlægssektoren, er vi villige, til at komme til et evt. foretræde for Bolig- og byudvalget.

Vi imødeser at høre fra Dem.
Med venlig hilsen

Karl Einer Guldborg
Formand