Rejsearbejdere.dk
MENU
REJSEARBEJDERE.DK
De Rejsende Nomader
Jeg vil hermed gerne tage et tilbageblik og en opsummering af diætsagen for rejsende arbejdere i Danmark og udlandet.

Forhistorien er kort fortalt, at Ole Stavads forgænger i embedet, Carsten Kock der fremsatte, og fik bred tilslutning , til at lave en øget beskatning af de reelle omkost­ninger, som rejsearbejdet medfører.

Loven som nu er gennemført, vil medføre at vi i Danmark ikke kan konkur­rere med vores nabolande, da den danske arbejder vil få meget store stigninger i udgifterne til logi og diæter, derved vil vores rej­semontører, chauffører , brobyggere og andre rejsende arbejdere miste de­res job.

Efter de nye regler for diæter til kost og logi er trådt i kraft pr. 1. april 1999, nedsættes danske lønmodtageres mobilitet og fleksibilitet. Det rammer eksporten og betyder, at danske arbejdspladser flyttes til udlandet. Det virker ikke som et fornuftigt skatte­system.

Danmark går enegang på diætområdet. De nye regler betyder, at der kun vil blive udbetalt mellem halvdelen og en tredjedel af det skattefri beløb, som ansatte fra de nærmest konkurrerende lande kan få, når de arbejder udenlands. I både Holland, Tyskland, Sverige og Norge er satserne mellem 200 og 500 kr. højere til dem, det danske Folketing har besluttet skal gælde for danskere fra 1. April 1999.

De danske politikeres beslutning fører til, at ingen lønmodtagere mere vil leve som nomader og arbejde på skiftende arbejdssteder langt fra hjemmet og familien, at danske arbejdere ikke længere er konkurrencedygtige i udlandet, og at der opstår flaskehalsproblemer i Danmark. Løsningen på flaskehalsproblemerne bliver nemt, at danske arbejdere erstattes af tilrejsende fra andre lande, der understøtter og tillader lønmodtagerne at få kom­pensation for de udgifter, de har ved udlandsarbejde.

Siden loven blev vedtaget, har der fra alle implicerede parter været store protester. Dette har begge vores skatteministre sat overhørig. Jeg mener at vi fra de forskellige kanter har taklet denne situation på en fornuftig og demokratisk måde, det er mere end hvad man kan sige om vores folkevalgte politikere, bl.a. er det meget svært at stå som tillidsmand og skulle forklare folkene at, ud af de 100 breve der er sendt til folketinget er der kun kommet 25 svar retur, samt alt anden henvendelse har været forgæves.

Fagforbundet har også inviteret til konferencer m.m. men der kom kun afbud da man ikke kunne finde den fornødne tid. Jeg syntes at det er sørgeligt at man ikke kan afse den fornødne tid til drøftelse med de berørte parter, da samfundet bliver taber med hensyn til tab af arbejdspladser og exportindtægter.

Som resultat af denne manglende interesse i at tage os alvorligt har der været nogle former for aktioner. Der har været demonstration inde ved Folketingets åbning i oktober 1997, hvor flere politikere var inviteret ud og tale med os, men den eneste der kom ud var Kirsten Jacobsen fra Fremskridtspartiet, det skal lige nævnes at hun også opfordrede de implicerede til at komme ud, men det havde heller ingen interesse. Der er lidt svært at forstå at ingen fra de såkaldte arbejdspartier havde interesse i at møde de folk som har stemt dem ind i folketinget. Det er i mine øjne topmålet af arrogance.

Der har desuden været lavet en ”Kør langsomt aktion” og igen fornyelig en totalt lukning af Storebæltsbroen, det er for dårligt at man skal gå til handling af den art for at blive hørt, jeg er ikke tilhænger af aktioner og blokader, men jeg har dog fuld forståelse for sådanne aktioner, da alle vores folk er blevet godt sure og frustreret over den behandling vores tillidsfolk og talsmænd har fået, og det er åbenbart den eneste måde at få vores folkevalgte politikere til at vågne op på.

Det kan sammenlignes lidt med krigen i Kosovo, hvor Milosovic heller ikke vil forhandle så må der bombes, for at få ham til komme til bordet.

Man kan sagtens finde ud af at tage diæter og rejsegodtgørelse fra den danske arbejder, man kan også sagtens finde ud af at lave en særlig broregel for vores svenske kollegaer, som betyder at der ikke skulle betales til den danske husholdning (skat) men som dog alligevel kan få del i de sociale ydelser fra den danske husholdningskasse, såsom børnepenge. Ja, smart nok det skal danskerne så betale, jeg kan altså ikke se fornuften i det, det betød samtidig at det var meget attraktivt for vores svenske kollegaer at tage arbejde på Øresundsforbindelsen på den danske side, på ØTC var der ca. 50% svensk arbejdskraft,

Jeg har intet imod vores i øvrigt udmærkede svenske kollegaer tager arbejde i Danmark, da vi også selv rejser meget, men konkurrence vilkårene må være ens

Hvis folk mener at der er overskud på diæterne, kan jeg oplyse om at det inden for ØTC koster kr. 70.00 om dagen for at have en campingvogn stående og kr. 120.00 om dagen at få et campværelse på 8 m².

Derudover kommer så forplejning, og med de lange arbejdsdage der er inden for denne branche, og med ingen eller meget få køkkenfaciliteter er det nu heller ikke den billigste måde at leve på.

Der er ingen af os der stiller efter engelsk bøf hver dag, men det skal heller ikke koste os penge at gå på arbejde

Freddy Blak udtalte forleden dag i tv at han var træt at høre om diæterne i EU, da der selvfølgeligt er udgifter forbundet med at man er på rejse

Godt gået Freddy , vi er helt enige med dig, så gør nu ved vore diæter også.

Til sidst vil jeg gerne opfordre Ole Stavad til udskyde loven i 1 år, og så kalde de berørte parter til 4 - partsforhandlinger, altså politikerne, forbundet, arbejdsgiverne og tillidsmænd fra arbejdspladsen

Venlig hilsen
Bent Vagner
Opdateret d. 28 Mar 2005
© Rejsearbejdere.dk 2018